Baggrund
Læsetid: 3 min.

Kan den græske EU-aftale genforhandles?

Selv om Syriza gradvist har skruet ned for retorikken omkring det græske forhold til EU, står kravet om en genforhandling af de græske låneaftaler med trojkaen fortsat ved magt
Udland
27. januar 2015

I valgkampen har det igen og igen lydt, at de græske låneaftaler med EU, den Europæiske Centralbank og den Internationale Valutafond – også kendt som trojkaen – skal genforhandles. Og igen og igen har svaret fra blandt andre flere tyske toppolitikere og den tyske forbundsbank lydt, at det reformspor, som Grækenland sammen med Spanien, Italien, Irland og Frankrig i øjeblikket slås med at holde sig på, skal køres til ende. Aftalerne er ikke til at rykke ved, det gælder den fælles europæiske fremtid, er den underforståede besked.

Derfor er spørgsmålet, hvad mulighederne for at genforhandle de græske lån med EU overhovedet er? Hvor meget kan Grækenlands nye regeringsbærende parti, Syriza, forvente at få fra EU’s side?

»Ingen er interesserede i, at Grækenland havner i en uoverskuelig situation, og ingen er interesserede i, at Grækenland bliver tvunget til at forlade eurosamarbejdet eller EU. Så jeg tror, at det lykkes med en form for genforhandling,« vurderer Jesper Rangvid, professor i økonomi ved Copenhagen Business School, CBS.

Selv om Jesper Rangvid peger på, at de græske muligheder for at genforhandle med trojkaen er meget begrænsede, så tror han ikke, at resten af de europæiske ledere er så tonedøve, at de helt vil afvise at forsøge at imødekomme de græske ønsker og dermed tage livet af en kommende græsk regering næsten inden den overhovedet er trukket i arbejdstøjet. Kunsten bliver derfor at finde en balance, hvor Syriza kan siges at sejre, mens resten af de europæiske ledere kan fortælle deres befolkninger, at det ikke bliver dem, der skal bøde for en græsk genforhandling af landets lån med EU.

»Mulighederne er begrænsede, men man vil mødes og forhandle og forsøge at opnå en form for løsning, så Syriza kan fortælle hjemme, at de har opnået noget – men det bliver en forklædt løsning, hvor de reelt ikke får særligt meget,« siger Jesper Rangvid.

Ingen gældsnedskrivning

Næsten to tredjedele af den græske gæld er til andre eurozonelande, mens den resterende tredjedel er til IMF, den Europæiske Centralbank, private investorer og lande uden for Europa.

»Så man kan sige, at når Grækenland kræver en egentlig nedskrivning af gælden, så er det det samme som at sige, at skatteborgerne i andre eurozonelande skal betale den græske gæld. Og det er en meget svær besked at komme hjem med for de andre EU-politikere – ikke mindst i Tyskland.«

Derfor er en egentlig gældsnedsættelse, som Syriza har lovet, de vil arbejde for, næppe en mulighed, mener Jesper Rangvid.

»Det vil være helt umuligt at sælge til ikke bare tyskerne, men også mange andre eurolande. Alligevel er der lidt spillerum for forhandling,« mener han.

Noget af det, Jesper Rangvid derfor kan forestille sig, de andre EU-lande vil og kan tilbyde, er måske en mindre nedsættelse af renten og endnu en udskydning af tilbagebetalingerne. Grækenland har i forvejen meget lange horisonter for tilbagebetalingen af størstedelen af den gæld, som landet skylder til andre EU-lande.

»Der kunne man forestille sig, at de kan få lov at købe lidt mere tid – måske,« lyder det fra Jesper Rangvid.

På en række af de store lån fra trojkaen skal der eksempelvis først betales renter fra 2019, men der er også lån, der skal afdrages i 2015 – de første allerede i marts. Derfor handler det for den kommende græske regering også om tid.

–Men i den situation, som Grækenland befinder sig i, kan vel selv små justeringer af låneaftalerne have en betydning?

»Det kan de da. Men jeg tror, Syriza må indstille sig på, at det bliver rigtig svært reelt at få noget med hjem fra en forhandling,« siger Jesper Rangdvid, der dog holder fast i, at alle i Europa i princippet – og til trods de markante reaktioner – er interesseret i en løsning.

»Dagens udmeldinger (mandag efter valget, red.) fra blandt andet Tyskland lyder jo, at der ikke bliver drejet på nogen knapper. Så det er bare min personlige udlægning, at når man samtidig gør klart, at man ikke ønsker, at Grækenland forlader eurosamarbejdet, så vil der også blive givet lidt plads til forhandling.«

I går eftermiddags mødtes finansministrene fra eurozonen for at diskutere den græske gæld og landets fremtidige forpligtigelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Grækerne kan blive hjulpet af de ekstremt lave renter og store mængder overskydende penge på verdensmarkedet således at kan opnå en nedsættelse af renterne og forlængelse af lånenes løbetid. Derved kan begge parter gå tilbage til deres publikum med de beskeder deres publikum vil høre, grækerne med besked om at deres afdrag er reduceret betragteligt og långiver med den besked at de ikke har afskrevet en EURO.

Ivan Breinholt Leth

"Så man kan sige, at når Grækenland kræver en egentlig nedskrivning af gælden, så er det det samme som at sige, at skatteborgerne i andre eurozonelande skal betale den græske gæld."
Hvorfor er det nu så stensikkert, at det er skatteyderne i andre EU lande, som skal holde for? Hvad med kreditorerne - dvs. primært tyske og franske banker?
Men hvis det absolut er de europæiske skatteydere, som skal betale regningen, så kunne man måske overveje, at finde pengene til de europæiske stater i Luxembourg? Her har vi en hel nation med en meget høj levestandard, som faktisk ikke består af andet end 'overførselsindkomster' fra de andre EU lande. Ingen taler om, at Luxembourg's borgere 'nasser' på andre skatteydere i Europa - måske lige bortset fra Thomas Piketty. Det er kun de 'dovne' grækere, som 'nasser'. For når man tilraner sig samfundsskabte værdier gennem spekulation og skattefiduser, vækker det ikke megen forargelse, hvorimod en hel nation, som er blevet snydt og bedraget af et korrupt politisk establishment skal have pisken over nakken. Ikke, Mihail Larsen - og mange andre selvfede, forgældede danskere (og tyskere) med deres afdragsfrie flexlån forsikrede på markedet for derivater?

Dennis Berg, Rasmus Kongshøj, Torben K L Jensen, Rune Petersen, Holger Madsen, Claus Jørgensen og Jan Pedersen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

- det er lige til. Det er de privatejede banker der gennem nationalbankernes låneprogrammer, er sikret mod system nedbrud. Vælter først en storbank vil andre hurtigt falde med. Det vil igen sige at andre aktører, boligejere og private investorer, pensionskasser stor for kæmpetab - nogle må gå fra hus og hjem.
Det skaber panik på gaden - der bliver Bank rush og kun den der kan lave ild vil overleve den finansielle fibulavinter EU efterfølgende vil befinde sig i.

I denne atomvinter vil finansgribe fra USA og Asien gå på rov efter de sidste glitrende værdistumper der stikker op af bankruinerne. Der vil brede sig armod og social uro - Europa skal igen igennem en borgerkrig for som fugl Fønix at genopstå af asken.

Klart de neoliberale er nervøse - ideen om at det er de velbjærgede og de skatte unddragende der skal eftergive deres ran af nationale værdier efter den seneste finanskrise, er ikke sjov.
- Men er det ikke bedre de korrumperede og grådige finanselite hænges ved daggry - end Europa igen gennem frændedrab skal stå i blod til knæene ?

Rune Petersen, Holger Madsen, Claus Jørgensen, Jan Pedersen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

"...man vil mødes og forhandle og forsøge at opnå en form for løsning, så Syriza kan fortælle hjemme, at de har opnået noget – men det bliver en forklædt løsning, hvor de reelt ikke får særligt meget,« siger Jesper Rangvid."

Det ser ikke ud til at være gået op for økonomen Jesper Rangvid, at det her handler om politik - og det ligger tydeligvis udenfor dette "orakels" forestillingsverden, hvad dette indebærer af uforudsigelighed.

Hans bemærkning vidner ikke om nogen særlig stor respekt for de græske vælgeres intelligens og dømmekraft. På den måde siger bemærkningen mere om Jesper Rangvid end om noget andet.

Torben Selch, Rune Petersen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Lasse Damgaard
27. januar, 2015 - 13:53
Ja, sådan er det, men det er en politisk beslutning at holde bankerne skadesløse. Alle synes at lade som om, at det er en naturlov. Bankerne og EU kunne i fællesskab, hvis de ville, eftergive hele Grækenlands gæld i morgen, uden at det ville have nogen særlig negativ effekt på EU's økonomi. Problemet er, at de andre PIIGS lande, måske ville mene, at de så skal have lignende betingelser.

De europæiske banker har allerede eftergivet mere end 100 milliarder euro af den græske gæld. Til gengæld krævede de og fik garantier for, at den resterende gæld ville blive betalt. Det er derfor, at yderligere gældseftergivelse bliver på skatteydernes regning.

Det er meget vigtigt at undgå en bankerot. For en bankerot udstiller svindlerne som uansvarlige, og lægger ansvaret for at kreditvurdere over på kreditorerne, og lader alle skatteborgere, både i og udenfor grækenland slippe for regningen.

Win - win - win!

Ja, det blive sværere for den græske stat at optage lån uden sikkerhed.

Men alt andet lige bliver det nemmere at opkræve skatter, der ikke bare smides i et sort hul til udenlandske banker.

Og naturligvis skal der højere skatter til, så den offentlige sektor kan drive værket, når den private sektor har fejlet. Den private sektor er helt fin, men men kun til små firmaer. Store firmaer har en tendens til at fejle på skatteydernes regning, ligesom danske bank, saxo bank, amager bank, osv.

Problemet for Tyskland er, at man siden krisen har kørt en populistisk narrativ imod Grækenland, som gik på, at grækerne er dovne, ødsle, korrupte og ansvarsløse. Selvfølgelig er det svært for den tyske elite nu at skulle gå imod den tidligere narrativ. Det vidner jo om manipulation og det vil resultere i et legitimitetstab.
Sådan går det, når man skal finde forklaringer på en neoliberalistisk agenda, hvis formål det er, at forære alt hvad vi har til private eliter.

"For en bankerot udstiller svindlerne som uansvarlige"

VI ved allerede at grækerne har handlet kollektivt uansvarligt. Der er ingen grund til at fortsætte med nedværdigende omtale af grækerne som svindlere.