Læsetid: 3 min.

Kvindernes rolle i den islamiske stat

Islamisk Stats kvindebrigade Al-Khanssaa har udsendt en guide til, hvordan kvinder bør leve deres liv i den islamiske stat. Her er nogle uddrag af den 31 sider lange manual
11. februar 2015

Om kvindens rolle

Kvindens storslåede rolle, formålet med hendes eksistens, er den Guddommelige pligt: moderskabet.

Kvindes rolle og retmæssige plads er (…) at opdrage og uddanne, beskytte og drage omsorg for den næste generation. Hun kan ikke opfylde denne rolle, hvis hun er analfabet og uvidende. Derfor forbyder eller fraråder islam ikke uddannelse (…) af kvinder.

Læs også: ’Gud har bestemt, at kvinder skal leve et tilbagetrukkent liv ...’

At bære en søn af Adam, tage sig af ham og forberede ham på livet er et vanskeligt job, som Gud har betroet til Adams kone (Eva, red.), fordi kun hun har de fysiske og psykiske karakteristika, som gør, at hun kan løse denne vanskelige opgave. Og for dette får hun langt større belønning fra Gud, end hun kunne have opnået ved at arbejde, uanset hvor succesfuld hun måtte være i sit job.

Om kvinders livsstil

Det er altid at foretrække, at en kvinde forbliver skjult og tildækket og bidrager til samfundet fra kulissen.

Gud har bestemt, at kvinder skal leve et tilbagetrukket liv, og det kan ikke være bedre, for han er Skaberen, og Han ved, hvad der er rigtigt, og hvad der ikke er rigtigt i religiøse spørgsmål.

Om forskellen på mænd og kvinder

Kvinder er i besiddelse af denne himmelske hemmelighed, hvor de egner sig til et stillesiddende liv, hviler i sig selv og repræsenterer stilhed og stabilitet, hvorimod det med mænd forholder sig omvendt.

Mandens natur er at bevæge sig, at være i forandringens element.

Blandes disse roller sammen, bliver menneskeheden kastet ud i en tilstand af kaos og ustabilitet. Samfundets grundvold rystes, dets fundament smuldrer, og dets mure falder sammen.

Om ægteskab

Det betragtes som legitimt for en pige at gifte sig som niårig. De fleste »rene« piger vil være gift, når de er 16 eller 17, mens de er unge og aktive. Unge mænd bør ikke være mere end 20 år.

Om kvinder og jihad

Kvindens vigtigste opgave er i huset med hendes mand og børn, men der er situationer, hvor det tilladt for visse kvinder at forlade deres hjem for at tjene samfundet:

– for at føre hellig krig. Hvis fjenden angriber landet, og der ikke er mænd nok til at beskytte det, og imamerne i øvrigt har udstedt en fatwa derom.

– for at studere islam.

– for at arbejde som læger eller lærere

Om pigers uddannelse

Ja, vi siger »bliv i hjemmet«, men det betyder ikke på nogen måde, at vi støtter analfabetisme, tilbageståenhed eller uvidenhed. Tværtimod skelner vi mellem at arbejde og at studere, som det er bestemt af Gud, at kvinden skal (når hun er mellem 7 og 15 år, red.).

Forslag til curriculum for piger

Fra syv til ni år skal piger studere tro og religion, Koranen (læse og skrive), regning og naturvidenskab

Fra 10 til 12 år skal de lære om islam, især den del af troen, som omhandler kvinder, ægteskab og skilsmisse. De skal også undervises i syning, stikning og madlavning.

Fra 13 til 15 vil fokus være på sharia (islamisk lov. red.) og manuelle færdigheder, især dem som kræves for at tage sig af børn. De skal også studere islamisk historie og lære om Profetens og hans efterfølgeres liv.

Om Vesten

Den model, der foretrækkes af de vantro i Vesten slog fejl i det sekund, kvinderne blev »befriet« fra deres del af huset.

Om mode

Modernitet og mode er Satans værk og findes i modebutikker og skønhedssaloner.

’Women in the Islamic State – Manifesto and Case Study’ er oversat til engelsk af den britiske antiradikaliseringsorganisationen Quilliam Foundation

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu