Læsetid: 5 min.

Læren fra Kobane

Kurdernes sejr over Islamisk Stat (IS) i den belejrede by Kobane viser, at luftbombardementerne i krigen mod IS kan fungere – og kun kan fungere – i samspil med landtropper. Samtidig varsler Kobane om en langvarig krig mod IS
Mindst 80 pct. af byen Kobane er lagt i ruiner, ja jævnet med jorden af selvmordsbombere og koalitionens luftangreb. Disse tilbagevendte indbyggere beser skaderne, mens der er kampe i de omkringliggende landsbyer.

Onder Simsek

18. februar 2015

De kringsatte kurdere har med hjælp fra en regn af bomber genvundet kontrollen over den syriske by Kobane på grænsen til Tyrkiet. Og efter mere end fire måneders kampe hejste Folkets Forsvarsenheder (YPG) i slutningen af januar sit gul-grønne flag på et af de strategiske højdedrag omkring byen. Samtidig bekræftede USA’s hær, at de kurdiske styrker havde genvundet mere end 90 procent af byen lige op ad grænsen til Tyrkiet.

For kurderne er Kobane en vigtig, symbolsk sejr, og for Vesten er det et fingerpeg om, hvad der skal til for at vinde krigen mod Islamisk Stat (IS). I Kobane havde koalitionen nemlig det, den generelt mangler i kampen mod IS: En pålidelig samarbejdspartner på landjorden.

»Det viser, at hvis du har landstyrker, du kan støtte, så kan du opnå noget ret effektivt. Man slap for mange af de restriktioner, man normalt har, når man bomber i civile områder, fordi peshmergaerne sammen med YPG-styrkerne har kunnet kommunikere direkte med flyene og sikre, at områderne var tømt for civile,« siger en vestlig diplomat til Information.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Man fristes til at nævne det gamle ordsprog: operationen lykkedes patienten døde.

Terror bekæmpes med - alt - andet end krig

Tankevækkende at Irakere benævnes som enten sunni- eller shiamuslimer. Hvor imod kurderne benævnes - kurdere, uagtet at de vel også er muslimer af forskellig observans.

Som om alting beskrives ud fra en helt bestemt "skabelon" eller dagsorden. En uskik som passer ind i den syge neoliberale orden - som vi ikke kan/må slippe for. FØGH!!!

God aften der ude