Baggrund
Læsetid: 4 min.

’Vi elsker døden lige så meget, som I elsker livet’

Terroristen i dag er en anden end for ti-femten år siden. Han er mere veluddannet, mere brutal og fast besluttet på at gennemføre så mange angreb som muligt. Eksperter tegner et portræt af den nye trussel, som Europa står overfor
Udland
16. februar 2015

Hvis man tror, at den typiske terrorist kun er en utilpasset ung indvandrer, som i frustration over diskrimination og manglen på arbejde og fremtidsmuligheder, lader sig inspirere af en tilfældig video på nettet til at udkæmpe sin egen personlige jihad i hjertet af København, Paris eller London, tager man grueligt fejl.

Det siger to af verdens førende eksperter i jihadisme, antiradikalisering og terrorbekæmpelse oven på weekendens terrorangreb i København.

»Det er en udbredt fejltagelse at tro, at den typiske terrorist er en frustreret ung indvandrer fra socialt dårlige kår, som bliver radikaliseret på grund af manglende fremtidsudsigter,« siger den italienske terrorekspert Lorenzo Vidino, der rådgiver flere europæiske regeringer om anti-radikalisering. »Det er et alt for forenklet billede,« siger han og peger på flere nye forskningsprojekter, som viser, at en forbavsende stor del af dem, der bliver radikaliseret, kommer fra velfungerende familier og har både mellemlange og høje uddannelser.

Den danske terrorekspert, professor Jytte Klausen fra Bradeis University i Massachusetts, der leder et stort forskningsprojekt om jihadisme, er helt enig.

»Min forskning viser netop, at de unge, der bliver radikaliseret, generelt er ret veluddannede, de har gået i gymnasiet, har en mellemlang eller videregående uddannelse og alle muligheder foran sig. De dropper ikke ud af skoler og uddannelsesinstitutioner og bliver radikaliseret, det er stik modsat. De forlader først deres uddannelse, når de er blevet radikaliserede. De vælger bevidst et liv i udkanten af de vestlige velfærdsamfund,« siger Jytte Klausen.

Tre typer terrorister

Hun deler generelt de militante islamister i Vesten op i tre hovedgrupper.

En gruppe er ganske vist bandemedlemmer og social utilpassede, men det er kun en del af billedet. En anden stor gruppe er universitetsuddannede og intellektuelle, hvis ambitioner i nogle tilfælde er blevet skuffet. Og den tredje grupper er de unge piger og drenge, som er forblændet af romantiske forestillinger om livet i det islamistiske kalifat, martyrdøden eller livet som en jihadkrigers hustru, forklarer hun.

 Lorenzo Vidino nikker genkendende til opdelingen.

»Dem, der er i størst risiko for at blive radikaliseret er 18-20 årige, som er i gang med en videregående uddannelse og kommer fra velstående familier,« siger han og henviser til et nyt og meget omfattende studie af unge, britiske muslimer, som forskere på Queen Mary University netop har lavet. Samme tendens fremgår at en undersøgelse fra Frankrig. Her har Dounia Bouzar, leder af Centre for Prevention Against Islamic Sectarianism undersøgt 160 franske familier, som har søgt hjælp på centret på grund af deres sønners og døtres radikalisering. Her var to ud af tre fra middelklassen, og et andet studie viser, at 23 procent af de franske jihadister, som er rejst til Syrien, er konvertitter, som ikke kan hævde at være blevet diskrimineret eller forfordelt på grund af deres muslimske eller etniske baggrund.

Intet spontant

Et andet typisk træk ved terroristen anno 2015 er, at han ikke handler spontant og uplanlagt, siger de to eksperter.

»Modsat det, de fleste tror, er der ikke tale om spontane aktioner. Den type enkeltmands-angreb, som vi ser i øjeblikket, er som oftest gennemført af folk, som har befundet sig i det militante islamistiske miljø i lang tid,« siger Jytte Klausen.

»Det er ikke folk, der bare sidder foran en computer og får en god idé. Det er folk, der er forberedt på at gå hele vejen,« siger hun. Det typiske er derfor også, at terroristen af i dag forsøger at gennemføre flere på hinanden følgende, mindre angreb, før de til sidst bliver pågrebet eller dræbt af politiet.

»Det er en del af deres modus operandi,« siger Lorenzo Vidino.

»Den moderne terrorist er også holdt op med at bruge sprængstof og bomber. I dag er skydevåben og knive de mest typiske våben. Til gengæld forsøger den typiske terrorist at ramme flere, mindre mål af ikonisk, symbolsk betydning for på den måde at opnå maksimal effekt,« siger han.

Den slags terrorister, som Danmark og andre vestlige samfund står over for er stadig indstillet på at dø for deres sag, understreger eksperterne. De gør derfor som regel meget lidt for at skjule deres spor. At politiet forfølger dem i flere døgn er et vigtigt led i den psykologiske effekt, de ønsker at opnå.

»De mål, de angriber, er ikke deres egentlige mål,« siger Jytte Klausen.

»Det, de ønsker at opnå er i første omgang opmærksomhed, for det tiltrækker nye jihadister. Dernæst ønsker de at gøre det så dyrt som muligt for de vestlige lande at bekæmpe islamismen. Og endelig ønsker de på den lange bane at få politikere og befolkningerne i Vesten til at opgive kampen ñ og f.eks. trække sig ud af krigen mod Islamisk Stat,« siger hun.

»De prøver simpelthen at bevise, at de er stærkere end os,« siger hun og henviser til den amerikanske jihadist, Anwar al-Avlaki, der har kaldt strategien for »De 1.000 nålestik«.

»Han pralede ofte af, hvor store omkostninger, han kunne påføre USA, og hvor lidt det kostede ham at gøre det. Som han yndede at formulere det: »Vi elsker døden, lige så meget, som I elsker livet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Jamen, det kommer da an på, hvilket niveau man føler sig ekskluderet på! Hvis man oplever, at man på trods af uddannelse blokeres i sin fulde adgang til det, man mener at have kvalificeret sig til i samfundet, kan det fuldt så godt føre til radikalisering - og det er helt efter bogen i forhold til alle terrorister gennem alle tider, ikke mindst de veluddannede Bader-Meinhof terrorister.
Men selvfølgelig er der også den unge idealisme at inddrage i overvejelserne, hvor uretfærdigheden, man iagttager i verden, kan sende én i kamp, især hvis man har ressourcerne. Det er vel dette, der fremstilles som et nybrud, men det er det jo ikke, bin Laden er vel det bedste eksempel internationalt.

Britt Kristensen

Mon ikke du skulle holde op med at forklare og undskylde Peter Hansen. I modsætning til almen menneskelig mentalitet elsker disse islamiske terrorister døden. Derfor kaldes det også en "dødens kultur". Det er jo virkelig uhyggeligt!!!

»Vi elsker døden, lige så meget, som I elsker livet.«

Politiet gjorde med andre ord en god gerning i går.

Steffen Gliese

Nej, Britt Kristensen, tværtimod er det aldeles væsentligt at forstå, hvad der er på spil. Og det er naivt at tro, at de elsker døden. Men de hader tydeligvis det vestlige samfund, og hvad det bunder i, må vi finde til bunds i.

Nu er det vestlige samfund funderet på en anden måde med hensyn til frihed og ak, ytringsfrihed - og et livssyn der er bundet op til en levevis, vi har forladt for flere hundrede år siden, kan og skal ikke føre til ændringer af vores kultur.
Men til gengæld kan de systemer, vi benytter os af i forhold til den jævne befolkning efterhånden lignes med betragtelig disrespekt for individet og der vil det være nødvendigt med ændringer, der neddrosler kontrol og uforståelige, bastante regler der ofte er ligegyldige for resultatet.

"Deres vold er af den værste slags, ren ondskab, alt imens de påberåber sig Guds autoritet. Vi kan ikke helt og fuldt ud forstå ondskabens kraft og mændene bag den. Det er nok at vide, at ondskaben ligesom godheden eksisterer. Og i terroristerne har ondskaben fundet sig en villig tjener."

Det ser ud til at Bush juniors demente synspunkter begynder at få bred, opinionsmæssigt gennemslag i gennemslag i disse dage.

Jeg kender ikke til den nyere forskning, som skulle angive at terrorister i dag er nogle andre typologier end for 1-2 årtier siden, men Scheffler skrev allerede i 2005 om de veluddannede terrorister - og vores egen Vedby Rasmussen skrev om balancepunkterne i individuel terrorbeslutning ... foruden Birthe Hansen, som i de senere år har bidraget med udmærkede, empiriske perspektiver (storpolitiske, personpsykologiske og sociale motiver for radikalisering) på terrorudvikling. Ingen af disse tager udgangspunkt i en flad stereotypi om alle terrorister som socialt depraverede i almindelig forstand - og det er ikke nyt at terrorister kommer fra forskellige samfundspositioner ... ej heller at veluddannede øver terror. Dermed forekommer hele afsættet til artiklen noget dubiøst.

Læs i øvrigt gerne Krueger, Sageman og Turk - som dokumenterer at langt hovedparten af den moderne, organiserede terrorisme fra bl.a. såkaldt islamistisk side, er motiveret af modvilje og had til den vestlige udenrigspolitik, herunder den aggressive udbredelse af vestlige idéer om demokrati og samfundsregulering. Den er motiveret af afmagt overfor vestlig misbrug af FN, vestlige magthaveres dobbelte standarder og allehånde historiske modsætningsforhold.

” ambitioner i nogle tilfælde er blevet skuffet”, ”forblændet af romantiske forestillinger”, ”Det, de ønsker at opnå er i første omgang opmærksomhed”, ”De prøver simpelthen at bevise, at de er stærkere end os” – lyder som enhver anden frustreret teenager, men hvor kommer den ufattelige afstumpethed fra???????

"Det, de ønsker at opnå er i første omgang opmærksomhed, for det tiltrækker nye jihadister"

Måske skulle man vare sig for at lægge alt for mange ord og temaer i munden på disse unge.
Også med hensyn til at stemple noget som terror eller et udtryk for religion uden at have nøjagtig information i forvejen.
At føle sig ekskluderet har siden tidernes morgen været en frygt og der er vidtrækkende eksempler på det i dagligdagen fra selvmord til vold.
Derfor ville det klæde både eksperter, politikere og menigmand at tænke på dette i dette orgie af antagelser og forudsigelser.