Læsetid: 2 min.

Græsk reformforslag afblæser opgør med EU’s sparepolitik

Eurozonen godkender det græske reformforslag som betingelse for at yde en lånepakke. Dermed er Syriza bøjet af på valgkampens løfter. Trods kompromis efter ugelange forhandlinger rejser IMF allerede nu tvivl om det græske forslag
25. februar 2015

I går formiddag endte hvedebrødsdagene for Alexis Tsipras og den græske regering, der præsenterede deres forslag om forestående reformer som betingelse for yderligere økonomisk hjælp. Senere på dagen blev det græske reformforslag godkendt af eurozonens 19 finansministre som forudsætning for endnu en lånepakke til Grækenland. Med aftalen har Grækenland afværget en statsbankerot, men har samtidig sat punktum for forhåbningerne om et afgørende brud med den stramme europæiske sparepolitik, der nåede et højdepunkt ved Syrizas valgsejr tidligere på året.

Trods de græske indrømmelser og eurozonens accept er der på grund af forslagets formuleringer alligevel usikkerhed om den nye låneaftale. I et brev til eurogruppens formand, Jeroen Dijsselbloem, rejser IMF-chef Christine Lagarde tvivl om det græske forslag, som hun anser for at være for utilstrækkeligt detaljeret.

»Således er det vigtigt for mig at understrege, at hvis diskussionen om en godkendelse af evalueringen (af de græske reformer foretaget af EU, IMF og Den Europæiske Centralbank, red.) skal være succesfuld, så kan det ikke ske ved at holde sig til de politiske retningslinjer, der er skitseret i regeringens liste,« skriver Lagarde i brevet.

Humanitære reformer

Lagardes kritik retter sig mod vage formuleringer i det græske reformforslag, der er blevet udarbejdet i løbende dialog med repræsentanter for EU-Kommissionen. I forslaget forpligter den græske regering sig i fire punkter på en række vidtrækkende, strukturelle reformer af det græske skattesystem, reformer af finanssektoren, vækstfremmende reformer samt reformer, der skal afbøde den humanitære krise i kølvandet på den græske økonomis kollaps.

Med henblik på sidstnævnte lover den græske regering, at kommende reformer ikke vil have negative indvirkninger på de offentlige budgetter. Samtidig anfører den græske finansminister Yanis Varoufakis, der står som underskriver af forslaget, at den græske regering vil indføre reformer, der skal sikre finansiel stabilitet, herunder reformer af det græske banksystem. Grækerne bedyrer samtidig, at planlagte privatiseringer ikke vil blive bremset, men i stedet vil blive udsat for grundigt gennemsyn.

Endvidere vil den græske regering gennemføre »vækstfremmende reformer«, der skal forbedre Grækenlands katastrofale økonomi. I forslaget fastholder grækerne samtidig ambitionerne om at forhøje mindstelønnen og vil bestræbe sig yderligere på korruptionsbekæmpelse i den offentlige sektor. Konkret nævner brevet det græske skattesystem, der fortsat er hullet. Blandt andet forpligter den græske regering sig til en »udvidet definition af skattesvig og skatteunddragelse og ophævelse af skatteimmunitet«.

Ifølge EU’s evalueringsrapport af det andet græske hjælpeprogram (fra april 2014) har Grækenland fra 2013 til 2014 gennemført omfattende reformer af græsk indkomstskat og skattelovgivning, der har udvidet antallet af skatteydere og moderniseret administrationen. Ikke desto mindre har de græske skattemyndigheder fortsat alvorlige vanskeligheder med at implementere reformerne samt ikke mindst at opkræve skatter. I forslaget betoner den græske finansminister flere gange, at reformerne skal afstemmes med de europæiske »institutioner«, EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF, der tidligere er blevet omtalt som trojkaen. Netop denne del af forslaget vil med al sandsynlighed blive modtaget med skuffelse blandt Syrizas vælgere.

Men trods græsk samarbejdsvilje lyder der allerede kritik i flere europæiske lande af det græske forslag, der senere på ugen skal godkendes i flere europæiske parlamenter, herunder den tyske forbundsdag. I Tyskland forholder flere politikere sig skeptisk til den græske reformvilje. »For os er det vigtigt, at de foreslåede tiltag bliver intenst og kritisk efterprøvet,« udtaler Gerda Hasselfeldt fra det tyske, konservative regeringsparti CSU.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu