Kommentar
Læsetid: 3 min.

Livets brændende cyklus

Stoffets forunderlige forvandling fra materie til CO2 fik sin egen alt for påtrængende virkelighed i vinterens franske landsbymørke. For i vores landsby er vi mest kede af, at Nadine er død
Udland
7. januar 2015

Jeg havde været på rejse til Danmark, og i mellemtiden var et græskar kravlet op i mit blommetræ. Jeg skrev i avisen, at jeg i virkeligheden er bange for naturens nådesløshed i forhold til mennesket midt i det hele. Naturen er ligeglad. Dagen efter gik jeg ind til mine naboer, Jacques og Nadine. Jeg vidste, hun havde været på hospitalet, og han havde ikke været til at få fat i. Og så stod han dér i døren. Nadine var væk. Helt væk. Der havde været kræft i hele kroppen. Nu findes hun ikke mere.

For et år siden kom jeg kørende ned til mit hus i Champagne efter en efterårsstorm. Et af de store gamle blommetræer havde mistet store grene, og midt i min have stod disse to over 80 år gamle mennesker og var i gang med at save det hele op for mig: »Vi synes jo ikke, du skulle komme og stå med det her helt alene.«

Det store kredsløb

Jeg har set Jacques flere gange siden Nadines død. Han sidder og piller ved Nadines vielsesring, som han har taget på. Vi bliver enige om, at det var godt, hun ikke led så længe. Vi kan også blive enige om, at det måske var godt, det var hende, som skulle af sted først. Men hver gang slutter Jacques med at fortælle det, han ikke kan holde ud: At hun ville brændes. Han ville sådan ønske, hun var forblevet, som han huskede det, liggende så fin med fredeligt ansigt. Andre besøgende indvender, at hun jo heller ikke var forblevet sådan. Intakt. Men lige meget hjælper det.

Der er et forhold mellem naturen og mennesket, hvor ikke mindst tiden er svimlende forskellig. Vi kan simpelthen ikke tænke vor væren med i den almindelige materie. Realiteten om det for store CO2-udslip er jo blot, at vi mennesker pludselig har sluppet enorme mængder CO2 løs, der i milliardvis af år var tilbageholdt i ’fossilt brændstof’.

Vi har brændt det af i selvsamme små hundrede år, hvor Nadine har levet. Jacques og Nadine talte ofte om fornemmelsen af at have brændt sit lys i begge ender: De kunne ikke få børn og levede ’for fuld fart’ med rejser og forbrug. Men hvad med dem, som har efterkommere? Hvad var det, vi ikke kunne holde ud at se i øjnene?

En dansk veninde fortalte, at hun fik dæmpet sin fireåriges dødsangst med en historie om, at vi jo kommer tilbage. Det stof, vi er gjort af, bliver til en blomst eller noget græs, og den lille pige faldt i søvn med ønsket om at blive en lille hund, blot en smule bekymret over, at mor nok blev hund før hende. Vore fantasier forsøger at hæfte vor skrøbelige eksistens til vor viden om stoffet, men det afslører sig også dér, at vi føler os særlige. Vi vil mødes evigt, i lys og tale.

For C02-regnskabet er det lige meget, om Nadine formulder eller brændes, i naturens kredsløb går intet tabt, og det er også grunden til, at det at fyre med brænde, som de fleste gør i min landsby, ikke belaster CO2-regnskabet. Verdens problem med fossilt brændstof er blot en forskydning i det helt store perspektiv.

I øjeblikket diskuteres så et forbud mod at fyre i pejse i pariserområdet, her er det ikke CO2, som er problemet, men partikeludslip. Alligevel var det måske denne alt for barske påmindelse om ildens materialitet, kværnende på det altid tændte tv, som gjorde det så umuligt for Jacques, at Nadine bare var blevet brændt.

’Mennesket’ er det væsen, som på et tidspunkt i verdenshistorien trak de døde ud af det materielle kredsløb og begravede dem på et særligt sted, på en særlig måde. Noget var elsket, helligt, ophøjet.

En ophøjelse, som med tiden medførte, at vi også på anden vis følte os så højt hævet over naturen. Paradoksalt nok er det denne i begyndelsen så skrøbelige ’særlighed’, der nu rammer os som en boomerang. Vi må gribe den i luften, velvidende at den også er det eneste, der kan redde os.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her