Baggrund
Læsetid: 4 min.

Republikanerne åbner for seriøs debat om klimapolitik

I deres iver for at godkende en kontroversiel canadisk olierørledning gennem tre amerikanske delstater har det nye republikanske flertal i Kongressen fremtvunget en debat om global opvarmning, der kan give politisk bagslag
I deres iver for at godkende en kontroversiel canadisk olierørledning gennem tre amerikanske delstater har det nye republikanske flertal i Kongressen fremtvunget en debat om global opvarmning, der kan give politisk bagslag

LUCY NICHOLSON

Udland
14. januar 2015

For første gang siden vedtagelsen af en energilov i 2007 planlægger USA’s senat i de kommende par uger at føre en seriøs debat om energi- og klimapolitik.

Den uventede debat finder sted på baggrund af det nye republikanske flertals plan om at vedtage en lov, der skal godkende bygningen af den kontroversielle canadiske olierørledning, Keystone XL. Ledningen skal føre tjæresandsolie fra Canada til raffinaderier på USA’s Golfkyst.

Præsident Barack Obama har lovet at nedlægge et veto mod en lov, der vil fratage forbundsregeringen bemyndigelse til at evaluere og godkende olierørledninger, som krydser ind over USA’s grænse.

Trods truslen om et veto har den nye republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, valgt at åbne døren for debat og ændringsforslag til lovforslaget om Keystone XL. Det står i modsætning til hans forgænger, demokraten Harry Reid, der ofte forhindrede republikanske senatorer i at fremlægge ændringsforslag.

Republikanernes mere demokratisk sindede holdning til debat er blevet modtaget med velvilje af demokratiske senatorer, der planlægger at fremlægge en buket af ændringsforslag til Keystone XL-loven med relevans for USA’s klimapolitik.

»Republikanerne risikerer, at en debat om klimaforandring vil give bagslag i den offentlige mening. Det kan ende med, at nogle af dem siger idiotiske ting om videnskaben bag klimaforandringer, som kan blive brugt imod dem senere,« forudser Kyle Ash, politisk rådgiver for Greenpeace i Washington, D.C.

Den progressive, løsgængersenator, Bernie Sanders fra Vermont, har allerede benyttet lejligheden til at hæfte en klausul på Keystone XL-lovforslaget, der kræver en afstemning om, hvorvidt global opvarmning er »faktuel«, og om det kan tilskrives menneskelig aktivitet.

»Historien vil huske de republikanere, der stemte imod en resolution, som kalder klimaforandring den alvorligste miljøtrussel mod vores klode. Vælgerne vil så spørge dem: ’Har I ikke hørt, hvad videnskaben siger’,« sagde senator Sanders til The New York Times i går.

Konkrete klimatiltag

Senatorer vil også fremlægge ændringsforslag om konkrete klimapolitiske tiltag.

Mark Udall fra ørkenstaten New Mexico vil foreslå, at alle elektricitetsværker i USA skal hente 25 pct. af deres energi fra sol, vind og andre alternative energikilder i 2025.

Demokraten Jeanne Shaheen fra New Hampshire og republikaneren Rob Portman fra Ohio vil foreslå landsdækkende regler for energibespareende foranstaltninger i private boliger og bygninger. Andre ændringsforslag om klimapolitik forventes fra såvel demokrater som flere republikanske senatorer.

»Det afgørende er at få disse forslag på bordet og få dem debatteret, selv om de hæftes på en Keystone XL-lov, som Obama vil nedlægge veto imod. De kan jo blive taget op af Senatet ved en senere lejlighed,« bemærker Kyle Ash.

I mellemtiden synes en kendelse fra højesteret i Nebraska i fredags at have mudret billedet yderligere i en retslig tvist mellem lodsejere af landbrugsjord og selskabet TransCanada Corp. om en delstatslov, der bemyndiger guvernøren til at godkende linjeføringen for en olierørledning gennem midtveststaten.

Loven blev vedtaget i 2012 under pres fra lobbyister finansieret af TransCanada og olieindustrien. Loven afvikler en 129 år gammel praksis i Nebraska, ifølge hvilken en upartisk kommission, Public Service Commission, skal tage stilling til anlæggelse af jernbaner og rørledninger på privat grund.

Kommissionens procedurer indeholder bl.a. et krav om offentlige høringer, hvor lodsejere kan fremlægge indvendinger. Denne ordning kunne blive en anstødssten for TransCanadas planer, fordi ca. 80 ud af 436 lodsejere har afvist at underskrive et dokument, der mod en klækkelig erstatning giver selskabet tilladelse til at føre en olierørledning under deres landbrugsjord.

Mulig modstand fra kommissionen skulle ifølge John Hansen, formand for Nebraska Farmers Union, være grunden til vedtagelsen af loven, der overfører bemyndigelsen til Nebraskas guvernør.

»Loven var skræddersyet til TransCanadas behov. De finansierede lobbyister og tusindvis af tv- og radioreklamer for at overbevise lovgiverne,« siger Hansen.

Ekspropriering

I protest mod det canadiske selskabs fremgangsmåde valgte tre lodsejere med opbakning fra advokatfirmaet Domina Law Group i Omaha, Nebraska at anlægge sag, idet de mener, at det er i strid med delstatens forfatning at lade guvernøren give et udenlandsk selskab ret til at ekspropriere landbrugsjord.

I fredags gav et flertal på fire ud af syv højesteretsdommere sagsøgerne medhold. Men domstolens regler kræver et ’superflertal’ på fem ud af syv, hvorefter sagen faldt til jorden. De tre andre dommere afviste af tekniske grunde at tage stilling til lovens overensstemmelse med forfatningen.

Det betyder imidlertid ikke, at slaget er ovre, siger advokat Dave Domina i et videoklip udsendt i går.

»Nu kan TransCanada vælge mellem at indlede en ekspropriering, hvilket er i strid med forfatningen, eller gå til den offentlige kommission. Hvis de vælger ekspropriering, vil vi reagere på lodsejernes vegne,« siger Domina.

Den ene af de tre sagsøgere, landmanden Randy Thompson, bekræfter, at han og andre lodsejere ikke vil opgive deres kamp.

»Vi holder ikke op, før denne lov er ophævet,« siger han til Information. TransCanada skal ifølge loven fra 2012 starte ekspropriationsprocedurer mod de 80 lodsejere inden 22. januar. Den ideelle løsning for selskabet er, at Kongressen eller præsidenten godkender rørledningen og lader TransCanada påbegynde eksproprieringen.

»Det ville være ulovligt og krænke vores forfatning at sætte et udenlandsk selskabs interesser over hensynet til amerikanske borgeres private ejendomsret. Det vil vi bekæmpe hele vejen til den bitre ende,« siger Ben Gotschall fra protestgruppen Bold Nebraska.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

80 ud af 436 lodsejere har afvist at underskrive et dokument, der mod en klækkelig erstatning giver selskabet tilladelse til at føre en olierørledning under deres landbrugsjord.

Kun?

Det er ikke ret opmuntrende nyheder, at kun lidt over 20% af lodsejerne nægter at lade sig købe for hvad må være USAs værste beslutning overfor klimatruslen, lige bortset fra fracking vanviddet.
Naomi Klein beskriver i sin bog "this changes everything" en anden virkelighed, hvor en langt større del at de amerikanske lodsejere modsætter sig XL.

Det siger mig at hun bare har fejlbedømt prisen for at købe lodsejernes samtykke.

Procent regning er ikke din stærke side Curt?

Udover det er der rale om et prosinors dilemma, hvor lodsejernes optimale handling er sub-optimal for hele samfundet (De bliver vældigt godt betalt)

Beklager div. Stavefejl, skriver fra min tlf.

18,35% er det korrekte tal ;-) - i øvrigt er det overhoved ikke et prisoners dilemma, men det er en helt anden diskussion.

Philip B. Johnsen

Klimadebatten i USA, skal ses i lyst af, at store dele af amerikanerne, er fundamentalistiske kristne, hvor Gud har givet mennesket jorden og alt på jorden, til mennesket.

'Gud skabte mennesket skabt i sit billed'.

Mennesket er Gud i Guds eget land USA.