Læsetid: 6 min.

At mødes eller ikke mødes med Dalai Lama

Det er primært for at sikre Danmarks arbejde med menneskerettigheder i Kina, at regeringen ikke vil mødes med Dalai Lama, når han i næste uge besøger København, siger udenrigsminister Martin Lidegaard. Men argumentationen holder ikke, lyder det fra kritikere, som mistænker regeringen for at være styret af økonomiske hensyn
Dalai Lama blev modtaget af den amerikanske præsident, Barack Obama, men kommer ikke til at møde repræsentanter for den danske regering, når han besøger København i næste uge.

Kevin Lamarque

7. februar 2015

Det vil skade Danmarks arbejde med menneskerettigheder i Kina, hvis den danske regering mødes med Dalai Lama. Sådan lyder udenrigsminister Martin Lidegaards (R) primære begrundelse for, at regeringen ikke har inviteret Tibets åndelige leder på kaffe, når han onsdag og torsdag i næste uge gæster København.

»Vi er overbevist om, at vi bedst fremmer danske interesser som menneskerettigheder og demokrati ved at indgå en kritisk dialog med Kina i stedet for at stå uden for Kina og råbe med en megafon ind over landet,« siger Martin Lidegaard.

Samme melding lød fra hans partifælle Zenia Stampe på DR2’s Deadline i lørdags. Hun sagde, at et møde med Dalai Lama i sidste ende blot er en »symbolsk handling«, som er lig med at gøre »kineserne og menneskerettighederne en bjørnetjeneste«, ligesom hun argumenterede for, at det danske Institut for Menneskerettigheder har spillet en afgørende rolle for arbejdet med menneskerettigheder i Kina – og at det ville man risikere at kompromittere ved at mødes med Dalai Lama.

Den bekymring deler de umiddelbart ikke på Institut for Menneskerettigheder. Tværtimod fortæller Bjarne Andreasen, der er leder af instituttets Kina-program, at de ikke oplevede, at det påvirkede deres arbejde, da tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2009 mødtes med Dalai Lama.

»Vi registrerede ikke nogen effekt i 2009. Dengang havde det ikke nogen direkte konsekvens for vores arbejde,« siger Bjarne Andreasen og tilføjer, at han ikke kan sige, at det nødvendigvis betyder, at det ikke kunne få konsekvenser i dag.

Instituttets erfaringer ændrer dog ikke ved regeringens syn på sagen. Udenrigsminister Martin Lidegaard henviser til Norge, som ved flere lejligheder er raget uklar med Kina på grund af sin mere direkte kritik.

»I Norge fik en kinesisk dissident Nobels fredspris, og siden har Norges politiske og økonomiske samkvem med Kina været meget begrænset. Det er en høj pris at betale for at sende ét signal én gang. Jeg tror, at vi påvirker Kina bedre ved at være i et strategisk samarbejde, og jeg tror, at der er en betydelig risiko for, at vi ikke kunne have det strategiske samarbejde, når jeg kigger på erfaringerne fra Norge,« siger Martin Lidegaard.

Urimelig sammenligning

Ifølge Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, giver det ikke mening at sammenligne Danmark med Norge. Han mener, at det er en helt anden situation.

»Det, Lidegaard siger, er, at hvis vi styrker menneskerettighedsforkæmpere, så svækkes menneskerettighederne. Hvis udenrigsministeren argumenterer på den måde, så har det jo ikke noget med menneskerettigheder at gøre. Selvfølgelig har det styrket menneskerettighedsaktivister og dermed menneskerettighedsarbejdet, at man gav Nobels fredspris til Liu Xiaobo. Det er en meget vigtig moralsk opbakning til ham. Det har haft nogle konsekvenser for Norges økonomi, men jeg forstår ikke, hvordan det har svækket menneskerettighederne,« siger Jacob Mchangama.

Han køber derfor ikke regeringens forklaring om, at det ville skade Danmarks menneskerettighedsarbejde i Kina at mødes med Dalai Lama.

»Det er en absurd udlægning. Skadede det så også menneskerettigheder, når dissidenter under Den Kolde Krig blev mødt af vestlige ledere? Selvfølgelig gjorde det ikke det. Det er jo noget af det, som alle dissidenter vil sige styrker dem,« siger Jacob Mchangama.

Den pointe bakkes op af kinesiske menneskerettighedsaktivister, der også retter en hård kritik mod den danske regering. En af dem er Tsering Woeser, der er tibetansk forfatter bosiddende i Beijing og en af de mest prominente fortalere for tibetanernes rettigheder i Kina. Han er ikke i tvivl om, at det er af økonomiske hensyn, den danske regering ikke vil mødes med Dalai Lama.

»Men vi ser også mange andre regeringsledere, som ikke tør. Det vil de formodentlig ikke af hensyn til egne interesser, da de ser det som det mest givtige at udvise velvilje over for den kinesiske regering,« siger Tsering Woeser.

Maya Wang, Kina-researcher ved menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, mener også, at den danske regerings retorik har mere at gøre med handelsinteresser end menneskerettigheder.

»Mange regeringer har argumenteret for, at ’det stille diplomati’ formentlig er bedre end at konfrontere den kinesiske regering åbent. Men der er ikke bevis for, at dette alene – og specielt ikke når der er tale om lukkede møder om menneskerettigheder én gang om året – kan have en positiv indvirkning på menneskerettighedssituationen i Kina.«

Hun mener, at den stadig mere udbredte brug af dette argument mere hænger sammen med den kinesiske regerings økonomiske magt og øgede interesse i at få udenlandske virksomheder til at investere i Kina, ligesom hun peger på, at det er en misforståelse at tro, at det ikke ændrer noget i forhold til menneskerettighedssituationen, når udenlandske regeringer kritiserer Kina åbent.

»Det er vigtigt at huske, at den kinesiske regering ikke er immun over for internationalt pres. Faktisk er regeringen meget følsom over for udefrakommende kritik. Da regeringen afskaffede systemet med genopdragelseslejre, henviste den officielle kinesiske presse til overtrædelser af internationale menneskerettigheder som årsag til handlingen,« siger Maya Wang.

Den danske indsats?

En vigtig pointe fra den danske regerings side har været, at Danmark spiller en afgørende rolle i forhold til at forbedre menneskerettighederne i Kina. Det er blandt andet med henvisning til den påståede risiko for, at dette arbejde skal blive bremset, at man ikke vil mødes med Dalai Lama. I Deadline i lørdags hævdede Zenia Stampe, at Danmark via Institut for Menneskerettigheders projekter i Kina siden 1999 har »skubbet Kina på menneskerettighedsområdet«, og hun beskrev den danske indsats som »imponerende«. Samtidig sagde hun, at Kina inden for de seneste fem år er kommet tættere på demokrati, og at kineserne er sikret bedre menneskerettigheder.

»Det går langsomt, men i den rigtige retning,« lød det fra den radikale udenrigsordfører, der blandt andet pegede på forbedringer i forhold til tortur og retssikkerhed, og at arbejdslejrene er blevet afskaffet, og at antallet af henrettelser er blevet halveret på 10 år.

Men ifølge Jacob Mchangama er det et »skønmaleri« at tale om, at det generelt går bedre med menneskerettighederne i Kina.

»Det er en helt klar overdrivelse. Langt de fleste menneskerettighedsaktivister og advokater taler om, at det faktisk er blevet langt værre under den nuværende præsident. Arbejdslejrene hedder for eksempel bare ikke arbejdslejre længere,« siger han.

Maya Wang er enig i, at den generelle situation er blevet forværret under præsident Xi Jinpings styre.

»Inden for de seneste to år har regeringen iværksat en omfattende stramning på mange fronter, og der er sket et markant skifte mod en hardline tilgang til afvigende holdninger og kritik,« siger Maya Wang og påpeger, at selv om regeringen måske nok har taget initiativ til forbedringer, så har disse initiativer haft en begrænset effekt.

Hun er også skeptisk i forhold til påstanden om, at Danmark har spillet en afgørende rolle i forhold til konkrete forbedringer på menneskerettighedsområdet. Det samme er Jacob Mchangama.

»Jeg vil da gerne se noget dokumentation for, at Danmark skal have spillet en afgørende rolle. Det er store ord. Det synes jeg, man skylder at fremlægge lidt sandsynliggørelse af,« siger han.

Spørger man Institut for Menneskerettigheder om effekten af deres arbejde, lyder det:

»I sidste ende er det svært at sige, hvad resultatet af vores arbejde konkret er, fordi det er foregået med kinesiske partnere, som vi støtter. I virkeligheden er det jo i højere grad deres resultat,« siger Bjarne Andreasen.

»Særligt på reformen af strafferetsplejeloven kan vi se, at der på nogle områder er påfaldende lighed mellem det, som vi og vores partnere har anbefalet, og det, der står i den endelige lov. I sådanne situationer er det sandsynligt, at det er vores anbefalinger, der kommer til udtryk. Sådan er det dog i mindre grad i forhold til dødsstrafreformerne og arbejdslejrene.«

Kritikken af, at Zenia Stampe skulle have overdrevet betydningen af Danmarks arbejde i Kina i sin argumentation for ikke at møde Dalai Lama, rykker ikke ved hendes syn på sagen.

»Jeg er fuldstændig overbevist om, at vores arbejde har indflydelse. Men det er jo rigtigt, at det er svært at spore tilbage. Og det er nok heller ikke hensigtsmæssigt, fordi ’det stille diplomati’ jo også handler om at give kineserne æren, i stedet for at vi tager ejerskab for fremskridtene,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Carsten Søndergaard
  • Hugo Barlach
  • Anders Vang Nielsen
Ervin Lazar, Carsten Søndergaard, Hugo Barlach og Anders Vang Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Både Martin Lidegaard og Zenia Stampe er hyklere.

Det er forbandet, at skulle skamme sig over sit eget land.

Preben Haagensen, Carsten Mortensen, Britt Kristensen, Lars Riber , Ib Heinisch, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Tue Romanow, Jens Illum, Henrik Christensen, Anne Eriksen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar

Oven i det allerede nævnte, så havde vi faktisk også en mistanke om, at regeringen kun tænker i økonomi...
Vi har ikke et folketing der på nogen måde er bevidst om egen betydning - eller mangel på samme.

Carsten Mortensen, Peter Ole Kvint, Britt Kristensen, Rasmus Kongshøj og Jens Illum anbefalede denne kommentar

Kom vist til at bruge det "forbudte ord" VI, undskyld...
Det er bare ikke til at holde ud med al den papegøjesnak hver dag.

Carsten Mortensen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg finder mest selve formodningen om, at det skulle have nogen positiv indflydelse på menneskerettigheder i Tibet at mødes med Dalai Lamaen, besynderlig. Hvorfor og hvordan er en tidligere teokratisk feudal hersker overhovedet blevet en fortaler for menneskerettigheder? Da han mistede sit kongerige og "rebrandede" sig selv?

Hvis man som politiker for hvilket som helst land har en interesse i at fremme menneskerettigheder for tibetanerne, ville det for det første være en fordel at mødes med faktiske tibetanere, der bor i Tibet og ikke en eksileret præstekonge, der har boet et halvt århundrede i Indien. For det andet, ville det rent socialt også være på sin plads at møde tibetanere, der ved hvad det vil sige at leve som almindelige tibetanere.

Hasse Poulsen, Peter Ole Kvint, Bo Carlsen og Arne Hornborg anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Jeg ville have været uenig med Lidegaard, hvis han havde sagt "Danmarks økonomiske hensyn går forud for hensynet til menneskerettigheder", men jeg ville have haft respekt for ham og debatten kunne have været konstruktiv. Nu er det hele tåget til med alibi-pesudo-forklaringer alle ved er usande. Er vi simpelthen der, hvor det er nødvendigt at politik skal være to-tunge-tale, således at analytikere kan udlægge teksten, som så forfægtes af politikerene når journalister spørger ind til det. På den måde får vi aldrig debatteret forvaltningen af balancen mellem økonomi og menneskerettigheder, det hele bliver spin og analyse. Jeg tror fast på, at en ærlig politiker vil vække interesse og sympati i befolkningen, for vi mennesker kan tydelig fornemme forskellen på ærlighed og uærlighed i forhold til den person, der på skærmen og live siger dette eller hint.

Preben Haagensen, Carsten Mortensen, Pedram Aktari, Britt Kristensen, Rasmus Kongshøj, morten rosendahl larsen, Olav Bo Hessellund og Peter Poulsen anbefalede denne kommentar

@Bjørn
Du kan bruge alle de hjemmestrikkede betegnelser du vil - virkeligheden ændre sig ikke...
Det ville da være fint om man kunne finde andre mennesker som repræsentere Tibet eller i det mindste større befolkningsgrupper. Men mig bekendt er Dalai Lama den eneste som kan udfylde denne rolle på nuværende tidspunkt.

Preben Haagensen, Carsten Søndergaard, Rasmus Kongshøj, Helge Rasmussen og Jan Mogensen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

@ Bjørn: Jeg har indtryk af, at Dalai Lama for både tibetanerne og millioner af andre verdensborgere repræsenterer en anden side af mennesket end den vi ellers ser på de bonede gulve, hvor penge-, militær-, og statsmagt er hvad der tæller. Den spirituelle tradition han som munk er opvokset i kan minde os om hvad vi også er, udover forbrugere. Det er almindeligt anderkendt at den tibetanske buddhisme er noget af det ypperligste mennesket har præsteret indenfor systematisk udforskning af sindet, og deres erfaringer har i 1900-tallet spredt sig til især vesten. Erfaringer, der ikke stræber mod økonomisk vækst, kolonial tankegang eller individuel isolering, men mod en erkendende og kærlighedsfyldt udvikling personligt og socialt.

Preben Haagensen, Carsten Søndergaard, Viggo Okholm, Sven Dall og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det er i øvrigt vigtigt at have sig for øje at når regeringen, og store dele af folketinget, ikke interessere sig for menneskerettigheder i Kina eller Tibet, så betyder det nødvendigvis, at de heller ikke interessere sig for menneskerettigheder nogen andre steder!

Preben Haagensen, Carsten Mortensen, Peter Ole Kvint, Carsten Søndergaard, Britt Kristensen, Tommy Mortensen, Rasmus Kongshøj, Helge Rasmussen, Peter Wulff og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar

På andre områder, på miljøområdet, argumenterer man omvendt for, at Danmark skal gå foran. Skulle man motivforske, kunne der peges på, at man der regner med, at foregangspositionen vil være en god forretning.

Stampe indrømmede i Deadline, at der også var et økonomisk aspekt. Hvis Stampe og Lidegaards besynderlige menneskerettighedsargumenter på nogen måde skulle kunne tages alvorligt, burde de have holdt sig til disse argumenter, for vægtes menneskerettigheder højere end økonomiske hensyn, er det vel lige meget, om man vinder eller taber målt på penge?

Mest suspekt var dog både Stampes og Lidegaards fremhævelse af ikke at have modtaget nogen anmodning fra Dalai Lama. Uanset om man sætter hensynet til penge eller menneskerettigheder højest, er modtagelse eller ej af en anmodning helt og aldeles irrelevant.

PS: Lidegaard, måske der er en proportionsforskel på at drikke kaffe og tildele Nobels Fredspris??

Per Ulrik Hansen

Det ville være befriende med lidt oprigtighed. Kunne vores politikere ikke tale sandt så vi kunne få en diskussion på de rigtige præmisser? Nu er vi på vej ind i en pseudodiskussion hvis de kunne bestemme. Længe leve politikerleden.

Preben Haagensen, Carsten Mortensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Peter Poulsen og Morten Pedersen
At kalde Dalai Lama for en "munk" svarer til at kalde en pave for en præst, hvis præsten vel at mærke var født til og opdraget fra start af til at være pave...

Det er ikke en "hjemmestrikket betegnelse" at kalde Tibet før det røde Kinas invasion, for et feudalt teokrati, hvor Dalai Lamaen var både religiøst og verdsligt overhoved. Det kan der kun være tvivl om, hvis man ingen begreb har om Tibets historie før Kina tog over (igen). Man skal være velkommen til at komme med undskyldninger på "Hans Helligheds" vegne, hvis man vil det, men manden var ikke demokrat eller tilhænger af ideen om at alle mennesker var lige meget værd da han ledede Tibet. Hvis han overhovedet tror på det idag, er det "åbenbaringer", der er opstået som følge af den lalleglade vestlige forelskelse i "østens mystiske buddhisme".

Og hvad angår hvem regeringen skulle have mødt hvis ikke Dalai Lamaen:

http://en.wikipedia.org/wiki/Lobsang_Sangay

Ikke at det ville have været mere sandsynligt, for ja, det er jo nok snarere de økonomiske og strategiske interesser Kina og Danmark, der vægter højere for regeringen - uanset hvilken farve den har. Tibet vil nok heller ikke være kulturelt tibetansk i særlig mange generationer endnu, den massive kolonisering af han-kinesere taget i betragtning.

Hvor er det herligt, at der stadig findes lande, hvor alle indbyggerne er enige om at have samme perfekte åndelige leder: Tibet, Vatikanet, Danmark.....!

"Vi er overbevist om, at vi bedst fremmer danske interesser som menneskerettigheder og demokrati ved at indgå en kritisk dialog med Kina i stedet for at stå uden for Kina og råbe med en megafon ind over landet,« siger Martin Lidegaard."
- Danske interesser er penge.
- Menneskerettigheder - Kinesere er ikke danskere - som islamister ikke er det.
- Kritisk dialog ? Ja, med Lama.
- Megafon - Eller F-16 jagere. Nej, så hellere dialog.
- Dialog - hjælper sikkert - som i Mellemøsten.
- Hvor stor betydning har denne præst egentlig for Kinas ledere.

Henrik Christensen

Skammeligt, som danske værdier er derangeret - Vibeke's link liner det klart op. Ubegribeligt vi accepterer sådanne hyklere som vort lands ledere...

Carsten Mortensen og Carsten Søndergaard anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Henrik Christensen
Det korte af det lange er vel at Kina er en stormagt, omend økonomisk mere end det er militært, der stadig vokser. Akkurat ligesom Danmark sørgede for at være så gode venner med amerikanerne som muligt (ved f.eks hemmeligt at tillade atomvåben på Grønland) og formodentlig (ja, næsten forhåbentlig) fik noget igen, så kan det formodentligvis også betale sig at være gode venner med kineserne.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror lidt på udenrigsministerens forklaring, og hvorfor skal Danmarks regering overhovedet mødes med dette åndelige overhoved? Møder den andre religioners åndelige overhoveder? græskkatolske patriarker, islamiske kaliffer eller ayatollaher - nej vel.

Morten Pedersen

Bjørn, vi har et meget forskelligt verdenssyn. Hvad du ser om "den lalleglade vestlige forelskelse i østens mystiske buddhisme" er for mig uomtvisteligt en åbnen sig op for sindet og bevidstheden.Det lyder måske helt gakkelak for dig, men så kan jeg tilføje, at jeg aldrig har sagt han er munk, men vokset op som en sådan før han blev Dalai Lama. Selvfølgelig en speciel munk, da han vidste hvad der skulle ske med ham. Jeg er helt enig i at Tibet har været/er feudalt, og det ved jeg ikke om kun kan tilskrives buddhismen. Jeg forsvarer ikke det politiske system, jeg gør opmærksom på, at den tibetanske buddhisme for mange anses som den mest seriøse udi udforskning og erkendelser i sindet. Der kunne jo være noget derinde som vi kunne drage nytte af at lære, uanset om vi bor i demokrati eller feudalstat. Jeg har intet Østen-plingeling derhjemme men har stor glæde af bl.a. buddhismens erkendelser. Det forhindrer mig ikke i at være et politisk menneske, og en fyr som Dalai Lama gør godt i verden.

Preben Haagensen, Carsten Søndergaard og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Michael Kongstad Nielsen, nu er Dalai Lama lidt mere end "åndeligt overhoved", men du ved selvfølgelig ikke meget om Tibet, selvom du har selvfølgelig har meninger on noget du ikke har meget viden om.

Michael Kongstad Nielsen

Du har ret Ib, jeg ved ikke så meget. Jeg tror dog, at Dalai Lama ser mere kærligt på mig alligevel, end du gør.

Niels Duus Nielsen, Carsten Søndergaard, Bo Carlsen, Vibeke Rasmussen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

Om mani padme hum...
(Juvelen i lotusblomsten vær hilset)
Det må være dårlig dansk regerings karma, der få regeringen til at sige nej til at møde Dalai Lama, som nok er en af verdens mest sympatiske ikke voldelige, glade rare hyggelige kendis person.
Tibet og Kinai har en tusindårig lang fælles kultur og Kina har vitterligt både 'beskyttet' og hjulpet Tibet ud af en middelalder lignende henglemt tidslomme og investeret milliarder i at modernisere og udvikle Tibet med skoler og uddannelser, industri og infrastruktur o.s.v.
Og det er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er Dalai Lama også dybt taknemmelig for, så jeg har som de fleste andre også rimeligt svært ved at se, at der overhoved er et 'udenrigs' problem i, at møde verdens flinkeste mand, kun dårlig karma...

Britt Kristensen

Dalai Lama er aktiv i interreligiøs dialog. Det må vel være et sted, hvor man er rummelig og tolerant overfor andre trosretninger og kan være helt sig selv på egne præmisser. Her har Dalai Lama bedt en katolsk munk (Thomas Keating) om at undlade at bruge ordet Gud. Hvor rummeligt, flinkt og tolerant er det nu lige?

Michael Kongstad Nielsen

Hvis debattørerne kan tåle det, vil jeg erindre om, at der syd for Tibet ligger et land, der hedder Indien, hvor stormogulerne en tid residerede. De var vist også temmelig kærlige, men ikke buddhister, ikke hinduer, men måske muslimer, eller noget tredje, hvad ved jeg, men jeg mindes en herlig børnesang, som jeg tillader mig at viderebringe her:

Julius Christian Gerson, 1811-1894:

En lille nisse rejste
med ekstrapost fra land til land,
hans agt det var at hilse
på verdens største mand.

Han kom til stormogulen
og der, hvor kæmpekålen gror,
men mellem alle kæmper
ham tyktes ingen stor.

Da gik han ned til havet
og stirred i det klare vand,
han smilte, thi nu havde
han set den største mand.

Mads Kjærgård

Sjovt nok betyder økonomiske interesser ikke noget, når det kommer til Ukraine! Så skal planken gåes helt ud om så det koster en ny krise eller en 3. Verdenskrig! For det er jo vores moralske pligt!

@Bjørn Pedersen
Det er ganske enkelt absurd at klandre Dalai Lama for ikke at være demokrat før den kinesiske besættelse. Det er altså mere end 50 år siden og under helt andre kulturelle og politiske forhold!
At der er (tildels var) gode grunde, religiøse som politiske til at kritisere Dalai Lamas position har overhovedet ikke noget med sagen at gøre. For det ville unægtelig vanskeliggøre diplomatiet om udenrigsministeren ikke kunne mødes med andre end demokrater - hvem ved; måske ville han ikke engang kunne se sig selv i spejlet...

Preben Haagensen, Anne Eriksen og Sven Dall anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Hvad var det vi sagde om socialdemokrater førhen - "hvis man se en socialdemokrat med en kniv i hånden, kan man være sikker på at der er en gaffel i den anden hånd."

Men vi ér immervæk no'en, der byder Dalai Lama rigtigt hjerteligt velkommen til Danmark - også i denne omgang...

Og så kan Martin Lidegaards, regeringens og tænketankenes jongleringer med altruistiske begrundelser for øvrigt være underordnede. Sådan er dét såmænd...

Med venlig hilsen

Omkring Dalai Lama er der meget politisk stunt både herfra og Kina. rigtigt vi tør ikke fornærme det land som vi bruger masser af kræfter på at udvikle handel og samkvem med. Mange virksomheder bruger arbejdskraften i Kina til hjælp for at vore varer er billigere. De bliver rigere og vi håber på deres besøg. Jeg tror egentlig ikke det betyder så meget for Dalai Lama om han mødes med spidserne. Folket betaler gladelig op til over 1000 kr for en belæring og det er vist ikke kun buddhister. Søren Espersen er det i hvert fald ikke. Buddhismen er en faktor til refleksion, mindfullnes bruges i flæng, stjålet fra buddhismen. Men manden siger mange gode dejlige ting som vi burde tage til os, men det er og bliver svært i en kultur hvor vækst, vold og mammon er i højsædet.

Henrik Christensen

@BP: Det handler nemlig om noget så usselt som 'det kan betale sig', og det kun set på den korte bane. Og du har helt ret i at hykleriet går både til øst og vest, Kina såvel som USA (listen ikke fuldstændig). Nogen tror man kan købe sig til lykke, eller har glemt at reflektere over hvorfor de lever...

Preben Rasmussen

Den lange hukommelse fortæller en historie om hvordan kongehus, militær, embedsværk og politikere før og under 2. verdenskrig plejede venskabelig og høflig omgang med den store nabo mod syd.

Tage hensyn og ikke genere de gode handelsforbindelser med nazi-Tyskland.

Højgård-kredsens forsøg på statskup i foråret -40 er et eksempel på det.

Så der er intet nyt under solen. Ej heller de radikales noget fleksible holdning til alt muligt.

Preben Haagensen og Henrik Christensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Peter Poulsen
DL'en repræsenterer et ønske om tibetansk selvstændighed eller i det mindste mere selvstyre, og det er alene det han repræsenterer i politisk, international øjemed. Hans efterfølger, hvis der kommer en, vil på ingen måde kunne klandres for noget der skete før den kinesiske besættelse. Men eftersom den nulevende, 14. DL altså styrede landet før invasionen, så kan han da naturligvis klandres for hans egne personlige beslutninger og styre, ligesom enhver anden tyran, enevældig monark eller diktator ville kunne. At manden er blevet ældre eller klogere på 50 år, fritager ham ikke for ansvar for hans udemokratiske tyranni for 50 år siden.

Og jeg siger ikke at regeringen ikke skal mødes med ikke-demokrater. Jeg opfordrer simpelthen til skepticisme overfor den der fuldstændig ukritiske heltedyrkelse af DL, der er så udbredt i Vesten.

Dengang radikale anerkendte Kinas overherredømme til Tibet meldte jeg mig ud af Det radikal venstre. Større hyklere findes nok ikke. Jeg græmmes....

@Bjørn Pedersen
Vil du også bebrejde Sven Tveskæg at han ikke var demokrat? Handlinger må nu engang forstås ud fra de forhold hvorunder de udføres. Selv Stalin var ikke almægtig og enhver regent er afhængig af magtstrukturerne i det samfund han er en del af. Om Dalai Lama har gjort sig skyldig i misgreb i forbindelse med sit regentskab skal jeg ikke kunne sige, men jeg håber at du i det mindste vil finde det en smule overdrevent at laste ham for; at han ikke fra starten tog afstand fra den kultur og fra det samfund som han var født og opvokset i...

Hvad er der med denne lama? Hvorfor kommer han? Hvem har inviteret ham? Hvorfor er det et problem, at samtlige regeringschefer ikke falder på knæ for ham?
Jeg ser kun en mærkværdig gammel mand i sjove gevandter, der ser ud til at more sig over al denne virak.
Hvad er det, jeg ikke fatter?

Bjørn Pedersen

@Peter Poulsen
Hvis Tveskæg havde levet i vores tid, og fremturede sig selv som en menneskerettighedsforkæmper eller hvis det var populært af andre at lovprise ham som en demokrati, ja, selvfølgelig ville jeg bebrejde ham at han ikke var demokrat.

Nej, han var ikke som spæd ansvarlig for de feudale magtstrukturer, der var virkeligheden i Tibet dengang. Det var de enevældige konger i Danmark heller ikke som spæd. De var dog ansvarlige for dem, da de som voksne overtog tronen og blev den øverste del af den struktur.

Det kan vel forhåbentlig ikke være at "laste" (bevares) en tidligere hersker over et land, at han har et ansvar for sin tidligere regeringstid? Er det også at "laste" Helle T. at hun skal tage ansvar for hendes politik, eller at laste tidligere regeringschefer anklaget for krigsforbrydelser at de skal stå til ansvar for deres regeringstid?

Hvad er det dog at gamle hippier fra tredsernes tid,ikke forstår om den nye verdensorden og som tror at vi stadig lever i en forgangen tid, vågn dog op.
Kina er vigtig at være gode venner med, vi kan ikke blive ved med at læne os op ad USA, Rusland er ikke til at stole på, De arabiske lande kan vi heller ikke bruge og Afrika kan vi ikke regne med.
Kina er et kæmpe land, med mange religioner og mange sprog dialekter, det er meget svært
at holde sammen på det store land, når der er små oprør fra mindretallene rundt omkring.
og den almindelige befolkning i Kina er bange for at Kina går i stykker når nogen hele tiden prøver oprør, derfor er Dalai Lama i Kina ikke kendt som en fredens mand, men som en urostifter der kan få Kina til at gå i stykker, derfor bliver Dalai Lama af befolkningen betragtet som en bandit og ikke en hellig mand.
Som gift med en kinesisk kvinde, kan jeg desværre ikke give nogen ret i at Danmarks regering skal møde Dalai Lama.

Sören Tolsgaard

Nogle synes at nedgøre Dalai Lama uden ret meget kendskab til forholdene. Den nuværende Dalai Lama blev indsat som 15 årig i 1950, og allerede året efter blev Tibet indlemmet i Maos kinesiske Folkerepublik, hvor han fra 1954 var deputeret i Peking og måtte underkaste sig det kommunistiske parti. Så ikke blot har han haft yderst begrænset mulighed for at udvikle Tibet og dets styreform - han nåede overhovedet ikke at regere landet før Mao tog over.

Dalai Lama forholder sig i øvrigt meget positivt til marxismen som økonomisk teori, men har givet udtryk for, at Kinas regering ikke praktiserer den: "I am not only a socialist but also a bit leftist, a communist. In terms of social economy theory, I am a Marxist. I think I am farther to the left than the Chinese leaders. They are capitalists."

Herudover er Dalai Lama naturligvis en vægtig åndelig repræsentant for buddhismen, som bl.a. er baseret på læren om reinkarnation, som har en lang tradition i Tibet. Disse forhold er af uhyre betydning for den tibetanske kultur, mens de ikke har gjort sig gældende i Kina, hvis åndelige tradition er dyrkelse af forfædrene og et abstrakt gudsbegreb, faktorer som har gjort det realtivt nemt for det kommunistiske etpartisystem at overtage den åndelige styring. I et område som Tibet og i de muslimske provinser, hvor den åndelige indstilling er fundamentalt anderledes, lader det sig ikke gøre og regeringen griber til metoder, der må betragtes som folkemord på det åndelige plan, ligesom det var tilfældet med den sovjettiske afkristning af Østeuropa.

Kommunistkinas ide om, at de kan vælge en ny Dalai Lama er således absurd fra tibetansk-buddhistisk synspunkt. Reinkarnationen er et reelt fænomen, som Dalai Lama selv er herre over, og hans overvejelser angår nu, hvorvidt der er behov for flere inkarnationer. Det kan et moderne og i egen bevidsthed rationelt og højt udviklet menneske meget bekvemt gøre sig lystig over eller tage afstand fra, men der ligger stadig i den buddhistiske lære om sjælens reinkarnation og den kristne lære om genfødsel et potentiale, som videnskaben hverken kan redegøre for eller hamle op med. Selv blandt de ateistisk indoktrinerede kinesere, som aldrig har kendt et altfavnende gudsbegreb, vinder dette budskab frem.

Hvis ikke evigheden er en gave, vi er født med, ville vi i alle tilfælde skabe den ud af vores fantasi og den tomhed, som tilsyneladende råder. Dog er den muligvis allerede givet og omkranser tidens intetanende børn som en ukendt beskyttende faktor.

Robert Ørsted-Jensen

Men det er vel rigtigt, er det ikke, at Tibet rent faktisk var en Kinesisk provins i århundrede og at det først var i 1913 at man blev løsrevet og selvstændigt er det ikke?

Dalai Lama er fra den tibetanske buddhisme og de tror på noget så fremmede som ikke vold, ikke drab og ikke udnyttelse, hvad i himlens navn skal en regering, fra et land der lever at slagte grise dog kunne finde ud af at tale med ham om... burhøns?

Henrik Christensen, Anne Eriksen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar

@Bjørn Pedersen
Så skal vi bare have fundet det magiske punkt hvor man går fra ikke at have ansvar til pludselig at have fuldt ansvar.

@Robert Ørsted-Jensen
Tibet har ligesom mange andre stater et langt og kompliceret historisk forløb i forhold til de omgivne statsdannelser. Ligesom Kina blev Tibet besat af Manchuerne i 1600-tallet, så for så vidt er der god mening i at det atter løsrev sig i forbindelse med at den sidste Manchu-kejser blev afsat i 1911. Men ellers ville Kinas krav vel svare til at det officielle Danmark stadig havde ejerfornemmelser overfor Island.

Anne Eriksen, Helge Rasmussen, Sören Tolsgaard, Jan Mogensen, Robert Ørsted-Jensen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Jeg tror godt at selv jeg kunne bringes til at støtte Tibet selvbestemmelse, hvis det er en beslutning på basis af et styre baseret på folkeligt flertal og ikke et med selverklærede genfødte guder som Dalai Lama som enevældig politisk leder, for så er de sgu næppe bedre stillede end under kinesisk styre.

Hold enhver form for religiøse ledere langt væk fra politik. Der eksisterer ingen gode religiøse ledere til når det gælder politik.

Hvis Lamaen blir leder vil vi måske få hans tulku udnævnte genfødte "højhed" holiwood slå på tæven idioten Steven Segal som udenrigsminister, og en officiel anderkendelse af indiens atomvåbenpolitik ligger der allerede fra Lamaen selv med samt hans forbud mod sex der strider mod hans religion så som fx homosexualitet oralsex og mastubation etc. indførsel af forfølgelse og vold mod folk der praktisere Dorje Shugden buddisme og andre former for kætteri.

Så længe argumentet handler om at genindføre et styre der ikke havde problemer med at hygge sig med fremtrædende SS medlemmer og modtagelse af million donationer fra og give audiencer til folk som den vanvittige japanske nervegas massemorder og religiøse sekt leder Shoko Asahara. Den til enhver tid ukritisk omgivet af holiwood stjerner og milliardærer og politiske tåber af enhver afskygning.

Vil man vide hvad buddistisk styre virkelig er kan man passende studere Sri Lanka styrets frihedskamp mod tamiler etc

Robert Ørsted-Jensen

Men uanset hans "Hellighed" og alle hans "Helligheds" næsegruse og dybt ukritiske tilbedere, så bør folkenes selvbestemmelse være afgørende her.

Tibets befolkning bør selvsagt have lov til at vælge sin egen vej, og div udenrigsminister bør have mod til høfligt at modtage ethvert fremtrædende religiøst overhovede uden indblanding eller selvcensur påtvunget dem af et diktaturstater som Kina.

Sider