Læsetid: 4 min.

Nordkorea kan drage nytte af omstridt Hollywoodkomedie

Hackerangreb og nye sanktioner – Nordkoreas forhold til USA er igen højspændt. At skabe internationale kriser er en del af Nordkoreas taktik, men spørgsmålet er, om det denne gang er USA, der konfliktoptrapper
7. januar 2015

Det nordkoreanske regime lader til at trives med kriser. At give næring til voldsomme spændinger med omverdenen er et af de vigtigste virkemidler, som lederskabet i Nordkorea bruger for at skabe samling på hjemmebanen og indrømmelser på udebanen.

Det kan derfor vise sig, at diktator Kim Jong-un i sidste ende vil satse på at drage nytte af den højspændte situation, der er fulgt i kølvandet på Hollywoodfilmen The Interview, der har et fiktivt attentat på Kim Jong-un som sit omdrejningspunkt.

Fredag annoncerede USA nye sanktioner mod det allerede stærkt isolerede Nordkorea. Det er en straf for landets påståede hackerangreb mod Sony Pictures, et angreb som angiveligt skulle være motiveret af nordkoreansk vrede over filmselskabets omstridte komedie. Styret i Pyongyang har rost cyberangrebet, men nægter selv at stå bag, og søndag udlagde Nordkorea de nye sanktioner som bevis på USA’s fjendtlige indstilling, der blot vil styrke Nordkoreas »vilje og beslutsomhed til at forsvare landets suverænitet«.

Propagandamaskinen kører

Resultatet er endnu en af den slags kriser, der i årevis har karakteriseret Nordkoreas forhold til omverdenen. For at få folket til at rette ind og bakke op om lederskabet og samtidig for at være i stand til at lægge skylden for landets forarmede isolation over på fremmede magter og retfærdiggøre, at landets sparsomme ressourcer skal spenderes på missiler og atomvåbenprogrammer, har regimet brug for at opretholde opfattelsen af – berettiget eller ej – at Nordkorea er omgivet af fjender, der vil benytte enhver lejlighed til at skade landet.

Og i Nordkorea giver The Interviews attentat mod landets leder, der har gudestatus, og USA’s beskyldninger og sanktioner fornyet tyngde til propagandamaskinens påstande.

Samtidig har Kim Jong-un, der nu har været ved magten i tre år, fortsat sin fars veletablerede taktik: Ved at optrappe konflikter – gennem militære trusler, atomprøvesprængninger og missilaffyringer – satser han på, at det i sidste ende vil gøre Sydkorea, USA og andre nabolande så nervøse, at de ikke tør gøre andet end at sætte sig ved forhandlingsbordet på Nordkoreas vilkår og tilbyde indrømmelser, specielt i form af økonomisk assistance. Det er sket igen og igen. Og når forhandlingerne uundgåeligt bryder sammen – da Nordkorea ikke vil opgive sit vigtigste kort, nemlig atomvåbnene, hvilket er specielt USA’s hovedkrav – så starter hele den nordkoreanske konfliktfyldte rutsjebanetur forfra.

Optrapper USA?

Den markante potentielle forskel er dog denne gang, at det muligvis er USA – og ikke Nordkorea – der denne gang står bag konfliktoptrapningen. USA’s forbundspoliti, FBI, fastholder, at det er Nordkorea, der står bag hackerangrebet mod Sony, og giver dermed præsident Barack Obama påskuddet for at indføre sanktioner. Sanktionerne er dog blevet indført, uden at de amerikanske myndigheder har fremlagt beviser for, at det vitterligt er Nordkorea, der står bag angrebet, der i første omgang førte til et massivt læk og senere til, at hackerne truede med terrorangreb på biografer, der viste The Interview.

Samtidig har flere amerikanske eksperter og sikkerhedsfirmaer sagt, at det er fuldt ud muligt, at det ikke er Nordkorea, men i stedet hackere fra andre steder eller ansatte fra Sony selv, som står bag. De påstande, sammen med manglen på offentliggjorte beviser, rejser spørgsmålet om, hvordan præsident Obamas administration føler sig i stand til at pege så entydigt på Nordkorea som den skyldige part – og om der er tilstrækkeligt belæg for at gå så drastisk til værks som til at indføre sanktioner, der uundgåeligt optrapper krisen.

Den skærpede konflikt kommer på et tidspunkt, hvor parterne – hovedsageligt med Nordkorea på den ene side med støtte fra Kina og Sydkorea og USA på den anden – er langt fra hinanden. Forhandlingerne om at få Nordkorea til at opgive sine atomvåben er gået i stå.

Sanktioner med uvis effekt

Spørgsmålet er, om USA’s nye sanktioner mod Nordkorea vil have nogen som helst effekt. Nordkorea er allerede underlagt hårde internationale sanktioner pga. sit atomprogram. De nye sanktioner er ifølge USA rettet mod tre nordkoreanske organisationer og ti personer med tætte forbindelser til landets lederskab. De værdier, de måtte have i USA, vil blive fastfrosset. Men de tre grupper lader allerede til at være på USA’s sanktionsliste, og det er uvist, om de 10 ramte personer overhovedet har nogle værdier i USA, som kan fastfryses.

Samtidig er det Kina, der er Nordkoreas økonomiske livline og i stor grad dets diplomatiske beskytter. Præsident Obamas strategi har, som hans forgænger George W. Bushs strategi, været at satse på, at Kina vil presse nabolandet til at moderere sin opførsel og give slip på sine atomvåben. Men selv om Kina inden for de seneste år har udvist stadig større irritation over Nordkorea, så er der ingen tegn på, at Beijing vil ændre sin politik fundamentalt. Kinas interesse er at undgå et nordkoreansk kollaps, og landet vil derfor ikke være med til at øge presset markant på dets gamle allierede.

For præsident Obama er sanktionerne måske nok et vigtigt politisk signal om handlekraft på den amerikanske hjemmebane, men over for Nordkorea vil de formentlig ikke udrette meget ud over at give energi til en opadgående konfliktspiral. Det spil er Nordkorea som altid klar til at spille – og så er vi lige vidt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu