Læsetid: 5 min.

Lieberman kæmper for sit politiske liv

Den højreradikale israelske udenrigsministers valgchancer skades alvorligt af den korruptionssag, der har skandaliseret store dele af hans parti
Avigdor Lieberman.
5. januar 2015

Da Israels højreorienterede udenrigsminister, Avigdor Lieberman, i april holdt tale i New York for byens russisk-jødiske samfund, fremhævede han den politiske succes, som russiske immigranter som han selv har opnået i Israel:

»Kun Israel kan man ankomme til som ung russisk indvandrer og 20 år senere være landets udenrigsminister. En dag vil vi også få en russisktalende forsvarsminister, en russisktalende præsident, og snart kan vi have en russisktalende premierminister.«

Få var i tvivl om, at han havde sig selv i tankerne til sidstnævnte post.

Men i dag tegner hans politiske fremtid pludselig tvivlsom, efter at hans parti, Yisrael Beiteinu, er trukket ind i en vidtrækkende undersøgelse af korruption. Den tidligere natklubudsmider fra Moldova er nu også raget uklar med sin daværende forbundsfælle, premierminister Benjamin Netanyahu, hvis Likud-parti han midlertidigt slog sig sammen med ved forrige valg – de to partier stillede op på en fælles liste i 2013 og vandt tilsammen 31 mandater (ud af Knessets 120, red.). I disse dage viser meningsmålinger, at Lieberman skal være heldig, hvis han blot kan genvinde en håndfuld af disse.

Der er åbenlyse tegn på, at den en million stærke kerne af russisktalende vælgere i Israel er på vej til at opgive hans parti. Partier i Israels politiske system – især dem, der overvejende er bundet op på karismatiske enkeltpersoner – har en tendens til at komme og gå. Men Liebermans kvaler kan komme til at indvirke på det nyvalg, som er udskrevet til afholdelse den 17. marts.

Ved siden af Netanyahu har Lieberman været et af de vigtigste ansigter i Israels internationale diplomati. Han hånede den palæstinensiske selvstyreleder Mahmoud Abbas’ bestræbelser på at vinde støtte til en palæstinensisk statsdannelse i FN som »diplomatisk terrorisme« og har krævet, at Israels anseelige arabiske mindretal skal sværge loyalitets-ed over for den jødiske stat.

Sidste år blev Lieberman også kritiseret for, via sin Facebook-side, at presse sine landsmænd til at boykotte de israelsk-arabiske virksomheder, der gik i strejke i sympati med Gazas indbyggere.

Liebermans politiske deroute kan få afgørende betydning, for i henhold til Israels valgsystem skal præsidenten først opfordre partiet med det største antal pladser til at forsøge at danne en koalition: Hvor Netanyahus højreorienterede Likud-parti i meningsmålingerne længe har rivaliseret om at blive det største parti med den nye fællesliste dannet af Arbejderpartiets Isaac Herzog og tidligere justitsminister Tzipi Livni, kan de stemmer, som Lieberman sætter til, nu i stedet gå til Likud, vurderer de fleste analytikere.

Returkommissioner

Liebermans vanskeligheder skyldes frem for alt en igangværende politiefterforskning af hans parti og dets kontakter, der hidtil er resulteret i 30 anholdte, herunder en af Liebermans nære fortrolige, Moshe Lion. Der er dog endnu ikke tegn på, at Lieberman skulle være personligt impliceret. Anklagerne går på, at folk med tætte kontakter til Liebermans parti – i ministerier, ngo’er, byråd og statslige institutioner – har skaffet sig selv returkommissioner for at sikre egen personlig og politisk vinding. Lieberman, som tidligere selv er blevet efterforsket og renset for korruptionsanklager, kalder undersøgelsen for politisk motiveret.

Da han skød sin valgkamp i gang i sidste uge i bosættelsen Ariel på den besatte Vestbred, erklærede Lieberman, der selv bor i den mere sydligt beliggende bosættelse, Nokdim:

»Hvis denne historie var kommet frem, dagen før valget blev udskrevet eller to dage efter afslutningen på en valgkamp, kunne jeg have taget den seriøst. Men det forekommer mig mildt sagt besynderligt, at den kommer præcis to uger efter opløsningen af Knesset. Jeg vil da helst tro, at den ikke har noget at gøre med valget, og at tidspunktet er helt tilfældigt. Men hvordan skal jeg kunne det, når jeg nu støder på et sådant sammenfald for sjette gang?«

Denne indvending blev sidste torsdag kraftigt afvist af Israels justitsminister, Yehuda Weinstein, der insisterede på, at undersøgelsen havde været undervejs, længe før valget blev udskrevet.

Hvad realiteten end er, skader affæren Liebermans parti på et tidspunkt, hvor det kæmper for at appellere til en yngre generation af bedre integrerede russisktalende vælgere.

»Partiet oplever et massivt jordskælv,« siger Avraham Diskin, politilog ved Hebrew University of Jerusalem. »Det er indlysende, at dets fortsatte eksistens er sat på spil.«

Gideon Rahat, også politolog ved Hebrew University, påpeger, at Liebermans parti, som blev grundlagt i 1999, på det seneste har måttet kæmpe for at finde øget tilslutning på den overfyldte israelske højrefløj, hvor Lieberman af mange ses som udskejende i en forkert retning.

Rahat mener ikke, at politiundersøgelsen er politisk motiveret og pointerer, at Lieberman har ’overlevet’ de tidligere kriser, hvor hans personlige forhold blev efterforsket. Han er tidligere blevet tvunget til midlertidigt at gå af som udenrigsminister efter beskyldninger om, at han havde forsøgt at fremme karrieren for en tidligere diplomat, som viderebragte oplysninger til ham om den strafferetslige efterforskning af hans forretningsaktiviteter. Lieberman gik fri af denne anklage.

Har ministerambitioner

Rahat vurderer, at Lieberman muligvis vil trække sig ud af politik, hvis han oplever kraftig modgang.

»Hans parti var ikke stort i 2003, men han fik meget ud af sin alliance med Likud i 2013 – det lykkedes for ham at få betydelig fremgang. Spørgsmålet er nu, om han vil slå sig til tåls til med igen at skulle være leder for et mindre parti.«

På det seneste har Lieberman forsøgt at rykke sig selv og sit parti væk fra den radikale højrefløj. Ifølge nogle kommentatorer sker dette for at holde en mulighed åben for, at han kan påtage sig en ministerpost, uanset hvilken regeringskoalition der måtte blive dannet efter valget. Dette kursskifte har ifølge nogle vurderinger bidraget i lige så høj grad som korruptionssagen til den markante tilbagegang i partiets traditionelle vælgerbase.

Kommentator Nadav Haetzni skriver således i dagbladet Maariv:

»Selv før Yisrael Beiteinu kom i fokus for politiefterforskning, havde det mistet de fleste af de russiske vælgere, det skyldte sin opståen og fremgang. Samtidig er flere af de højreorienterede vælgere søgt over i Naftali Bennetts parti, Det Jødiske Hjem. Hvis Liebermans parti kollapser, kan den russiske sekterisme i israelsk politik også svinde ind.«

© The Observer og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu