Når nigerianerne alligevel ikke skal sætte kursen mod valgstederne den 15. februar, er det ikke bare en sejr for den islamistiske gruppe Boko Haram.
For selvom Boko Haram kan bruge udsættelsen til at manifestere sin magt, kan dens modstandere, herunder den nigerianske regering, også bruge den til at vinde befolkningens gunst.
»Der er flere indre dynamikker end Boko Haram på spil. Regeringen har en stor interesse i at vise, at den kan sikre et trygt valg og sige: ’Vi kan ikke gennemføre et valg under den nuværende situation. Vi vil have et demokratisk valg, hvor alle tør komme til valgurnerne’,« siger Sine Plambech, nigeriaekspert og forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Et af de meste centrale spørgsmål i valgkampen er nemlig sikkerhed.
»Det handler om, hvem nigerianerne tror, kan bekæmpe Boko Haram. Tror de, at den nuværende præsident kan gøre det. Det har han jo ikke ligefrem gjort de seneste år. Eller tror de, at oppositionens kandidat kan gøre det. Det er helt afgørende,« siger Sine Plambech og tilføjer, at den siddende præsident, Goodluck Jonathan, står meget svagt i befolkningen, fordi han ifølge mange nigerianere har ignoreret Boko Harams terror.
»Regeringen bliver kritiseret for at have koncentreret sig om det sydlige Nigeria, altså det kristne Nigeria. Det muslimske nord er endnu engang blevet ignoreret af regeringen, som simpelthen har været ligeglad med Boko Haram, som uhindret har myrdet løs. Det er i høj grad en del af kritikken, at regeringen godt kunne have mindsket truslen fra Boko Haram, men at der ikke har været vilje til det. Nigeria er jo et ekstremt rigt land, og derfor mener mange, at der burde have været ressourcer til at bekæmpe Boko Haram,« siger Sine Plambech.
Netop på grund af kritikken af regeringen spekuleres der i, at præsidenten har en interesse i at vinde tid til at vende folkestemningen, og at det er derfor, at valget er blevet udsat. En sådan anklage har blandt andet lydt fra det største oppositionsparti.
Holger Bernt Hansen, professor emeritus på Københavns Universitet, er enig i, at Boko Haram kan bruge valgudsættelsen til at slå sin magt fast.
»Det er virkelig noget, de sætter på positivlisten over deres resultater,« som han siger.
En mudret affære
Til gengæld mener han, at det er svært at sige, om de ekstra seks uger, som regeringen har fået at føre valgkamp på inden valget den 28. marts, vil styrke dem. På den ene side kan man argumentere for, at det kan svække regeringen, hvis det bliver sikkert for befolkningen i den nordøstlige del af landet at stemme. De støtter nemlig overvejende oppositionen.
På den anden side henviser han til, at der er enormt mange valgkort, som endnu ikke er blevet delt ud. Mange af de uddelte kort skulle have været delt ud i regeringens kerneområder.
»Det er meget svært at sige, hvem der vil vinde på at udsætte valget. Det er mudret. Både regeringen og oppositionen kan have en interesse i, at det er blevet udskudt, og jeg tror, der er meget politisk agitation i at sige, at regeringen laver numre,« siger han.
Hvis man ser bort fra det politiske magtspil, mener Holger Bernt Hansen, at det er en klog beslutning at udskyde valget. Nigeria har nemlig flere voldelige valg i historien. Senest efter valget i 2011, hvor mere end 800 mennesker ifølge Human Rights Watch mistede livet.
»Både af hensyn til valgkort- systemet og af hensyn til, at man ikke har sikkerhedssystemet på plads, så mener jeg, at det er en helt fornuftig beslutning,« siger Holger Bernt Hansen.
Men er det realistisk at forbedre sikkerhedssituationen på seks uger?
»Det er jo det gode spørgsmål. Hvis jeg skal være helt kynisk og ærlig, så tror jeg det ikke. Konflikten køler ikke ned, men kan måske tværtimod få ekstra tid til at vokse. Og jeg tror heller ikke, at Nigerias hær kan frigøre mandskab nok til at holde orden. Der er en risiko for, at de detonerer noget af konflikten ved at udsætte valget, men der er også en chance for, at de gør det modsatte.«
