Læsetid: 7 min.

Her venter man ikke på klimaforhandlerne

Rundt om på kloden er der kommet fart på den grønne omstilling. Konkrete, lokale projekter demonstrerer de store perspektiver
Uros-folket bor på 50 flydende øer i Titicaca-søen, 3.812 meter over havoverfladen i Andesbjergene. På grund af højden har det været næsten umuligt at skaffe energiforsyning til øerne, men takket være finansiering fra EU’s Euro-Solar-program er det nu lykkedes at opsætte solpaneler på de kunstige øer.

Enrique Castro-Mendivil

7. januar 2015

Der bliver nok at bekymre sig om i 2015 med den globale opvarmning, de vanskelige klimaforhandlinger, olieprisens udskejelser, muligheden for en mindre grøn regering i Danmark et cetera. Så her er syv lysglimt fra en virkelighed, hvor den grønne omstilling er i fuld gang.

Sol over Andes

Titicaca-søen, større end Sjælland, ligger i 3.812 meters højde i Andesbjergene, på grænsen mellem Peru og Bolivia. Verdens højst beliggende sejlbare sø kaldes den. Ude på denne kolde sø lever Uros-folket på 50 flydende øer, konstrueret af tagrør med konstant behov for vedligeholdelse for ikke at synke. Ikke noget let sted at etablere en traditionel energiforsyning endsige transportere f.eks. dieselolie til.

Til gengæld er øerne i bjergsøen tættere på solen end så mange andre steder. Så den oplagte løsning på energiproblemet er solenergi.

Tilbage i 1990’erne begyndte man at undersøge mulighederne, og med støtte fra bl.a. EU’s Euro-Solar-program er der siden etableret elproducerende solpaneler på mange af øerne. Levende lys er erstattet af elpærer, mobiltelefoner kan oplades med solenergien, og også det lille samfunds flydende skole har fået indlagt el baseret på solen.

Adgangen til el har også muliggjort økoturisme som levevej for Uros-folket, der ellers kun har haft fiskeri at støtte sig til. På øen Uros Khantati tager f.eks. Cristina Suaña Coila og hendes mand Victor Vilca imod turister, der kan opleve et energimæssigt selvforsynende minisamfund, hvor fire familier plus gæsterne forsynes via seks solpaneler.

Ironien er, at dette lille bæredygtige samfund er truet af de globale klimaændringer. I mere end 10 år er vandstanden i søen, der også sikrer drikkevand til millioner i Bolivia og Peru, sunket på grund af øget fordampning og skrumpende gletsjere i Andes.

Polens grønne oase

Alle kender Polen som landet med store kulminer og kul som kilde til 90 pct. af elforsyningen og samtidig landet, der konsekvent har kæmpet mod ambitiøse EU-mål for vedvarende energi og CO2-reduktion.

Men Polen er også landet, hvor den lille landsby Kisielice ligger. Kisielice har 2.300 indbyggere, landbrug som hovederhverv samt en elforsyning, der siden september har været 100 pct. baseret på vedvarende energi.

Mere end 50 vindmøller leverer knap 100 megawatt elkapacitet til landsbyen. Møllerne suppleres af et biogasværk, der lever både el og varme, samt snart af yderligere en vindmøllepark på 24 megawatt.

Landsbyens første store solcellefarm er under forberedelse. Dertil har man etableret en biomassekedel, der fyrer med halm, som de lokale landmænd leverer, og som er koblet til et fjernvarmesystem, der opvarmer 85 pct. af landsbyens bygninger.

At opnå så stor dækning med vedvarende energi er også muliggjort af en betydelig indsats for energieffektivisering samt ved at holde borgermøder om individuelle løsninger med varmepumper, solceller og små vindmøller.

Kisielice vandt i sommer EU-Kommissionens ManagEnergy Award 2014.

»Dette er et lysende eksempel på, hvad mennesker kan præstere, når de arbejder sammen i hele lokalsamfundet,« sagde jurymedlem Fiona Harvey ved prisuddelingen.

Den polske regering satser fortsat stærkt på kul som energikilde, men ifølge en national meningsmåling støtter kun 18 pct. af landets borgmestre en fortsat kulmineudvikling.

Stadig længere pr. opladning

Snart kan man køre i elbil fra København til Amsterdam på en enkelt opladning af batteriet.

Det var julegavenyheden fra Elon Musk, skaberen af elbilmærket Tesla. Den californiske virksomhed har forbedret sin sportsmodel Tesla Roadster og dens batteri så meget, at man om kort tid kan præsentere en Roadster 3.0 med en rækkevidde pr. opladning, der er øget fra 400 km til næsten 650 km.

»Vi vil demonstrere dette i virkelighedens verden via en non-stop kørsel fra San Fransisco til Los Angeles en af de første uger i 2015,« skrev Elon Musk på sin blog den 26. december.

Virksomhedens familiebil, Tesla Model S, havde frem til september 2014 solgt 47.000 eksemplarer. I Europa er den især slået igennem i Norge, hvor der på dette tidspunkt var solgt 5.500 eksemplarer takket være favorable afgifts- og incitamentsordninger. Det er over 10 gange så mange solgte eksemplarer som i Danmark.

Forskerne Magali Delmas, Matthew Kahn og Stephen Locke fra University of California i Los Angeles har beregnet, at en husstand, der både køber en elbil som Tesla og installerer solceller nok til at levere bilens og boligens strømforbrug, ikke blot kan spare atmosfæren for en masse CO2, men også nedbringe de månedlige udgifter til en tredjedel i forhold til en husstand med benzinbil og ingen solpaneler.

Mens det brænder

I Australien, hvor den konservative regering sværger til kul og fornægter de menneskeskabte klimaforandringer, oplever man i øjeblikket lokale hedebølger og de hidsigste skovbrande i årtier. Men man oplever også noget andet. I den nordøstlige delstat Queensland registrerer man i regionen omkring Brisbane et boom i installationen af solpaneler til private husstande. Ifølge elselskabet Energex er der nu installeret 275.000 paneler på hustage med en samlet kapacitet på godt 900 megawatt. Alene i november 2014 kom 2.259 nye anlæg til i selskabets område. Til sammen sikrer solpanelerne 17 pct. af husholdningernes elforbrug.

Så hurtigt går det langtfra i hele Australien, men ifølge en ny opgørelse fra regeringens Climate Change Authority er der siden 2001 installeret 1,3 mio. solpaneler af husstandsstørrelse samt 400 større elproducerende anlæg baseret på vedvarende energi med vindkraft som dominerende. Den samlet kapacitet er over 5.000 megawatt – svarende til den danske vindmøllekapacitet – og sikrer i dag 13 pct. af elforsyningen til det australske net.

Skotterne sætter rekord

Vedvarende energi blev den vigtigste af alle kilder til elproduktion i Skotland i første halvdel af 2014. Med en produktion på 10,3 milliarder kilowatt-timer (10,3 TWh) overhalede vind, vand, sol og biomasse atomkraften, der leverede 7,8 TWh, kul som gav 5,6 TWh og naturgas med 1,4 TWh. Det oplyser organisationen Scottish Renewables.

Vindkraften er den dominerende grønne energikilde, og i oktober måned slog den rekord ved at producere el svarende til tre mio. husstandes behov eller 126 pct. af, hvad de skotske husstande faktisk behøver.

»Mens atomkraftværker blev tvunget til at lukke ned på grund af sprækker, hjalp Skotlands vind og sol stille og rent med at holde lysene tændt i hjem i hele landet,« sagde Lang Banks, direktør for WWF Skotland, i en kommentar til rekordproduktionen.

Ifølge Scottish Renewables er der installeret godt 6.500 megawatt vedvarende energi i landet, og dertil er nye projekter med en samlet kapacitet på godt 13.300 megawatt under planlægning eller konstruktion.

Ét af disse nye projekter er verdens største tidevandsanlæg, MeyGen-projektet, der skal etableres på havbunden ud for det nordligste Skotland. Anlægget skal have en kapacitet på 400 megawatt og blive i stand til at forsyne 175.000 skotske husstande med el. Konstruktionsarbejdet ventes at begynde i denne måned. Skotlands mål er at producere al elektricitet med vedvarende energi om fem år.

Et spørgsmål om koncentration

Chile importerer i dag 70 pct. af sin energi, bl.a. til drift af landets mineindustri. En sådan afhængighed af udenlandske leverandører er skidt, og derfor satser den chilenske regering nu massivt på at udbygge landets egen vedvarende energi.

Et eksempel er Cerro Dominador-projektet i Atacama-ørkenen, der bliver et af verdens største projekter med koncentreret solenergi. Via mere end 10.000 koncentrisk placerede spejle fokuseres solenergi i toppen af et 220 m højt tårn, hvor den koncentrerede varme bruges til at opvarme tanke med smeltede salte, der fungerer som energilager. Når energien skal bruges, udnyttes saltlagerets varme til at skabe damp, der driver en turbine, som producerer el med en kapacitet på 110 megawatt. Denne vedvarende energi kan spare atmosfæren for et årligt CO2-udslip svarende til 375.000 bilers udledning.

Det koncentrerede solanlæg, der åbner i 2017, ejes delvist af det chilenske mineselskab Antofagasta Minerals, som udvinder kobber, molybdæn og guld. Selskabet har allerede etableret en vindmøllepark på 115 megawatt og skrevet kontrakt på en solcellepark på 70 megawatt.

Ifølge Chiles Center for Vedvarende Energi er der nationalt planlagt vedvarende energiprojekter med en samlet kapacitet på op mod 18.000 megawatt, mere elektricitet end der i dag produceres i hele det nationale elnet.

Og der blev lys

Kulindustrien har indledt en kampagne, tilrettelagt af pr-bureauet Burson-Marsteller, med det budskab, at kul er redskabet til at bekæmpe fattigdommen, fordi kul kan sikre el og dermed lys til fattige børn i u-landene, så de kan se til at læse, skrive og uddanne sig.

Projektet SolarAid går en anden vej. På initiativ af Jeremy Leggett, engang oliemand, siden Greenpeace-medarbejder, nu respekteret grøn entreprenør, sælges simple sollamper til familier og skoler i afrikanske landsbyer. De kan skabe lys, hvor der i dag er mørke, eller erstatte sundhedsskadelige petroleumslamper og dyre batterilygter. Den mest populære sollampe koster 150 kr., men kan spare en familie for over 400 kr. om året til indkøb af petroleum. Den undgår samtidig forureningen fra petroleumslampen, herunder 200 kilo CO2 pr. år – til gengæld kan den give klart lys i fire timer på en enkelt opladning via solen.

Foreløbig har SolarAid solgt 1,4 mio. lamper i Kenya, Zambia, Tanzania, Uganda og Malawi, men satser nu på at nå ud til mange flere af Afrikas 54 lande, hvor 600 mio. er uden el. Den britiske regering har lovet at fordoble de donationer, som private giver til SolarAid via bl.a. crowdfunding.

Derudover ...

Nu er pladsen brugt. Havde der været mere, kunne vi have fortalt om den tyske by Wildpoldsried, der producerer fem gange så meget energi via sol, vind, vand og biomasse, som byen selv kan bruge.

Eller om Amsterdam-forstaden Krommenie, der nu som forsøg har anlagt et stykke cykelsti med elproducerende solceller i vejbelægningen.

Eller om Uruguay, der i år venter at nå 95 pct. vedvarende energi i elforsyningen.

Eller om de nye flydende solcelleanlæg, som opføres til vands i Californien, Japan og Sydkorea.

Eller om …

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • John Fredsted
  • Helge Rasmussen
  • Mads Algreen Torp
  • Jette M. Abildgaard
  • curt jensen
  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
  • Torsten Jacobsen
Ervin Lazar, John Fredsted, Helge Rasmussen, Mads Algreen Torp, Jette M. Abildgaard, curt jensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bent Gregersen

I forlængelse af artiklens perspektiv, nemlig at der udfoldes aktivitet for vedvarende energi på lokalplan vil jeg gerne henvise til nøjagtigt det samme som er organiseret fra Danmark og som har pågået i årevis. For nærmere dokumentation for disse aktiviteter og på baggrund af de endeløse politiske energi ”forhandlinger” om eksistensen af soleklare, letfattelige fremgangsmåder henviser jeg til

http://www.folkecenter.dk/dk/news/fc/solceller-til-20-skoler-i-burkina-f...

Hvor Nordisk Folkecenter tidligere i årevis har opsat solceller i landsbyerne i Mali bl.a. for at kvinderne, som arbejder hele dagen, kan modtage basal undervisning om aftenen i læsning, regning mv.
Det sker i forståelse med de lokale borgere og understøttes af regeringerne.

Så frem for at spilde tiden med pro-contra vås om VE som en kærkommen undskyldning til passivitet viser Folkecentret hvordan det bl.a. kan gøres og vel at mærke på en kulturel/politisk farbar måde.

Jeg er en ældgammel Informations-abonnement og jeg kan ikke huske at dette udmærke dagblad har forstået en brøkdel af det centrale arbejde fra Folkecentret som tilsidesætter den danske officielle mangel på begavelse og initiativ dette felt. Undertegnede huske derimod en tidligere dansk statsministers kommentar til Lomborgs første skeptiske bog at den jo var ”meget god” Den var så god at den banede vejen for 13 mill kr. årligt i flere år fra den kære fører til Hr. Lomborg og Co.

En supplernde markant fejl fra Informations side er fravær af en beskrivelse af at Thisted Kommune (hvor Folkecentret ligger) er over 100% selvforsynende med el fra Vedvarende Energi, mest fra vindmøller. Hvorfor indtager Information ikke en proaktiv rolle, frem for at dvæle ved ligegyldigheder og politiske småtrakasserier?

God morgen

SU

Med de kærligste hilsner

Bent Gregersen

Ervin Lazar, Helge Rasmussen, Jette M. Abildgaard, curt jensen, Sabine Behrmann, Ole Vagn Christensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Bent hvor er jeg enig med dig, jeg mener ikke at det er svært at gøre verden fossilfri.
Lad os starte med os selv, os der lever i de danske yderområder hvor viden blæser og husdyrene kommer af med deres gylle her har vi mulighed for at skabe vind EL om til brændstof og gylle til biogas og lad os også få områderne uden for fjernvarmen inddraget i processen ligesom solen.
Så skaber vi et fundament g en model for omstilling i hele verden.
Hvilket er det perspektiv Nordisk Folkecenter har haft som sit formål. Når vi inddrager områderne uden for fjernvarmen inddrager vi også solenrgi og husstandsvindmøller som verden skriger på.

Bent Gregersen

Ole Vagn Christensen
Energireserverne i DA ligger i landdistrikterne. Samtidig er samme områder nu betegnet som yderområder. Der mangler en politisk gennemslagskraft for at vende den opdeling, el den stund at de der behersker energien er dem der betaler for musikken. Den erkendelse burde være udgangspunktet for at langt den største del af DK er yderområder, nemlig de områder der ikke er København, Ålborg, Århus, Odense og et par stykker mindre.
Hvis drivkraften i de politiske valg ikke udspringer af en forestilling om samfundets fremtidige virkemåde, men drevet af det personlige spin-off der følger i hælene på den lands- og kommunale politikindsats, så er resten af de politiske initiativer korrumperet. Vi har en del eksempler på netop dette forhold. Anders Fogh Rasmussen og Karen Hækkerup.
Så der er et indlysende behov for samling omkring hele DK minus ovennævnte byer omkring VE-udviklingen.
VE er ikke et alternativ det er alene den energi man kan grave op af jordskorpen og som logisk vil forsvinde.
VE er logikken i ren form. Energiomdannelse fra jordskorpeforekomster er uønsket og kun båret oppe af ubegribelig enorme kapitalkoncentrationer. Økonomi er ikke videnskab, men magtbeskrivelse. VE skal bygges på demokratisk fælleseje i flere former og al indblanding og ejerskab af kapitalfonde og andre lignende private forekomster er uønsket.

Bent Gregersen

Ole Vagn Christensen, Helge Rasmussen, Jette M. Abildgaard og curt jensen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Hvor er jeg enig vi i yderområderne skal selv gøre noget, vi er rundet af en andelsbevægelse og en fagbevægelse som lærte os at stå sammen. Men i dag har bureaukraterne sat sig på ordet den danske model.
Den danske model var en flexcurity model hvor der var sammenhæng. Arbejdstagere som blev ramt af arbejdsløshed var sikret via en forsikringsordning en ydelse, som lagde sig tæt op til grundlønnen på arbejdsmarkedet.
Dette system sikrede trygheden men i de seneste 30 år er disse fundamentale ting for et sammenhængende Danmark blevet mere og mere undergravet.
Ja øverste klasse er stået af den samfundskontrakt der altid har været i velfærdssamfundet at de stærke skuldre skulle bære de største byrder når det gælder børn unge ældre og de syge og økonomisk fattige (overførselsindkomst modtagerne). Ja så er de for længst stået af og fremmer sine interesser gennem armslængde principper, hvor de har fået magten. Gennem deres intuitioner som kapitalselskaber, forsikringsselskaber og industrivirksomheders interesser, særligt synlige er det inden for energi og miljø.
Angrebene der er lagt op over for middelklassen er at flere og flere gøres til overførselsindkomstmodtagere, hvorfor gruppen skal medvirke til at finansiere øverste klasses andel. Det vil betyde at eller ikke middelklassen vil forsvare velfærdssamfundet. Men rende efter populistiske synspunkter hos yderfløjene.
Underklassen kan ikke forsvare velfærdssamfundet hvorfor det vil uddø som tidligere tiders samfund som Romerriget, og Hellas samfundet tidligere gjorde det.
Måske er det rimeligt at beskrive hvem er den danske middelklasse, det er de beskæftigede og de arbejdsløshedsforsikrede som ikke har tabt dagpenge retten. Samt de små næringsdrivende.
Hos alle de tre grupper mangler tryghed, som betyder beskæftigede og dagpengemodtagere holder på pengene til skade for små selvstændige virksomheder som er afhængig af et stærkt købedygtig hjemmemarked.
Husk på Det at skabe verdens mest lige samfund, skete med skabelsen af at gøre små næringsdrivende og lønmodtager beskæftigede som arbejdsløse til et middelklasse samfund. Det betød at den øverste klasse var nød til at samarbejde med middelklassen, for at fastholde egne positioner.
Med bureaukraternes overtagelse af magten, er det ikke mere nødvendigt, for øverste klasse at samarbejde med middelklassen. For det er ikke mere fagbevægelsens opgave at sikre stabilitet på arbejdspladserne. Det blev undergravet med fjernelse af eksklusivaftaler og af tværfaglige akasser.
For med det enstrengede system er det er kommunernes opgave at forsvare det enstrengede system. Hvor arbejdsløse med og uden sociale problemer, ung som gammel, syg som revalider bar, flygtning som indvandrer, behandles efter samme list, og dermed kan alle, for populisterne, gøres til prygle knapper.

Ole Vagn Christensen

I kan måske nok føle at det jeg her beskriver ligger langt væk fra debatindlægget.
Så vend det lige i jeres hoveder jeg mener at VE er et udviklingspotentiale ikke bare for Danmark og et samfund hvor de tre klasser hænger sammen men også kan vise vejen for den øvrige verden.
ikke mindst for de små selvstændiges muligheder for at skabe nye veje til beskæftigelse.
Husk på hvor mange arbejdspladser der blev skabt inden for solceller og små husstandsmøller ved at danskerne brugte deres opsparing herpå det skabte et indenlandsk forbrug.
Prøv at tænke på hvad VE energi kan skabe af nye arbejdspladser hvis vi omstiller vores oliefyr til VE energi. Vi har herudover tre store udviklingspotentialer, vi har møller på land herunder husstandsvindmøller, vi har sol og vi har bio energi.

Lise Lotte Rahbek

Tak for artiklens solcellelampelys over tidens udfordringer.
Det var tiltrængt.

Ja, man kan kun undre sig hvor længe det lykkedes generationer af politikere og virksomhedsledere at opretteholde løgnen om den dyre, u-egnede og upålidelige vedvarende energi.
Eksempel: 0-energihuse og huse som faktisk producerer et overskud på vedvarende energi har eksisteret siden starten af 80'erne hvor man har systematiseret, standardiseret og normeret relevante byggeteknikker og -teknologier i bl.a. Tyskland. (på en anden plan har de eksisteret i flere årtusinder, allerede Romerne kunne bygge huse med aircondition, gulvvarme og kloakering) Det er alligevel lykkedes byggebranchen i ledtogt med købte politikere på lokal, national og international plan, at forhindre udbredelsen af denne viden i over 30 år.
At et lokalsamfund kan være selvforsynende med energi har Tvind allerede bevist i 1973, endda uden brug af ingeniører og højteknologi. (lidt ingeniørhjælp fik de dog i form af frivillige)

Og den organiserede modstand og diverse fordumnings korstog der skal holde den jævne befolkning væk fra viden accept fortsætter stadig på fuld blus. Mon ikke de skandaløst lave oliepriser er et led i disse strategier der skal om ikke forhindre, så udskyde og bremse overgangen til vedvarende global energiproduktion?

Storkapitalen og deres købte politikere-lejesvende forsøger desperat at holde fast i monopolen for energiproduktion og skyr ingen midler, ej heller at kaste hele lande ud i krig og terror for at holde fast i magten. At skabe mest mulig konflikter overalt i verden er åbenbart deres bedste kort for at gøre det. Omstilling til vedvarende energi kræver ikke ret meget, men det kræver et vist minimum af politisk og økonomisk stabilitet.

Selv om jeg ikke betragter mig selv som tilhænger af konspirationsteorier, kan jeg simpelthen ikke komme af med mistanken om at mange af verdens konflikter er skabt med det eneste formål:

At forhindre den Store Nødvendige Omstilling til vedvarende økonomi og energi.
Denne omstilling klimakriser, fødevarekriser, politiske kriser, talløse andre kriser samt finanskriser i hele verden skriger efter, er den største trussel mod kapitalismen nogensinde.
Og ingen anledning til at tro på at kapitalismen vil overgive sig uden kamp til sidste dollar.

Lise Lotte Rahbek og Ole Vagn Christensen anbefalede denne kommentar