Baggrund
Læsetid: 3 min.

Kampen mod Japans overarbejdskultur

Mens stressniveauet og antallet af ’karoshi’ – dødsfald på grund af overanstrengelse – er stigende i Japan, har regeringen planer om en ny lov, der skal tvinge lønmodtagerne til at holde ferie
Udland
24. februar 2015

De obligatoriske otte timer på kontoret er forbi. Den vigtigste del af arbejdsdagen er slut, og det, der ikke blev nået, kan vente til i morgen. På dette tidspunkt ville mange lønmodtagere begynde bevæge sig mod udgangen. For millioner af japanske arbejdstagere ville blot tanken om at forlade deres skriveborde for at nå hjem inden aftensmaden imidlertid være nok til at fremkalde beskyldninger om mangel på loyalitet.

Men efter at virksomhederne i årtier har fået carte blanche til at malke arbejdsstyrkens produktivitet til sidste dråbe, udfordrer den japanske regering nu den indgroede overarbejdskultur og overvejer at gøre det lovpligtigt, at lønmodtagere skal holde mindst fem dages betalt ferie om året.

Japanske arbejdstagere har for øjeblikket ret til gennemsnitligt 18,5 dages betalt ferie om året, kun to dage mindre end det globale gennemsnit. 10 feriedage er minimum, og så er der 15 nationale helligdage. Men i praksis er det kun nogle få, der bruger hele deres årlige kvote – ifølge arbejdsministeriet bruger en typisk lønmodtager kun ni af de 18,5 feriedage, som de i gennemsnit har ret til.

Mens mange britiske arbejdstagere betragter to ugers sommerferie som en umistelig ret, ser japanerne fire overnatninger på Hawaii som den ultimative selvforkælelse.

Lovforslaget, som skal diskuteres i parlamentet denne valgperiode, bliver fremsat, efter at virksomhederne er begyndt at opmuntre deres medarbejdere til at tage en lur på jobbet for at forbedre deres præstationer. Hvis loven bliver vedtaget, håber regeringen, at japanske arbejdstagere vil nærme sig briterne, der i gennemsnit har 20 dages betalt ferie om året, og franskmændene med deres 25 årlige feriedage.

Japans nådesløse arbejdskultur kan have været med til at gøre landet til en økonomisk supermagt, og almindelige japanske lønmodtagere beundres i resten af verden for deres engagement i virksomheden, men det har ofte været på bekostning af alt andet.

Mangel på tid

Japans lave fødselsrate og forudsigelser om drastiske fald i befolkningstallet kan blandt andet forklares med, at japanske par mangler den nødvendige tid til at stifte familier. Flere medarbejdere bliver syge af stress eller bukker sågar under for karoshi, død ved overanstrengelse. Selv om forskningen tyder på, at flere timer på kontoret, værkstedet eller fabrikken ikke nødvendigvis gør folk mere produktive, lider nutidens arbejdere stadig af kollektive tømmermænd fra opsvinget i 1980’erne. Ifølge den japanske regerings data arbejder omkring 22 procent af japanerne mere end 49 timer om ugen sammenlignet med 16 procent af de amerikanske arbejdstagere og 11 procent i både Frankrig og Tyskland. Sydkorea har endnu flere arbejdsnarkomaner, hele 35 procent arbejder over 49 timer om ugen.

Erika Sekiguchi, som bruger 14 timer om dagen på sit arbejde og giver afkald på mange af sine betalte feriedage, er slet ikke et ekstremt eksempel. Hun er 36 år og arbejder i handelsbranchen. Sidste år brugte hun otte af sine 20 betalte feriedage, hvoraf seks talte som sygefravær.

»Ingen andre bruger deres feriedage,« siger Sekiguchi.

Hun står over for det samme dilemma som jævnaldrende ansatte i virksomheder i hele Japan: at tage fri for at kunne lade op eller risikere at få kritik for at lade mere engagerede kolleger i stikken.

Frygt for udstødelse

Yuu Wakebe, der er ansat i sundhedsministeriet til at føre tilsyn med arbejdstidsbestemmelserne, indrømmer, at hun har 100 timers overarbejde om måneden, men giver det uimodståelige pres for at matche kollegerne – arbejdstime for arbejdstime – skylden: »Det er arbejdstagerens ret at holde betalt ferie,« siger Wakebe, »men arbejdsmarkedet i Japan indebærer en hel del frivillig selvopofrelse.«

Frygten for at blive udstødt på arbejdspladsen får skylden for en stigning i stressrelaterede sygdomme, tidlig død og selvmord. Ifølge officielle tal dør omkring 200 mennesker hvert år af hjerteanfald, slagtilfælde og andre tilfælde af karoshi, der kan henføres til en hård arbejdsrytme. I slutningen af 2014 blev en restaurantkæde af en domstol i Tokyo dømt til at betale 58 mio. yen (3,2 mio. kr.) i erstatning til efterkommerne af en tidligere mellemleder, der i 2010 hængte sig efter at være blevet tvunget til at tage ekstra meget overarbejde. Af sagsakterne fremgår det, at manden havde haft næsten 200 timers overarbejde om måneden i syv måneder inden sin død, hvilket udgjorde en form for »magtchikane«, som ifølge dommerne havde gjort offeret psykisk syg.

Statsminister Shinzo Abe er heller ikke kendt for at holde lange ferier. Men han har alligevel kritiseret de urimelige krav, som virksomhederne stiller deres medarbejdere i kampen for at holde sig oven vande på et stadig mere komplekst, globaliseret marked. Den japanske arbejdskultur »lyksaliggør fejlagtigt lange arbejdstider«, som Abe sagde for nylig.

© Information & The Guardian.

Oversat af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her