Interview
Læsetid: 5 min.

’Den almindelige tyrker kan ikke længere få fingrene i sandheden’

Sandheden er under pres i Tyrkiet, hvor magtkampen mellem præsident Erdogan og den religiøse leder Fethullah Gülen har udviklet sig til en kamp om at definere virkeligheden i medierne. Det fortæller den prisvindende tyrkiske journalist Nedim Sener, som nu står til 15 års fængsel
Journalist Nedim Sener er anklaget for at samarbejde med ’Ergenekom’, som skulle stå bag et komplot mod regeringen. Men samtidig kører der en retssag om, hvorvidt anklagerne mod Nedim Sener og andre journalister er et politisk komplot.

Tor Birk Trads

Udland
9. februar 2015

Hvis man på en given dag lægger to tyrkiske aviser ved siden af hinanden – lad os sige Hürriyet og Daily Sabah – fristes man til at tro, de ikke skriver om det samme land. Forsidehistorierne er stort set aldrig de samme – heller ikke da Informations udsendte hiver to dagsgamle eksemplarer op af tasken og placerer dem foran Nedim Sener, en af Tyrkiets mest kendte undersøgende journalister, der står til 15 års fængsel for, som han selv siger, »at have skrevet sandheden«.

Forsiden af Hürriyet dækker korruptionsanklagerne mod fire tidligere ministre i præsident Recep Tayyip Erdogans regering. De slipper for yderligere anklage, efter at det tyrkiske parlament har vedtaget ikke at retsforfølge dem. Korruptionsanklagerne, der også har involveret præsidentens søn Bilal, er blevet kaldt en af de største kriser i Erdogans ti år ved magten. Men på forsiden af Daily Sabah er nyheden ikke dækket med ét ord – heller ikke inde i avisen.

»Hvis du kun læser den ene avis, kan du få det indtryk, at korruptionsanklagerne er én stor løgn. For at få sandheden er du nødt til at læse alle tilgængelige kilder, og det har intet menneske hverken tid eller penge til. Den almindelige tyrker kan ikke længere få fingrene i sandheden,« forklarer Nedim Sener fra sin kontorstol på avisen Posta.

Redaktionen ligger et godt stykke oppe i Istanbuls ikoniske Trump Towers, der er blevet symboler på Tyrkiets økonomiske fremgang under Erdogan. De stod færdig i 2010, et halvt år før Nedim Sener blev arresteret, mens præsidenten og den magtfulde religiøse leder Fethullah Gülen stadig var nære allierede.

Den alliance er nu brudt efter korruptionsanklagerne 17. december 2013, hvor tyrkisk politi anholdt 47 embedsfolk, politikere og forretningsmænd. Den tyrkiske regering mener, undersøgelsen er startet af ’gülenisterne’.

I Vesten portrætteres bevægelsens leder, Fethullah Gülen, ellers oftest som en mild religiøs leder, der prædiker en moderat islam og driver over 1.000 skoler i lande over hele verden, herunder også i Danmark. I Tyrkiet er det dog en almindelig antagelse, at der findes en anden og mere politisk gren af Gülen-bevægelsen, som har infiltreret det tyrkiske politi, sikkerhedstjenesten og retssystemet. Gülenisterne står også mere eller mindre direkte bag en række medieorganer i Tyrkiet, blandt andet tv-stationerne Samanyolu og Mehtap TV, radiostationen Burç FM og avisen Zaman, som konsekvent taler bevægelsens sag. Og derfor er kontrollen med medierne afgørende for begge parter, forklarer Nedim Sener:

»Siden korruptionsanklagerne har medierne været en krigszone med de regeringsvenlige medier på den ene side og Gülen-medierne på den anden. De fleste tyrkere fyldes i dag med fordomme og ikke fakta. De gentager propagandaen og forsvarer den gruppe, de allerede tilhører,« mener Nedim Sener.

– Hvordan påvirker det din egen journalistik?

»Der er stadig medier som os, der forsøger at finde en balance mellem de to fløje. Nogle emner er blevet lettere at skrive om, fordi de to parter bekæmper hinanden, men al undersøgende journalistik i Tyrkiet kan koste dig friheden eller det, der er værre. Jeg har selv modtaget så mange dødstrusler, at de ikke rør mig længere. Min egentlige frygt er, at Gülen og Erdogan bliver venner igen. For så er det os, de går efter.«

En mudret krig

Nedim Sener taler af erfaring. I en bog i 2009 anklagede han højtstående politifolk for at stå bag mordet på den tyrkisk-armenske journalist Hrant Dink i 2007. Da Sener efterfølgende blev afhørt, udtalte Erdogan, »at nogle bøger er farligere end bomber«.

De omtalte politifolk stod nemlig for efterforskningen i den såkaldte ’Ergenekon’-retssag, hvor 275 mennesker – herunder militærchefer, journalister og oppositionspolitikere – blev anklaget for at stå bag et komplot om at ville vælte regeringen. Retssagen kulminerede i august 2013, da general Ilker Basbug, den tidligere chef for Tyrkiets militær, blev idømt livstid i fængslet. Kritiske røster i og uden for Tyrkiet mener, at Ergenekon snarere var et redskab, der blev brugt til at fængsle alle Erdogans og Gülen-bevægelsens politiske modstandere.

I marts 2011 blev Nedim Sener arresteret, anklaget for at samarbejde med Ergenekon. Et år efter blev han løsladt igen efter massivt diplomatisk pres fra Vesten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er siden nået frem til, at fængslingen var en overskridelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, herunder retten til frihed og sikkerhed, retten til en fair retssag og retten til ytringsfrihed.

Sener står dog stadig til 15 års fængsel i sagen, der ved det seneste retsmøde i fredags antog nærmest kafkaske tilstande. I et lokale et par etager over retsmødet kørte nemlig en anden retssag, der samtidig undersøger, om anklagerne mod Nedim Sener og en række andre journalister er et politisk komplot.

– Burde anklagerne om et politisk komplot ikke undersøges først, inden din retssag fortsatte? De kan vel ikke køre samtidig?

»Når den ene sag eksisterer, burde den anden sag ikke kunne eksistere samtidig. Men det gør de – i den samme retsbygning. Det er en bizar situation, men der er ikke logik i det tyrkiske retssystem – især ikke hvis du kommer fra Danmark,« siger Nedim Sener og griner.

»Tyrkiet er et land, hvor præsidenten i en tale siger, at Tyrkiet er det mest frie land for journalister i verden. Og bare ti minutter senere – ti minutter! – ransager politibetjente en hollandsk journalists hus, der nu er anklaget for at have skrevet propaganda for PKK,« siger Sener med henvisning til Frederike Geerdink, der 6. januar i år blev anholdt i sit hjem i byen Diyarbakir.

En kamp til døden

Ingen eksperter kan forklare fyldestgørende, hvad der konkret drev Erdogan og Fethullah Gülen ud i en bister magtkamp i efteråret 2013. Heller ikke Nedim Sener er sikker på, hvad der førte til de to giganters splittelse: »Erdogans parti, AKP, står på tyrkisk for ’Retfærdigheds- og Udviklingspartiet’. Det siges, at Gülen har kontrol over retfærdigheden gennem det juridiske system, mens regeringen dikterer udviklingen, fordi de bestyrer økonomien. Måske blev de to grupper begge så magtfulde, at de havde styrken til at ødelægge hinanden.«

– Hvordan tror du magtkampen vil udvikle sig i Tyrkiet?

»Vi er midt i en meget passioneret krig, en voldelig tid. Det er som et ægtepar, der bliver skilt, men det er ikke en krig, der kan hjælpe demokratiet. Det er en kamp til døden, og til sidst vil den ene af de to grupper stå tilbage som sejrherre.«

– Hvor efterlader det journalister som dig?

»I Tyrkiet er der altid en tredje gruppe, dem som er i midten og altid bliver undertrykt af de, der kæmper på toppen. I Tyrkiet vil alle være sultan. Alle vil have magten. Og når elefanterne kæmper, er det græsset, der trampes ned.«

Serie

Erdogans Tyrkiet

Seneste artikler

  • Erdogan rydder Istanbul for fattige

    12. februar 2015
    Istanbuls byfornyelse har kostet Idris Aksan både familiens hjem og hans arbejde. Præsidentens byggeiver fortsætter ufortrødent efter Gezi Park-demonstrationerne i 2013
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Nielsen

Ih dog. Tyrkiet er lige så langt fremme som os i Danmark og længere fremme end resten af EU. Vi kan heller ikke få noget at vide. Tyrkerne er vist klar til et EU-medlemskab?

Hans Larsen, Helge Sørensen, Ditte Jensen, Carsten Mortensen, Peter Taitto, Morten Jespersen, Erik Jensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Morten Vesterbro-Hansen

@Torben Nielsen
Du har fuldstændig ret. Mangeårige fængslinger af journalister herhjemme er jo nærmest en rutinesag.

Det er godt at se, at dit had mod Danmark ikke får dig til at tabe en objektive tilgang.

Husker hvordan eks. Uffe Ellemann lovpriste "det nye Tyrkiet" og påpegede at det var en model for hvordan Islam og demokrati fungerede optimalt. Gid journalister stillede ham til regnskab for hans arrogante udtalelser

Carsten Mortensen

"De fleste tyrkere fyldes i dag med fordomme og ikke fakta."
Det er næsten som her hjemme.....de arbejdsløse er dovne, og resten kan motioneres væk, - og hvis ikke, er det deres egen skyld.

Morten Vesterbro-Hansen

@Anders Hefe
Nu var Ellemann jo ude og omtale Tyrkiet i en periode, hvor det vitterligt gik fremad for Tyrkiet. Jeg ved, at hadet mod Ellemann er stort, men lad os nu være lidt retfærdige.

Torben Nielsen

Mit had er en tilbagelænet og satirisk kommentar! Men som altid vækker den slags harme hos fundamentalister. ;o)

Sammenligne Danmark med et land hvor korruption, religiøs fundamentalisme, officiel benægtelse af bestialsk folkemord, (alene denne sætning lig med fængselsstraf i Tyrkiet) og lignende herligheder fra kataloget over antidemokratiske styremidler..
En tiltagende totalitær leder og nærmeste udvalgte der knægter egen højesteret, ugeneret udøver censur i f eks tyske bundeslande, lukning af ROJ i DK, "hemmelig" støtte af IS, talrige forsvundne borgere, stadigt flere fængslede journalister. Listen kan nemt fortsættes..

Vellykket satire indeholder vel som minimum humor ??