Læsetid: 3 min.

Piketty vil ikke være fransk ridder

Den franske økonom, Thomas Piketty blev på årets første dag udnævnt til ridder af den franske æreslegion, men afviste rungende at tage imod hædersbevisningen
3. januar 2015

Den franske stjerneøkonom Thomas Piketty afviser at tage imod hædersbevisningen Chevalier de la legion D’Honneur – Ridder af æreslegionen, som han sammen med 571 andre af Frankrigs fremmeste personligheder, ifølge en over to hundrede år gammel tradition, blev udnævnt til på årets første dag.

Og Piketty går ikke stille med sin afvisning, Han udsendte prompte en pressemeddelelse til nyhedsbureauet AFP, med en bredside mod den franske regering.

»Jeg har netop erfaret, at jeg er indstillet til æreslegionen. Jeg afviser denne udnævnelse, da jeg ikke mener, det er en regerings opgave at beslutte, hvem der har ære,« kunne man læse. »De skulle hellere tage sig af at få gang i væksten i Frankrig og Europa.«

Thomas Pikettys værk Kapitalen i det 21 århundred, har opnået stor international succes og er solgt verden over i over halvanden million eksemplarer på i alt 32 sprog. Især i USA har Pikettys teser om stigende ulighed og kapitalkoncentration været en kæmpesucces, og Piketty har været inviteret til møder med Barak Obamas rådgivere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Flemming Scheel Andersen
  • Henrik Christensen
  • lars abildgaard
  • Carsten Mortensen
Jørgen Steen Andersen, Flemming Scheel Andersen, Henrik Christensen, lars abildgaard og Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Der er noget eksceptionelt konservativt over medaljer og ordener.

Det er nok ikke lige konservatisme, Piketty ønsker at blive associeret med.

Torben Nielsen, Morten Lind og Dennis Berg anbefalede denne kommentar

Ironisk nok afsiger Piketty ordenen fra Hollande, der selv må indkassere det nederlag at tilbageføre hans valgløfte - rigmandsskatten. Piketty der jo selv er garant for teorien om at for store forskelle på rig og fattig er ødelæggende for samfundet.

Ivan Breinholt Leth

Sådan taler en mand, som tager verden og sin egen tænkning alvorligt. Man må håbe, at han aldrig bliver politiker.

"Ordener hænger man på idioter.
Thi har man hjerne,
kan man gerne
undvære ordener og stjerne." (P. A. Heiberg)

Torben Nielsen, Preben Jensen, Helge Rasmussen, curt jensen, Morten Lind, Michael Borregaard, Anne Eriksen, morten Hansen, Dana Hansen, erik mørk thomsen, Jørgen Steen Andersen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Henrik Christensen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Man man da ikke håbe at Piketty bliver landsforvist som P.A. Heiberg blev det! Se her:

"Politisk Dispache og Sproggranskning[redigér | redigér wikikode]
Efter indførelsen af Trykkefrihedsforordningen af 1799 blev der af kronprins Frederik (den senere konge Frederik 6.) genindført censur i Danmark.
Heiberg var allerede under anklage efter den gamle lovgivning og havde under retssagen udgivet tidsskriftet Læsning for Publikum, der var beregnet til at oplyse folk om sagen, samtidig med at det gjorde grin med magthaverne. Efter den nye forordning måtte dette tidskrift dog brat stoppes, da det også stred imod den nye lov.[12] Den nye lov tillod, at han kunne dømmes til landsforvisning, hvis han forhånede eller opfordrede til had mod landets regering. Det var netop, hvad Heiberg havde gjort. Han blev med et lidt tvivlsomme juridiske kneb [13] dømt med tilbagevirkende kraft for sine artikler Politisk Dispache og Sprog-Granskning. Det skete juleaften 1799, hvor han fik 24 timer til at forlade landet, han fik dog udskudt sin afrejse til februar på grund af en benskade.
En lignende skæbne ramte digteren Malthe Conrad Bruun året efter. De endte begge i Paris . De havde ikke meget til fælles og følte snarere gensidig uvilje. Heiberg så med foragt den førhen så radikale jakobiner Malthe Bruun omfavne den enevældige Napoleon uden betænkning."

kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Andreas_Heiberg