Læsetid: 6 min.

Tysk elite er rådvild over anti-islamiske protester

Kansler Angela Merkel omtaler tusindvis af anti-islamiske demonstranter i Dresden som ’kolde’ og ’fulde af had’. De moralske fordømmelser dækker over en politisk rådvildhed over for en ny type højreradikal protestbevægelse, der ønsker at ligne samfundets midte
Både i Dresden og i andre tyske byer demonstrerede tilhængere af bevægelsen Pegida, der er blevet en ventil for alt fra abortmodstand og prorussiske synspunkter til antiislamisme.

Både i Dresden og i andre tyske byer demonstrerede tilhængere af bevægelsen Pegida, der er blevet en ventil for alt fra abortmodstand og prorussiske synspunkter til antiislamisme.

Fabrizio Bensch

7. januar 2015

DRESDEN – Vil vi have sharialov? Vil vi have lemlæstelser af kønsdele? Vil vi have flerkoneri?« spørger en mand på en ladvogn. »Buuuuhh,« lyder det fra flere tusinde demonstranter i aftenkulden i Dresden.

Taleren har efterhånden talt sig varm i sin fordømmelse af den omsiggribende islamisering, der truer Tyskland. Han skælder ud på den lokale borgmester i Dresden, på Angela Merkel, på medierne og på en slap asylpolitik, der vender det blinde øje til den islamistiske trussel og tilsidesætter tyskernes interesser til fordel for nassende velfærdsflygtninge.

Denne mandag aften er godt 18.000 tilhængere af den antiislamiske bevægelse Pegida atter gået på gaden i Dresden. Siden bevægelsens oprettelse i oktober sidste år har de tyske medier i stigende grad beskæftiget sig med demonstranterne, der er blevet både latterliggjort og udpeget som højreradikale. Hvad enten det gælder abortmodstand, prorussiske synspunkter, modstand mod multikultur eller antiamerikanisme, er Pegida blevet en ventil for utilfredsheden med en verdensfjern elite.

Senest har kansler Angela Merkel udtrykt sin eksplicitte fordømmelse. I sin nytårstale advarede hun mod Pegida og opfordrede eventuelle sympatisører til at holde sig væk fra de demonstrationer, der siden oktober støt har vokset sig større. Demonstranterne, der kalder sig ’Patriotiske Europæere mod Islamiseringen af Aftenlandet’, har »kulde, ja, ofte had i hjertet«, sagde Merkel ved årsskiftet.

Men Merkels forsøg på at støde en pæl gennem Pegida-bevægelsens hjerte med moralske fordømmelser dækker over en grundlæggende politisk rådvildhed, mener flere iagttagere af tysk politik.

»Merkels konstatering kan ikke skjule, at CDU, CSU og SPD stadig tumler med spørgsmålet om, hvad Pegida faktisk er, og hvordan man skal omgås dem,« skriver kommentatoren Berthold Kohler i Frankfurter Allgemeine Zeitung.

En lignende vurdering kommer fra Albrecht von Lucke, redaktør på Blätter für deutsche und internationale Politik: »Det egentlige spørgsmål er: Hvor kommer denne store kløft fra, hvor en betragtelig del af befolkningen distancerer sig fra en hvilken som helst form for politik. Der er tale om en fuldstændig afvisning ikke blot af politikerne og det politiske liv som sådan, men også af medierne. Demonstranterne ser en alliance mellem politikerne og medierne, og der har politikerne ikke noget svar på rede hånd.«

Et koldt og hadefuldt hjerte

En af dem med et angiveligt ’koldt’ og ’hadefuldt’ hjerte er den 55-årige diplomingeniør Thomas G., der ikke ønsker at oplyse sit efternavn til Information. »Det rører mig ikke, at Merkel siger, vi har had i hjertet. Hun var heller ikke selv på gaden i 1989. Hun var medlem af Freie Deutsche Jugend (det østtyske kommunistpartis ungdomsorganisation, red.). Når hun kommer med den slags udfald, er det, fordi hun er utilfreds med at blive svinet til under demonstrationerne.«

Pegida-tilhængeren Thomas G. er født i Dresden og gik selv på gaden i 1989, da det lykkedes østtyske borgere under fredelige protester at vælte Berlinmuren. Selv har Thomas G. været med siden den tredje Pegida-demonstration, der fandt sted i november.

»Jeg ser klare paralleller mellem datidens kamp for borgerrettigheder i DDR og Pegidas krav. Det handler om ytringsfrihed og retten til at sige, hvad man vil,« siger Thomas G.

»Vi vil have ytringsfrihed. Det er en generel samfundsudvikling, som bekymrer mig. Politisk korrekthed, gender mainstreaming, feminisme. Og islamisme. Vi er trætte af, at vi ikke bliver taget alvorligt.«

Den holdning deler Thomas G.s meddemonstranter på græsengen Cockerwiese i Dresden, hvor et utal af farverige faner blafrer i støvregnen. På den udtrådte græseng er forfrosne demonstranter forsamlet med bannere med forskellige påskrifter. »Fred med Rusland. Aldrig mere krig i Europa«, »Brug pengene på vores børn. Ikke på asylsvindlere«. Enkelte demonstranter bærer oplyste kors. De fleste bærer tyske faner.

Taleren fortsætter: »Igen og igen taler medierne om behovet for indvandring. De omtaler den som en berigelse,« siger taleren på ladvognen og afbrydes øjeblikkeligt af folkemængden: »Lügenpresse. Lügenpresse. Lügenpresse (løgnerpresse, red.),« lyder det taktfast fra de forsamlede. Taleren venter på, at råbene dør ud, og henviser derefter til økonomen Hans-Werner Sinn, der kort før nytår skrev et debatindlæg i avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung, der skabte stor debat. I indlægget argumenterede han for, at den tyske stats udgifter i forbindelse med indvandring overstiger indtægterne i forbindelse med øget indvandring. Det budskab går rent ind hos Pegida-tilhængerne denne aften.

Mandagens demonstrationer trak også moddemonstranter, som politiet i Berlin måtte tage en snak med.

Bernd von Jutrczenka

Naziprædikatet

Pegida-bevægelsen er stiftet af den 42-årige Lutz Bachmann, der arrangerede den første demonstration i Dresden mod islamisering, asylbedrag og ’velfærdsflygtninge’ i oktober sidste år. På rekordtid er Pegidas mandagsdemonstrationer vokset fra få hundrede deltagere til flere tusinde demonstranter, der trods forskellige mærkesager har modstanden mod eliten og fornemmelsen af at blive overhørt til fælles. Bevægelsens hastige vækst har gjort den attraktiv for det nyeste protestparti på den tyske politiske scene, Alternative für Deutsch-land, der er begyndt at gøre tilnærmelser til Pegida.

»Et parti som Alternative für Deutschland har været hurtigt til at søge at alliere sig med demonstranterne. Det er et parti, der hastigt er i færd med at etablere sig, og det vil efter min vurdering også fortsætte i år, hvis partiet kan bilægge sine interne stridigheder. Hvis dette parti kan tage argumenterne med ind i parlamentet, kan disse synspunkter slå rod i tysk politik«, siger Albrecht von Lucke. Diplomingeniøren Thomas G. er også medlem af det eurokritiske parti Alternative für Deutschland, der netop har fejret overraskende valgsejre ved efterårets delstatsvalg i de østtyske delstater Brandenburg, Thüringen og Sachsen. »Vi er trætte af at få hæftet naziprædikatet på os«, siger Thomas G. »Jeg tror ikke engang, at politikerne har gjort sig den ulejlighed at læse vores punkter.«

’Vi er folket’

Imens fortsætter det etablerede Tyskland sine bestræbelser på at forstå det østtyske protestfænomen. Til at begynde med så det officielle Tyskland på Pegida som et udtryk for et par enkelte outsideres paranoide vrangforestillinger, men bevægelsens hastige vækst har nu ført til en række undsigelser. De to tidligere kanslere Helmut Schmidt og Gerhard Schröder har som Merkel angrebet Pegida, og også den tyske kirke har lagt afstand til den antiislamiske bevægelse.

»Den første reaktion på Pegida var i et vist omfang et øjeblikkeligt forsøg på at udskamme dem ved at omtale dem som ’nazister i nålestriber’. Det har imidlertid gavnet bevægelsen, fordi de har kunnet sige: ’Vi bliver gjort til nazister, vores protest bliver gjort illegitim, og man forsøger at lukke munden på os.’«, siger Albrecht von Lucke.

»Nu har man efterfølgende langsomt trukket lidt i land og sagt: ’Der må være noget råddent i Tyskland med et sådant fænomen.’ Der er et grundlæggende problem, og åbenbart bliver det besvaret forkert.«

I de tyske medier har sammensætningen af demonstranterne været genstand for heftig debat. Er der tale om egentlige højreekstremister med hang til chauvinisme. Eller er Pegida, som bevægelsen selv hævder, udsprunget af almindelige borgere i midten af samfundet. Det er tydeligt, at Pegida-tilhængerne denne aften ser sig selv som almindelige mennesker og ikke som nazister. »Wir sind das Volk.« »Vi er folket,« råber folkemængden igen og igen.

Netop anvendelsen af dette slogan, der blev brugt af østtyske demonstranter i DDR-tiden, ses som en særlig provokation af tidligere østtyske borgerrettighedsforkæmpere som eksempelvis forbundspræsident Joachim Gauck, der også er gået i rette med Pegida.

Pegida er indtil videre fortrinsvist er specifikt østtysk fænomen. I Sachsen, hvor der kun er ca. 0,2 pct. muslimske indbyggere, er det snarere høj arbejdsløshed og lave lønninger end decideret islamisering, der har udløst protesterne, mener flere kommentatorer og peger på, at mandagens forsøg på at udvide Pegida-arrangementerne til byer som Stuttgart, Berlin og Köln kun formåede at tiltrække få hundrede demonstranter.

I Dresden er de 18.000 demonstranter denne aften ved godt mod. Aftenens arrangører slutter demonstrationen med at takke politiet og opfordre til god ro og orden.

»Vi anvender ikke vold. Det er ikke vores stil,« lyder det fra ladvognen. Demonstranterne på Cockerwiese slutter af med at markere deres beslutsomhed med taktfaste råb: »Vi kommer igen. Vi kommer igen.«

Selvom Pegida-tilhængerne agter at fortsætte deres demonstrationer, indtil politikerne ændrer holdning til asyllovgivningen, mener Albrecht von Lucke ikke, at bevægelsen vil få held med at ændre på Tysklands forholdsvist liberale indvandringspolitik.

»Selvom det konservative bayerske parti CSU i øjeblikket taler for stramninger af asyllovgivningen, er politikerne ikke klar til at give efter for protesterne. Det er også positivt, at man ikke bare siger, at man vil ændre lovgivningen, fordi 15.000 mennesker går på gaden. Det ville være ødelæggende.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nic Pedersen
  • Steffen Gliese
  • Espen Bøgh
  • Torben Nielsen
  • Jens Thaarup Nyberg
Nic Pedersen, Steffen Gliese, Espen Bøgh, Torben Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Faisst

Mark Helsing
Jeg deler ikke helt din holdning, til politikernes professionelle tilgang, til at drive landet.
Blandt andet synes jeg, at der ofte ligger mere kynisme end professionalisme bag, når der udnævnes ministre. Jeg kender ikke mange steder i det private eller offentlige, hvor man får lov at komme, uden forkundskaber, og få ansvar for et kæmpe område.
Det var også kynisme, som fik kongen til at vælge Klods Hans, og man kan næsten høre kongen sige
”At man kan ikke, med selv den største hær, bekæmpe en ide, hvis tid er kommet”
Et stort spørgsmål bliver vel i de kommende år, hvordan man vil kunne opretholde et liberalt demokrati, hvis ikke der er ressourcer til fortsat stigende forbrug - som man stadig lover folk - og som jo er en forudsætning for, at vi kan kalde og et førende innovativt samfund.
Et andet stort spørgsmål, som jeg ser det, er om koblingen mellem aktivistisk udenrigspolitik og liberalt demokrati - er ved, bogstaveligt talt, at eksplodere op i hovedet på - nyest, med det frygtelige attentat, mod det franske bladhus i dag.
Jeg delte mage af dine synspunkter frem til 2003, men jeg tror ikke længere på at vi nødvendigvis skal forstå det vores politikere gør, ud fra et ”rationelt” og ”positivistisk” syn - og at de vil det bedste for os - synes efterhånden at det pt. mere minder om ”kaos” og ”sommerfugleteori ”.

Steffen Gliese

Magt korrumperer, og demokratiet kan derfor kun bestå igennem strukturer, der bevidst nedbryder den enkeltes adgang til over længere tid at udøve magt over andre.

Magt korrumperer desværre ikke kun individer, men også partier, organisationer, institutioner.......osv.
Og da "demokratiets" operative dele et langt stykke ER sådanne, kan selve demokratiet desværre blive korrupt!
(hvilket nok desværre kan siges at være sket i vore dages Vesten)

Steffen Gliese

Men det er jo heller ikke rigtigt demokrati, Nic Pedersen, fordi det netop IKKE er bygget op på strukturer, der konsekvent og bevidst afskærer den enkelte for over tid at opbygge magt og magtbaser.
Vejen til at forhindre den korrumpering, du nævner, er præcis at sikre hyppig udskiftning, ideelt set for at give så mange som muligt muligheden for at deltage i beslutningsprocesserne. En sådan struktur er den bedste vaccination imod denne korrumpering, fordi ingen får lejlighed til at opkaste sig til en position, hvor de drager fordel af at undertrykke andre til egen fordel - fordi man lige om lidt er tilbage i flokken igen.

Peter Hansen,

ja, vi er ret enige her, som vi vist også har konstateret før.

Men de fleste, som tog "den anden pille" (se Matrix-trilogien), mangler desværre en del i erkendelsen af "demokrati" og demokrati, er jeg bange for.

Under selv de bedste omstændigheder bliver "vaccinationen" umådeligt svær og måske umulig at praktisere.

Sider