Udefra ligner Le Freeport mest af alt et højsikkerhedsfængsel fra en amerikansk tv- serie. Anlægget, der ligger fem kilometer uden for Luxembourg by, er det seneste af et lille, men voksende antal skattefritagede opbevaringscentraler til verdens superrige, de såkaldte freeports. Her ligger guldbarrer, juveler, antikke biler, vin og kunst for milliarder.
Siden finanskrisen har de superrige i stigende grad flyttet deres investeringer fra aktier og obligationer til faste værdier. Det globale kunstmarked er ifølge TEFAF Art Market Report vokset med otte pct. fra 2013 til 2014 til i alt 386 mia. kroner. Det skyldes især pengestærke samlere fra Rusland, Mellemøsten og Kina, der betragter kunst som en sikker investering.
Herlighederne bliver sjældent indkøbt for at forskønne væggene på museer eller i private hjem; de er investeringsobjekter og gemmes væk i bankbokse, indtil prisen stiger.
Et af opbevaringsstederne er Le Freeport. Her er hver kvadratmeter af gulvene i de store værdibokse bygget til at bære vægten af fem tons guld, og opbevaringskasserne på 1x1x1 meter, som varerne ligger i, koster 22.000 kroner per styk.
»De seneste 6-7 år er der sket et skift. Folk investerer penge i alternative værdier, ikke kun i aktier, obligationer og valuta. De putter penge i kunst, guldbarrer og vin og voilá: Derfor er der et behov for et sted som vores,« forklarer direktør i Le Freeport David Arendt.
Teknisk transit
Alt i den topsikrede bygning er gråt og hvidt, tykt, tungt og nyt. Ingen vinduer og rigtig meget beton. Klimaanlægget sørger for, at her altid er 21 grader og en luftfugtighed på 55 pct., og et blankt rørsystem under taget er klar til at overdænge bygningen med nitrogen på gasform, hvis der skulle opstå brand.
Her er opbevaringsplads svarende til tre fodboldbaner inklusive fire tempererede vinkældre, der hver rummer 700.000 flasker vin.
»For mig er det bare kasser,« siger Facility Manager Jose, der viser Information rundt.
– Hvorfor er du ikke nysgerrig efter at finde ud af, hvad der er i kasserne?
»Fordi jeg vil kunne sove om natten,« smiler han.
Al udlejning foregår via mellemmænd, der autoriseres af toldmyndighederne, så Le Freeport ved ikke, hvem der lejer sig ind.
– Så det er kun toldmyndighederne, der tjekker, hvad der kommer ind og ud. I kigger ikke?
»Nej, vi kigger ikke. Det er nogle glade toldere, der arbejder her. De er i kontakt med Picasso,« griner han.
Der er mange fordele ved at have sine værdier i Le Freeport: Det er privat, det er sikkert (her er tre meter høje pigtrådshegn, 75 cm tykke mure og 300 kameraer), det er lettere at forsikre varerne og – måske vigtigst af alt – man udskyder al beskatning på ubestemt tid.
Le Freeport ligger klos op ad Luxembourgs internationale lufthavn, Findel, og alt, der opholder sig bag murene, er derfor teknisk set i transit; et skattemæssigt ingenmandsland, hvor varer hverken pålægges moms eller told.
Ordningen er oprindeligt lavet for at friholde varer, der transporteres fra ét sted til et andet for told, men de dyre sager i freeport’en ligger her på ubestemt tid. Revisionsgiganten Deloitte har hjulpet med at strikke Le Freeports juridiske grundlag sammen.
Lufthavnen, som freeport er en del af. Det er den vej, alle skattene bliver kørt, når de skal opmagasineres
61 mio. for et frimærke
Siden Storhertug Henri af Luxembourg i september 2014 personligt klippede åbningssnoren til Le Freeport, er 70 pct. af pladserne lejet ud. Kundegrundlaget er ikke så småt, som man kunne tro. Ifølge UBS og Wealth-X er der i alt 211.275 personer i verden med en formue på over 178 mio. kroner, og stadig flere af dem køber kunst.
Sidste år blev bronzeskulpturen Chariot (1950) af den schweiziske kunstner Alberto Giacometti solgt for 649 mio. kroner, og Andy Warhols print Triple Elvis, der afbilder Elvis Presley udklædt som cowboy, gik ved hammerslag for 527 mio. kroner. Begge købere var anonyme. Ingen af de to værker kunne dog overgå maleriet Kortspillerne af den franske impressionist Paul Cézanne, der blev solgt til kongefamilien i Qatar for mellem 1,6 og 2 mia. kroner (den præcise pris er ukendt) i 2011 – det dyreste maleri nogensinde.
Samme tendens ses inden for sjældne frimærker, hvor særligt asiatiske rigmænd har fået markedet til at vokse. I juni 2014 blev verdens hidtil dyreste frimærke – et magentafarvet 1-centmærke fra Britisk Guinea fra 1856 – solgt på under to minutter for 61 mio. kroner til en anonym køber på auktion i New York.
Måske ligger det lille frimærke ved siden af Elvis-printet et sted i Le Freeport.
Ikke et hemmeligt sted
Direktør for Le Freeport, David Arendt, møder Information i kantinen; et lille, vinduesløst og lydtæt lokale med et køleskab fuldt af kold Riesling. Den tidligere bankmand forsikrer, at alt i virksomheden er lovligt. Før noget kan blive opmagasineret, skal det scannes, godkendes og registres af toldmyndighederne, så narko, våben og tyvekoster undgås.
– Du siger, at myndighederne sikrer, at alt er i orden. Men det er jo de samme myndigheder, som i årevis har godkendt kritisable skatteaftaler med verdens største firmaer. Kan man stole på, at noget lignende ikke finder sted her?
»Det er et rimeligt spørgsmål, men man skal huske, at praksissen omkring skatteaftalerne er blevet ændret, og at bankhemmeligheden er blevet ophævet. Vi er i et nyt paradigme. Vi byder ikke diktatorer, terrorister, pengevaskere eller russiske mafiafolk velkommen i hverken vores banker eller i vores freeport,« siger Monsieur Arendt, som de ansatte kalder ham.
»Det her er et privat sted, men det er ikke et hemmeligt sted.«
Handel med kunst er længe blevet beskyldt for at være et slaraffenland for pengehvidvaskere. Markedet er globalt, relativt ureguleret og meget uigennemsigtigt. Både købere og sælgere er ofte anonyme, og mange handler afvikles i kontanter eller naturalier.
– Foregår der mange handler her?
»Jeg ved det ikke. Det har jeg ikke noget at gøre med. Men det er et oplagt miljø for private, der vil sælge kunst, at gøre det her,« siger David Arendt med henvisning til, at der ikke skal betales moms af salg, der foregår i bygningen.
Han understreger, at Le Freeport overholder EU’s regler om hvidvaskning af penge, og at der findes lignende freeports flere andre steder i verden, bl.a. i Singapore, Monaco og flere steder i Schweiz.
»Luxembourg et lille land. Engang lavede vi landbrug, og senere blev vi et stålproducerende land. Nu produceres stålet andre steder, så derfor opfandt vi den finansielle sektor. Det er jo ikke forkert at udbyde services til verdens rigeste, så længe alt er rent. Inklusive kunderne,« siger David Arendt.
Forestil jer, at han i stedet ejer en fabrik som producerer tanks. Og her sidder han så og bliver interviewet og siger: Jeg ved ikke hvem der køber dem, jeg ved ikke hvad de skal bruges til, jeg blander mig ikke i hvad der foregår. Men stol på os - alt er rent og hvidt og lige efter bogen. Vi har nemlig haft Deloitte til at stå for juraen.
"Picasso" og alt andet lignende ophøjet har kun økonomisk værdi for de få absurd rige individer på denne planet og det udelukkende til at akkumulere deres vanvittige formuer. For dig og mig er sådan en fiktiv økonomisk værdi kun noget vi i fællesskab gennem arbejde giver værdi. Uden det store flertals slid ville værdien kun være det lærred det er skabt på.
"Luxembourg et lille land. Engang lavede vi landbrug, og senere blev vi et stålproducerende land. Nu produceres stålet andre steder, så derfor opfandt vi den finansielle sektor." Det betyder på almindeligt dansk: Da vi ikke længere kunne leve af at producere, besluttede vi os til at stjæle fra skatteyderne i andre EU-lande. Luxembourg er blevet et parasitland, og en af arkitekterne bag svindenummeret hedder Juncker. Det skal kunne betale sig at arbejde. Bare ikke i Luxembourg. I EU kan et helt land fint være på 'overførselsindkomst'. Hvis EU havde været noget som helst bevendt, ville dette blive stoppet.
At noget er lovligt og lige efter bogen betyder langt fra, at det er moralsk og etisk forsvarligt. Langt fra.
Hvis man virkelig ville gøre skade med en beskidt bombe(radioaktiv forurening) så var det i deres ventilations anlæg den skulle affyres :)
- landet burde relegeres fra EU - og chefen for EU burde fratages alle privilegier....og Danmark godkendte ham !!!
Ren og skær grådighed. Hvem betaler for de superriges skattely nasseri ? Det er de fattige, der betaler for de rigestes livsstil. EU er infiltreret af amerikanske lobbyister (underhåndsaftaler er inkluderet) og har derfor ingen interesse i at stoppe eliten i at blive fede på andres bekostning.
Lobbyisterne kommer forklædt som missionærer, der er kommet for at frelse. De har et ganske andet dossier i deres mapper. De som EU 'hidkalder/lukker ind' under påskud af at de skal 'hjælpe' er i virkeligheden undergravende muldvarper. Der er en langt større fare for at dette elite-styrede EU kan bringe os til tavshed med overvågning og meningskontrol, langt mere effektivt end de ekstremistiske islamister nogensinde ville kunne gøre det.
Hvor er det synd! Kunst og kunsthåndværk er skabt til at blive kigget på, til at vække til eftertanke, til at blive diskuteret eller blot til at blive beundret - og så ligger det i mørke og bag beton.
Det er et hulens problem - for hvem er "de"?
Folk som har arvet, investeret, startet spændende virksomheder og u har solgt og vil investere i noget som holder værdien?
Men på en dag hvor der er sort udenfor, økonomien forsøges reddet for toppen og nedefter, og flere og flere i Europa og andre steder glider ned i afmagt, bekymring og begynder at nærme sig situationer - hvor muligheden for at kunne ernære sine nærmeste pludselig bliver aktuelt. Især i lande som UK, Tyskland - som nogen af de lande vi normalt sammenligner os med.
Men hele den opmagasinering minder mere om beskyttelse, fjernelse af kunstværkernes eksistensberettigelse - at de skulle ses og nydes af mange. Frygten for at pøblen går amok og begynder på økonomisk selvtægt.
Jeg får bare sådan nogle billeder at dimensioner som ikke følger sporet fra forrige århundrede - men er andre "skygger", som hamstrer kunst ligesom nazisterne gjorde. Også den politisk styret - eller ihvertfald ikke reagerende - på afstanden mellem rig og fattig stiger, hvor hver modpol begge bevæger sig væk fra hinanden.
Jeg undrede mig nemlig over nogle forholdsvis ukendte danske møbelarkitekter, beskrevet på Børsen Pleasure - hvor en vase røg op i en million.
Men det der ærger mig mest - er at folk som har overskud til at tænke og samtaler i toppen af Europa - har vist det her længe.
Problemet er at økonomien og andre begivenheder som "hælder" nu - er en "holistisk" - bevægelse, der ikke kan stoppes. Sådan er livet - i cyklus af gentagelser - historien har bare andet tøj og farver på. Og de ved "De".
Prøv at se på tingene på denne måde:
Resten af jordens befolkning kunne blive dobbelt så rige, hvis vi plukkede denne ene procent.
Fordelt mere retfærdigt vil resultatet være dramatisk ...
Det største problem er, at det er "døde" værdier, der ligger her. Pengene kunne have været brugt til at investere i forskning, arbejdspladser osv. Der kunne være betalt skat af dem til glæde for diverse landes befolkninger. I stedet fjernes kunst, vin osv., der kunne have glædet mange mennesker. Det kan betegnes som et "lovligt" tyveri, som kun er lovligt på grund af, at de samme mennesker, som har foretaget tyveriet også har magt, men det er os selv, der lader dem få og beholde magten.
Endnu en grund til at stemme på Enhedslisten.
Torben Selch skriver:
'Det er et hulens problem - for hvem er "de"?'
For mig at se, er det folk som forsøger at sikre dele af deres midler i fysiske værdier. Pengeverdenen er baseret på FIAT-penge, som ikke er bundet op på nogen værdi. Det vil sige at de i princippet kan blive værdiløse, hvis folk mister tilliden til dem. Med de negative renter på de fleste 'stabile' valutaer, er det bedre at have sikret en del af sin formue i fysiske værdier. Dette er hovedsagligt ædelmetaller og kunst.
Men, hvis du spørger mig, bliver kobber-klædt bly snart et af de vigtigeste "ædelmetaller".
Det er den ene pct's sikring, hvis vi en skønne dag bliver enige om ikke at gå på arbejde ...
Tankevækkende....
Gad vide hvor meget af de superriges formue som er repræsenteret i disse mærkværdige værdigenstande, som ikke kan spises, drikkes eller på anden måde være nogen fattige til nytte uden nogen andre superrige, som er villige til at betale latterlige summer for dem?
Var først forarget, men har nu nærmest ondt af disse superrige og deres luxembourgske tjenestefolk og deres døde og umoralske verden.
Godtnok ikke en verden jeg kunne tænke mig at leve i...så hellere svede tran i en absurd verden af menneskelig ekstase og desperation
17:10 foreslåes det at : "Resten af jordens befolkning kunne blive dobbelt så rige, hvis vi plukkede denne ene procent".
Fristende lommeregning, men jeg er ikke sikker derpå. Er det ikke en faktor i det, - og medvirkende til denne interesse for de fysiske værdier, at al digital kapital der jongleres og benyttes, også dit dankorts, er dækningsløs (udover naturligvis i anden digital kapital) ?
... Jeg er ikke økonom, overhovedet ikke, det er en ren 'instinktiv' betragtning :-)
17:10 Hver en dollar af de 12.000 mia. dollar er investeret i aktier m.v. Det giver jo tab at sætte dem i banken på anfordring. Investeringer som en nationalisering i første omgang nok ville fastholde for ikke at skabe kaos på verdensmarkedet. Til gengæld ville en nationalisering bringe beløbet under demokratisk styring og vi ville kunne indrette verden anderledes. Økonomisk demokrati.
.. og ok, så er de da klart syn for sagen, at kunst og dope (altså vin her , siden det er så 'legalt' alt sammen) er de eneste egentligt holdbare værdier ved dagens og dækningsløshedens hvidfarvede ende.