Læsetid: 5 min.

CEO’er lægger klimapres: Nul udledninger i 2050

I denne uge forhandler alverdens lande igen om en global klimaaftale. Foreløbig vokser kataloget af indbyrdes konkurrerende forslag til mål og midler
Repræsentanter for 196 forskellige lande mødes til efteråret i Paris for at formulere en global klimaaftale. Inden da skal landenes forhandlere enes om et katalog af forslag, der kan danne grundlag for aftalen.

Repræsentanter for 196 forskellige lande mødes til efteråret i Paris for at formulere en global klimaaftale. Inden da skal landenes forhandlere enes om et katalog af forslag, der kan danne grundlag for aftalen.

Jacques Demarthon

10. februar 2015

Skal det globale samfund virkelig løbe en risiko på 33 pct. for at ryge over to graders global opvarmning og hvad dermed følger af ødelæggende klimaforandringer?
Det mener en gruppe globale erhvervsledere ikke, og derfor har de nu afsendt en fælles appel til de forhandlere fra 196 lande, som i denne uge er samlet i Geneve for at bane vej for en global klimaaftale på COP 21-topmødet i Paris til december.

Erhvervslederne sigter til, at det omfangsrige katalog af forslag fra lande og landegrupper, som skal danne udgangspunkt for en Paris-tekst, bl.a. omfatter et forslag om at reducere de globale udledninger af drivhusgasser til ’nær nul’ i år 2100. Men en sådan tidsmæssig ramme for den kommende klimaindsats giver ifølge FN’s klimapanel IPCC kun 66 pct. chance for at blive under de to grader.

»Vi mener, at en chance på 1:3 for at fejle er uacceptabel i betragtning af de potentielt katastrofale virkninger på klimaet,« hedder det i henvendelsen fra erhvervslederne, der derfor vil have en langt hurtigere nedtrapning af CO2-udledningerne:

»Vores ambition er et globalt mål om en nettoudledning af drivhusgasser på nul i 2050.«

Dermed bidrager erhvervslederne, der bl.a. tæller Unilevers CEO Paul Polman, stifteren af Virgin-imperiet Sir Richard Branson, direktør i den store Kering-koncern Jochen Zeitz samt den mangeårige formand for den indiske Tata-koncern Ratan Tata, til det pres, som Greenpeace og andre grønne ngo’er lægger på de forhandlende regeringer. For Greenpeace m.fl. kæmper for et mål i en Paris-aftale om 100 pct. udfasning af fossile brændsler i 2050 som forudsætning for at nå nul udledning af drivhusgasser.
»Politikerne i Paris har brug for at vide, at erhvervslivet bakker dem op i at tage de rigtige beslutninger, og at de ikke vil skade verden økonomisk ved at træffe disse beslutninger,« siger Richard Branson.
Og lederen af FN’s klimasekretariat, Christiana Figueres, der forestår denne uges forhandlingsrunde, har allerede kvitteret for appellen.

»Dette mål om nul nettoudledninger af drivhusgasser i 2050 vil udløse en bølge af ambitioner og handling, flytte investeringer og skabe massiv jobvækst,« siger Figueres.
I virkelighedens verden, dvs. i FN’s imposante center for globalt diplomati i Geneve, Palais des Nations, er der imidlertid langt til et sådant mål.

Ambitionen med denne uges forhandlinger er at forvandle kataloget af konkurrerende ønsker og krav – i alt 38 sider – fra COP20-mødet i Lima i december til et egentligt udkast til den ønskede Paris-aftale. På det punkt, der handler om selve målet for den langsigtede reduktionsindsats, er der f.eks. 10 alternative bud på indsatsen med det mest vidtgående på linje med Greenpeaces formulering og det mindst ambitiøse blot konstaterende, at landene skal arbejde for »en afvigelse fra business as usual«. Og der er ikke på forhånd sikkerhed for, at en formulering om den langsigtede reduktionsindsats overhovedet kommer med i Paris-aftalen.

Frivillige mål

Overordnet står forhandlerne over for udfordringen med, hvilken karakter en global klimaaftale skal have. De to største CO2-udledere, Kina og USA, er i dag enige om, at der er brug for resolut klimahandling, men de er også enige om, at landenes individuelle klimamål skal fastsættes af landene selv og ikke defineres ovenfra via en global byrdefordeling.

Dette frivillighedsprincip gør tilværelsen nemmere for alle parter og vil derfor givetvis blive rammen for Paris-aftalen. Men med næsten garanti for at landenes frivillige mål ikke tilsammen sikrer de to grader, ønsker EU en proces hen over sommeren med gennemgang og opstramning af ambitionerne i håb om inden Paris at komme nærmere det FN-vedtagne tograders-mål. Det modsætter en række vækstøkonomier sig imidlertid kategorisk med henvisning til, at det vil være udefrakommende indblanding i landes indre anliggender.
»Der kan ikke være tale om en forudgående granskning i et uafhængigt og demokratisk land som Indien,« sagde Indiens miljøminister Prakash Javadekar f.eks. i sidste uge.

Til debatten om landenes mål hører også den vedvarende strid mellem i- og u-lande om ansvaret. EU, USA, og andre i-lande vil, at alle nationer nu forpligter sig til en klimaindsats, idet man henviser til, at en række såkaldte u-lande i dag har CO2-udledninger pr. indbygger, der er højere end en række såkaldte ilande.
Men G77-gruppen af u-lande, Kina inklusive, fastslog straks ved Geneve-mødets start søndag, at man står fast på princippet fra FN’s klimakonvention fra 1992 om »fælles, men differentieret ansvar« – kodesprog for, at det er ilandene, der bærer hovedansvar og derfor alene dem, der skal forpligte sig.

EU har annonceret, at man afleverer sit bud på klimamål den 25. februar, og det ventes at omfatte den allerede vedtagne ambition om 40 pct. CO2-reduktion i 2030, om end den svenske regering netop har meddelt, at man vil presse på for at hæve EU-målet til 50 pct. reduktion i 2030.

Godt fra start

Den fortsatte mistillid mellem i- og u-lande, som fik COP20-mødet i Lima til at slutte i dårlig stemning, handler i høj grad om, hvem der skal finansiere klimaindsatsen.
Helt tilbage på klimatopmødet i København i 2009 lovede ilandene at yde 100 mia. dollar årligt til ulandenes klimaindsats fra 2020. Foreløbig er der kun kommet omkring 10 mia. dollar i FN’s grønne klimafond, og der er ingen klarhed over, hvordan man inden 2020 skal nå op på det tidobbelte. Kommer ilandene ikke til lommerne, lægger det endnu engang gift for forhandlingerne.

'Ambitionen for denne uges forhandlinger i Geneve er at forvandle ’ønskesedlen’ fra Lima-mødet på de 38 sider til et operationelt udkast til Paris-aftalen. Der er kun aftalt yderligere én forhandlingsrunde inden Paris – i Bonn til juni – så hvis man fejler i Geneve, varsler det ilde for COP 21.

I telefonen fra Palais des Nations fortæller Greenpeace’s klimapolitiske rådgiver, Jens Mattias Clausen, at Geneve-mødet er kommet fra start i en god stemning.

»Det var nærmest uhørt, hvor hurtigt man søndag kom i gang med arbejdet, ganske uden det sædvanlige processludder,« siger han.

Bidragende til den gode stemning er, at forhandlingernes formandskab i stedet for at være restriktive har inviteret landene til i løbet af de første to døgn at indlevere deres yderligere ønsker til kataloget, før man begynder at luge ud, forkorte og strømline.

»Det har foreløbig skabt en langt højere grad af ejerskab blandt landene. Risikoen er selvfølgelig, at man får så stor en tekst, at det bliver en uoverskuelig opgave at strømline den,« siger Jens Mattias Clausen, som i går gættede på, at de 38 sider vil svulme til 55-60 sider, før processen med at strømline begynder.
Greenpeace-rådgiveren siger, at man er glad for erhvervsledernes pres på forhandlerne.

»Der er dog en forskel på dem og os. Når CEO’erne taler om nul ’nettoudledning’ af CO2 i 2050, så åbner de op for science fiction-teknologier, der kan suge CO2 ud af atmosfæren, således at man både kan fastholde et vist forbrug af fossile brændsler og samtidig nå en udledning på nul. Vi mener, man skal være klarere i mælet og sige, at vi må holde op med at bruge fossile brændsler.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
  • lars abildgaard
  • John Fredsted
Philip B. Johnsen, lars abildgaard og John Fredsted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Greenpeace-rådgiveren udtrykker præcis den tanke, jeg sad med under læsningen af artiklen: CEO-lederne ønsker fortsat vækst - selvfølgelig, hvad ellers? - nu bare hjulpet på vej af science-fiction teknologier (det, der går under den grundlæggende selvmodsigelse 'grøn vækst'), i stedet for reelt at skrue ned for noget som helst.

Hej John,

jeg kan sagtens forstå hvorfor nogen diskuterer vækst og behovet for at skrue ned og omlægge den. Men jeg kan egentlig ikke se hvorfor man ikke skulle kunne ordne klima-problematiken og samtidigt have fortsat vækst - ja, faktisk stigende vækst. I sidste ende er det jo "blot" et teknisk problem: hvor får vi vores energi fra. Hvis vi får den fra sol, vind og termal f.eks. så er der vel isoleret set ikke noget i vejen for fortsat at buldre derudaf - og omlægningen af energi sektoren vil jo unægteligt give et vækst-boom af dimensioner.

Jens Jørn Pedersen

Kan nogen fortælle mig, hvorfor vi skal have VÆKST, VÆKST OG NOK ENGANG VÆKST?
Er det ikke muligt, at mennesker blot kan have et godt live uden VÆKST, VÆKST, ...

Jens Jørn Pedersen

Vækst bygger på forælde økonomiske teorier, der danner et paradigme, som ingen økonomer kan tænke sig ud af.

Teorierne, hvis de følges, fører rem til ødelæggelse af de muligheder vi som menneskehed har.

De økonomiske interesser er større end lovgivningen og vores fælles interesser!

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
"De to største CO2-udledere, Kina og USA, er i dag enige om, at der er brug for resolut klimahandling, men de er også enige om, at landenes individuelle klimamål skal fastsættes af landene selv og ikke defineres ovenfra via en global byrdefordeling."

Eller sagt ligeud, Kina og USA, vil fortsat udlede Co2 på andres bekostning!

For alle almindelige mennesker, der ikke er økonomisk uafhængige, er der brug for, et øjeblikkelig og totalt forbud, imod børsnotering af olie, gas og kul udvindingssektoren for, at undgå investering i denne sektor, modarbejder total afvikling, men her er, som alle egentlig godt er klar over, der tale om verdens største samling af, banditter i habitter, et gigantisk stort overvældende flertal af politikkere og lobbyister, uden nogen som helst planer overhoved for at, der vil lægge bånd på, den fortsatte uhæmmet kapitalistisk rovdrift på menneskelighedens fælles resurser, på denne vore eneste ene planet.

Eller sagt på en anden måde, det ville være mere anstændigt, at banditterne i habitterne, verdens superrige, de egentlige magthavere og verdens eneste politiske beslutningstagere, udtalte sandheden, om den sande plan for kloden, som alle kender og ved er virkelighedens fremtid!

Det de gjorde i går, det de gør i dag og har tænkt sig, at fortsætte med i morgen og hver dag efter COP21!

'Skurkene kunne ikke s.... mere på os, de vil fortsat p.... os alle, op og ned af rykken, som de plejer'!

Men sådan er det jo!

man kan håbe på den störste offentlige demonstration på gaderne i Paris i efteråret 2015.. VI taler millioner atf folk, for at give et klart signal til COP mödets ledere at dette er alvor, og lägger pres på vores egne politikere i Europa for at stå op imod giganterne i öst og vest og ikke väre sådanne nikkedukker.
Og inden da skal vi selv få nedbragt CO2 nivauet inden mödet så vi ikke bare virker skinhellige.. Nu når olie er billig er det vel tid at bruge de sparede kroner/euro på forsat forskning og udvikling a grön energi og ikke blot til "hjälpepakker" for at däkke de store fejlede banker hvis investeringer ofte findes i spekulations sektoren uden nogen egentlig värdi til kommende generationer...

Jens Jørn Pedersen:

Ifølge en nylig læserundersøgelse i China Daily, går 70% ind for at økonomi skal have forrang for 'environment'.

Med mit kendskab til kinesere, vil jeg mene, at den er ret dækkende for befolkningen som helhed.

Løsningen er selvfølgelig, at du, og resten af den rige verden, ruller vores vækst tilbage, således at kineserne kan 'vækste' optil vort lavere niveau. Problemet er bare, at det er der ingen tilslutning til. Ikke frivilligt, i alt fald.

Anders Vang Nielsen

Som antidot til de smarte vendinger fra erhvervslederne ovenfor, kan jeg kun anbefale at læse kapitel 7 i Naomi Kleins This Changes Everything: "NO MESSIAHS - The Green Billionaires Won't Save Us".

Her går hun i kødet på især netop Richard Branson der om nogen har forsøgt at føre sig frem på klimascenen for erhvervslivet - men fuldstændig uden at levere varen, for nu at bruge noget business-sprog han forstår. Tag ikke fejl: dette handler om kapital; muligvis i første omgang ikke om den direkte pengebundne, men så om en art social/symbolsk af slagsen der i sidste ende kan omsættes i sorte tal på bundlinjen.

Anders Vang Nielsen

...og ja, undskyld det altid skal handle om hende Naomi, men nu har hun altså skrevet en bog om klimakrisen, set fra et borger-perspektiv, der i grundighed og omfang står uden sidestykke.

Enten løser mennesket klimaproblematikken eller også løser den sig selv.

Forleden dag læste jeg en ubehagelig debat på politikken.dk med overskriften "Vestens elite betragter flere og flere mennesker som affald" - Overskriften beskriver resten af debatten som du kan læse her: http://politiken.dk/debat/ECE2538414/vestens-elite-betragter-flere-og-fl...

I finansverdenen er der en verdensomspændende tæt sammensvejst magt elite på tværs af politik, erhvervslivet og interesse organisationer først og fremmest bestående af Blackrock og Goldman Sachs begge amerikanske med hovedsidde i New York, som ifølge Blackrock CEO Larry Fink agere Gud og som har en større magt end selv USA's præsident, når vi taler om finansverdenen. Alene Blackrock råder over ca. 4.000.000.000.000 dollar. Nok til at betale hele USA's enorme statsgæld flere gange.

Disse magtfulde finansvirksomheder sætter ganske enkelt dagsorden i verden bag ved demokratiets gardin. De bestemmer ganske enkelt hvem der skal leve og hvem der skal dø. Og de er død effektive, da de ikke er bundet af politik og demokrati og har et netværk og økonomisk styrke til at sætte dagsorden. De tjener penge på alt uanset udfald. Også på verdens konflikter som i Ukraine gennem spekulation.

De er verdens sande magt skjult bag demokratiets gardin.

Disse magtfulde organisationer styre verden og de vil uden tvivl være med i spillet om klimaets fremtid og gennem investeringer bestemme, hvem der er overflødige og hvem der er uundværlige og dermed skal klimasikres udelukkende fordi det giver det største afkast.

Det store spørgsmål er så, hvor længe almindelige mennesker vil finde sig i, at demokratiet kun er et ugennemsigtig skalkeskjul for verdens sande magt elite?

Børge Rahbech Jensen

Greenpeace kunne starte med udfasning af sit eget forbrug af fossile brændstoffer. Det sker næppe. De elsker nok Danmark, fordi Danmark har samme adfærd som NGOerne.

I EU har udenrigskommissær Federica Mogherini øget sit engagement frem mod Cop 21 i Paris.
http://af.reuters.com/article/commoditiesNews/idAFL5N0VI0MF20150209 .
I første omgang er EUs diplomater bedt om at sætte klimaforandringer på dagsordenen til alle ministermøder. Et mål er indsamling af tilsigtede nationale bidrag (INDC) senest i juni. Den plan for klimadiplomati blev fremlagt under seneste udenrigsministermøde i EU.

Philip B. Johnsen

Tja Børge Rahbech Jensen
EU fremme i skoen?
COP1...COP15 COP16 COP17 COP18 COP19 COP20 (COP 21)

Til dato ved vi, at kapitalistisk liberal profit orienteret vækst og investeringer i fossil brændstof sektoren, har sat dagsorden, på sikker vej ud over afgrunden.

Hvad der måtte have ændret sig til COP21, det får vi under alle omstændigheder at se.

Andreas Kallesen

Nu er hele ideen om global opvarmning, som senere blev kaldt klimaændringer (fordi der ikke var nogen evidens for opvarmning) et stort fupnummer. Måske verdenshistoriens største ponzi-scheme.

Al Gore fik denne tjans da han tabte presidentvalget mod George Bush, og har siden da udgivet propagandafilm og kæmpet bravt for globale CO2 skatter.

En gruppe forskere har desuden udgivet en rapport i forbindelse med det videnskabelige magasin Nature. Her præsenterer forskerne emails som direkte beviser at de data og rapporter som Al Gore og FN bruger er direkte forfalskede.

http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2066240/Second-leak-clima...

Klimaforandringer handler om CO2 skatter og afgifter på alle forbrugsvarer. Også handler det i højeste grad om implementeringen af AGENDA 21. Søg på din egen kommunes hjemmeside, og du vil finde en side som omhandler Agenda 21 globale neofeudale initiativ.
De sælger det selfølgelig som grøn vækst, men der er tværtimod tale om grøn fascisme.