Kinas internetcensur har økonomiske konsekvenser

Kinas omfattende censur af internettet begrænser ikke blot kinesernes ytringsfrihed og adgang til informationer, men har også økonomiske konsekvenser. Vestlige foretagender klager i stigende grad over censuren, der i Kina dog også ses som gavnlig for hjemlige virksomheder
En investor kigger på sine aktier på en computer i Shanghai. Landets internetcensur kan være skadelig for den kinesiske økonomi.

En investor kigger på sine aktier på en computer i Shanghai. Landets internetcensur kan være skadelig for den kinesiske økonomi.

Aly Song
17. februar 2015

Udenlandske virksomheder tilslutter sig nu menneskerettighedsorganisationer, kinesiske dissidenter, forskere og almindelige internetbrugeres stærke kritik af det kinesiske styres internetcensur, der er blevet endnu strammere de sidste måneder.

Både europæiske og amerikanske virksomheder klager over, at censuren i voksende grad er skadelig for deres muligheder for at drive forretning på det kinesiske marked, og samtidig advares der om, at censuren er ved at isolere Kina fra resten af verden.

»Begrænset adgang til vigtige internetredskaber er ikke blot en uheldig ulempe for individer – for forretningslivet er det også en stadig større byrde, som mange virksomheder her har stadig sværere ved at udholde,« siger Jörg Wuttke, præsident for det europæiske handelskammer i Kina.

Interesseorganisationen, der repræsenterer 1.800 europæiske foretagender, offentliggjorde sidste uge en undersøgelse, som viser, at 86 pct. af adspurgte europæiske virksomheder oplever, at den kinesiske internetcensur har en negativ effekt på deres forretning.

Og 13 pct. af virksomhederne meldte, at de for nylig har udskudt eller helt droppet planer om investeringer i forskning og udvikling i Kina som en direkte konsekvens af, at internetrestriktionerne er blevet strammet siden starten af i år. Det er en tendens, der kan vise sig problematisk for det kinesiske styre, der i stadig højere grad satser på innovation som økonomisk vækstskaber.

Ifølge Jörg Wuttke viser udviklingen, at »overdreven internetkontrol kan kvæle vækst og hindre investeringer i forskning og udvikling – områder som har stor betydning for Kinas udvikling«.

Handelskammeret udtrykker desuden bekymring for, at Kinas øgede internetcensur »isolerer landet fra resten af verden«.

Højere virtuel mur

Siden præsident Xi Jinping kom til magten for lidt over to år siden er det kinesiske styre gået til angreb på civilsamfundet, og kinesernes ytringsfrihed er blevet yderligere begrænset, og internetcensuren er skærpet.

I sidste uge offentliggjorde det amerikanske handelskammer ligeledes en rapport, som fortæller, at 83 pct. af adspurgte virksomheder fra USA også føler en negativ effekt af internetcensuren. Handelskammerets formand, James Zimmerman, mener, at den overdrevne kontrol med emails og internettrafik besværliggør udvekslingen af ideer og innovation. »Dette er ikke i Kinas interesse,« har han tidligere sagt.

At det kinesiske styre er i gang med at bygge den virtuelle mur rundt om Kina stadig højere, gør kinesiske internetforbindelser langsommere og spærrer for flere vitale internetredskaber. Sociale medier såsom Facebook, YouTube og Twitter har i længere tid været uden for Kinas næsten 650 mio. internetbrugeres rækkevidde, og senest er også Instagram og Flickr blevet blokeret. Desuden er adgangen til Googles søgemaskine og andre Google-produkter, såsom Gmail, også forhindret. Det gør det bl.a. langt mere omstændeligt for kinesere og virksomheder at foretage research og kommunikere med omverdenen. Og det er sværere for videnskabsfolk at få adgang til informationer fra udlandet, for virksomhedsansatte at dele informationer med hinanden, f.eks. via Google Docs, og for studerende at ansøge om adgang til vestlige universiteter.

Som i Nordkorea

På det seneste er flere kinesiske akademikere begyndt at udtrykke deres frustrationer over ikke at have adgang til redskaber som Google Scholar, en søgemaskine, der giver adgang til millioner af akademiske afhandlinger fra rundt om i verden. »Det er ligesom om, vi lever i middelalderen,« skrev Zhang Qian, en historiker, på sin mikroblog.

Hidtil har det været muligt at komme uden om censuren ved at bruge et såkaldt Virtual Private Network (VPN), men de sidste uger er denne omvej også i et vist omfang blevet spærret, ifølge flere udbydere pga. kinesisk blokering.

Det træk har fremkaldt vredesudbrud fra flere entreprenører, akademikere og almindelige internetbrugere. På Sina Weibo, et kinesisk socialt medie a la Twitter, skrev en bruger, at kineserne nu har »mistet enhver ret til at latterliggøre Nordkorea«, det stærkt isolerede naboland. Og en biolog klager over, at han og andre forskere er tvunget til at spilde timer på at downloade VNP-software, der virker: »For et land der hævder, at det respekterer videnskaben og vil promovere videnskabelig læring, så er sådanne barrierer udtryk for en meget lille respekt for de folk, der faktisk beskæftiger sig med videnskab«.

Flere kritikere siger, at den øgede censur går imod Kinas ønske om at blive en global stormagt, men kommunistpartiet ser internetkontrollen som stadig mere bydende nødvendig, specielt efter sociale medier de sidste år har spillet en afgørende rolle i folkelige oprør rundt om i verden.

Kontrollen med internettet ses som en vigtig del af præsident Xi Jinpings ideologiske kamp for at styrke kommunistpartiets greb om magten, marginalisere kritiske stemmer og dæmme op for importen af vestlige ideer og kultur og de ’fjendtlige udenlandske kræfter’, som ifølge kommunistpartiet forsøger at underminere Kina gennem internettet.

Amnesty International siger, at Kinas internetpolitik er karakteriseret ved »ekstrem kontrol og undertrykkelse«.

»Siden præsident Xi kom til magten er hundreder af personer blevet tilbageholdt blot for at udtrykke deres holdning på internettet,« lyder det fra Amnesty International.

Censurens fordel

På trods af bekymringerne over internetkontrollens negative effekter, så trives de kinesiske it-virksomheder dog i bedste velgående inde bag censurens mure. Hundreder af millioner af kinesere er aktive på Kinas egne sociale medier, som er underlagt skarp kontrol. Samtidig vokser internethandlen voldsomt. Det har gjort kinesiske virksomheder som Baidu, Tencent og Alibaba til milliardforetagender på størrelse med amerikanske konkurrenter. Wen Ku, en embedsmand fra ministeriet for industri og information, sagde ved en nylig pressekonference, at Kinas internetvirksomheder kunne takke det »gode politiske miljø«, som regeringen har skabt, for deres succes. Og samtidig skriver den statsstyrede avis Globalt Tidende, at Kinas internetgiganters fremgang i høj grad hænger sammen med censuren, da den har givet virksomhederne mulighed for at vokse i fred uden konkurrence fra de allerede etablerede vestlige konkurrenter. Uden censuren, skriver Globalt Tidende, »ville Kina være blevet domineret af Google Kina, Yahoo Kina og Facebook Kina«.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Arne Nielsen

Der er jo ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Der har nu i en del år stået dollartegn i øjnene på vestlige investorer, når talen er faldet på investeringer i Kina. Hvis de faktiske forhold i Kina bliver yderligere forværret, er det måske en mulighed, at vi kan få de investeringer hjem igen, som har betydet fattigdom for os, og at Kinas vej til at bleve en stormagt på globalt plan kan blive bremset. Det ville være mig en stor glæde.

anbefalede denne kommentar