Læsetid 4 min.

Nordea sætter kulindustrien på den sorte liste

Endnu en storinvestor tager konsekvensen af klimabelastningen og den voksende risiko ved investering i den fossile energisektor. Miljøfolk bakker op
En minearbejder går forbi et kulbjerg ved  Datong. Flere storinvestorer vender nu ryggen til kullet.

En minearbejder går forbi et kulbjerg ved Datong. Flere storinvestorer vender nu ryggen til kullet.

Reinhard Krause
30. januar 2015

Nordens største investeringsforvalter, Nordea Asset Management, vil ikke længere købe aktier i kulindustrien. Storbanken vil »i lyset af klimaforandringer« sætte op til 40 kulmineselskaber i Asien, Australien, USA og Rusland på en liste over firmaer, man ikke vil investere i, antagelig svarende til en investeringsværdi på næsten 750 mio. kr.

Det sker som led i koncernens politik for ansvarlige investeringer og er del af en voksende bølge af investorbevægelse bort fra fossil energi.

Nordea er i øjeblikket i en proces med at forberede listen over udelukkede kulselskaber, en liste der ifølge Line Degner, leder af teamet for Ansvarlige Investeringer i Nordea, ventes klar i marts.

»Vi er ved at se på vores muligheder for at udelukke visse virksomheder, hvor hovedparten af deres indtægter stammer fra kul. Vi kigger især på, hvordan de potentielt forværrer klimaforandringerne, og hvordan virksomhedens finansielle situation ser ud fremadrettet,« siger Line Degner til Information.

Chefen for den internationale Nordea-koncerns arbejde for ansvarlige investeringer, Sasja Beslik, har for nylig i Financial Times karakteriseret kulminerne som »den miljømæssigt mest kompromitterende fossile energiressource«.

Samtidig anses kulmarkedet for i stigende grad økonomisk risikabelt.

»På lang sigt vil efterspørgslen på kul falde. Behovet er allerede faldet i i-lande, og der vil komme et dyk på vækstmarkederne inden for få år,« siger Antii Savilaakso, chef for ansvarlige investeringer hos Nordea Finland, til finsk radio-tv, Yle.

Omstilling og prisfald

Mange lande er således i gang med en grøn omstilling bort fra kul som energikilde, og selv Kina melder for første gang om et faldende kulforbrug.

Ifølge FN’s klimapanel, IPCC, bør omkring 80 pct af de kendte fossile energireserver forblive i undergrunden, hvis den FN-vedtagne grænse på højst to graders global opvarmning skal respekteres. Forskere fra University College London offentliggjorde for nylig mere detaljerede beregninger i tidsskriftet Nature, ifølge hvilke over 80 pct. af verdens kendte kulreserver skal forblive urørt, mens det samme gælder en tredjedel af oliereserverne og halvdelen af gasreserverne.

Prisen på kul i f.eks. Australien og USA har vist langtidstendens til fald gennem årtier og er især siden 2010 dykket bemærkelsesværdigt. Med udsigt til svækket efterspørgsel gør det investeringer i eksisterende og nye kulminer til mere tvivlsomme forretninger. Finansmediet Bloombergs såkaldte Global Coal Index over rentabiliteten af de 32 største børsnoterede kulselskaber viser et fald på 56 pct. i perioden 2011-14. Alene i USA er omkring 25 kulproducenter gået fallit siden 2012, oplyser Energy Transition Advisers, ETA.

Når investorer trækker sig, vil det yderligere presse kulindustrien.

»Beslutninger hos investorer som Nordea vil øge omkostningerne ved at etablere ny kulproduktionskapacitet,« påpeger Antii Savilaakso.

Hvis formodningen om omdirigering af en investeringsværdi i kul på knap 750 mio. kr. holder stik, vil der være tale om en beskeden del af Nordea Asset Managements samlede portefølje af værdipapirer på i størrelsesordenen 1.500 milliarder kr. Nordea har endnu ikke opgjort, hvor stor en del af den samlede investeringsportefølje, der i dag udgøres af fossil energi.

Hos miljøorganisationen Greenpeace hilses Nordeas beslutning ikke desto mindre velkommen.

»Nordeas beslutning om at frasælge sine aktier i kulselskaber er endnu et søm i kisten på en døende industri. Vi kender selvfølgelig ikke de konkrete kriterier for frasalget endnu, så det er svært at sige, om beslutningen er stærk nok i praksis, men det sender under alle omstændigheder et skarpt signal til kulindustrien: jeres tid er forbi,« siger Jens Matthias Clausen, klimapolitisk rådgiver i Greenpeace.

Voksende kampagne

Nordeas forestående kursskifte er i tråd med den stigende tendens til fossil ’divestment’, dvs. afhændelse af fossile aktier, hos institutionelle investorer verden over. Den store Rockefeller Brother’s Fund, hvis formue er bygget på olieindtægter, meddelte i september, at man vil afvikle sine investeringer i fossil energi og føjede sig dermed til listen af investeringsfonde, pensionskasser, universiteter, kirkelige organisationer, byer og andre, som det seneste års tid har erklæret, at de ikke vil investere i fossil energi.

I f.eks. Australien har det offentlige pensionsselskab LGS besluttet at afhænde sine aktieposter på 25 mio. australske dollar – godt 125 mio. kr. – i en række selskaber, der tjener penge på kul, ligesom den store franske bank Societé Generale før jul meddelte, at det trækker sig fra et af Australiens store nye kulmineprojekter

Norges største pensionsselskab, KLP, besluttede i november at sortliste selskaber, som får mere end 50 pct. af deres indtægter fra kulbaserede aktiviteter. Og herhjemme har PFA Pension, Danmarks største pensionsselskab, i dag »ingen investeringer i selskaber, hvis primære aktivitet er i kulminedrift«, oplyser PFA’s direktør for Koncernkommunikation og Public Affairs, Morten Jeppesen, til Information.

Dertil kommer, at pensionsselskabet i slutningen af 2014 formaliserede en beslutning om ikke at investere i energiselskaber, som »genererer deres primære omsætning ved aktiviteter forbundet med tjæresand«. Foreløbig har det ført til, at 7 virksomheder, der udvinder olie fra tjæresand, er kommet på PFA’s sorte liste.

Chefen for FN’s Klimasekretariat, Christiana Figueres, skrev onsdag i Huffington Post om ’et sandhedens øjeblik for den fossile industri’.

»Risikoen for ’strandede værdier’ er ikke længere en akademisk diskussion, men virkelighed for aktionærer,« skrev Figueres med henvisning til en række olieselskaber, der har måttet opgive dyre projekter i bl.a. Arktis, fordi økonomien ikke længere hænger sammen i lyset af den globale oliepriskrig.

»Kun de selskaber, der indser, at strømmen er vendt, vil være i stand til at gennemføre en ordentlig og lønsom omstilling,« advarer FN-chefen.

Information har spurgt Danske Bank, hvorvidt Danske Bank gør sig nogen konkrete overvejelser om at holde op med at investere i kulindustrien. I en skriftlig udtalelse svarer Thomas Hyldahl Kjærgaard, der er chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank:

»Vi ser løbende på, om der er områder, hvor vi skal have et større fokus.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Philip B. Johnsen
    Philip B. Johnsen
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
Philip B. Johnsen og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dennis Berg

"Primære" aktivitet??
Dvs. at selskaber med kun 49% kuludvinding ikke blacklistes? Det er ikke svært at se, at med kreative virksomhedskonstruktioner, at man kunne få reduceret aktiviteterne, så de ligger under de magiske 50%.

Klaus Lerkenfeld, lars abildgaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Schmidt
Lasse Schmidt

Sikkert. Og så bliver de alligevel ramt, når "primære" slettes i næste omgang. Det her er starten, og en start er sjældent mere end små skridt. Men lidt har også ret.

Hvorfor er det så svært for debattører her på information at være glade? Selv gode nyheder som ovenstående bliver til brok og mavesure kommentarer. Smil! Skriv positive ting. Hjælp til at sprede de gode budskaber og drop den bitre autopilot. Gør verden til et bedre sted at være.

Preben Bollerup, Dennis Berg, Thomas Andersen, Helge Rasmussen og Louise Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bent Gregersen
Bent Gregersen

Det interessante ved Nordeas glædelige, men også overraskende, ændring af deres investeringspolitik er tidsspandet mellem fastsættelsen af sikkerheden omkring de fossile brændslers ødelæggelser og beslutningen om at fravælge kul som investeringsobjekter er på omkring 30-40 år!

1. deres intellektuelle deficit vises ved en ignorering af termodynamikkens to første sætninger, båret af en forestilling om at man kan bruge dem efter behag. Det er nærliggende at sammenligne den videnskabelig stringens mellem faget fysik og faget økonomi.

2. logikken i selskabets beslutning ligger naturligvis i risikoen ved fremtidsudsigterne for de fossile, og for den sags skyld, de nukleare brændslers afkast.

3. jorden har en endelig masse, hvilke så også gælder for alle dens bestande. Når så bestanddelenes energiindhold omdannes er en irreversibel proces.

4. Vedvarende energi er ikke et alternativ. Solens energiindstråling er 15.000 gange større end menneskehedens samlede energiforbrug. Hele kulturen ved rationel energiomdannelse er baseret på årmillioners processer i biosfæren.

5. Det er ikke tilfældet med de nukleare brændsler. For dem vil jeg henvise til

http://www.stormsmith.nl/Media/downloads/insights.pdf

som grundigt beskriver den nukleare industri manglende fremtid.

Brugerbillede for Louise Rasmussen
Louise Rasmussen

Vel talt, Lasse Schmidt. Jeg læser Nordeas divestment som et udtryk for en gradvis holdningsændring til kul- og olieindustrien, som ligner den, der i 80erne og 90erne ændrede diskursen og følgelig virkeligheden i forhold til tobaksindustrien. Det signal, Nordea med deres divestment sender, er derfor langt vigtigere end de faktiske, økonomiske omlægninger, de foretager. Mere af det, tak!

Peter Knap, Dennis Berg, Thomas Andersen og Leif Høybye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Hansen
Vibeke Hansen

Nu skal jeg ikke kunne sige, om Nordea - og med dem en perlerække af store dansk/internationale virksomheder - interesserer sig for bæredygtighed fordi, de tager klimadebatten alvorligt, eller om det er fordi, de kan se, der er et stort vækstpotentiale i grøn omstilling. I første omgang er jeg godt tilfreds med deres engagement i klodens overlevelse. Sådan som jeg ser den politiske miljødebat, er det sådan, at handling foregår i såkaldt rød blok. Vi kan vel dårligt tænke vindmøller uden at huske Svend Auken. Hvis ikke han havde blæst på al den hån, han blev til del, havde kun kunne drømme om et fossilfrit land, og hvis ikke Anders Fogh havde skrottet bølgebrydningsprojektet på Lolland, der tegnede til at blive en stor succes, havde vi haft "et ben mere at gå på".
Hos de borgerlige/liberale siger man, man går ind for rent miljø, så længe det ikke koster noget. De konservative har i den nylige debat om landbrugets forhold gjort sig umage med at fortælle, at de er et grønt parti. Det er svært at se, når de stopper festen ved investeringer i fremtiden. Deres miljøtiltag skal være udgiftsneutrale her og nu. Imidlertid fik Lars Barfoed bragt lidt logik ind i min opfattelse, da han i TV udtalte, at "de var det grønne parti i den blå blok". Så skaber det også mening, når de synes, det er bedre, at forgælde landbruget endnu mere for at de kan følge med mængden af billigt svinekød til slagterierne, der så igen kan presse lønnen til fordel for aktionærudbytte. Altså rendyrket kapitalisme.
Derfor er det rigtig positivt, at også Nordea har set lyset og forstået, at dem de skal tjene deres penge på, ønsker grøn omstilling og de mange arbejdspladser der er i det. Specielt idag bliver forbrugeren mere og mere opmærksom på, hvilke holdninger virksomhederne har til både miljø, skat og medarbejderforhold. Jeg vil tro, at i løbet af få årtier har de fleste virksomheder valgt en vækst basseret i grøn omstilling, og så er jeg bange for, at de borgerlige/liberale partier står tilbage med de traditionelle landbrug, tomatgartnerier og Ålborg Portland.
Jeg forstår bare ikke, at "de blå" skulle føle sig mindre liberale af at ville et godt miljø, eller at de totalt lukker øjnene for den tendens deres støtter arbejder hen imod. Jeg synes, det er noget af et vink med en vognstang, når, Novo, Novozymes, nordea m.fl, har meldt ud. Grøn omstilling er vel grundlæggende ikke noget der burde være partipolitisk, med mindre man som "blå" enten ikke tror på videnskaben, eller hvad værre er, at man er hamrende ligeglad, hvis blot der ikke sker for store forandringer i vor tid.
Jeg ser nordea's tiltag som en god evne til at følge kundens holdning, og jeg tror, "blå blok" skulle se st få øjnene op, hvis de vil blive ved med at beholde erhvervslivets støtte.

Brugerbillede for Troels E. Lund
Troels E. Lund

Nogle af ovenstående kommentarer ignorerer helt det faktum at Margaret Thatcher var foregangskvinden på dette område, hun fik allerede i 1980'erne lukket de fleste af de stærkt forurenende kulminer i Storbritannien.
Det var mens venstrefløjen, bl.a. i den såkaldte fredsbevægelse hyldede de lande østpå der i grotesk grad svinede naturen, og bl.a. afbrændte stærkt forurenende brunkul tæt på Danmark.
Ikke underligt at venstrefløjen hadede hende. Der er næppe en politiker der har betydet så meget for at mindske CO2 udslippet fra kul, ved at lade det blive liggende i undergrunden, som hende.

Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Den samlede effekt af Thatchers styre har været katastrofal, om dette er der ingen tvivl, og det var ikke kun UK og USA.
Hele verden blev smittet med den sindssygdom som Thatcher og Reagan led under og promoverede så skamløst.
I dag er det tydeligt, selv for de virkeligt langsomme i blandt os, at disse tanker har spillet totalt fallit, at forestillingen byggede på ren fantasi og at den eneste grund til at det trods alt virkede i et årti eller halvandet, var den kortsigtede vækst, så ekstrem udnyttelse af naturgrundlaget, trods alt medførte.

Det er fint at selv Nordea nu begynder at forstå disse helt åbenlyse sammenhænge og begrænsninger.
Men talemåden 'Too little, too late' kommer aldeles til kort i forsøget på at beskrive hvor langt fra en relevant klimabeskyttende effekt dette vil have.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Lasse Schmidt
30. januar, 2015 - 09:54
Det er sgu svært at se glad ud, når 97% af alle klimaforskere påstår, at vi ryger ad helvede til, hvis vi ikke får skåret 80% af vores CO2 udledninger væk i løbet af to år. Men det er da naturligvis opmuntrende at vide, at der går omkring 90 år før toppen af Himmelbjerget er det eneste, som er tilbage af DK. Smil og vær glad! Lalleglad!

Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

A-kraft: NEJ TAK! Aldrig mere Tjernobyl og Fukushima.

Og hvordan mennesker overhovedet kan overveje at installere en teknologi uden at have et bud på, hvordan det strålende affald kan/skal/bør opbevares over de kommende mange tusinde år, er mig en gåde og i strid med enhver fornuft. - Så meget om A-kraft.

Hvad angår Nordea synes jeg naturligvis det er glædeligt, de vinker farvel til (en del) af deres investeringer i kul. Hvad med andre fossile energikilder - bliver også disse frasorteret?

Nordea rider muligvis på klimabølgen, da den er umuligt at ignorere længere og kunderne måske er begyndt at stille spørgsmålstegn. Men ingen grund til at være blåøjet: det handler om resultatet på bundlinjen. Alt andet er sekundært.

Brugerbillede for Louise Rasmussen
Louise Rasmussen

@Ivan Breinholt Leth: Ja, lad os alle sammen lægge os ned og dø med det samme, alt er alligevel tabt. Flot og konstruktivt indspark fra dig. Derudover; nej, vi skal ikke skære 80 pct i løbet af to år. Vi skal lade 80 pct. af verdens kendte oliereserver blive i undergrunden. Togradersmålet er fortsat inden for rækkevidde, hvis der nås en ambitiøs aftale i Paris til december.

Brugerbillede for Thorkil Søe

Britta Hansen
Tror du at nogen i sin vildeste fantasi ville bygge sådan en farlig reaktor som den ved Tjernobyl?
Og er du bange for en tsunami i Danmark?
Det er på høje tid at du opdaterer din viden om kernekraft.
Start på http://wp.me/p1RKWc-8

Brugerbillede for Frank Hansen

Der kom den så igen. Var det ikke Gøbbels som sagde, at hvis en løgn gentages tilstrækkelig mange gange, så bliver den til sandhed?

De 97 procent er den andel af et udvalg af artikler indenfor klimaforskning, hvor der i abstracted står, at menneskelig aktivitet i et eller andet omfang påvirker klimaet. Forfatterne til metastudiet har end ikke læst de pågældende artikler, hvilket fremgår af deres eget resume. Det er helt ukontroversielt, at menneskelig aktivitet påvirker klimaet. Fx var der engang store skove i det nordlige Afrika, som blev fældet i romersk oldtid, og denne menneskelige indgriben har gjort klimaet mere tørt omkring Middelhavet.

Brugerbillede for Klaus Lerkenfeld
Klaus Lerkenfeld

@ Lasse Schmidt
"Hvorfor er det så svært for debattører her på information at være glade? Selv gode nyheder som ovenstående bliver til brok og mavesure kommentarer. Smil! Skriv positive ting. Hjælp til at sprede de gode budskaber og drop den bitre autopilot. Gør verden til et bedre sted at være."
Du forveksler tydeligvis tiltrængt kritik med bitter brok. Man kan sagtens smile og være glad, uden at være blåøjet, ukritisk, naiv og lalleglad.
At gøre verden til et bedre sted, opnås ikke alene gennem positivitet og smittende smil, det kræver også en langt mere kritisk verdens befolkning overfor de eksisterende systemer og samfundstendenser.
Smil og reager!

Brugerbillede for Klaus Lerkenfeld
Klaus Lerkenfeld

Et patetisk populistisk træk, ydermere er Nordea jo overbevist om at det kan betale sig økonomisk, ellers havde de aldrig ændret denne politik.
Som om den almene bankverden pludselig skulle ha' fået en samvittighed! Sørgeligt så blåøjede og ukritiske mange mennesker er, også enkelte i denne kommentartråd!

Brugerbillede for Britta Hansen

Torkil Søe: Så længe du ikke kan løse den gåde, som ingen indtil nu har kunnet løse, nemlig hvad der skal gøres af det strålende atomaffald, diskuterer jeg ikke kvaliteten af nye A-kraftværker.

Hvis du så samtidigt kan løse problemet vedrørende deres sikkerhed i forhold til fx flystyrt og/eller angreb fra luften, ville det være et væsentligt skridt hen i den rette retning!