Nyhed
Læsetid: 4 min.

’Hjerneflugt’ dræner Grækenland for unge talenter

Over 200.000 af nationens bedst uddannede har forladt deres kriseramte hjemland, siden dets finansielle nedsmeltning tog fart for fem år siden
Udland
23. januar 2015

Vi kunne kalde dem for Generation G: unge og talentfulde grækere – og del af den største hjerneflugt fra en højtudviklet vestlig økonomi i moderne tid. Når den græske befolkning denne weekend stemmer ved et valg, der kan få afgørende betydning for nationen, må over 200.000 grækere, som er udvandret, siden krisen brød løs for fem år siden, se til fra udlandet. Læger i Tyskland, akademikere i Storbritannien, butiksejere i USA – decimeringen af den græske befolkning har måske været den største følgeskade af det økonomiske kollaps, der har ruineret landet.

»Grækenland er der, hvor jeg burde være,« siger Maritina Roppa, 28, en lægestuderende, i dag i praktik, der forlod Grækenland for tre år siden til fordel for Minden i det nordvestlige Tyskland. »Det er skammeligt, at folk som mig, i 20’erne, har måttet søge udenlands.«

Af de to procent af befolkningen, der har forladt Grækenland, har over halvdelen slået sig ned i Tyskland og Storbritannien. Udvandringen er steget med 300 procent i forhold til niveauet før krisen, og ungdomsarbejdsløsheden til over 50 procent. Omkring 55 procent af dem, der berøres af den rekordhøje ledighed, er under 35 år, viser tal fra Endeavour, en international nonprofit-gruppe, der støtter iværksætteri.

»Det er et kæmpe tab af menneskelig kapital, hvis effekt først for alvor vil være mærkbar i næste årti,« siger Aliki Mouri, sociolog ved Det Nationale Center for Velfærd i Athen. »Folk, der er blevet uddannet med store omkostninger, både for deres familier og det offentlige, arbejder nu i rigere lande, som ikke har investeret noget som helst i dem,« tilføjer hun og medgiver, at Grækenland, selv da tiderne var bedre, havde svært ved at absorbere overskuddet af sine færdiguddannede universitetskandidater.

Væmmelse over politikere

Den nordtyske by Minden var ikke det første, der dukkede op på Roppas radar, da hun begyndte at læse medicin på Athens universitet. Hun traf beslutningen, da det stod klart, at alternativet var at tilbringe flere år på en venteliste til en stilling som hudlæge. Fremtidsudsigterne tegnede desto mere dystre, da det stod klart, at sundhedsvæsnet var blandt de sektorer, der ville blive hårdest ramt af de budgetnedskæringer, som blev sat som betingelse for de EU-IMF sponserede redningspakker, der skulle holde den græske økonomi oven vande.

»I Grækenland har man lukket hospitaler og sparet medarbejdere væk,« siger hun. »I Tyskland, hvor der er stor efterspørgsel på læger, har man gode muligheder for at trives personligt og fagligt i et system, der er meget velorganiseret og moderne.«

Ca. 35.000 græske læger – den største udenlandske gruppe af sin slags – er udvandret til Tyskland ifølge statistikker citeret i tyske medier. I skarp kontrast til gæstearbejderne, som strømmede til landets fabrikker fra 1950’erne og frem, er disse emigranter højt kvalificerede.

Med en tredjedel af den græske befolkning truet af fattigdom sender mange af hendes kolleger en stor del af deres løn som hjælp til deres familier hjemme i Grækenland.

På trods af de første tegn på økonomisk opsving – i november viste tal, at Grækenland for første gang i seks år igen præsterer vækst efter den værste recession i efterkrigstidens historie – er udvandringen ikke aftagende.

Stadig flere ønsker at slutte sig til de 50.000 grækere, som OECD anslår allerede er optaget på studier i udlandet. Skoler oversvømmes med anmodninger fra studerende om at blive optaget på internationale kurser, der kan forberede dem på et arbejdsliv i udlandet.

»Grækenland tillader dig ikke at gøre nogen fremskridt,« siger Carmella Kontou, en kosmetolog, som overvejer at flytte til USA. »Man kan ikke engang begynde at tænke på at stifte familie her eller stræbe efter andre ting, som andre steder i Europa ville blive set som helt naturlige.«

Som så mange andre fra den yngre generation, siger den 34-årige, at hun agter at stemme blankt søndag, fordi hun i den grad væmmes ved de politikere, der har bragt Grækenland på fallittens rand.

Kan blive en styrke for landet

Lois Lambrinidis, professor i økonomisk geografi ved Makedoniens Universitetet i Thessaloniki, siger, at flere og flere grækere tager længere og længere væk.

»Folk føler sig fanget her. Klimaet er økonomisk og politisk så dårligt, at selv lande, hvor betingelserne kun er en smule bedre, tiltrækker græske udvandrere.«

Forskning baseret på 2.000 telefon- interview gennemført sidste sommer, viste, at udvandringen var ved at blive mere og mere spredt, muligvis fordi EU-landene har strammet op på deres visumprocesser.

»Grækerne tager derhen, hvor de kan finde arbejde – det kan være Asien, Afrika, Australien, eller Mellemøsten,« forklarer han. »Og som et nyt fænomen ser vi også, at folk uden videregående uddannelse slutter sig til strømmen.«

Ikke alle er dog tabt for stedse. Mange af de nye ’mobile grækere’ ønsker at vende hjem, når landet er kommet på fode igen. Eksperter siger, at med deres nye færdigheder og tankesæt vil disse hjemvendte grækere kunne blive drivende kræfter for de forandringer, Grækenland har brug for.

»Vi er mange, der gerne vil tilbage,« siger Roppa. »Og til den tid vil vi have meget, vi kan tilbyde i form af etik og mentalitet. Intet land fortjener at lide en skæbne så hård som den, der har ramt Grækenland. Vores land er blevet ydmyget af korrupte politikere og et system, der blev tolereret alt for længe.«

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Wow.
En hel artikel som ikke giver EU og Tyskland skylden, men lægger den på iduelige og korrupte politikere som grækerne selv har valgt.

Preben Haagensen, HC Grau Nielsen, Thomas Andersen, Thomas Holm, Mihail Larsen og Ole Hansen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Det er ikke den eneste artikel i Information om Grækenland - lige nu

Til forskel fra mange af de tidligere artikler om Grækenlands aktuelle problemer har vi her nogle, der er skrevet af grækere, der kan se problemerne indefra, og som ikke forfalder til en retorik, der lader 'udlandet' eller 'EU' eller andre få skylden.

Det er den slags mennesker, man kan bygge en genskabelse af Grækenlands økonomi på - også selv om nogle af dem af private/personlige grunde nu har valgt for en tid at søge arbejde i udlandet. De er realister, de gider arbejde, de er vrede over deres egne politikeres uduelighed, de har evne og vilje til at gøre det græske samfund til et velfærdssamfund - hvis de får lov.

Men rundt omkring i Europa står en del af en selverklæret venstrefløj og opmuntrer en anden del af den græske befolkning til at sætte sig ned i trods og skælde ud på andre end sig selv. Dem kan man ikke bygge noget på. Andet end et fallitbo.

Morten Pedersen, Mogens Jørgensen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal produktiviteten stige i Grækenland. Det ligner ikke noget at uddannede fra de statsbetalte universiteter og småkapitalister ikke kan erholde en statelig levevis. Produktiviteten skal op og arbejderklassen underkastes Juggernaut-hjulets tyrrani, således at de kan understøtte overklassens kapitalakkumulering og gældsætning.

Henrik Plaschke

Mihail Larsen. Det er jo ikke et enten eller. Det burde ikke være noget til hinder for at erkende den græske stat og det græske samfunds interne problemer (korruption, kleptokrati, en ikke fungerende stat og meget mere) og samtidig erkende det eurosamarbejdets kriseforstærkede rolle – i Grækenland og andetsteds i EU. Økonomisk gennem en dårligt fungerende monetær union (som Grækenland sikkert aldrig burde have været optaget i) og politisk gennem de tætte koblinger mellem europæiske eliter (eksempelvis Merkel og hendes gamle ven den tidligere premierminister Karamanlis).

Det ene udelukker ikke det andet.

Det er vel ikke nødvendigt at insistere på et spejlbillede af de græske nationalister, der kun ser udenlandske sammensværgelser bag den græske elendighed. Syriza forsøger, så vidt jeg kan se det, netop at koble de to dimensioner. Et opgør med de traditionelle eliter (oligarkerne) og deres manglende skattebetaling og et opgør med eurosamarbejdes dysfunktionelle karakter.

Senest har eksempelvis både Wolfgang Münchau i Financial Times (5. januar) og Jeffrey Sachs i The Guardian (21. januar) udviklet analyser af den europæiske dimension af den græske krise, der minder om Syrizas. Og hverken Münchau eller Sachs kan vist betegnes som tilhørende en selverklæret europæisk venstrefløj…

Sascha Olinsson, Erik Pedersen, Rune Petersen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Fint med nuancer.

Lasse Damgaard

Der er ingen garanti for at de Grækere der flytter grundet økonomiske forhold kommer hjem til Grækenland og genoptager deres tilværelse og produktive liv der.
- Det er EU borgere som man heller ikke bare kan hælde ud, som andre "Økonomisk fordrevene" uden for EU.

Oplever EU en ny finansiel nedsmeltning - vil Spanier, Portugiser, Italiener, Irer, balkanesere og Franskmænd Slutte sig til de internt fordrevene økonomiske flygtninge, der vil søge mod det velhavende Nord.
- Der kommer med garanti borgerkrig

Michael Kongstad Nielsen

De vil ikke blive savnet, de kolde hjerner, der forlod Grækenland fordi der ikke var mere korruption at basere sit liv på.

Ivan Breinholt Leth

Mihail Larsen. Jeg kan forsikre dig for, at der er mange grækere, som med rette ser EU og Tyskland som medvirkende til den græske krise. Det var bl.a. derfor, at en græsk avis for nogle år siden portræterede Merkel på forsiden med en Hitler moustache. I en anden artikel i denne avis kan man læse:
"Kriseårene har foruden Lagarde-listen været præget af en række korruptionsskandaler, bl.a. langvarige sager om tyske selskabers brug af bestikkelse i Grækenland. Ansatte i elektronikgiganten Siemens er stadig under anklage for at have påført de græske skatteydere skader for 62 mio. euro i forbindelse med levering af sikkerheds- og telefonsystemer."
Da Grækenland og andre lande trådte ind i møntunionen, vidste EU da ikke, at med euroen kunne Grækenland og de andre sydeuropæiske lande optage lån i euro, som reelt er bakket op af især tysk økonomi? Disse lån ville de næppe have været i stand til at optage med sikkerhed i deres egne økonomier. Var de virkelig så amatøragtige i EU, at de ikke kunne se, at den græske låntagning i euro ikke var bæredygtig? Da Goldman Sachs hjalp den græske stat med at fifle med regnskaberne, var de da så amatøragtige i EU, at de ikke gennemskuede det? Vidste Tyskland, som har sit største eksportmarked i EU, at med euroen ville de sydeuropæiske lande være i stand til at købe tyske varer i et omfang, som de ikke ville have været i stand med deres egne relativt svage valutaer? (Det oppustede græske militærapparat består i høj grad af tysk isenkram.)
Tyskerne har tjent enormt på euroen. Noget skulle de jo have til gengæld for at give afkald på deres stærke d-mark. Men samtidig har Tyskland været medvirkende til at skabe en ubalance i EU, som der ikke umiddelbart ser ud til at være en løsning på.

Rune Petersen, lars abildgaard, Claus Jensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Tyske banker og virksomheder har utvivlsomt tjent mange penge på græske kunder. Men det fritager ikke disse kunder for et ansvar. Det er, som om nogle helst vil gøre grækerne til børn, der ikke ved, hvad de gør, men bliver lokket i en gældsfælde af nogle børnelokkere.

Tyske banker og virksomheder har også tjent mange penge på danske kunder (bla. fordi deres produkter er solide). Skal de nu også have skylden for, at nogle danskere gældsætter sig ud over egen betalingsevne?

Den omtalte "ubalance i EU" er ikke primært et resultat af tysk uansvarlighed, men af at andre lande i EU har ført en mere lemfældig, økonomisk politik. At tyske banker og virksomheder i nogle få tilfælde er involveret i sager om bestikkelse og korruption i Grækenland, skyldes jo ikke, at tyskerne har påført grækerne en rådden forretningskultur, men at denne kultur eksisterede i forvejen, og at kendskabet til den i mange tilfælde var en forudsætning for at gøre forretning. Det fritager ikke tyske banker og virksomheder fra et medansvar, men lad nu være med at renvaske grækerne som uskyldige ofre for tysk dominans (som de barnagtige billeder af Merkel med Hitler-overskæg er udtryk for).

Per Torbensen, Mogens Jørgensen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Preben Haagensen

En ting forstår jeg ikke i denne artikel, der skrives EU-landene har strammet op på deres visumprocesser. Det kan umulig være mod Grækenland og grækerne som er med i EU, og dermed lov til at rejse i hele EU. EU har strammet op over for lande uden for EU, men det har intet med Grækenland at gøre.

Mihail Larsen har ret, Grækenlands fremtid skal bygges på de ressourcestærke folk , som skrider, når lokummet brænder, og planlægger at vende tilbage, når de ressourcesvage har ryddet op betalt.

Det er ægte EU-sind.

Rune Petersen, lars abildgaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

... ryddet op og betalt.

Mihail Larsen

Har de græske studerende i årevis levet over evne?

Pengene fosser ud af Grækenland
Bjørn Schwarz peger på, at der i de seneste år er sket en sand kapitalflugt ud af Grækenland. Sydbanks statistikker viser, at indskuddet fra private i de græske banker er faldet fra næsten 250 milliarder euro i 2009 til 160 milliarder euro i 2012.

Hvor smalsporet kan man tillade sig at være ?

Heldigvis for vores veludviklede retfærdighedssans er det sådan nogle som ofrene for den 21 procents stigning i dødfødte børn og den 43 procents stigning i generel børnedødelighed i Grækenland, der har levet over evne. Og hvis vi ikke lod dem betale prisen for det, ville det jo være ensbetydende med, at vi gjorde dem til uansvarlige børn.

Ivan Breinholt Leth

Mihail Larsen
24. januar, 2015 - 01:46
Som bekendt skal der to parter til at indgå en låneaftale. Begge disse parter er ansvarlige for, at aftalen er rimelig og bæredygtig. I nogle tilfælde er långiveren dog mere ansvarlig end låntageren. Når meget store finansielle institutioner i USA lokkede en lavt uddannet underklasse til at indgå de såkaldte sub-prime lån, med en absurd påstand om, at ejendomspriserne ville stige for evigt, og når Standard & Poors gav disse lån top-rating, er det ikke bare ekstrem uansvarlig udlånspolitik, det er formenlig kriminelt (ifølge visse amerikanske økonomiske eksperter og f.eks. journalisten Charles Ferguson).
Jeg anser det for usandsynligt, at de ansvarlige for tysk økonomi og for EU's økonomi ikke vidste, at det ikke er holdbart, at indføre en fælles valuta, som ikke er garanteret af noget som helst andet end nogle luftige løfter om at man vil holde sin natiomale gæld indenfor visse rammer. Når Tyskland og Frankrig var de første til at bryde disse regler, kan de ikke komme bagefter og påstå, at det kom som en overraskelse for dem, at også Grækenland kunne finde på at gøre det.
Jo, nogle grækere har bestemt opført sig som uansvarlige børn (f.eks. de politiske magthavere), hvis de har troet på at denne strøm af lånte penge kunne fortsætte i det uendelige. Min svoger har været ansat som ingeniør i den græske stat i mange år, og han er ikke et uansvarligt barn, som aldrig har undret sig over den absurde strøm af frynsegoder, som er tilflydt ham gennem årene, som en slags bestikkelse fra de politiske magthaver (klientelisme). Den græske befolkning er ikke blevet lokket af den tyske regering eller af EU til at tro, at træerne vokser ind i himlen. De er blevet lokket af deres egne stupide politiske magthavere til – ligesom sub-prime låntagerne i USA – at tro, at gældsætningen bare kunne fortsætte, men så var det, at der kom en finanskrise i vejen. I den henseende har de græske politiske magthavere formentlig blot været ligeså dumme som de politiske magthaverne i andre europæiske lande. De troede også på, at krisernes tid var overstået, og at økonomisk vækst er en evighedsmaskine, og derfor er de også medansvarlige for en uansvarlig udlånspolitik. Hvorfor blev der ikke grebet ind på et tidligere tidspunkt? Var det fordi, tyske våbenfabrikanter og andre store fabrikanter i EU helst ikke skulle forstyrres i deres jagt på profit, genereret af en uansvarlig gældsætning?
Nej, tyskerne har ikke påført Grækenland en rådden forretningskultur, men de har understøttet den, og dermed er de medansvarlige. Tysk våbenhandel finder ikke sted, uden at den tyske regering er involveret. Derfor er den tyske regering medansvarlig for at have understøttet en korrupt forretningskultur i Grækenland, nøjagtig ligesom Danida er medansvarlig for korruption i Afrika, hvis Danida anvender penge under bordet i gennemførelsen af et projekt. Det er de yderst bevidste om i Danida's styrelse.

Bill Atkins, Rune Petersen, Grethe Preisler og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Man skal passe på med at pege fingre af de "svage i klassen" - når vi selv lever i et samfund hvor huspriserne visse steder stiger igen - med en real-kredit rente på 1% når den for 40 år siden nærmede sig 21% - prøv at overføre disse rente størrelser til landbruget idag. Når vi har de debatter og problemer vi har herhjemme med reelt en arbejdsløshed på 5,5% og verdens økonomien skvulper frem og tilbage - og ikke ved om den vil brase sammen eller humpe videre - så kan sorteper hurtigt vende indad - og det plejer at få ting frem i lyset, som ikke ser helt så pæne ud.

Det er en besynderlig gammeltestamentlig ide, at bestemte folkeslag eller nationaliteter skal bære en speciel "skyld" (i dobbeltforstand), som Grækenland er et slags Sodoma og Gomora, hvor der ikke findes bare en enkelt retfærdig, som kan redde dem fra vor retfærdige hævn.

Faktum er, at vi er alle med på turen, vi lever alle over evne (USA kører med gigantgæld og klarer sig alligevel bedre end Europa), det senkapitalistiske systems ufornuft og råddenskab flyder ud i alle led, og et led skal jo være det svageste.

Havde Grækenland været stærkere, så var kæden blot knækket et andet sted. Kæden knækker altid. At skyde skylden på det enkelte led er som at beskylde symptomet for at forårsage sygdommen.

Ivan Breinholt Leth, Sascha Olinsson og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hvis Syriza vinder i morgen, hvad meget tyder på, så vil det være en fantastisk ting for Grækenland og for europæisk venstrefløj på linje med Enhedslisten. Næsten større end demokratiets genindførelse i 1976. Partiet vil måske endda kunne få flertal (via de 50 bonusmandater), men i hvert fald kunne danne en koalitionsregering af en slags. Tænk engang hvor fantastisk. Pøj, pøj til grækerne, gid I må få denne nye start i hus.

Grækerne har traditionelt været et emigrende folk, så det er der ikke noget nyt i.

Det karge land har traditionelt haft svært ved at føde befolkningen. For hundrede år siden var der en græsk handelsmand i små negerlandsbyer (det måtte man gerne sige dengang) i overalt Afrika og Mellemøsten, og grækerne har altid været at finde i mængder i indvandrerlande som Australien, USA og Canada. Så det kan ikke alene tilskrives den økonomiske situation i de senere år.

I øvrigt var en stor del af grækerne at betegne som fattige efter nordeuropæiske forhold, inden de kom i EU. Så det er der egentlig heller ikke noget nyt i.

Så er det jo godt, man har noget, der hedder statistik, Ole Olsen.

Michael Kongstad Nielsen

Blandt andet fordi grækerne kender "Legarde"-listen, fordi de samlet skylder 75 mia. euro i skat, og fordi Draghis QE program går udenom Grækenland, så vinder Syriza i morgen.
http://www.ekathimerini.com/

Sascha Olinsson

At mange unge veluddannede har valgt at forlade Grækenland for at forsøge at finde arbejde andetsteds skal de vel ikke bebrejdes for. Var det bedre om de blev i landet og stillede sig op i arbejdsløshedskøen sammen med alle de andre? Fra udlandet kan de i det mindste støtte deres familier økonomisk? At det i de fleste tilfælde er højtuddannede der har forladt landet hænger vel også meget godt sammen med at de rent faktisk har en chance for at få et arbejde i udlandet i modsætning til Grækere uden uddannelse.

Hvofor er der aldrig nogen , der har fortalt Goldman Sachs det?

Mihail Larsen

Claus,

det vidste Goldman Sachs i forvejen. Derfor.

Og derfor burde den græske regering nok ikke have inviteret Goldman Sachs indenfor. Når man gjorde det, må man have været i ond tro.

I ond tro, ligesom med DONG-salget, Mihail Larsen?

Der er nogen, der spiser gratis frokost lige netop nu, med venlig hilsen fra hr. Draghi. Den er selvfølgelig ikke gratis i den forstand, at der ikke er nogen, der betaler for gildet, det er blot ikke de samme, som sidder med ved bordet.

Mihail Larsen

I ond tro, ligesom DONG-salget - JA.