Læsetid: 8 min.

Nu raser kampen om deleøkonomien

Mens danskere bytter tøj og deler haver i bæredygtighedens navn, eksploderer andre steder en ny kapitalistisk økonomi baseret på kraftfulde digitale platforme og rettighedsløse daglejere
Resecond er en klimabevist butik, hvor man kan bytte kjoler. Firmaet har afdelinger i både Aarhus og Kønbehavn. Men deleøkonomien rummer også store udfordringer internationalt.

Sigrid Nygaard

28. januar 2015

På søndag er der byttemarked på Bredekærgård i landsbyen Tranegilde, Ishøj kommune.

»Medbring ting, tøj, sko, legetøj etc. i god stand, som du vil give væk. Fordel dine ting i de rigtige kategorier f.eks. musik, herretøj, legetøj etc. Gå på opdagelse og find det, som du gerne vil have med hjem – gratis,« skriver initiativtagerne, forældrenetværket Aktiviteter for Børn og Kulturbroen Glashuset.

I forbindelse med byttemarkedet er der kreativt værksted og café samt et hjørne, hvor man kan designe fastelavnskostumer af genbrugstøj, oplyses det på arrangementets facebook-side.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Carsten Mortensen
  • Kim Øverup
  • John Fredsted
  • Elisabeth Andersen
  • curt jensen
  • Torben Arendal
  • Jens Wolff
  • Ejvind Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • randi christiansen
  • peter fonnesbech
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Ervin Lazar
Estermarie Mandelquist, Carsten Mortensen, Kim Øverup, John Fredsted, Elisabeth Andersen, curt jensen, Torben Arendal, Jens Wolff, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, peter fonnesbech, Martin Karlsson Pedersen og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

I dag tjener flere og flere danskere deres løn ved at producere og sælge virtuelle varer - en naturlig udvikling der startede med stumfilm radio grammofon og fjernsyn og som nu er et vildtvoksende underholdnings spil og legetøjsmarked med tilhørende reklame og secondhandindustri. Cyberlossepladsen vokser

Philip B. Johnsen

Problemet er, at der kommer potientielt destruktive, casino økonomiske interesser i sund foretning, der er brug for nytænkning i kapitaltilførsel.

Fra artikel:
"Airbnb i dag værdisættes til 13 mia. dollar, mens Uber sættes til over 41 mia. dollar. Goldman Sachs, Google og Qatar Investment Authority er blandt dem, der har skudt penge i Uber med forventning om at få mere tilbage."

peter fonnesbech

Vi er på vej ind i denne nye økonomi med rimelig stor fart, og her åbner sig svimlende perspektiver , som på længere sigt vil blive en udfordring for det traditionelle arbejdsmarked med dets faste inddelling i sammentømrede kasser, hvoraf den vigtigste hedder en fuldtidsansættelse eller et fuldtidsarbejde.

Indenfor denne traditionelle tankegang, som stadig er fremherskende, inddeles befolkningen i dem som har et fuldtidsarbejde og dem som er arbejdsløse eller er på anden passiv forsørgelse.

Og her ingen huller i kasserne, ingen genveje, ingen både og, og ingen synlige gråzoner mellem de to katagorier. Det er groft sagt, enten eller. Enten har du et arbejde eller osse er du arbejdsløs.

Med deleøkonomiens fremkomst bliver denne forældede tangegang volsomt udfordret i nærmeste fremtid.

Derfor er det meget vigtig for samfundet og de relevante myndigheder at forsøge at sætte sig grundigt ind deleøkonomiens mange aspekter, løse op for sin egen forældede tankegang med de fasttømrede kategorier, og at være forudseende mht. til forbrugerbeskyttelse, løn , honorar og skattevilkår, ovs. En række områder er nødt til at blive gentænkt rent juridisk.

Men hvis den manøvre lykkedes nogenlunde tilfredsstillende, vil deleøkonomien være i stand
"at sætte fart i kludene", og skabe et nyt og levende samfund, hvor det enkelte individ kan sætte sine egne resourser i spil på en ny og anderledes måde, enten som freelancer , mikroentreprenør eller andet på de utallige digitale platforme, som i stigende grad ser dagens lys.

Den nye forøgede aktivitet vil klart afspejle sig i samfundsøkonomien, bla. fordi mange mennesker nu ikke længere kun er er henvist til at leve på en passiv forsøgelse, men via deleøkonomien selv supplere indtægten under regulerede former, og en del her vil på lidt længere sigt helt kan frigøre sig fra denne forsørgelse.

Men det kræver som sagt et opgør den traditionelle tankegang på arbejdsmarkedet fra forrige årtusinde,

Kim Øverup, Morten Lind, Pia Madsen, Vibeke Svenningsen og Bo Jørgensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"For Claus Skytte er det vigtigt, at Danmark vågner op og udvikler eksporterbare, deleøkonomiske platforme og løsninger, der virker i bæredygtighedens tjeneste.Kan vi ikke det, løbes vi over ende eller bliver i bedste fald et frilandsmuseum,"

Det har vi vist hørt mange gange før. Hvis vi ikke stiger på toget, er det kørt fra perronen og nødvendighedens politik og bla bla bla.
Der er al mulig grund til tænkomhed i en verden af nationalstater, hvor der ikke findes globale regler eller reguleringer for noget som helst.

curt jensen, Carsten Mortensen, John Fredsted, Søren Roepstorff, Nille Torsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

En bombe under væksten og skattesystemet ? Sort arbejde som i Sydeuropa.
Fint, så afskaffer vi statussymbolerne og skatten på arbejde.
I stedet fylder vi statskassen med jordleje og resurseafgifter.
"Den store omstilling" i nye klæder. Tilbage til naturen, nærdemokratiet og til halvtresserne.

peter fonnesbech

Faktisk burde deleøkonomien mange aspekter være en oplagt opgave for Rockwoolfonden anno 2015.

Fundamentalt set handler deleøkonomien i bund og grund om at frigøre tilrådighedsstående resourcer, og det er i princippet ligegyldig om denne resource er materiel eller immatriel.

Deleøkonomien er potentielt en bombe under store dele af vores samfundsstruktur - på både godt og ondt. Den udjævnende virkning det velkendte arbejdsgiver-tager system har i dag forsvinder - som vi allerede har set det med de flere og flere "free agents" (på nydansk). På overfladen positivt, men med en risiko for social stratifikation som vi slet ikke kan forestille os endnu.

curt jensen, Kim Øverup og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Henning Wettendorff

Digitale platforme er ikke blot faciliterende for den slags tjenester. It-giganterne har skabt deres eget, globale 'microwork' arbejdsmarked - styret fra Silicon Valley - med daglejere i store dele af verden.
Fx "tagges" store billedarkiver verden over i disse år, for bl.a. at understøtte udviklingen af kunstig intelligens (i det eksempel handler det så om billedgenkendelse). Det kan også være et meget stort antal kodelinjer, der skal skrives på kort tid og som kan mejsles ud som en konkret daglejeopgave et sted, indtil den slags kodeskrivning også er automatiseret.
Man kan sagtens fortælle den historie som amerikansk hjælp til udvikling og selvhjælp i den tredje verden - fx historien om Leila Janah og Samasource, en kendt platform firmaerne benytter:
http://bigthink.com/think-tank/defying-the-birth-lottery-and-creating-jo...

Hvis teknologien ændre retning fra fortsat maksimal udbytte for de få, til at skabe selvforsyning for familien og lokalsamfundet, vil det være en ny økonomi. Vi skal udvikle mikrofabrikker, hvis værdi ikke ligger i deres forentning, men i deres evne til at forsyne os med de materielle goder, vi har brug for. Handel burde begrænses til supplering af produktionsstoffer, der ikke kan genskabes. Ideer skal være frit tilgængelige, altså ingen patenter. Ved død gives det overskud, man har fået ved brug af resurser tilbage til samfundet, man vil altid have adgang til tilstrækkelige fornødenheder, og har derfor ikke brug for arv. Tanken er, gennem højteknologi at genskabe det fine system, de ældste samlerkulturer har.

Philip B. Johnsen

Verden har et gigantisk overforbrug af underlødige produkter, hvorfor de købes og kasseres, i en stadig tiltagende strøm, at give ting gratis til mennesker, der intet har er godt nok også at bytte, men meget vigtigt er det, at huske på at købe kvalitet, frem for kvantitet, hvis alle følger dette, kan en el-pære, få en levetid på mange år, produktion af ringe kvalitet, er skadeligt for miljø og klima.

Ellers alt godt om dele tanken, det kan blive vejen til bedre kvalitet, hvis det forfølges, som et vigtigt mål i dele tanken.

peter fonnesbech

PIa Madsen:

Det er derfor , at det er en rigtig god ide forlods at undersøge de juridiske aspekter mht til forbrugerbeskyttelse, honorarer etc.

Ellers ender det bare med at blive en ny lovløs jungle, hvor de stærkeste igen vinder.

Henrik Petersen

Deleøkonomi betyder blot at du skal betale 30 procent af fortjenesten af dit arbejde til dem som ejer den "sociale platform" deleriet foregår på.

georg christensen

Alle Europas lønslaver behøver overhovedet ikke deleøkonomien, vi behøver bare alle, at lade os registrere i skattely, en fælles postkasse for alle. For danskernes vedkommende udsendt fra et 3 lands skattely , sendt i arbejde i Danmark, udlånt til arbejde i danmark på samme vilkår som (illusionen) som har forvandlet virkeligheden til et alkymistisk værdiløshed. Bopælsadressen er ligegyltig, med en skattebetaling på under 1% vil nok de fleste kunne klare sig selv.

Man kan vel forvente at begrebet "Deleøkonomi" bliver liger så voldsomt misbrugt som "natur" "bio", "eco" etc.
Og det ville hjælpe med en mere præcis definering.

Hvor et byttemarked helt klart er "deleøkonomi" kan jeg ikke se hvad Uber og AirBnb skulle have at gøre med at "dele". De sidstnævnte er helt klart ren kapitalistisk motiverede forretningsmodeller, og sådan set kun en logisk videreudvikling fra BnB (bed and breakfast) og Minicab modellerne som har eksisteret meget længe, især i de angelsaksiske dele af verden. Noget af det smarteste af disse modeller er at de rider piggyback på "deleøkonomi" bølgen mens de, som nævnt i artiklen, er med til at skabe en ny underklasse og underminere diverse beskatningsmodeller.

Men det er sådan set også kun en naturlig udvikling, når vi nu har Internet og apps overalt 24/7 og hvad der mangler er at staten og diverse organisationer branche- og arbejderorganisationer følger med i udviklingen - hvis ikke de vil sagge håbløst bagud, på samme måde som det er sket med musik- og filmbranchen.
Fx ved at indføre borgerløn og medfølgende basisforsikring for alle og omlægge skatten fra arbejde til grundskyld, formue og forbrugsvarer omsætning.

Ture Nilsson, Kim Øverup, Lise Lotte Rahbek, John Fredsted, Peter Knap og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar

Endnu en gang varm luft fra en ny tids profet..
Er det endelig gået op for middelklassen (priviligerede 68'eres endnu mere priviligerede afkom..) at polariseringen er inde over andedammem.
Når jeg læser med her på "avisen for DK' kloge hoveder er jeg iblandt glad for at være opvokset blandt jordnære håndværkere og bønder: Hvor kommer f eks disse højtbegærede klude fra? Fremstillet af asiatisk/kinesisk børnearbejde, transporteret for en slik af deres søgående fædre og siden solgt til velfærdsdanskeren for hvem jæger/samler niveauet er så livgivende at det nøgternt betragtet er lige så opmærksomhedskrævende at vælge færdigproduceret industriføde i den lokale discount som en tur til verdenskunsten på Aros..
Det er iøvrigt over ti år siden dansk industri og bønderne tog herlig omgængelig og billig arbejdskraft ind fra Europas lavtløns områder. Nu skal vi så høre den kreative klasses uforpligtende bud på hvordan det ka håndteres.. Velkommen til virkeligheden!
Fanden tager de sidste.. Spørg evt Hjorten og hans kumpan F(j)ogh Rasmussen hvordan det gik til. (pt stedfortræder krigsførende på €ropas sidste nye østfront = trækker måske lidt ud med evt svar.. )
"Af ære og mangen tak døde smedens kat" Herligt ordsprog :-)
Link til et liv med indtægter fra Uber
http://uberdriverdiaries.com/
Go nat

Per Torbensen, Michael Reves, Peter Knap, Benjamin Bach og curt jensen anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

@Jørgen Steen Nielsen,

Man kan ikke sidestille deleøkonomi a la byttemarkeder og repairshops med Airbnb og Uber. Der er ingen, der naivt lader sig købe af Airbnb og Uber, fordi de bytter tøj.. og rent konceptuelt er de to ting langt fra hinanden.

Jeg aner ikke, hvor kortslutningen er sket, men det er rigtigt nok, at de to ting begge ofte betegnes "deleøkonomi", men de er bare slet slet ikke ens.

Airbnb og Uber er traditionelle tjenesteydelser. Det er virksomheder og mellemmænd, der ejer en infrastruktur, på lige fod med vikarbureauer, billetsalg og Den Blå Avis. Der er intet nyt her. Folk har altid lejet deres værelser ud og kørt taxa.

Et byttemarked er en pengeløs økonomi i højere grad skabt af et idealistisk behov og kun i meget lille grad kapitalistisk tænkning (selvom man godt kunne forsvare, at der er penge at tjene og spare, hvis planeten ikke brænder sammen).

Sæson 18 af South Park tager tykt pis på start ups og "deleøkonomi".. meget vigtigere at se end Klaus Schwab :)

Majbritt Nielsen, peter fonnesbech, Ture Nilsson, Lise Lotte Rahbek, Søren Roepstorff og Michael Reves anbefalede denne kommentar
John Robert Parkins

Shorting the products life to increase profits
I know of a cloths manufacture that designed his product range in such away that after 3,5 months the seems go up - just after the buttons have fallen off.