Læsetid: 4 min.

Thulebasen spøger igen

Kim Kielsen, Grønlands nye politiske leder, varslede nye krav til USA under sit første besøg i København – og sagde ikke et ord om løsrivelse fra Danmark
Da Grønlands nye politiske leder, Kim Kielsen, besøgte statsminister Heller Thorning-Schmidt, ønskede han blandt andet at tale om de økonomiske forhold omkring Thulebasen

Da Grønlands nye politiske leder, Kim Kielsen, besøgte statsminister Heller Thorning-Schmidt, ønskede han blandt andet at tale om de økonomiske forhold omkring Thulebasen

Scanpix

12. januar 2015

Den ny formand for Naalakkersuisut, den grønlandske regering, Kim Kielsen, leverede en enkelt kontant nyhed under sit nys overståede første besøg som formand i København. Under et pressemøde med statsminister Helle Thorning- Schmidt (S) på Christiansborg blev det klart, at de to forinden havde diskuteret, hvorvidt Grønland kan søge kompensation eller ligefrem forlange ’husleje’ af Thulebasen, som amerikanerne siden 1950’erne har drevet uden at betale leje for det betragtelige stykke land, flybasen med tilhørende satellitstation og radarstation optager.

Problemet er, at U.S. Air Force, der driver Thulebasen, i oktober 2014 undlod at forny en aftale til cirka 2,5 mia. kroner om de kommende 10 års servicering og vedligeholdelse af basen med selskabet Greenland Contractors I/S, der er ejet af det grønlandske selvstyre og den danske entreprenørkoncern MT Højgaard.

I stedet skrev USAF kontrakt med Exelis Services A/S; et skuffeselskab i Hellerup, ejet af den amerikanske koncern Vectrus, der er kendt som leverandør af højteknologiske militære konsulenttjenester, kompliceret militærteknologi m.v. Vectrus hed tidligere ITT og har blandt meget andet i årtier drevet et ’Deep Space Network’ til kommunikation med bl.a. de amerikanske rummissioner Apollo, Voyager m.fl.

Kim Kielsen, formand for den grønlandske regering.

Scanpix

Kim Kielsen opgjorde på pressemødet i Statsministeriet Grønlands tab ved USAF’s skifte af leverandør til cirka 100 millioner kroner i årlige indtægter. Tabet er formentlig større, hvis man medregner de afledte tab af underleverancer, dagpenge til nye ledige osv.

Det er fortsat tåget, om USAF’s skifte af leverandør alene skyldes, at Vectrus’ tilbød at servicere Thulebasen for mindre end det halve af det, Greenland Contractors forlangte. Hverken Kim Kielsen eller statsministeren svarede, da en journalist fra Nordjyske luftede teorien om, at USAF’s skift af leverandør skyldes et ønske om at få Vectrus’ militærteknologiske ekspertise med i købet. Kræfter i Kim Kielsens bagland undersøger i øjeblikket, om USAF i det skjulte er i færd med endnu en opgradering af Thulebasens militære funktioner, så basen i højere grad kan anvendes til indsatser i rummet. I givet fald bliver leverandørskiftet pludselig langt mere forståeligt – og langt mere kontroversielt. De grundlæggende aftaler mellem Danmark, Grønland og USA om Thulebasen fra hhv. 1951 og 1962 indeholder en klausul om, at basen så vidt muligt skal gøre brug af leverancer fra danske og grønlandske selskaber; derfor Vectrus’ skuffeselskab i Hellerup. Greenland Contractors har siden 1970’erne fornyet kontrakten med USAF hvert tiende år og i perioden leveret, hvad basen har haft behov for af ikkemilitær arbejdskraft, biler, entreprenørudstyr, reservedele og byggematerialer, fødevarer, sikkerhedsudstyr, it-udstyr osv.,  men sidste år var det altså slut. Selskaberne bag Greenland Contractors og flere andre danske tilbudsgivere har klaget over proceduren, og der ventes afgørelse fra en amerikansk domstol til februar.

Statsministeren gjorde på pressemødet klart, at udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har taget sagen op med USA ’på højeste niveau’. Hun kommenterede ikke Kim Kielsens forslag om kompensation eller krav om ’husleje’ til amerikanerne, men det stod klart, at Kielsen må have luftet tanken for hende forinden.

Scanpix

Ikke et ord om løsrivelse

Kim Kielsen sagde på pressemødet ikke ét ord om uafhængighed eller løsrivelse fra Danmark. Dagen efter holdt han nytårskur – først for de udenlandske diplomater i København og efterfølgende for Grønlands øvrige kontakter i Danmark – og her var stilen den samme: ikke med ét ord gjorde Kim Kielsen reklame for Grønlands langsigtede ønsker om fornyede statsretlige rammer om samarbejdet med Danmark; ikke med ét ord satte han fokus på de mange uenigheder, der også er en del af det dansk-grønlandske.

Han lagde på den måde diskret, men markant afstand til sin partifælle, den tidligere regeringsformand Aleqa Hammond, der fra de første øjeblikke af sin regeringstid ganske højlydt markerede et ønske om »uafhængighed i min levetid«.

Kim Kielsen er som Aleqa Hammond dybt forankret i partiet Siumut; han var i nogle måneder Aleqa Hammonds miljøminister, men signalerede allerede under valgkampen i Grønland i efteråret, at han vil forfølge en mere pragmatisk linje i samarbejdet med Danmark.

Under mindre formelle stunder uddyber han gerne med, at »jeg jo er jæger. Jeg går altid med kniv. Men det er uklogt at gå rundt med kniven fremme, når man er i fart«.

Kim Kielsen deler til fulde Aleqa Hammonds vision om et selvstændigt Grønland engang i fremtiden, men han holdt sig under sit første møde med pressen på Christiansborg til brede, farveløse formuleringer om behovet for økonomisk vækst, mens han markerede, at han finder det aktuelle samarbejde med Danmark fordelagtigt og i udmærket form.

Kim Kielsen talte i øvrigt grønlandsk på pressemødet, hvor han lod sin medbragte tolk oversætte til dansk. Dette sprogvalg fremstod ikke, som man måske kunne tro, som en kulturpolitisk markering, men blot som et sikkerhedsnet under formanden, der for længst har fornemmet danskernes intolerance over for folk, der ikke taler flydende dansk. Kim Kielsen er politiassistent og derfor en fremmed fugl i den cand.polit.-uddannede mainstream på Christiansborg. Han frygtede, at den danske presse af gammel vane skulle stemple ham som intellektuelt underfrankeret, alene fordi han er grønlænder – og at hans mangelfulde dansk ville gøre fristelsen endnu større. Helt pudsigt blev det, da han to gange rettede på sin egen tolk og dernæst på dansk selv forklarede en teknisk detalje om USAF’s skift af leverandør på Thulebasen. Under nytårskuren på den grønlandske repræsentation på Nordatlantens Brygge på Christianshavn fik han tolken til at oversætte til engelsk for de udenlandske diplomater, men oversatte selv til dansk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

'Ikke et ord om løsrivelse'

Kunne det måske hænge sammen med, at de slet funderede prognoser fra for et år siden om Grønlands kommende olieinuitter ikke rigtigt kom i luften? Var varm luft i den grønlandske vinter.

I sådan situation siger man vel ikke nej til kr. 100.000 per indbygger per år i Grønland, betalt af de danske skatteborgere. I et Grønlandsk samfund der i forvejen kører med stort underskud. Så indtil videre må grønlænderne tåle Danmark.

Michael Kongstad Nielsen

Der må skulle laves en genforhandling med USA om baserettighederne. Husleje skal de da betale.
Det vil nok være en god ide at studere andre af USA´s baseaftaler andre steder. Og hvis de grundlæggende aftaler mellem Danmark og USA om Thulebasen fra hhv. 1951 og 1962 indeholder en klausul om, at basen så vidt muligt skal gøre brug af leverancer fra danske og grønlandske selskaber, så ligner skuffeselskabet i Hellerup en omgåelse.

morten Hansen, Preben Haagensen, Henrik Lund-Andersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Anders Nilsson

Som det fremgår af artiklen, så vandt Vectrus danske datterselskab licitationen med et bud, der var mindre end det halve af det, Greenland Contractors forlangte. Greenland Contractors, hvoraf Selvstyret ejer en tredjedel, har i de senere år haft en avance på 30% af den årlige omsætning. Så den tabte kontrakt er indlysende selvforskyldt.

Og hvorfor skal der betales "husleje"?
Thule Air Base er den stærkeste militære garanti for Grønlands suverænitet. Og så er den tilmed gratis for Grønland.
En nedlæggelse af Thule Air Base ville være en katastrofe for Grønland, da den ville gøre Nordvestgrønland nord for Melville Bugten lige så fjernt og dyrt tilgængeligt som Ittoqqortoormiit / Scoresbysund er i Nordøstgrønland.
Og det ville koste Rigsfællesskabet dyrt at skulle fylde det militære hul ud, som Thule Air Base i givet fald ville efterlade.

Hvis USA ønskede at nedlægge Thue Air Base, ville det være en fornuftig forretning for Grønland, at tilbyde millioner for at får dem til at blive - ikke af militære grunde, men alene for den betydning basen har for civilsamfundet i Grønland, herunder især området nord for Melville Bugten.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror nu ikke amerikanerne er i Thule for Grønlands suverænitets skyld. USA ønsker sikkert heller ikke at nedlægge basen, for placeringen er helt unik, kun 12 grader fra Nordpolen og betydeligt tættere på Europa, end det kunne opnås i fx Alaska. Det er et superbt sted at foretage satellitkommunikation og grundlæggende militære indsatser i rummet fra, man husker måske begrebet "raketskjold".

USA vil hellere end gerne bevare stedet, og Lidegaard kunne nemt få dem til at punge mere ud.
De danske Contractors har sikkert taget overpris uden konkurrence, så der burde indføres et udbudsregel af en slags, men jeg synes bestemt, at gæstfriheden fra Grønlands og Danmarks side burde belønnes med en passende husleje.

I øvrigt bor der ikke så mange grønlændere nord for Melville Bugten.

Henrik Lund-Andersen, morten Hansen, Preben Haagensen, Estermarie Mandelquist, Rune Petersen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

En nedlæggelse af Thule Air Base vil fra dansk side kunne kompenseres med en enkelt hundeslæde mere til Thulepatruljen. Desværre har Danmark lige lige så lidt som Cuba reel mulighed for at fjerne USAs bezættere fra området, så bedste mulighed er lidt diplomati om huslejen.

georg christensen

Endelig er Grønlænderne ved at vågne op, I har virkelig store erstatningskrav overfor især USA.
Erstatningskrav overfor Danmark, må jeg sætte "?" ved, vel nok bare fordi, jeg er Sønderjydsk Dansker I er Grønlandsk Dansker, i "fællesskab" er vi Dansker.

Send "base" rettigheden til højestbydende ligegyltigt om det så er Kineserne , Russerne, eller andre, og send erstatningskrav til de ansvarlige for fortidens fejl.

Anders Nilsson

@Michael Kongstad Nielsen: Der er endnu ingen her i tråden der har hævdet, amerikanerne er i Thule for Grønlands suverænitets skyld.
Jeg skrev blot, at Thule Air Base er den stærkeste militære garanti for Grønlands suverænitet. Og så er den tilmed gratis for Grønland.

Der bor lidt flere mennesker nord for Melville Bugten, end i Scorebysund på østkysten, men det er ikke den måde man regner på i Grønland – eller i det meste af verden uden for Grønland. Hvis man som menneske kan føle en form for ansvar uden at tælle, hvor mange mennesker det nu drejer sig om, så forstår og anerkender man basens betydning for det omgivende civilsamfund.

Og så der der ikke tale om en gæstfrihed, der koster noget. Arealmæssigt fylder basen ikke noget af betydning i det vidtstrakte Grønland. Og så har Grønland, som en del af Rigsfællesskabet, det til fælles med USA, at begge områder er beskyttet af forsvarsalliancen NATO. Det er dog kun USA, der bidrager økonomisk til at holde basem i drift.

Hvad skulle argumentet være for at kræve penge af USA for basens placering syd for Thulefjeldet, når basen ligger der til fælles fordel for USA, Grønland og resten af NATO og i øvrigt ikke er i vejen for nogen?
Hvis du nu farer til at hævde, at basen er til gene for befolkningen i Thule, så kan jeg komme dig i forkøbet ved at oplyse, at en lukning af Thule Air Base ville sende en chokbølge gennem den lokale befolkning.

PS: Vectrus danske datterselskab har vundet entreprisen i et regulært udbud

Michael Kongstad Nielsen

Anders Nilsson
- jeg forstår ikke hvad du mener med, at Thule Air Base er den stærkeste militære garanti for Grønlands suverænitet.
Som sagt er den der ikke for Grønlands skyld, men for USA´s. Man kunne måske endda frygte, at dens blotte tilstedeværelse som militær installation kunne udgøre en fare for Grønland.

Jeg ved ikke hvor mange grønlændere nord for Lauge Kochs Kyst der ernærer sig af basen, vist ikke mange, da det meste drives af amerikanere ansat af US eller skuffeselskabet i Hellerup, men selvom der skulle være nogle få deroppe, der har forladt hundene og fangsten, kan det næppe være ekstremt vigtigt for hele Grønland.

Med hensyn til Nato og den kolde krig, finder jeg det dumt at varme den op igen. USA kan have interesser i Thule som ren satellit og radarstation, fint nok, det må de betale for efter markedets pris.

Henrik Lund-Andersen, Estermarie Mandelquist og Rune Petersen anbefalede denne kommentar

Efter 64 år er det nok lidt sent at kræve endsige forvente huslejebetaling efter forhandling med USA. 'Forhandlinger ' om basens oprettelse og vilkårene herfor HAR jo fundet sted og har resulteret i den oprindelige og reviderede aftale, hvilken sidste i øvrigt er medunderskrevet af hjemmestyret og derfor efter almindelige juridiske betragtningsmåder indebærer en grønlandsk anerkendelse af dens eksistens i sin helhed og de rettigheder den indebærer for USA-også de evtl. tillæg, der ikke kendes af offentligheden.
Kan ikke forestille mig at Danmark skulle kunne forvente endsige ønske en ændring, da den jo er en del af Kongerigets incl. Grønlands bidrag til NATO. Ihvertfald så længe NATO og USA har interesse heri. Det danske forsvar er vist også ganske glad for , at dets aktiviteter og f.eks. forsyninger af Station Nord m.m. har en sikret basis i denne fjerne del af riget.
Jeg kan herudover godt forestille mig at basens eksistens sammen med Monroedoktrinen udgør en forsikring mod undue indflydelse og og pres på Grønland fra russisk eller kinesisk side sådan lidt mere generelt som beskyttelse for Grønland i Arktis, selv og især hvis man forestillede sig Grønland som 'selvstændig' nation og at denne betragtning i real politisk sammenhæng burde være indlysende mere fordelagtig end en eller anden huslejebetaling.
Ruslands oprustning i Arktis er annonceret fra Rusland selv med opgradering af 50 russiske jagerfly, udbygning af havnefaciliteter, bygning af polargående u-både m.m.m.
Kinas interesse i området er vist også indlysende
Det er vel den samme betragtning-måske i mindre omfang-som burde ligge bag en overvejelse om Grønlands fremtidige tilknytning til det danske kongerige, hvis beskyttelse i internationale fora måske underdrives i de grønlandske selvstændighedsplaner.
Det ville måske ligne historien om the young lady of Niger who went out for a ride on the Tiger and as they came back from the ride with the lady inside and a smile on the face of the Tiger.
I den praktiske hverdag er basen da også interessant for Selvstyret, som jo under alle omstændigheder skal sørge for sin befolkning i Thule og der er det en fordel, at have en sikker forbindelse og mulighed for hjælp i lokalområdet, som ellers skulle varetages af-ja af hvem ?

Henrik Lund-Andersen

Uanset hvilken betydning man mener TAB - Thule Air Base - har for Grønland, så har den langt større betydning for US.

Tillagt intentionerne i 1953- ,-63 og Igaliko-aftalerne så er det uomtvisteligt, at tilstedeværelsen skal være samfundsøkonomisk videreudviklende for Grønland. Med den nye kontrakt - som grundet offentligt uoplyste licitationsforhold såvel som endelige kontraktforpligtelser stadig er skjulte for Selvstyret - er det uklart hvad Grønland mister - og/eller eventuelt på hvilken måde man kunne have konkurreret med skuffeselskabet Vectrus.

Helt demokratisk grundlæggende kan man konstatere at Grønland aldrig har fået muligheden for at vælge fra eller til hvad angår TAB´s placering på grønlandsk jord. Ud fra denne simple konstatering er det politisk ganske letsindigt at påberåbe overstatslige fordele.

For dem der husker Igaliko-aftalens politiske dimension præsenteret af de tre parter J. Motzfeldt, Colin Powels og Per Stig Møller fremgår det tydeligt af præsentationen af teksten i Joint Committee Agreement, at denne er en modernisering af 1951-aftalen og at dens formål er at udvikle teknisk og økonomisk samarbejde i forbindelse med USA´s benyttelse af TAB.
Man skal derfor forstå aftalen i den politiske kontekst - med Grønland som ex-koloni under selvstændiggørelse - ligesom at man med Grønlands økonomiske virkelighed in mente i førnævnte politiske kontekst - naturligvis må respektere Igaliko-aftalens økonomiske intentioner.

Ud fra disse tørre fakts er det for billigt at benytte rene sidegadevekselerer-tricks til at dumpe Grønlands "medejerskab" til sin egen udvikling.

Med venlig hilsen

georg christensen

Det er et "Grønland" som endelig er vågnet op fra et dansk overordnet styre. Bravo Grønlænder , med håbet om at I forbliver I det danske rigsfællesskab, vi andre danskere langt syd for jer, er også nu blevet Grønlænder , Husk på, I ligger centralt , stedet hvor både russerne som kanadierne og amerikanerne også kineserne gerne vil være tilstede. I har alle trumf kortene i jeres hænder, brug dem med jeres folks vilje , som baggrund , forfald ikke til højstbydende men følg troværdigheden hos samarbejds partneren, som i fortiden har ligget jer nærmest.

Med vores tilskud, har vi intet givet jer, kun taget fra jer, jeres "kultur" som i bund og grund er vores grundlag, har vi taget fra jer , så grønlænder : I har intet modtaget , vi har kun givet for at opnå en form for kontrol over jer.

Mads Kjærgård

ITT har da været tilstede på Thulebasen i mange år, som leverandør af tjenester. Så det er der vel ikke noget nyt i! Tror at man anså dem for at være noget mere effektive end GC! Men om det har noget på sig, eller har haft nogen betydning, det skal jeg ikke kunne sige. Men i hvert fald virkede det som om, at der var et noget mere "tæt" samarbejde mellem USAF og ITT. (Har arbejdet for ITT på Thulebasen)