’Det er værre, end I tror’

Sidste uges blodige angreb på formodentlig 16 landsbyer udført af Nigerias største og hastigst voksende terrorgruppe, Boko Haram, blev i weekenden kronet af tre selvmordsangreb på lokale markeder i de nordlige delstater Yobe og Borno. Her blev 19 dræbt og et ukendt antal såret, da tre børn, formentlig i 10-11 års alderen, forsynet med bombebælter sprængte sig selv i luften.

»Når vi ser den her bølge af vold, så skyldes det sandsynligvis, at Boko Haram prøver at svække den nigerianske regering frem mod næste måneds valg. Et valg, som Boko Haram jo helst ser slet ikke gennemføres,« siger Holger Bernt Hansen, professor Emeritus ved Københavns Universitet.

Den 15. februar begynder parlaments- og præsidentvalget i Nigeria, hvor landets aktuelle regering anført af præsident Goodluck Jonathan vil forsøge at opnå genvalg. Han står over for en opposition af overvejende muslimske politikere og partier, der fortrinsvis repræsenterer befolkningen i landets nordlige delstater. Boko Haram er modstander af demokrati og ønsker at skabe et kalifat i det nordlige Nigeria.

»Uroen kan være med til helt at umuliggøre et valg i det nordlige Nigeria, eller i hvert fald skabe stor tvivl om udfaldet,« siger Holger Bernt Hansen, der peger på, at Boko Harams tilsyneladende voksende kontrol over de nordlige områder blandt andet hænger sammen med de enorme forskelle på nord og syd.

Fattigdom og terrorisme

For mens de sydlige delstater – hvorfra den politiske magt udgår – er forholdsvis godt udviklet, halter det fattige nord langt efter.

Ej Hogendoorn, vicepræsident for International Crisis Groups Afrika-program, peger på samme misforhold. Han mener ikke, at den nigerianske regering gør meget – og i hvert fald ikke det rigtige – for at stoppe Boko Harams hærgen. Han peger på, at store dele af den muslimske befolkning i det nordlige Nigeria helt korrekt føler sig ekskluderet, og at rigdommen i Nigeria, der trods alt er et afrikansk olieeksporterende mellemindkomstland med et årligt BNP på mere end 3.000 mia. kroner, ikke kommer dem til gode.

Således beretter Ej Hogendoorn fra sin seneste arbejdsrejse til Nigeria for International Crisis Group, at »næsten alle, inklusive embedsmænd og politikere, indrømmede, at omfattende korruption og elendig regeringsførelse betyder, at de fleste nigerianere ikke har adgang til selv de mest basale ydelser, inklusive sikkerhed«.

»Det, og den medfølgende mangel på udvikling og muligheder, gør folk mere lydhøre over for radikale gruppers krav om et islamisk styre (der regnes som mere hæderlig) og sikrer en reserve af desperate unge, der villigt lader sig rekruttere,« skriver Ej Hogendoorn i International Crisis Groups seneste Nigeria-rapport.

Holger Bernt Hansen er enig i, at »ikke mindst de unge, arbejdsløse og frustrerede mænd derfor nemt lader sig rekruttere«.

Hvem er værst?

Når Boko Haram med brutal fremfærd får stadigt mere magt over det nordlige Nigeria – ikke mindst i delstaten Borno – skyldes det dog ifølge Holger Bernt Hansen flere faktorer. Først og fremmest skete der en radikalisering af Boko Haram, efter at gruppens første leder, Mohammed Yusuf, blev fængslet i 2009. Indtil da var bevægelsen mest kendt for sine koranskoler samt et antal angreb på skoler og kristne kirker.

»Der sker en ideologisk stramning fra 2009, hvor Boko Haram begynder at gå efter statslige institutioner, særligt politistationer og militære anlæg. Men de begynder også at gå efter andre moskeer. Det er på det tidspunkt, at kampen mod alt, der ses som vestligt, for alvor begynder,« forklarer Holger Bernt Hansen, der mener, at volden fra Boko Haram er med til at hensætte lokalbefolkningen i en form for stiltiende passivitet.

»Det skaber en slags passivitet, hvor folk ikke fortæller alt, hvad de ved, og er bange for eller ikke har lyst til at bekende kulør,« siger han.

Lokalbefolkningens passivitet skyldes ifølge Holger Bernt Hansen også, at det nordlige Nigeria i stigende grad føler sig forsømt af det kristne syd samt den nigerianske regerings ofte brutale fremfærd i de nordlige, muslimsk-dominerede delstater.

»Hæren har ført sig meget voldsomt frem med bombninger af landsbyer og mere eller mindre tilfældige likvideringer af civile med formodet tilknytning til Boko Haram. Det får i sidste ende lokalbefolkningen til at spørge: Hvem er egentlig værst? Boko Haram eller militæret?«

Regional plan kollapset

Han peger dog også på en sidste forklaring på, at Boko Haram tilsyneladende ikke er til at stoppe. Nigerias militær – det største i Vestafrika – har vist sig overraskende svagt og dårligt udrustet.

Samtidig er den regionale fælles front mod Boko Haram ved at smuldre. Cameroun, Niger og Chad skulle egentlig i samarbejde med Nigerias militær forsøge at dæmme op for terrororganisationen. Men det samarbejde går ikke som planlagt, fortæller Holger Bernt Hansen, der også peger på, at de to vestlige magter Frankrig og USA, der skulle hjælpe og rådgive i kampen, ikke længere spiller nogen afgørende rolle.

»Forholdet til USA er på nulpunktet. Der er en udbredt opfattelse af, at USA kun er til stede for at spionere og pleje egne interesser.«

Men det betyder ikke, at der ikke er et behov for international støtte. Således har Camerouns regering netop meddelt, at situationen med Boko Haram, der frit kan bevæge sig ind over nabolandenes grænser, som de ønsker, er langt værre end først antaget.

»Cameroun har bedt det internationale samfund om militær støtte. Det synes jeg er bemærkelsesværdigt,« siger Holger Bernt Hansen.

»At man fra Camerouns side erkender, at det her går ikke, og at det er nødvendigt med international støtte. ’Det er værre, end I tror,’ er budskabet fra den kant.«