Nu må alle snærende bånd løsnes, hvis der skal være nogen chance for at genskabe de vækstrater, verden har været vant til gennem det sidste halve århundrede.
Økonomierne må åbnes for grænseløs handel, den teknologiske innovation må have meget mere fart på, barriererne for konkurrence må ryddes af vejen, big data må udnyttes effektivt, arbejdskraften må mobiliseres og arbejdsmarkedet gøres mere fleksibelt.
»Det er nødvendigt at tage alle tilgængelige midler i anvendelse for at sætte knald på produktivitetsvæksten.«
Sådan lyder budskabet fra det globale konsulentfirma McKinsey Global Institute i en opsigtsvækkende analyse af en global økonomi, der er ved at miste pusten.
»Der hersker betydelig tvivl, om denne overdådige vækst vil fortsætte i det lange løb,« konstaterer McKinsey med henvisning til vækstraterne siden 1960’erne.
»De seneste 50 år har været karakteriseret ved ekstraordinær økonomisk vækst verden over. Men nu har den ene af vækstens tvillingemotorer – den hastige befolkningsvækst – mistet kraft. Verdensøkonomien må nu kæmpe sig fremad på bare én motor – produktivitet – der må arbejdes for fuld gas,« hedder det.
Rapporten, Global growth: Can productivity save the day in an aging world?, oplyser, at verdensøkonomien over de seneste 50 år er vokset med 3,7 pct. som årligt gennemsnit, hvilket er en »exceptionel hastig vækst« i forhold til tidligere faser i historien – det globale bruttonationalprodukt, BNP, er seksdoblet siden 1964. Men rapporten viser også, at de 3,7 pct. som gennemsnit dækker over svingende vækstrater gennem denne periode samt i særdeleshed over en støt faldende evne til vækst i i-landene.
Det stemmer overens med Verdensbankens data og data fra FN’s Internationale Arbejdsorganisation (ILO), der angiver vækstrater pr. indbygger i i-landene på 4,5-5,0 pct. pr. år i 1960’erne, faldende til godt én pct. årlig vækst de seneste 10 år.
For kloden som helhed angiver det økonomisk forskningscenter The Conference Board en BNP-vækst i 2014 på 3,2 pct. og en vækst i eurozonen på beskedne 0,9 pct.
Demografisk modvind
Der er to drivkræfter bag den hidtidige økonomiske vækst, siger McKinsey: Den globale befolkningsvækst – herunder den stigende andel af verdensbefolkningen, der arbejder i pengeøkonomien – samt væksten i produktivitet, det vil sige evnen til at presse mere værdi ud af en arbejdstime. De to faktorer har typisk bidraget med halvdelen hver til vækstraterne, men nu er verden ved at ’blive gammel’: Befolkningsvæksten aftager, og andelen af ældre uden for den produktive økonomi vokser.
»Den stærke demografiske medvind, der gav kraft til BNP-væksten, er standset og er i nogle lande ved at vende til en modvind (…) Befolkningsvæksten ventes at falde i alle lande i G19,« skriver McKinsey med henvisning til G20-gruppen af de vigtigste i- og u-lande, fraregnet EU som overnationalt medlem.
»Byrden ligger derfor på produktivitet som motor for langsigtet BNP-vækst,« fastslås det.
Og det rækker ikke blot at fastholde de aktuelle vækstrater for produktivitet:
»Selv hvis produktiviteten skulle vokse med samme (høje) årlige vækstrate på 1,8 pct. som gennem de seneste 50 år, ville BNP-vækstraten falde med 40 pct. over de kommende 50 – til mindre end under de seneste fem års genopretning efter krisen.«
Altså: Selv hvis det frem til 2064 lykkes at skabe lige så meget mere produktivitet pr. arbejdstime pr. år som i perioden siden 1964, så vil vækstraten for det globale BNP falde markant, nemlig til 2,1 pct. pr. år.
McKinsey skriver, at der derfor må ske en global produktivitetsvækst på 3,3 pct. pr. år for at opveje det faldende bidrag fra befolknings- og arbejdskraftvæksten. Det svarer til, at vækstraten for produktivitet skal øges med 80 pct. i forhold til den gennemsnitlige rate det seneste halve århundrede.
»Ekstremt udfordrende« og »uden fortilfælde i historien« kalder rapporten den nødvendige indsats. Og udfordringen bliver ikke mindre af, at nogle lande – rapporten nævner Storbritannien og Frankrig – er nødt til at præstere BNP-vækstrater, der ligger 50 pct. over de historiske, hvis de skal blive i stand til at nedbringe deres offentlige gæld som andel af BNP.
Aggressiv handling
Spørgsmålet er, om det overhovedet er realistisk at præstere en vedvarende årlig vækstrate for produktivitet, der er næsten dobbelt så høj som gennemsnittet siden 1960’erne?
Bag gennemsnitsværdien for perioden skjuler der sig faktisk et langvarigt og vedvarende fald i produktivitetsvæksten i i-landene – fra 3,2 pct. pr. år i tiåret 1964-74 til blot 0,8 pct. i tiåret 2004-14. Mange af de nye vækstøkonomier har omvendt haft stigende vækstrater for produktivitet over perioden, men kan fremover blive ramt af nogle af de samme modenhedstræk, som har dæmpet væksten i i-landene.
»Den dybe usikkerhed om mulighederne for langsigtet vækst gør det vanskeligt for beslutningstagerne i den offentlige og private sektor at forberede sig på fremtiden,« skriver McKinsey.
Konsulentvirksomhedens råd til beslutningstagerne om, hvordan produktiviteten må øges, er imidlertid klart:
»Aggressiv handling vil være nødvendig for at skærpe konkurrencen, udnytte teknologien, mobilisere arbejdskraften samt yderligere åbne og integrere verdensøkonomien.«
I rapporten anbefales område for område mulighederne for at skabe mere vækst end hidtil i produceret værdi pr. arbejdstime. Centralt står at skærpe den globale konkurrence ved at fjerne tilbageværende barrierer for grænseoverskridende handel, udenlandske investeringer, international service m.m., sådan som det p.t. tilstræbes med forhandlingerne om en transatlantisk frihandelsaftale, TTIP, mellem USA og EU og med en tilsvarende aftale henover Stillehavet, kaldet TPP.
Ved således bl.a. at integrere nye vækstlande mere i den globale økonomi vil deres »virksomheder skabe en bølge af nye konkurrenter,« anfører rapporten.
»De virksomhedsgiganter, der vil opstå de kommende år, vil blive centrale aktører i udformningen af den globale økonomi – de vil sønderrive og transformere dagens industrier med produktivitetsfremmende løsninger.«
Større storcentre
Detailhandlen er en betydelig sektor i de fleste landes økonomi, og også her er der behov for og plads til at øge produktiviteten, mener konsulentvirksomheden. I i-landene kan detailhandlens produktivitet således øges med 33 pct. inden 2025, mens den i u-lande kan fordobles. Vigtigst er ifølge McKinsey at gøre forretningerne større.
»Moderne formater er typisk mindst tre gange så produktive som små, traditionelle butikker,« oplyses det.
Online-salg øger i sig selv produktiviteten, men presser samtidig detailhandelsbutikker til at blive mere effektive. F.eks. vokser der i disse år såkaldte ’mørke varehuse’ frem, det vil sige højt automatiserede butikker, hvor kunden bestiller online og efterfølgende selv samler det bestilte op.
I mange lande hindres produktivitetsstigning »af regler, der begrænser globale detailkæders adgang, og af planlovgivning, der hindrer indenlandske detailhandelsaktører i at høste stordriftsfordele,« påpeger McKinsey. Det gælder f.eks. planloven i Danmark, der sætter grænser for store varehuse, men som bl.a. Venstre vil have ophævet for at bane vej for udenlandske ’hypermarkeder’ herhjemme.
»Regler, der tillader ekspansion af mere produktive, moderne supermarkeder og dagligvarebutikker øger produktiviteten, fordi større kæder kan udnytte stordriftsfordele i distribution, markedsføring og drift.«
Det globale landbrug er en sektor med basis for store produktivitetsstigninger, vurderer McKinsey.
Større landbrug
I mange u-lande er produktiviteten således meget lav, og der er meget at lære af i-lande ved bl.a. at skifte fra små til store bedrifter, udnytte kunstgødning og pesticider bedre, introducere gmo’er, øge brugen af maskiner, mindske spildet og øge foderudnyttelsen ved kødproduktion.
»Der er også stadig betydelige muligheder for at løfte produktiviteten i i-landenes landbrug,« påpeger rapporten og nævner øget mekanisering, højere udbytter, mindre spild og større produktioner.
På tværs af sektorer rummer en effektiv udnyttelse af big data store produktivitetspotentialer, fordi disse store puljer af data kan bane vej for bedre indsigt i kunders præferencer, mere effektiv organisering af arbejds- og produktionsprocesser, automatisering af beslutningsprocesser samt fremme af innovation.
Rapporten nævner i den forbindelse også potentialerne i den ny deleøkonomi, der kan bringe nye produktive aktører på banen – Airbnb og Uber angives som eksempler på nye virksomheder, der således forstår at skabe værdi via netværksplatforme og big data. Delevirksomheder giver samtidig traditionelle virksomheder konkurrence og presser dem til at øge produktiviteten.
»Vigtigere end alt andet: Virksomhederne er nødt til at være konkurrencedygtige i en verden, hvor produktivitet i stigende grad bliver det, der afgør succes eller fiasko,« påpeger McKinsey.
Brug for væksten?
Alt lagt sammen mener konsulentvirksomheden, at der er potentiale til at fordoble vækstraterne for den globale produktivitet over de kommende årtier.
»Vi har fundet, at der eksisterer tilstrækkelige muligheder til at løfte den årlige produktivitetsvækst til så meget som fire pct.,« skriver rapporten.
Men konsulentfirmaet erkender, at der er en række dilemmaer forbundet med en sådan kraftanstrengelse for at bringe væksten tilbage.
»Vi medgiver, at denne tilgang har begrænsninger, og at nogle af de store spørgsmål, der nu diskuteres aktivt, ikke behandles i detaljer i denne rapport,« skriver man. F.eks. spørgsmålet om ulighed.
»Hastig BNP-vækst har bidraget markant til at lukke indkomstforskellene mellem lande, men der synes at være voksende ulighed internt i lande. En OECD-rapport fra december 2014 fandt, at gabet mellem rige og fattige er det største i 30 år.«
Dette kan i sig selv gå ud over muligheden for at skabe vækst, mener McKinsey. For hvis størstedelen af produktivitetsvæksten kommer velstående personer til gode, som allerede har deres behov dækkede, så udløser det ikke det øgede forbrug, som skulle bringe produktionen og BNP-væksten op. Produktivitetsvækst uden omfordeling duer derfor ikke.
Produktivitetsvækst – f.eks. via automatisering – kan også koste arbejdspladser.
»Det kritiske spørgsmål, som optager mange økonomer, er, at teknologibaseret automatisering erstatter vellønnede middelklassejob med en hidtil uset hastighed og leder til højere arbejdsløshed samt skærper opsplitningen af arbejdsmarkedet mellem et faldende antal højkvalificerede job og mange servicejob med lav løn og få kvalifikationer.«
McKinsey finder dog ikke belæg i historiske data for, at højere produktivitet fører til et overordnet fald i beskæftigelse, tværtimod.
Til dette dilemma kommer spørgsmålet, hvor meget mere vækst der egentlig er ønskelig, især for mennesker i de velstående lande.
»Er svaret mindre vækst i indkomst og mere fri tid – eller ligefrem lykke,« spørger konsulentfirmaet, der selv mener, at væksten er nødvendig for at sikre fremgang i levestandard for en stor del af klodens befolkning.
Rapporten strejfer også spørgsmålet om vækst versus bæredygtighed, og her mener McKinsey, at bæredygtig vækst er mulig, og at produktivitetsstigninger via mere effektiv ressourceudnyttelse også kommer miljøet, klimaet og bæredygtigheden til gavn.
Rapporten fortæller, at hvis det ikke lykkes at næsten fordoble vækstraterne for produktivitet, og den globale BNP-vækstrate derfor bliver 40 pct. lavere end i de seneste 50 år, så er konsekvensen, at den globale økonomi ’kun’ bliver tredoblet i tiden frem til 2064.
Det er fa'me uhyggeligt, at der er nogen ved deres forstands fulde brug, der bruger tid på at lave den slags forslag til at ødelægge Jorden. De mangler fuldstændig kultur og har kun tal inde i hovedet. McKinsey er bare teknikere i en dræbermaskine. Der skal noget helt, helt andet til end deres forslag til at blive rigere.
Hvad skal vi i grunden med smagsdommere fra McKensey?
Det vil sikkert skabe øget arbejdsudbud hvis man fyrer McKensey!
Nu vender vi kajakken, og sætter bæredygtighed og lighed - før vækst!
Jeg rører ikke en finger for liberalismen, så ENKELT ER DET.
God dag der ude
Imod - eller måske med? - deres vilje har McKinsey tilsyneladende produceret en dystopi, hvis egentlige virkning ligger i afdækningen af det åbenlyst og totalt urealistiske i rapportens anbefalinger. Den kan kun læses som et 'tongue-in-cheek' vink med en vognstang: der skal helt, helt andre boller på suppen, hvis vi skal føre det globale Titanic flydende ind i bæredygtige farvande. Økonomer, politikere, propagandister m.fl., som kunne tænkes at tage den alvorligt, burde udsættes for latterliggørelse på torvet, subsidiært henvises til psykiatrisk behandling .
Det har konsulentfirmaet sikkert ret i alt sammen.
Så det skal vi altså ikke.... :-)
"Rapporten strejfer også spørgsmålet om vækst versus bæredygtighed, og her mener McKinsey, at bæredygtig vækst er mulig," !!
Lad lige den stå et øjeblik !
STREJFER !!!
Hele rapporten kan bedst betegnes som liberalistisk vanvid af værste skuffe.
Det vil hverken være islamismen, terrorismen eller krigsgale nationalister der vil gøre kål på jordens befolkning.
Nej det er de liberalistiske vækstfortalere med den nødvendige politik der er de farligste for menneskehedens beståen.
Den fiktive kapital som markedet kræver forrentet er 10 gange større end verdens samlede produktion af fysiske nødvendigheder og totalt unødvendige luksusartikler med begrænset holdbarhed for at øge omsætningen.
Det der er behov for er at erkende at vi lever på en klode med begrænsede ressourcer.
Derfor er det vigtigste at begrænse væksten af forbrugende individer og nå en levestandard der er godt for menneskets sundhed uafhængig af rentabilitet og unødvendig vækst.
Mere livskvalitet med reduceret ressourceforbrug er det nødvendige.
BNP er et vanvittigt mål for hvad som helst !
Både forøget forurening og bekæmplese af denne tæller med i BNP.
Nogle raske ressourcekrævende krige bidrager også til BNP.
Ødelæggelse af infrastruktur og boliger med jævne mellemrum, bare ikke hos os selv, er også godt for BNP i genopbygningsperioden.
Hvem er McKinsey folkene opdraget af og hvad er deres menneskesyn ?
Rapporten er bedst tjent med aldrig at blive brugt, menså har udformningen af den da tjent et bidrag til BNP.
Wow.. det var ligesom at læse scifi-litteratur af den dommedagsforkyndende slags.
Gad vide om McKinseys ansatte, altså menneskene, virkelig har lyst til at leve i McKinseys vækst-dystropia?
Nu har jeg læst denne artikel og er lissom de andre kommentatorer slået af dyb forundring - hvis ikke det grænser til rædsel. Her har vi et af verdens største konsulentfirmaer, hvis samlede hjernekraft - som de selv påstår hører til i den absolutte elite - står bag denne såkaldte analyse. Det er intet mindre end rædselsvækkende, at det eneste bud, de har, er, at vi skal have MERE af samme slags. Mere af samme slags? Mere klimanedbrud! Mere ødelæggelse af havene! Mere udfiskning af de sidste fisk! Mere ødelæggelse af jordens frugtbare grolag! Mere bilkørsel! Mere udpining af uerstattelige ressourcer! Flere kemikalier i natur og mad! Flere folk! Mere vækst! Mere, mere, mere! Det er totalt ubegavet, spild af penge, spild af hjernekraft, spild af ord, spild i retning af en indflydelse (som påvirker de politikere, vi - eller nogen - har valgt), der giver en forkert retning, hvis vi skal løse de bæredygtighedsproblemer, vi står midt i. Den er ganske enkelt skandaløst, at de ikke i stedet har brugt deres selvbenævnte formidable hjernekraft til at beskrive de sande tilstande på den klode, vi i fællesskab lever på - og selvfølgelig det kompleks af handlinger, der må følge en sådan analyse. Er de overhovedet ikke i tvivl om, at artens eksistens er i spil?
Økonomerne i Mckinsey skal indregne trends som den enorme genbrugsbølge der har ramt de ellers så forbrugsglade vesterlændinge, der nu sætter pris på det de selv har produceret eller byttet sig til frem for masseproduktionens affald. Eneste gangbare løsning er mere lighed flere skatter og efterfølgende fordeling af værdier på flere hænder. Frem for alt bør verden ikke følge det danske eksempel hvor politikere der blundt følger McKinsey med reformer har lagt tunge skatter på syge og arbejdsløse og deres samlevere og dermed skabt mere ulighed, færre forbrugere flere fattige der er tvunget til at leve på velfærdens losseplads. På denne enorme losseplads mødes for første gang de frivilligt og tvungne fattige og et helt nyt fællesskab tager form
Naomi Klein fortæller om klimabenægterne i USA fra det yderste højre og konkluderer: "De er simpelthen ondskabsfulde".
Lise Lotte Rahbek:
"Gad vide om McKinseys ansatte, altså menneskene, virkelig har lyst til at leve i McKinseys vækst-dystropia?"
Lise Lotte, er du sikker på, at de har rigtige mennesker ansat hos McKinsey?
Leif Koldkjær
Ikke rigtig. De må nødvendigvis være aliens. :)
Jerg må tilstå, at jeg simpelthen ikke forstår Mckinsey !
(Lis'som alle andre af reaktionerne i denne tråd formodentlig).
Denne her rapport må jo være udarbejdet af, jeg ved ikke hvor mange mennesker.
Hvordan er det muligt, at så mange mennesker er enten komplet ignorante og/eller rendyrket onde.
Ja - Igen - Jeg forstår det simpelthen ikke.
Jeg har jo godt nok læst en del om følelsesmæssig manipulering, indoktrinering og propaganda af mennesker.
(I daglig tale kaldet reklame, PR, markedsføring, etc.).
Og hvordan det startede med fx. E.Bernays ca. under 1'ste verdenskrig i USA. Bernays havde i forlængelse af fx. Freuds arbejde fundet ud af - at menneskers holdninger ikke præges af logiske og empiriske fakta eller 'sandheder' - men meget mere af irrationelle følelser. Bernays havde dernæst fået til opgave at overbevise befolkningen om, at USA skulle ind i WW1 - selvom Wilson havde vundet president-emebedet på netop at sige, at det skulle man ikke.
For meget mere om dette læs fx. N. Chomsky el. C. Hedges.
Der er åbenbart sket det, at menneskeheden fuldstændig har forladt koncepter såsom; sandhed, moral, retfærdighed, lighed, 'kritisk tænkning', empiri, fakta, logik, etc.
se fx. også følgende hjemmeside:
http://www.culturalcognition.net/kahan/
For meget mere om 'cognitive bias', 'cultural cognition, 'cognitive dissonance', etc.
Jeg må tilstå, at jeg har meget svært ved at se positivt på situationen, når det er åbenlyst hvor succesfuldt, det ovenstående koncept har været - og hvor mange mennesker der formodentlig vil sige; "ieehh altså - sikke en klog rapport fra Mckinsey".
Måske er det lidt ligesom med dagpenge, vi skal over i det absurde før problemerne tages alvorligt - og så bliver de det sandsynligvis ikke engang alligevel. Sådan er det mange gange, når udgangspunktet er forkert. I begge tilfælde er det løgnen, om at produktion for enhver pris er alt tings løsning, der står i vejen.
Rapporter er noget konsulentfirmaer som McKInsey skriver hele tiden.
Når der ikke lige er en kunde der vil betale for en rapport, så skriver de et eller andet og sender det til pressen - og denne type fremtidsanalyser er de præcis lige så gode til som alle andre. De fleste fornuftige benævner dog den slags tanker som dagdrømme eller gætterier.
Produktivitetsforøgelser skal man nu ikke hverken kimse eller McKinse af. Vi glæder os vel alle sammen til den førerløse bil (der måske fjerne tusindvis af tons af stålaffald fra vores bykerner), robotstøvsugeren der virker, og ruder der ikke skal pudses?
Store supermarkeder er vidst noget, der er lidt gammeldags. Dansk Supermarked sagde forleden at hvis de fik frie hænder ville de nok bygge 4-5 Bilkaer i Danmark - det gør ingen sommer. Mon ikke nethandelen fremover vil håndtere vores storindkøb, medens vi slentrer ned i den lokale delikatessebutik og køber 4 dueæg der er lagt i økologisk hø på en skråning hvor Dala Lama har taget en middagslur?
Brøndum
Hm. Selvom flere skulle få lyst til at købe dagligvarer på internettet, så skal disse varer jo stadig bringes ud til kunden.. forestiller du dig så, at det skulle foregå via førerløse kassebiler?
Det betyder jo en forøgelse af trafikken, førerløs eller ej.
Det lyder ikke særlig hensigtsmæssigt.
@Lise Lotte Rahbek
Har du reget på den trafikforøgelse? Det synes jeg er besværet værd, og hvis du synes det bliver indviklet så lad som om du er en potential kunde, og få lidt hjælpe fra McKInsey - den slags er de nemlig rigtig dygtige til.
Reflektorskjold slået til, Brøndum? ;-)
De tider er forbi hvor progressivitet i politik var en tredjeverdenlig Skaløe-samba med een det er lidt synd for er sort i huden - og militans til forsvar for teokratisk selvstyre til missionske :
Næh :
CHECK : Ryanair i Kbh ? (Det ser ud til de smutter af sig selv i lyset af forventelig udvikling - nu havde jeg ellers lige købt godt ind af popcorn... :-)
CHECK : Er danske udlandsdanskere der spekulerer mod kronen landsforrædere, eller prøver de bare at komme ind i kampen og sælge 'sig selv' (og alle andre ) og tjene til håndører til vægtafgiften - og vægtafgiftningen i fitnesscentret ?
CHECK : Man 'giver' ikke noget til nogen eller verden eller børn eller noget ved at få børn ? Man belaster, forgifter og forpester ? Væsentligst er endda den kære tredje verden problemet her.
'Venstrefløjen' i egen opfattelse skal nok have en fremtid - også udover liberalt salgbare sager som racelære og perifere seksualiteter.
Hvis i elsker jeres børn, ønsker deres liv, skal blive godt, at de skal få børn, der kan sikre, dine børn en tryk alderdom.
Så lad kreditkortet blive i lommen.
IPCC 'prøver' at forklare politikkere og økonomer mf.
"80% af verdens kendte, også de danske olie, gas og kul reserver, skal blive i jorden, for ikke klimaet skal tage, en dramatisk drejning mod kraftigere katastrofer.
Denne artikel er terror, beskrevet af terroristerne der mener hvad de skriver!
ang. mennesker ansat hos McKinseys. Så kender jeg til et par firmaer der har særdeles gældsplagede mennesker til at side med henholdsvis moms regnskaber og HR.
Var der ikke en der sagde noget om, at får man folk til at sætte sig i gæld er der ikke grænser for hvad man kan få dem til at lave af arbejde?
Er det vi står i her i Danmark ikke, at vi har en befolkning der blev fristet over evne til en forbrugs fest for egne og lånte penge. Og nu presses med ynkelige arbejdsløsheds forhold, der får ærlige mennesker til at går mere og mere på kompromis.
Danmark er kendt for en arbejdsstyrke der arbejder med hovedet på skuldrene, og ikke under armen.
Med de ting der er sket de seneste 10 - 15 år, såsom diverse reformer og ikke kun reformen der, nu sikrede at uddannelses stemmet opfyldte erhvervslivets behov, vil kommende generationer få et andet omdømme, og mindre flatterende.
Dette land bygger på den frie konkurrence. Seneste års politik har omgået den frie konkurence. Vil du støtte folk der lovligt, (jeg kalder det "tilladt"), unddrager sig skat, er der ikke dit valg. Dine skattekroner kanaliseres viderer.
Jeg synes kommentarerne misforstår det hele! -Det her er jo præcis den opskrift, alle "vores politikkere" har tænkt sig at fornøje os med de kommende 50 år!
McKinsey skal sendes i eksil!
Tvunget eksil!
Tal er taknemmelige...
Den slags rapporter skriver man i håb om at nogen vil ansætte en, til at understøtte en bestemt politik - eller som tak for en tidligere ansættelse.., og håb om snarlig kontraktfornyelse.
Primitivt men effektivt.
"Nu må alle snærende bånd løsnes, hvis der skal være nogen chance for at genskabe de vækstrater, verden har været vant til gennem det sidste halve århundrede." Vejen til blindgyden.
Det er så hårene rejser sig - man har svært ved at tro sådanne radikaliserede miljøer findes.
De er iøvrigt helt inde i vores regerings maskinrum.
http://www.information.dk/520495
"McKinsey finder dog ikke belæg i HISTORISKE DATA for, at højere produktivitet fører til et overordnet fald i beskæftigelse, tværtimod"
Denne bemærkning viser at McKinsey-folkene slet ikke har fulgt med i nutidens diskussion blandt økonomer om "The Luddite Fallacy" (at ny teknologi skaber arbejdsløshed). "Ludditerne" tog stort set fejl i 150 år (saddelmageren blev ikke arbejdsløs, men hans søn blev automekaniker), men der er gode grunde til at tro at dette billede er ved at vende. Dette skyldes bl.a. den hastighed, hvormed arbejdskraftbesparende teknologi indføres, og at denne nye teknologi i sig selv kun skaber få og uddannelseskrævende jobs. For en 45-årig arbejdsløs ufaglært arbejder giver dette ikke meget håb (han bliver ikke systemprogrammør). Der er en voksende fornemmelse blandt mange økonomer om at vi måske står ved en skillevej, og ikke kan bruge historiske argumenter længere.
Ja det er jo lige til at få ondt i maven af.
To af de helt store udfordringer menneskeheden står overfor er overvægt og overbelastning af miljøet. Det lyder godt nok en smule kontraintuitivt at vækst skulle være løsningen på overforbrug. Tværtimod skyldes noget af alt den elendighed vi oplever, at der foregår en overproduktion af varer som vi dybest set helst ville være foruden. Når vi eksempelvis i Danmark har et enormt madspild, kunne man jo overveje om vi ikke med fordel kunne producere mindre, men bedre fødevarer, og så undlade at smide halvdelen ud. De udmærkede folk hos McKinsey nævner selv at man skal arbejde bedre med gødning, pesticider og andet godt fra havet, men jeg hilse og sige at postevand der smager af klor ikke nødvendigvis gør noget godt for ens livskvalitet. Man kan derimod få lov til at bruge en uhyggelig mængde ressourcer på at få fragtet ordenlig vand på flaske.
Derudover er det gået hen over mit hoved hvordan faldende befolkningsvækst skulle være et problem i forhold til væksten. Hvis den materielle vækst er nogenlunde proportional med befolkningsvæksten kan det vel være hip som hap.
Afslutningsvis er jeg i øvrigt overbevist om at langt de fleste danskere der tilhører middelklassen og derover sagtens kunne kombinere minus vækst med en højere livskvalitet. Det glimrende eksempel er jo min egen mor, der gerne bruger 15 minutter i bil, til og fra et motionscenter. Hun bor ellers lige ud til Øresund, så man kan jo godt spekulere lidt over hvorfor det er bedre at bruge 30 minutter i bil, for at stå og svede på et løbebånd i fitnessdk, frem for at løbe en tur ved stranden, selv om det strengt taget er bedre for væksten at bruge benzin til bilen og strøm til løbebåndet.
Mc Kinsey har HUL I HOVEDET.
Læs lige det her, og så spørg dig selv, om den verden der i artiklen skitseres, er en verden du har lyst til at leve i? Eller om du ønsker dine børn skal vokse op og opleve den her beskrevne dystopi som 'det nye normale'?.
Hvis ikke, så er det ved at være på tide at få hovedet ud af røven, for nu at sige det lidt latrinært. De her skitserede problemer er virkelige nok, og de løsninger som Mckinsey foreslår, VIL blive virkeliggjorte, hvis ikke ganske almindelige mennesker, som du og jeg, indser, at det ikke længere er 'godt nok' at leve som vores forældre har lært os, at man lever, en livsførsel som hørte industrisamfundet til, og som ikke længere er bæredygtig.
Det er ikke længere 'godt nok' at arbejde 37+ timer om ugen, investere i en ejerbolig, og så spare sammen til en komfortabel pensionist-tilværelse, altimens man opfører sig 'sømmeligt' og 'betaler enhver sit'. Den tid er forbi. Den tid er forbi, hvor 'arbejdet' kan være det altdominerende omdrejningspunkt i tilværelsen. Det er ikke længere 'godt nok' at lave uanset hvad, blot det giver en god løn, og dermed giver en status som 'god', ydende samfundsborger. Det er ikke længere godt nok!
Det er på tide at vågne op, venner. Det er på tide at indse, at konsulentfirmaer som Mckinsey taler systemets sag, ikke menneskenes sag. Det er på tide at indse, at vores politikere i vid udstrækning lytter til systemtænkere som Mckinsey. Det er på tide at indse, at det er NU, der skal handles, hvis ikke systemtænkningen skal triumfere i en fuldbyrdelse af den igangværende systemiske dehumanisering af vores kultur.
Selvtilfredshed er en dejlig ting. Det er også dejligt trygt at erklære sin magtesløshed som 'blot et enkelt individ' og 'hvad kan jeg alene dog gøre?' Men det er ikke længere godt nok!
Alternativet til øget produktivitet er solidaritet og fællesskab! Alternativet til arbejde og karriere er kreativitet.
OPRØR NU!
Sæt i værk!
Tak for jeres reaktioner her på kommentarsporet, - det reddede min lørdag efter læsning af dén artikel :-)
Jeg læste det lige igen. Det er en fuldkommen absurd udmelding. Med mindre man tilhører det segment af verdens mest velhavende mennesker, der lever af vækst. Ikke sådan at forstå, at man bidrager til væksten - man har snablen nede og skummer en del af den konstante værditilvækst. Segmentet er ret let at definere: Det er bl.a. Corydons gode venner i konsulentbranchen og store dele af den finansielle sektor, hvis eksistens er betinget af konstant vækst. De ville ikke kunne overleve uden, for de producerer intet af reel fysisk værdi.
De ville ikke kunne overleve uden, for de producerer intet af reel fysisk værdi. -
Det er da noget af en underdrivelse! De producerer faktisk noget der er meget vigtigere end noget fysisk kunne være: meninger. De konstruerer dem og sælger dem til højstbydende. Og ikke kun meninger, men også strategier og taktikker for at implementere disse med opskrifter for hvordan man kan hjernevaske og manipulere folk til at tro at disse meninger er deres egne. Det er derfor de har alverdens politikere som stamkunder.
Og folket, det er bl.a. os her, alle os der læser denne avis.
Det eneste de producerer er dårlige vi
Efter jeg langsomt er ved at komme mig over denne tilsyneladende meget oprigtige fabulering, kan jeg kun komme til den konklusion, at (for)målet med hele foranstaltningen, nemlig at '... der skal være nogen chance for at genskabe de vækstrater, verden har været vant til gennem det sidste halve århundrede.' simpelthen skal forkastes. Omgående.
'Samfundsskadelig aktivitet, ved uønsket vækst'
Produktivitetskommissionen vil tillade gigantiske supermarkedet, efter forbillede af Walmart i USA dette for, at forøge produktivitet i handelserhvervet, meget tyder på en kommende liberal regering, vil gennemføre dette, dette er ultra konservativ liberalisering 'McKinsey style', der vil ødelægge sammenhængskraften i store dele af samfundet vi har i dag.
Udover den kynisme der udvises, fra denne af produktivitetskommissionen anbefalede udvikling, er det kendte formål med produktivitetskommissionens arbejde, der i denne tråd belyses, så vidunderligt klart vækst 'JA', men 'ikke' en udvikling der er i befolkningens interesse, hvilket er den vigtigste konklusion, der også kan drages af kommisionenens arbejde.
'Samfundsskadelig aktivitet, ved uønsket vækst'
Prøv at læse side 4/5, men gerne det hele, af Produktivitetskommissionen- Historien om en fejltagelse. Af Christen Sørensen Fhv. overvismand.
Link: https://drive.google.com/file/d/0B58Ucvh1Xl_3UC12QUhzSGVabnc/preview?pli=1
Mig bekendt er opførelsen af gigantiske supermarkeder foreløbigt virkelig blevet forkastet af regeringen.
Her til skræk og advarsel lidt foto-dokumentation af forfaldne konsum-templer i USA:
http://architecturalafterlife.com/2014/04/03/the-very-loud-silence-of-an...
http://www.fastcoexist.com/3042263/surreal-photos-of-abandoned-snow-fill...
Desuden vil jeg gerne anbefale at læse George Packer's bog 'The Unwinding' hvor læseren bliver bekendtgjort med alle 'velsignelser', som Wall Mart har medbragt. Her en recension af bogen:
http://www.nytimes.com/2013/06/09/books/review/the-unwinding-by-george-p...
At analysere sig ud af vækst-/finans-/bankkrisen giver mig tics! I min optik: Vi har I lande og U lande, groft sagt. De 2 økonomier kan kun "støtte" hinanden, hvis vi får hævet Udviklingsøkonomierne velfærd, får indført demokrati, hvor dette ikke findes. Får Menneskerettighederne respekteret!
Vi lever i overflod i I landene og burde fuldt ud støtte befolkninger der ikke har gode forhold.
BNP og vækst, javel men ikke for enhver pris. Bærerdygtighed bør huskes. Miljøet og klimaet skal tilgodeses før noget andet. Vækst for kun vækstens skyld er lig med undergang. Som Greenpeace siger: VI HAR KUN EN KLODE, IKKE 2 ELLER 3.
Skræmmende løsning...!
Bæredygtighed? Absolut, nej...!
Så længe de danske forbrugere hellere vil give 4 kroner for en udenlandsk produceret agurk i stedet for en DANSK agurk til 7 kroner... så skal jorden nok blive ødelagt.
De tager for givet at verden ønsker og har brug for "de vækstrater vi har været vant til de sidste halvtreds år"... hæh.
McKinsey har forstået livets lov.
Uden ubegrænset vækst vil vi uddø.
http://retrieverman.files.wordpress.com/2010/12/schelch1.jpg?w=500&h=375
Overbefolkning og den afledte forurening er menneskehedens største udfordringer efter naturkatastrofer som vulkanisme og meteornedslag. Overbefolkning kan vi gøre noget ved, men vil vi? Vi lever bekvemt i oliealderen, og vores velfærdsstat finansieres jo netop af det forurenende overforbrug og vækst.....
Jeg har ikke noget udestående med McKinsey, MEN hvis det her er retningsgivende
for deres kreativitet og visdom, så er jeg noget skuffet. Hovedparten af de
beskrevne "trends" er belyst for 10-15 år siden af kompetente organer indenfor
f.eks. FN-systemet.
Det her minder mig om en dårlig lavet bouillabaisse, som man har glemt på komfuret!
Jeg vil fraråde at man sender McKinsey i eksil. De vil blot konspirere med stærke udenlandske kræfter og vende tilbage for atter at kræve hvad de mener er deres.
Der er en grund til, at det var nødvendigt at lade guillotinen køre i revolutionens Frankrig.
Og så tænker jeg straks på det demokratiske udskud, som har hyret McKinsey og bestemmer alt i dette land, selvom de kun er godt 37 000 personer: http://www.information.dk/524388
McKinseys vækst rapporter = Hvordan kan verdens rigeste magt elite bevare magten over masserne uden et oprør, som sætter den rige magt elite overstyr.
Det er jo tværtimod de lande med faldende eller stagnerende befolkningstal, der er de mest velhavende. Det er fantastisk godt nyt, at "verdens befolkning bliver ældet". Men passer det f.eks. på Afrika?