Nu raser kampen om deleøkonomien

På søndag er der byttemarked på Bredekærgård i landsbyen Tranegilde, Ishøj kommune.

»Medbring ting, tøj, sko, legetøj etc. i god stand, som du vil give væk. Fordel dine ting i de rigtige kategorier f.eks. musik, herretøj, legetøj etc. Gå på opdagelse og find det, som du gerne vil have med hjem – gratis,« skriver initiativtagerne, forældrenetværket Aktiviteter for Børn og Kulturbroen Glashuset.

I forbindelse med byttemarkedet er der kreativt værksted og café samt et hjørne, hvor man kan designe fastelavnskostumer af genbrugstøj, oplyses det på arrangementets facebook-side.

Arrangementet er ét af mange byttemarkeder, som de seneste år er blevet afholdt herhjemme. Omtrent hver uge er der et marked et sted i landet, hvor mennesker deler ting, som er for gode til at kassere. Produkternes levetid forlænges, ressourcer spares, klimaet skånes, behovet for at arbejde for at tjene penge mindskes. Og byttemarkederne er i sig selv kun et af de mange initiativer, som blomstrer herhjemme, såvel som internationalt i forsøget på at udvikle en ny, mere bæredygtig og modstandsdygtig økonomi, kaldet bytteøkonomi, deleøkonomi, collaborative economy og en hel del andet.

»Deleøkonomi skal en dag blive til cirkulær økonomi som erstatning for den nuværende lineære økonomi,« skrev Claus Skytte, forfatter og kreativ strateg, i bogen Skal vi dele?, udgivet sidste efterår. Skytte er selv del af den ny økonomi som initiativtager sammen med sin hustru, designeren Stine Skytte Østergaard, til kjolebyttebutikken Resecond, hvor man mod et medlemsgebyr kan bytte de kjoler, som ellers typisk bæres to-tre gange, før de for evigt ender på en bøjle i klædeskabet eller helt kasseres. Resecond har butik i København og Aarhus og crowdsourcer nu i Aalborg og Sønderborg for også at kunne åbne et hjørne af bytteøkonomien her.

»Jeg erkender, at jeg er stor tilhænger af deleøkonomi. Men jeg har altid været stor tilhænger af alt det nye, så det skal du ikke lade dig distrahere af,« hedder det i starten af Skyttes bog.

Og i dag tegner der sig et temmelig komplekst og tvetydigt billede af denne fremspirende ny økonomi. Er det virkelig begyndelsen på en økonomisk model, der kan bringe fællesskab, samarbejde, lukkede kredsløb og skånsomhed over for planeten i centrum? Eller ender det som endnu en tilpasning af kapitalismen, en udnyttelse af nyopdukkede muligheder for at skabe ny vækst, profit og big business på bekostning af mennesker og miljø?

Teknologi og værdi

To forhold har bestemt det ny fænomens opdukken: En udvikling af teknologien og en udvikling af bevidstheden.

Internettet rummer i dag platforme, hvor alle kan nå hinanden, kobles sammen og få gavn af hinandens kompetencer, ideer, ting, sager og andre ressourcer. Nye muligheder for samarbejde mellem professionelle og amatører, mellem formel og uformel økonomi kommer til syne, nye muligheder for borgernes deltagelse i problemløsning, produktion og planlægning viser sig. Platformene understøtter, formidler, koordinerer – brugerne skaber i fællesskab.

Journalisten og forfatteren Peter Hesseldahl er projektleder på projektet We-economy og taler om den ny ’vi-økonomi’ som alternativ til den gamle ’jeg-økonomi’, hvor det at eje viger for det at kunne anvende, hvor fokus flyttes fra produkt til proces, hvor tingene foregår åbent frem for lukket, samt via deling frem for eksklusivitet.

Til dette kommer et holdningsskred. Planetens plagede tilstand, de knappe ressourcer, det truede klima kalder på et opgør med brug og smid væk-kulturen, forbrugs- og væksttvangen. Skuffelsen over de politiske beslutningstageres indsats – tag COP15 i København som eksempel – inspirerer forsøg på selv at skabe løsninger og eksperimentere med nye modeller for en bæredygtig, langtidsholdbar og resilient økonomi. Behovet for at gøre op med ’nødvendighedens politik’ og genvinde kontrol over egen tilværelse samler mennesker om omstillingsprojekter, hvor fællesskab og tillid er i centrum, og hvor det at samarbejde og dele dæmper presset for at tjene og bruge penge.

Så via dette sammenfald af teknologiudvikling og bevidstgørelse er opstået en mangehovedet bevægelse for en ny, grønnere økonomi. Det er byttemarkederne, men også delebilsordninger, boligbytteportaler, deling af jord, haver, kontorer, værktøj, software, kompetencer og temmelig meget andet.

Men med de nye tanker og muligheder er også fulgt dilemmaer, paradokser og faldgruber.

Chokbølgen

»Sharing and caring shold be the motto of this meeting,« sagde Klaus Schwab, den tyske leder af World Economic Forum, da han sidste uge åbnede det årlige møde i Davos, Schweiz, for denne verdens mest magtfulde erhvervsfolk, politikere, investorer og organisationsfolk. At dele og vise omsorg er blevet et nyt mantra i toppen af den globale økonomiske elite. Det er der, mulighederne for innovation, ny forretning og vækst ligger.

Den globale analysevirksomhed PricewaterhouseCoopers konstaterer, at deleøkonomien allerede »sender chokbølger gennem økonomien« og har potentiale til at vokse fra en indtjening i 2013 på 15 milliarder dollar til 335 mia. dollar i 2025.

Mange hundrede start up-firmaer er i gang med at vinde udbredelse og markedsandele som formidlere af samarbejde mellem turister og boligejere, mellem rejsende og bilejere, mellem sultne og madlavere, mellem folk med en håndværksopgave og handymen, mellem travle forældre og børnepassere, etc.

De to mest omtalte virksomheder i deleøkonomien i dag er Airbnb og Uber.

Airbnb startede i 2008 med to unge amerikaneres udlejning af et værelse og nogle luftmadrasser i San Fransisco og er i dag via internettet blevet en markedsplads for udlejning af privat logi som alternativ til hoteller i 34.000 byer med indtil nu over 25 mio. overnatninger.

Uber så dagens lys i San Fransisco i 2010 med en app-baseret kørselstjeneste, hvor kunder med transportbehov sættes i kontakt med chauffører i egen bil, lettere og billigere end hos de etablerede taxiselskaber. Uber har nu chauffører i 200 byer i 53 lande og vokser eksponentielt. I USA er 160.000 private bilister opført på Ubers liste over chauffører.

»Uber og Airbnb siger, at det handler om at skabe møder mellem mennesker. Det er ikke rigtigt. Det handler om at tjene penge,« sagde Peter Bæck, forsker ved den britiske tænketank Nesta, under et møde om deleøkonomien i Mindlab i København forleden.

Af samme grund har de to virksomheder formået at tiltrække investorer i så stort omfang, at Airbnb i dag værdisættes til 13 mia. dollar, mens Uber sættes til over 41 mia. dollar. Goldman Sachs, Google og Qatar Investment Authority er blandt dem, der har skudt penge i Uber med forventning om at få mere tilbage.

De to firmaer illustrerer, hvad de nye platforme muliggør: At vi næsten alle kan blive ’mikroentreprenører’ ved at bruge vore biler, ledige værelser, køkkengrej, haveredskaber, værktøj, knofedt eller andre aktiver som frie markedsagenter, bragt sammen med kunder via delefirmaerne, der i sig selv er næsten uden ansatte, men til gengæld har formidabel koordineringskraft – og dermed markedsværdi – via deres digitale platforme.

Daglejerne

Peter Hesseldahl kaldte på mødet hos Mindlab ’deleøkonomi’ for et crap-ord, fordi det antyder noget med vennetjenester, hvor det i virkeligheden hos Uber, Airbnb og utallige andre nye virksomheder ikke handler om deling, men om at udleje eller sælge en ydelse.

De, der udlejer eller sælger, kan skabe sig en lille forretning og indtægt som freelancere i den ny økonomi, men de kan ifølge Hesseldahl også opfattes som »daglejere eller ligefrem skruebrækkere, der sælger deres tjenester uden aftaler og rettigheder til store globale platforme, som videresælger ydelsen, men som ikke på nogen måde er forpligtet over for deres arbejdere.«

Uber og Airbnb åbner således helt nye arbejdsmarkeder, hvor arbejdskraften ikke får uddannelse, beskyttelse eller andre faglige rettigheder.

Peter Hesseldahl ser store muligheder i the collaborative economy, men også en åbenlys risiko for nye monopoler, som på fuldstændig neoliberal vis undergraver arbejdsmarkedsregler, forbrugerbeskyttelse m.m.

»Jeg kan være nervøs for, at vi smider alt det, vi har kæmpet for i hundreder af år, ud med badevandet,« sagde han.

Claus Skytte påpeger, at deleøkonomien især stormer frem i USA, Storbritannien og Australien. I Australien tilføjer Uber f.eks. 1.100 nye bilister til sin chaufførliste hver måned, mens virksomheden Airtasker, der etablerer kontakt mellem kunder og folk med håndværksmæssig eller anden kunnen, på ét år har øget antallet af brugere fra 70.000 til 210.000. En netop offentliggjort undersøgelse fortæller, at 68 pct. af australierne overvejer at tjene ekstra penge i år via online-platforme som Uber, Airbnb og Airtasker.

»Hvorfor eksploderer det i lande som USA, Storbritannien og Australien? Fordi arbejderne der ikke har nogen rettigheder – bliver de arbejdsløse, kan de sulte eller forsøge at tjene nogle hurtige penge via deleøkonomien,« siger Skytte.

Et sådant arbejdsmarked af løsarbejdere uden rettigheder kan blive kernen i en tredje industriel revolution baseret på de digitale platforme – en revolution, der måske går uden om Danmark, fordi der her er faglige rettigheder og velfærdssystemer, der kan spærre for indtog af virksomheder som Uber. »Det er jo skønt, at vi i vort land har disse rettigheder, men kan vi få lov at bibeholde dem, hvis den tredje industrielle revolution gør, at det, der nu vokser med rekordfart i USA, Storbritannien og Australien, bliver den ny globale virkelighed?« spørger Claus Skytte.

Og Danmark?

For mange folk har afsættet for deleøkonomien været ønsket om at opbygge nye fællesskaber, der kan bane vej for en mere bæredygtig måde at producere og forbruge på – en cirkulær økonomi. Men det perspektiv risikerer at blive fortrængt, fordi ressourcestærke investorer har øjnet nye veje til indtjening via et effektiviseret, afreguleret, platformbaseret arbejdsmarked af løsarbejdere, og fordi kriseramte mennesker i mange lande er ivrige efter at udnytte de nye muligheder til at skaffe en indtægt.

For Peter Hesseldahl er det afgørende, at der nu indledes en kamp for at få deleøkonomiens aktører underlagt samme type regulering med hensyn til arbejdstagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse, beskatning m.m. som den gamle økonomis aktører. For Claus Skytte er det vigtigt, at Danmark vågner op og udvikler eksporterbare, deleøkonomiske platforme og løsninger, der virker i bæredygtighedens tjeneste. Kan vi ikke det, løbes vi over ende eller bliver i bedste fald et frilandsmuseum, hvor de hyggelige små byttemarkeder og -butikker kan få lov at passe sig selv.

Dansk Design Center og Information arrangerer den 24. februar kl. 13.00-16.30 et seminar om ’Collaborative sustainability’ på Dansk Arkitekturcenter i København. Nærmere oplysninger og tilmelding på hjemmesiden: www.we-economy.net