Nu raser kampen om deleøkonomien

Mens danskere bytter tøj og deler haver i bæredygtighedens navn, eksploderer andre steder en ny kapitalistisk økonomi baseret på kraftfulde digitale platforme og rettighedsløse daglejere
Resecond er en klimabevist butik, hvor man kan bytte kjoler. Firmaet har afdelinger i både Aarhus og Kønbehavn. Men deleøkonomien rummer også store udfordringer internationalt.

Resecond er en klimabevist butik, hvor man kan bytte kjoler. Firmaet har afdelinger i både Aarhus og Kønbehavn. Men deleøkonomien rummer også store udfordringer internationalt.

Sigrid Nygaard
28. januar 2015

På søndag er der byttemarked på Bredekærgård i landsbyen Tranegilde, Ishøj kommune.

»Medbring ting, tøj, sko, legetøj etc. i god stand, som du vil give væk. Fordel dine ting i de rigtige kategorier f.eks. musik, herretøj, legetøj etc. Gå på opdagelse og find det, som du gerne vil have med hjem – gratis,« skriver initiativtagerne, forældrenetværket Aktiviteter for Børn og Kulturbroen Glashuset.

I forbindelse med byttemarkedet er der kreativt værksted og café samt et hjørne, hvor man kan designe fastelavnskostumer af genbrugstøj, oplyses det på arrangementets facebook-side.

Arrangementet er ét af mange byttemarkeder, som de seneste år er blevet afholdt herhjemme. Omtrent hver uge er der et marked et sted i landet, hvor mennesker deler ting, som er for gode til at kassere. Produkternes levetid forlænges, ressourcer spares, klimaet skånes, behovet for at arbejde for at tjene penge mindskes. Og byttemarkederne er i sig selv kun et af de mange initiativer, som blomstrer herhjemme, såvel som internationalt i forsøget på at udvikle en ny, mere bæredygtig og modstandsdygtig økonomi, kaldet bytteøkonomi, deleøkonomi, collaborative economy og en hel del andet.

»Deleøkonomi skal en dag blive til cirkulær økonomi som erstatning for den nuværende lineære økonomi,« skrev Claus Skytte, forfatter og kreativ strateg, i bogen Skal vi dele?, udgivet sidste efterår. Skytte er selv del af den ny økonomi som initiativtager sammen med sin hustru, designeren Stine Skytte Østergaard, til kjolebyttebutikken Resecond, hvor man mod et medlemsgebyr kan bytte de kjoler, som ellers typisk bæres to-tre gange, før de for evigt ender på en bøjle i klædeskabet eller helt kasseres. Resecond har butik i København og Aarhus og crowdsourcer nu i Aalborg og Sønderborg for også at kunne åbne et hjørne af bytteøkonomien her.

»Jeg erkender, at jeg er stor tilhænger af deleøkonomi. Men jeg har altid været stor tilhænger af alt det nye, så det skal du ikke lade dig distrahere af,« hedder det i starten af Skyttes bog.

Og i dag tegner der sig et temmelig komplekst og tvetydigt billede af denne fremspirende ny økonomi. Er det virkelig begyndelsen på en økonomisk model, der kan bringe fællesskab, samarbejde, lukkede kredsløb og skånsomhed over for planeten i centrum? Eller ender det som endnu en tilpasning af kapitalismen, en udnyttelse af nyopdukkede muligheder for at skabe ny vækst, profit og big business på bekostning af mennesker og miljø?

Teknologi og værdi

To forhold har bestemt det ny fænomens opdukken: En udvikling af teknologien og en udvikling af bevidstheden.

Internettet rummer i dag platforme, hvor alle kan nå hinanden, kobles sammen og få gavn af hinandens kompetencer, ideer, ting, sager og andre ressourcer. Nye muligheder for samarbejde mellem professionelle og amatører, mellem formel og uformel økonomi kommer til syne, nye muligheder for borgernes deltagelse i problemløsning, produktion og planlægning viser sig. Platformene understøtter, formidler, koordinerer – brugerne skaber i fællesskab.

Journalisten og forfatteren Peter Hesseldahl er projektleder på projektet We-economy og taler om den ny ’vi-økonomi’ som alternativ til den gamle ’jeg-økonomi’, hvor det at eje viger for det at kunne anvende, hvor fokus flyttes fra produkt til proces, hvor tingene foregår åbent frem for lukket, samt via deling frem for eksklusivitet.

Til dette kommer et holdningsskred. Planetens plagede tilstand, de knappe ressourcer, det truede klima kalder på et opgør med brug og smid væk-kulturen, forbrugs- og væksttvangen. Skuffelsen over de politiske beslutningstageres indsats – tag COP15 i København som eksempel – inspirerer forsøg på selv at skabe løsninger og eksperimentere med nye modeller for en bæredygtig, langtidsholdbar og resilient økonomi. Behovet for at gøre op med ’nødvendighedens politik’ og genvinde kontrol over egen tilværelse samler mennesker om omstillingsprojekter, hvor fællesskab og tillid er i centrum, og hvor det at samarbejde og dele dæmper presset for at tjene og bruge penge.

Så via dette sammenfald af teknologiudvikling og bevidstgørelse er opstået en mangehovedet bevægelse for en ny, grønnere økonomi. Det er byttemarkederne, men også delebilsordninger, boligbytteportaler, deling af jord, haver, kontorer, værktøj, software, kompetencer og temmelig meget andet.

Men med de nye tanker og muligheder er også fulgt dilemmaer, paradokser og faldgruber.

Chokbølgen

»Sharing and caring shold be the motto of this meeting,« sagde Klaus Schwab, den tyske leder af World Economic Forum, da han sidste uge åbnede det årlige møde i Davos, Schweiz, for denne verdens mest magtfulde erhvervsfolk, politikere, investorer og organisationsfolk. At dele og vise omsorg er blevet et nyt mantra i toppen af den globale økonomiske elite. Det er der, mulighederne for innovation, ny forretning og vækst ligger.

Den globale analysevirksomhed PricewaterhouseCoopers konstaterer, at deleøkonomien allerede »sender chokbølger gennem økonomien« og har potentiale til at vokse fra en indtjening i 2013 på 15 milliarder dollar til 335 mia. dollar i 2025.

Mange hundrede start up-firmaer er i gang med at vinde udbredelse og markedsandele som formidlere af samarbejde mellem turister og boligejere, mellem rejsende og bilejere, mellem sultne og madlavere, mellem folk med en håndværksopgave og handymen, mellem travle forældre og børnepassere, etc.

De to mest omtalte virksomheder i deleøkonomien i dag er Airbnb og Uber.

Airbnb startede i 2008 med to unge amerikaneres udlejning af et værelse og nogle luftmadrasser i San Fransisco og er i dag via internettet blevet en markedsplads for udlejning af privat logi som alternativ til hoteller i 34.000 byer med indtil nu over 25 mio. overnatninger.

Uber så dagens lys i San Fransisco i 2010 med en app-baseret kørselstjeneste, hvor kunder med transportbehov sættes i kontakt med chauffører i egen bil, lettere og billigere end hos de etablerede taxiselskaber. Uber har nu chauffører i 200 byer i 53 lande og vokser eksponentielt. I USA er 160.000 private bilister opført på Ubers liste over chauffører.

»Uber og Airbnb siger, at det handler om at skabe møder mellem mennesker. Det er ikke rigtigt. Det handler om at tjene penge,« sagde Peter Bæck, forsker ved den britiske tænketank Nesta, under et møde om deleøkonomien i Mindlab i København forleden.

Af samme grund har de to virksomheder formået at tiltrække investorer i så stort omfang, at Airbnb i dag værdisættes til 13 mia. dollar, mens Uber sættes til over 41 mia. dollar. Goldman Sachs, Google og Qatar Investment Authority er blandt dem, der har skudt penge i Uber med forventning om at få mere tilbage.

De to firmaer illustrerer, hvad de nye platforme muliggør: At vi næsten alle kan blive ’mikroentreprenører’ ved at bruge vore biler, ledige værelser, køkkengrej, haveredskaber, værktøj, knofedt eller andre aktiver som frie markedsagenter, bragt sammen med kunder via delefirmaerne, der i sig selv er næsten uden ansatte, men til gengæld har formidabel koordineringskraft – og dermed markedsværdi – via deres digitale platforme.

Daglejerne

Peter Hesseldahl kaldte på mødet hos Mindlab ’deleøkonomi’ for et crap-ord, fordi det antyder noget med vennetjenester, hvor det i virkeligheden hos Uber, Airbnb og utallige andre nye virksomheder ikke handler om deling, men om at udleje eller sælge en ydelse.

De, der udlejer eller sælger, kan skabe sig en lille forretning og indtægt som freelancere i den ny økonomi, men de kan ifølge Hesseldahl også opfattes som »daglejere eller ligefrem skruebrækkere, der sælger deres tjenester uden aftaler og rettigheder til store globale platforme, som videresælger ydelsen, men som ikke på nogen måde er forpligtet over for deres arbejdere.«

Uber og Airbnb åbner således helt nye arbejdsmarkeder, hvor arbejdskraften ikke får uddannelse, beskyttelse eller andre faglige rettigheder.

Peter Hesseldahl ser store muligheder i the collaborative economy, men også en åbenlys risiko for nye monopoler, som på fuldstændig neoliberal vis undergraver arbejdsmarkedsregler, forbrugerbeskyttelse m.m.

»Jeg kan være nervøs for, at vi smider alt det, vi har kæmpet for i hundreder af år, ud med badevandet,« sagde han.

Claus Skytte påpeger, at deleøkonomien især stormer frem i USA, Storbritannien og Australien. I Australien tilføjer Uber f.eks. 1.100 nye bilister til sin chaufførliste hver måned, mens virksomheden Airtasker, der etablerer kontakt mellem kunder og folk med håndværksmæssig eller anden kunnen, på ét år har øget antallet af brugere fra 70.000 til 210.000. En netop offentliggjort undersøgelse fortæller, at 68 pct. af australierne overvejer at tjene ekstra penge i år via online-platforme som Uber, Airbnb og Airtasker.

»Hvorfor eksploderer det i lande som USA, Storbritannien og Australien? Fordi arbejderne der ikke har nogen rettigheder – bliver de arbejdsløse, kan de sulte eller forsøge at tjene nogle hurtige penge via deleøkonomien,« siger Skytte.

Et sådant arbejdsmarked af løsarbejdere uden rettigheder kan blive kernen i en tredje industriel revolution baseret på de digitale platforme – en revolution, der måske går uden om Danmark, fordi der her er faglige rettigheder og velfærdssystemer, der kan spærre for indtog af virksomheder som Uber. »Det er jo skønt, at vi i vort land har disse rettigheder, men kan vi få lov at bibeholde dem, hvis den tredje industrielle revolution gør, at det, der nu vokser med rekordfart i USA, Storbritannien og Australien, bliver den ny globale virkelighed?« spørger Claus Skytte.

Og Danmark?

For mange folk har afsættet for deleøkonomien været ønsket om at opbygge nye fællesskaber, der kan bane vej for en mere bæredygtig måde at producere og forbruge på – en cirkulær økonomi. Men det perspektiv risikerer at blive fortrængt, fordi ressourcestærke investorer har øjnet nye veje til indtjening via et effektiviseret, afreguleret, platformbaseret arbejdsmarked af løsarbejdere, og fordi kriseramte mennesker i mange lande er ivrige efter at udnytte de nye muligheder til at skaffe en indtægt.

For Peter Hesseldahl er det afgørende, at der nu indledes en kamp for at få deleøkonomiens aktører underlagt samme type regulering med hensyn til arbejdstagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse, beskatning m.m. som den gamle økonomis aktører. For Claus Skytte er det vigtigt, at Danmark vågner op og udvikler eksporterbare, deleøkonomiske platforme og løsninger, der virker i bæredygtighedens tjeneste. Kan vi ikke det, løbes vi over ende eller bliver i bedste fald et frilandsmuseum, hvor de hyggelige små byttemarkeder og -butikker kan få lov at passe sig selv.

Dansk Design Center og Information arrangerer den 24. februar kl. 13.00-16.30 et seminar om ’Collaborative sustainability’ på Dansk Arkitekturcenter i København. Nærmere oplysninger og tilmelding på hjemmesiden: www.we-economy.net

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for lone bording

I dag tjener flere og flere danskere deres løn ved at producere og sælge virtuelle varer - en naturlig udvikling der startede med stumfilm radio grammofon og fjernsyn og som nu er et vildtvoksende underholdnings spil og legetøjsmarked med tilhørende reklame og secondhandindustri. Cyberlossepladsen vokser

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Problemet er, at der kommer potientielt destruktive, casino økonomiske interesser i sund foretning, der er brug for nytænkning i kapitaltilførsel.

Fra artikel:
"Airbnb i dag værdisættes til 13 mia. dollar, mens Uber sættes til over 41 mia. dollar. Goldman Sachs, Google og Qatar Investment Authority er blandt dem, der har skudt penge i Uber med forventning om at få mere tilbage."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter fonnesbech

Vi er på vej ind i denne nye økonomi med rimelig stor fart, og her åbner sig svimlende perspektiver , som på længere sigt vil blive en udfordring for det traditionelle arbejdsmarked med dets faste inddelling i sammentømrede kasser, hvoraf den vigtigste hedder en fuldtidsansættelse eller et fuldtidsarbejde.

Indenfor denne traditionelle tankegang, som stadig er fremherskende, inddeles befolkningen i dem som har et fuldtidsarbejde og dem som er arbejdsløse eller er på anden passiv forsørgelse.

Og her ingen huller i kasserne, ingen genveje, ingen både og, og ingen synlige gråzoner mellem de to katagorier. Det er groft sagt, enten eller. Enten har du et arbejde eller osse er du arbejdsløs.

Med deleøkonomiens fremkomst bliver denne forældede tangegang volsomt udfordret i nærmeste fremtid.

Derfor er det meget vigtig for samfundet og de relevante myndigheder at forsøge at sætte sig grundigt ind deleøkonomiens mange aspekter, løse op for sin egen forældede tankegang med de fasttømrede kategorier, og at være forudseende mht. til forbrugerbeskyttelse, løn , honorar og skattevilkår, ovs. En række områder er nødt til at blive gentænkt rent juridisk.

Men hvis den manøvre lykkedes nogenlunde tilfredsstillende, vil deleøkonomien være i stand
"at sætte fart i kludene", og skabe et nyt og levende samfund, hvor det enkelte individ kan sætte sine egne resourser i spil på en ny og anderledes måde, enten som freelancer , mikroentreprenør eller andet på de utallige digitale platforme, som i stigende grad ser dagens lys.

Den nye forøgede aktivitet vil klart afspejle sig i samfundsøkonomien, bla. fordi mange mennesker nu ikke længere kun er er henvist til at leve på en passiv forsøgelse, men via deleøkonomien selv supplere indtægten under regulerede former, og en del her vil på lidt længere sigt helt kan frigøre sig fra denne forsørgelse.

Men det kræver som sagt et opgør den traditionelle tankegang på arbejdsmarkedet fra forrige årtusinde,

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

"For Claus Skytte er det vigtigt, at Danmark vågner op og udvikler eksporterbare, deleøkonomiske platforme og løsninger, der virker i bæredygtighedens tjeneste.Kan vi ikke det, løbes vi over ende eller bliver i bedste fald et frilandsmuseum,"

Det har vi vist hørt mange gange før. Hvis vi ikke stiger på toget, er det kørt fra perronen og nødvendighedens politik og bla bla bla.
Der er al mulig grund til tænkomhed i en verden af nationalstater, hvor der ikke findes globale regler eller reguleringer for noget som helst.

Brugerbillede for Leo Nygaard

En bombe under væksten og skattesystemet ? Sort arbejde som i Sydeuropa.
Fint, så afskaffer vi statussymbolerne og skatten på arbejde.
I stedet fylder vi statskassen med jordleje og resurseafgifter.
"Den store omstilling" i nye klæder. Tilbage til naturen, nærdemokratiet og til halvtresserne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Madsen

Deleøkonomien er potentielt en bombe under store dele af vores samfundsstruktur - på både godt og ondt. Den udjævnende virkning det velkendte arbejdsgiver-tager system har i dag forsvinder - som vi allerede har set det med de flere og flere "free agents" (på nydansk). På overfladen positivt, men med en risiko for social stratifikation som vi slet ikke kan forestille os endnu.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Wettendorff

Digitale platforme er ikke blot faciliterende for den slags tjenester. It-giganterne har skabt deres eget, globale 'microwork' arbejdsmarked - styret fra Silicon Valley - med daglejere i store dele af verden.
Fx "tagges" store billedarkiver verden over i disse år, for bl.a. at understøtte udviklingen af kunstig intelligens (i det eksempel handler det så om billedgenkendelse). Det kan også være et meget stort antal kodelinjer, der skal skrives på kort tid og som kan mejsles ud som en konkret daglejeopgave et sted, indtil den slags kodeskrivning også er automatiseret.
Man kan sagtens fortælle den historie som amerikansk hjælp til udvikling og selvhjælp i den tredje verden - fx historien om Leila Janah og Samasource, en kendt platform firmaerne benytter:
http://bigthink.com/think-tank/defying-the-birth-lottery-and-creating-jo...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Hvis teknologien ændre retning fra fortsat maksimal udbytte for de få, til at skabe selvforsyning for familien og lokalsamfundet, vil det være en ny økonomi. Vi skal udvikle mikrofabrikker, hvis værdi ikke ligger i deres forentning, men i deres evne til at forsyne os med de materielle goder, vi har brug for. Handel burde begrænses til supplering af produktionsstoffer, der ikke kan genskabes. Ideer skal være frit tilgængelige, altså ingen patenter. Ved død gives det overskud, man har fået ved brug af resurser tilbage til samfundet, man vil altid have adgang til tilstrækkelige fornødenheder, og har derfor ikke brug for arv. Tanken er, gennem højteknologi at genskabe det fine system, de ældste samlerkulturer har.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Verden har et gigantisk overforbrug af underlødige produkter, hvorfor de købes og kasseres, i en stadig tiltagende strøm, at give ting gratis til mennesker, der intet har er godt nok også at bytte, men meget vigtigt er det, at huske på at købe kvalitet, frem for kvantitet, hvis alle følger dette, kan en el-pære, få en levetid på mange år, produktion af ringe kvalitet, er skadeligt for miljø og klima.

Ellers alt godt om dele tanken, det kan blive vejen til bedre kvalitet, hvis det forfølges, som et vigtigt mål i dele tanken.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter fonnesbech

PIa Madsen:

Det er derfor , at det er en rigtig god ide forlods at undersøge de juridiske aspekter mht til forbrugerbeskyttelse, honorarer etc.

Ellers ender det bare med at blive en ny lovløs jungle, hvor de stærkeste igen vinder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for georg christensen

Alle Europas lønslaver behøver overhovedet ikke deleøkonomien, vi behøver bare alle, at lade os registrere i skattely, en fælles postkasse for alle. For danskernes vedkommende udsendt fra et 3 lands skattely , sendt i arbejde i Danmark, udlånt til arbejde i danmark på samme vilkår som (illusionen) som har forvandlet virkeligheden til et alkymistisk værdiløshed. Bopælsadressen er ligegyltig, med en skattebetaling på under 1% vil nok de fleste kunne klare sig selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Man kan vel forvente at begrebet "Deleøkonomi" bliver liger så voldsomt misbrugt som "natur" "bio", "eco" etc.
Og det ville hjælpe med en mere præcis definering.

Hvor et byttemarked helt klart er "deleøkonomi" kan jeg ikke se hvad Uber og AirBnb skulle have at gøre med at "dele". De sidstnævnte er helt klart ren kapitalistisk motiverede forretningsmodeller, og sådan set kun en logisk videreudvikling fra BnB (bed and breakfast) og Minicab modellerne som har eksisteret meget længe, især i de angelsaksiske dele af verden. Noget af det smarteste af disse modeller er at de rider piggyback på "deleøkonomi" bølgen mens de, som nævnt i artiklen, er med til at skabe en ny underklasse og underminere diverse beskatningsmodeller.

Men det er sådan set også kun en naturlig udvikling, når vi nu har Internet og apps overalt 24/7 og hvad der mangler er at staten og diverse organisationer branche- og arbejderorganisationer følger med i udviklingen - hvis ikke de vil sagge håbløst bagud, på samme måde som det er sket med musik- og filmbranchen.
Fx ved at indføre borgerløn og medfølgende basisforsikring for alle og omlægge skatten fra arbejde til grundskyld, formue og forbrugsvarer omsætning.

Brugerbillede for Lars  Riber

Endnu en gang varm luft fra en ny tids profet..
Er det endelig gået op for middelklassen (priviligerede 68'eres endnu mere priviligerede afkom..) at polariseringen er inde over andedammem.
Når jeg læser med her på "avisen for DK' kloge hoveder er jeg iblandt glad for at være opvokset blandt jordnære håndværkere og bønder: Hvor kommer f eks disse højtbegærede klude fra? Fremstillet af asiatisk/kinesisk børnearbejde, transporteret for en slik af deres søgående fædre og siden solgt til velfærdsdanskeren for hvem jæger/samler niveauet er så livgivende at det nøgternt betragtet er lige så opmærksomhedskrævende at vælge færdigproduceret industriføde i den lokale discount som en tur til verdenskunsten på Aros..
Det er iøvrigt over ti år siden dansk industri og bønderne tog herlig omgængelig og billig arbejdskraft ind fra Europas lavtløns områder. Nu skal vi så høre den kreative klasses uforpligtende bud på hvordan det ka håndteres.. Velkommen til virkeligheden!
Fanden tager de sidste.. Spørg evt Hjorten og hans kumpan F(j)ogh Rasmussen hvordan det gik til. (pt stedfortræder krigsførende på €ropas sidste nye østfront = trækker måske lidt ud med evt svar.. )
"Af ære og mangen tak døde smedens kat" Herligt ordsprog :-)
Link til et liv med indtægter fra Uber
http://uberdriverdiaries.com/
Go nat

Brugerbillede for Benjamin Bach

@Jørgen Steen Nielsen,

Man kan ikke sidestille deleøkonomi a la byttemarkeder og repairshops med Airbnb og Uber. Der er ingen, der naivt lader sig købe af Airbnb og Uber, fordi de bytter tøj.. og rent konceptuelt er de to ting langt fra hinanden.

Jeg aner ikke, hvor kortslutningen er sket, men det er rigtigt nok, at de to ting begge ofte betegnes "deleøkonomi", men de er bare slet slet ikke ens.

Airbnb og Uber er traditionelle tjenesteydelser. Det er virksomheder og mellemmænd, der ejer en infrastruktur, på lige fod med vikarbureauer, billetsalg og Den Blå Avis. Der er intet nyt her. Folk har altid lejet deres værelser ud og kørt taxa.

Et byttemarked er en pengeløs økonomi i højere grad skabt af et idealistisk behov og kun i meget lille grad kapitalistisk tænkning (selvom man godt kunne forsvare, at der er penge at tjene og spare, hvis planeten ikke brænder sammen).

Sæson 18 af South Park tager tykt pis på start ups og "deleøkonomi".. meget vigtigere at se end Klaus Schwab :)