Læsetid: 6 min.

Når mænd dræber kvinder

Der bliver i gennemsnit dræbt to kvinder om ugen af deres partnerne eller ekspartnere i Storbritannien. En ny kampagne forsøger at sætte fokus på, hvor stort et samfundsproblem mænds vold mod kvinder er
18-årige Samantha Sykes blev dræbt i 2012, da hun forsøgte at hjælpe en veninde. Det var venindens ekskæreste, der slog hende ihjel. En ny database over britiske kvinder, som er blevet dræbt af mænd, blev lanceret på internettet i forrige uge. Femicide Census-projektet skal skabe opmærksomhed om omfanget og følgerne af mænds vold mod kvinder.

18-årige Samantha Sykes blev dræbt i 2012, da hun forsøgte at hjælpe en veninde. Det var venindens ekskæreste, der slog hende ihjel. En ny database over britiske kvinder, som er blevet dræbt af mænd, blev lanceret på internettet i forrige uge. Femicide Census-projektet skal skabe opmærksomhed om omfanget og følgerne af mænds vold mod kvinder.

Polfoto

27. februar 2015

Det kunne have været et socialt medie eller en reklamekampagne med rækker af fotografier af smilende kvinder, gamle og unge fra alle samfundsklasser og trosretninger. Hundredvis af kvinder fotograferet i et øjeblik i deres liv – derhjemme, til fest, på ferie eller sammen med vennerne. Bag billederne er der historier om kvinder, der uden for deres familier primært huskes som tal i en statistik. Men de skal ses i sammenhæng med hinanden, mener aktivisten Karen Ingala Smith, for de er alle blevet dræbt af mænd.

I denne måned blev en ny database over britiske kvinder, som er blevet dræbt af mænd, lanceret på internettet. Femicide Census-projektet skal skabe opmærksomhed om omfanget og følgerne af mænds vold mod kvinder. I 2012 begyndte Karen Ingala Smith, som er leder for en privat organisation mod vold i hjemmet, Nia Project, den uhyggelige og tidskrævende opgave at optælle myrdede kvinder i Storbritannien. Det år blev 126 kvinder dræbt af voldelige mænd, i 2013 var der 143, og i 2014 var tallet 150. Ved hjælp af hjemmesider og politirapporter sammenstykkede Smith, hvad hun selv betegner som et vigtigt mønster, der ikke fremgår af andre statistikker:

»Det er virkelig hårdt nogle gange, og jeg har da også grædt af og til. Et foto fanger et øjeblik i tiden på en anden måde end en retssag. Et øjeblik i den kvindes liv. Det er svært at forstå, hvilken lidelse de har været udsat for, og hvordan det fortsat skaber lidelse i deres familier,« siger Smith.

Voldelige mønstre

Hjemmesiden skal bruges til at lagre så mange oplysninger som muligt om baggrunden for forbrydelserne for at støtte forskning i emnet. Indenrigsministeriet registrerer og offentliggør nu data om drabsofre, deres køn og forhold til den hovedmistænkte. Men statistikkerne omfatter ikke morderens køn og sammenknytter ikke forskellige former for mandevold mod kvinder. Projektet skal indhente sine oplysninger gennem ansøgninger om aktindsigt hvert halve år, hvilket Smith dog håber at kunne undgå, hvis politiet kan overtales til at samle sine tal på en anden måde, så statistikker om mænds drab på kvinder bliver lettere tilgængelig.

Situationen er dramatisk forbedret i Storbritannien siden dengang, hvor »hustruvold« var noget, man fortalte vittigheder om, og hvor voldtægt i ægteskabet ikke var strafbart – først i 1991 blev det ulovligt for en mand at voldtage sin kone. Det er nu blevet obligatorisk for politiet at lave en særlig rapport, når nogen bliver dræbt i hjemmet, men oplysningerne ligger begravet på kommunernes hjemmesider. Organisationen Refuge, der arbejder for voldsramte kvinder og børn, har netop startet en kampagne for at få regeringen til at undersøge, hvorfor ofre for vold i hjemmet stadig ikke får den beskyttelse fra politiet og andre offentlige instanser, som de fortjener. Women’s Aid påpeger, at behovet for hjælp til ofre for vold i hjemmet er stigende – i 2013-14 søgte 74.000 kvinder hjælp. Organisationen mener, at det hvert år koster menneskeliv, at der ikke er et nationalt netværk af krisecentre for kvinder. Ifølge Karen Ingala Smith må både mænd og kvinder se på den samlede situation:

»Vi er nødt til at holde op med at se på mænds drab på kvinder som isolerede hændelser. Vi skal sætte dem i sammenhæng og se mønstre for at kunne erkende, hvor stort et problem det er. Nu ved mange, at i gennemsnit bliver to kvinder hver uge dræbt af en partner eller ekspartner i England og Wales. Hvis man sætter navne og ansigter på tallene, vil de fleste mennesker forhåbentlig begynde at kunne se et mønster. Hvis vi bliver ved med at benægte, at fænomenet findes, vil vi aldrig kunne tackle det.«

Dræberdrenge

Problemet handler ikke kun om kvinder, der er blevet dræbt af deres partnere eller ekspartnere, men omfatter alle kvinder, der bliver dræbt af mænd:

»Jeg begyndte at tælle kvinder, der var blevet dræbt som følge af vold i hjemmet, efter at have bemærket, at der i de tre første dage af januar 2012 var blevet dræbt otte kvinder,« siger Smith, »men så begyndte jeg at indse, at der var et mønster i andre drab på kvinder. Det chokerede mig at opdage, at kvinder bliver dræbt af drengebørn. Det sker forholdsvis sjældent, men vi ser helt sikkert ikke døtre dræbe deres fædre i samme omfang, som mødre bliver dræbt.«

Selv hvis en overfaldsmand eller indbrudstyv forårsager døden hos en ældre kvinde, er det at gå efter udsatte kvinder et mønster, der kan placeres i samme kategori som en voldelig ægtemand. Da Ahmad Otak i 2012 dræbte den 18-årige Samantha Sykes og den 17-årige Kimberley Frank, var han ikke kæreste med en af dem, men med Kimberleys søster. Smith siger, at denne sag fik hende til at indse, at problemet rækker videre end vold i hjemmet. Disse sager handler lige så meget om mænds vold mod kvinder, som hvis gerningsmanden havde været en kæreste eller ægtemand. Og til dem, der efterlyser en hjemmeside for dræbte mænd, siger hun, at de burde lave en:

»Men man kan ikke ændre på den kendsgerning, at det overvældende flertal af ofre for vold i hjemmet er kvinder.«

Ofrenes hieraki

Officielle tal viser, at mellem 2002 og 2012 var 6,1 procent af de voksne, der var dømt for mord, kvinder. Mændenes andel er altså 93,9 procent. Smith erkender, at kvinder også udøver vold, og at det bør tages alvorligt, men betragter det ikke som et stort problem:

»Folk falder for det der med, at kvinder også kan være voldelige,« siger Smith og fortsætter: »Mænd dræber selvfølgelig også andre mænd. Men når en kvinde dræber en mand, har hun næsten altid selv været offer for vold eller overgreb. Når mænd dræber kvinder, er der en tendens til, at de i årevis har været voldelige mod den pågældende kvinde eller andre kvinder. Det kan heller ikke bare overlades til politiet. De er helt sikkert blevet meget bedre til at tackle vold i hjemmet. Men selv om vi havde en perfekt politistyrke, ville mænd stadig dræbe kvinder. Retssystemet skal ikke betragtes som det sted, hvor problemet løses. Det ligger dybere i den måde, vi opdrager vores børn, når vi f.eks. klæder små piger i lyserødt og kalder dem prinsesser. Og når forældrene siger, at drengen på legepladsen slog, fordi han i virkeligheden godt kan lide hende. Hvad er det for et budskab? Vi må sende klare budskaber til drenge og piger. Vi må træde et skridt tilbage og se på, hvor sexistisk vores samfund er.«

Problemet med den usynlige vold mod kvinder bliver værre af, at der en slags hierarki blandt ofrene:

»Alt understøtter forestillingen om de enkeltstående hændelser. Der er et udbredt problem med at sætte tingene ind i en sammenhæng. En ung, smuk, hvid kvinde, der bliver myrdet af en grim og ondskabsfuld mand, er den foretrukne fortælling. Jeg kan af egen erfaring sige, at det er meget sværere at finde et offentliggjort billede, hvis offeret er en sort kvinde. Det er forkert, og det er trist. Derfor mener jeg, at databasen er så vigtig.«

Et vigtig skridt

Polly Neate, direktør for Women’s Aid, siger:

»Det er afgørende, at regeringen fortsætter med at vise lederskab i erkendelsen af omfanget og følgerne af mænds vold mod kvinder. Sagerne bliver alt for ofte begravet i nyheder og statistikker, hvilket begrænser deres samlede indvirkning. Vi forbedrer aldrig vores forståelse af volden mod kvinder og bliver ikke bedre til at håndtere og forhindre den, hvis ikke vi først identificerer den. Denne kampagne er et vigtigt skridt i den retning.«

Hvis kun isolerede feministiske aktivister peger på problemet med mænds vold og dens rødder i en kultur af kvindehad, vil debatten ifølge Neate simpelthen være for polariseret:

»Nogle mener, at man stempler alle mænd som voldsmænd ved blot at anerkende, at mænds vold har en epidemisk natur. Vi opfordrer regeringen til at gå forrest ved at indsamle og offentliggøre statistikker om kvindelige ofre for mænds vold, så debatten kan blive til en målrettet søgen efter løsninger.«

Smith har for nylig tilføjet to nye fotografier af døde kvinder til databasen. I januar i år blev syv kvinder dræbt. Den 1. februar blev Christina Randell fundet død på et hotelværelse i Hull. En 51-årig mand er sigtet for drab. Samme dag blev 20-årige Joanne Harrison fra Wigan dræbt af knivstik. Den 23-årige Christopher Foley er sigtet for drabet.

© Information & The Guardian 2015. Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Rasmussen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Lone Christensen
  • Mikkel Boye
  • Anne Eriksen
  • Ingrid Uma
Vibeke Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Lone Christensen, Mikkel Boye, Anne Eriksen og Ingrid Uma anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Inden tårerne over mændenes uhæmmede onde natur overfor kvinder oversvømmer hele byen, må vi lige huske at mænd langt hyppigere dræber andre mænd end de dræber kvinder og at mord i lande som United Kingdom og Danmark er et lille problem. I Honduras er mordraten 100 gange højere.

Det er uhyggeligt, at mennesker går rundt og myrder hinanden!
Et af de store oversete problemer er, at nogle kvinder mister kontrollen over sig selv og
hæmningsløst kaster sig ud i vold og anden kriminalitet:

En sommerdag i 1997 dræbte Helle Sara Peters sin invalide mand. Liget blev gravet ned under havefliserne i parrets gårdhave og blev først opdaget to år senere, da den 35-årige escortpige dræbte endnu en mand. Det udviklede sig til en af de mest spektakulære drabssager i på Fyn.

Kilde: Alt for Damerne/Kultur/Gossip
'Når kvinder myrder: Slagterdatteren'

Det var så forsvaret - ja, og soldater dræber soldater - men det er en anden historie...

Lise Lotte Rahbek, Sabine Behrmann og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Tja "Smith erkender, at kvinder også udøver vold, og at det bør tages alvorligt, men betragter det ikke som et stort problem:

»Folk falder for det der med, at kvinder også kan være voldelige"

Det vil jo altid være et problem. Måske har konen mobbet, slået og ydmyget manden i 20 år, hvorefter han en nat vender sig om i sengen og kvæler konen. Flugter det så med: "Men når en kvinde dræber en mand, har hun næsten altid selv været offer for vold eller overgreb." - bare med omvendt fortegn.

Måske skulle vi fokusere på at blive bedre mennesker ved at begynde at kravle op af kønsgrøften.

Vibeke Svenningsen

Der er en klar overrepræsentation af mænd, der dræber kvinder ift det omvendte. Og samtidigt er ofte sådan, at når en muslimsk mand myrder eller udøver vold mod deres hustru tilskrives det ofte en kulturel begrundelse, men når mænd af europæiske oprindelse begår samme handling begrundes det oftere i et individbaseret forklaring. Sjældent noget kulturel betinget.

Christian Svenstrup Harder, Lise Lotte Rahbek, Dorthe Jørgensen, Anne Eriksen, Merete Jung-Jensen, Hanne Ribens og Hannah Werk anbefalede denne kommentar
Vibeke Svenningsen

Måske skal man ikke tage det personligt som hverken mand eller kvinde. Ingen beskylder jo nogen for at have slået deres kone ihjel grundet en statistisk overvægt af ens køb, der begår den type drab. Lidt som, når man påstår rygning ikke forårsager lungecancer med anekdotisk evidens om, at man kender noget der har røget 80 cigaretter om dagen og er 110 år gammel.

Christian Svenstrup Harder, Rikke Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Lone Christensen, Anne Eriksen, Merete Jung-Jensen, Sabine Behrmann og Hannah Werk anbefalede denne kommentar
Dennis Jacobsen

Det er vigtigt vi som mænd,ik falder på knæ for feminismens indoktrinering af mænd og kvinder,og deres fuldstændige mål om at opløse kønnene som helhed...Det her problem med mænd som dræber kvinder stopper nemlig aldrig,og hver gang at feministiske aktivister påpeger problemet,er der gråd og tænders gnidslen..Mænd skal stoppe ANDRE mænd i at slå kvinder ihjel,og så skal der sættes ind langt tidligere med forebyggelse,osv osv...

ulrik mortensen

Mange mænd der udøver vold mod deres partner er i krise. Men samfundet giver ikke meget hjælp til mænd: "udsatte kvinder får næsten 4,7 gange så mange penge i støtte fra de sociale satspuljemidler som udsatte mænd" (link), og nu står flere mandekrisecentre til lukning:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/02/23/022555.htm

Ps. "Kvinder lige så voldelige som mænd i parforhold":
http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kvinder-lige-s%C3%A5-voldelige-...

Peter Ole Kvint, Morten Jespersen, Helge Sørensen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Hvad med den psykiske vold, kvinder udøver mod mænd? Hvorfor tages det emne aldrig op til behandling i medierne?

Hvis man ønsker at sammenligne drab i parforhold ("intimate partner homicide"), med hensyn til køn, ville det være rimeligt at inddrage homoseksuelle parforhold. I Australien har man fundet følgende frekvenser: bøssepar: 63.72 per million par per år), heteroseksuelle par: (21.25 pr. million par pr. år), og lesbiske par: 9.07 pr. million par pr. år (se http://www.aic.gov.au/publications/current%20series/tandi/461-480/tandi4.... Dette svarer meget godt til tallene fra USA. Sådan statistik skal tages med et lille gran salt fordi identifikationen af et pars seksuelle orientering kan være usikker. Hvis man tager tallene for pålydende, så er partnerdrab altså ca. dobbelt så hyppigt blandt heteroseksuelle par som blandt lesbiske par. Blandt alle par, er knivstik den foretrukne metode. Dernæst kommer kvælning blandt lesbiske par og slag blandt heteroseksuelle par. Det skal nævnes at generel partnervold (ikke drab), anses for at være lige hyppigt blandt alle typer par (modsat denne internationale konsensus, hævder Politihøjskolen i Oslo, baseret på statistik fra kvindekrisecentre, at lesbisk partnervold er væsentligt hyppigere end heteroseksuel partnervold).

I Danmark sker det også at mænd dræber kvinder, men slet ikke i det omfang som vi i denne artikel kan læse sker i UK. En væsentlig forskel på UK og Danmark er det velfærdssamfund vi har i Danmark. Det er langt bedre udbygget end det man har i UK efter UK's svageste borgere blev udsat for jernladyen Marguerite Thatcher behandling i 80'erne. Det har lagt et enormt pres på bunden af samfundet i UK og vold avler som bekendt vold.

Det er sikkert ikke hele forklaringen, men jeg er overbevist om at det er en ikke ubetydelig del af den.

At en mand dræber en kvinde eller drab i det hele taget er uacceptabel - Slet ingen tvivl om det. Men som andre kommentere kommer ind på har nogen kvinder evnen til at bringe det værste frem i manden. Det tror jeg mange mænd kan nikke genkendende til - Og det hører bestemt også med til historien.

Manden besidder evnen til fysisk terror, kvinden besidder evnen til psykisk terror. Begge dele er vold.

Realiteten i England er at hvis man er i fare for partnervold eller mord er der ingen akut hjælp at hente. Man kan vente flere måneder på samtale med Women's Aid, som er en frivillig organisation men mangel på resourcer, eller ringe efter politiet. Måske kan mere debat være med til at skabe bedre støtte.

Hanne Victoria Robinson, Lone Christensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jeg er enig i at artiklen er ensidig men hold da k.ft nogle kommentarer der kommer her..., hvis ægteskaber ikke fungerer pga den ene eller den anden så går man fra hinanden og i værste fald ikke snakker sammen nogensinde, man slår ikke sin tidligere partner ihjel.

Hvis manden er psykisk underkuet så må han sgu da smutte fra heksen eller mande sig op.

Lars Peter Simonsen, Katrine Hagen, Christian Svenstrup Harder, Morten Balling, Lone Christensen, Dorthe Jørgensen, Aferdita Muja, Tove Stenersen, Sascha Olinsson og Jessica Buhl-Nielsen anbefalede denne kommentar

Hans H. skriver, "at vi skulle begynde at kravle op af kønsgrøften".

Ja, det ville da være befriende - at det ikke var nødvendigt at kaste med skyts i forsvar for noget, man aldrig selv ville gøre?
Det er fakta, at kvinder er mere udsat og at der heller ikke herhjemme er støtte i tilstrækkelig grad; netop fordi den altid lander i grøften.
Baggrund og religion, kultur betyder meget og England er mere i vælten på grund af mange efterkommere fra kolonitiden.
Hvorfor ikke gøre sit bedste og prøve at tale sammen...

Jessica Buhl-Nielsen

TAK Jan Mogensen, jeg var begyndt at tænke at det er mig som fejler noget. Jeg er mildest talt chokeret over de her kommentarer som jeg normalt læser fordi de giver nogle interessante perspektiver. Men mage til usaglige argumenter skal man lede længe efter: "kvinder kan sgu også få det værste frem i mænd", "kvinder dræber også mænd", "mænd dræber også andre mænd" " Ja tak, det forstår vi ligesom allesammen ret godt. Jeg håber nogle af disse kommentarer er ment sarkastisk men jeg fornemmer at det er en generel holdning herinde at kvinder som bliver myrdet på en eller anden måde selv har bedt om det. Prøv lige engang at sige det højt for dig selv hvis det er det du mener.

Jeg vil nødigt forstærke stereotyper men overvej hvilket køn i dette kommentarforum som overvejende ikke vil indse at det er et problem at der i parforhold er mænd som dræber kvinder i langt, langt højere grad end kvinder der dræber mænd.

Men lad os sætte det til side, der er åbenbart mange der ikke kan tåle at høre om 'kvindeproblemer', vi kan i stedet kalde det køns- og seksuel baseret vold og det handler om magt: det bliver brugt i hjemmet, det bliver brugt i krig (tag f.eks massevoldtægt i Congo, den såkaldte hovedstad for voldtægt), og det bliver brugt af stater ved at kontrollere seksualitet (tænk abortlove, seksuel sundhed, orlov etc). Denne magt går ud over kvinder ligeså vel som den går ud over nogle mænd, især homoseksuelle og transpersoner. Men at man i statistikkerne højt og tydligt kan se at det er kvinder som er voldsofre er altså ikke tilfældigt, det er en stærk manifestation af at heteroseksuelle mænd har privilegier og magt over, især men ikke kun, kvinder.

Katrine Hagen, Majbritt Nielsen, Vibeke Rasmussen, Torben Kjeldsen, Hanne Victoria Robinson, Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Lone Christensen, Dorthe Jørgensen, Aferdita Muja og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar

Som amen i kirken kommer Annne Eriksens syrlige kommentar til kommentarer fra mänd. Uden nogen nogen argumentation eller konklusion, bortset fra en implicit besked om at de er irrelevante fordi de er afsendt af mänd.

Men bevares, som adfärdsstereotypi betragtet er det en stilsikker statement.

@Jessica BN

Har du nogensinde spekuleret på hvordan det påvirker en person som altid har forsögt at opföre sig ordentligt at höre at man er at femmicidal/racist/homofob/whatever svin?
Tror du virkelig det fremmer god opförsel? Tror du virkelig de slemme drenge läser dine kloge ord og bliver omvendte (under den antagelse at de kan läse og gider)?
Er du sikker på at effekten i stedet ikke er at du overbeviser nogle af de gode drenge om at de er nogle skideriker? Analogt til de israelere som forsöger at overbevise verden om at alle andre er
antisemiter. Hvad har du at vinde? At du overbeviser dem?

Dine betragtninger over den seksuelle vold i Afrika er interessante. De minder en del om de politisk korrekte synspunkter som er en del af den nuvärende svenske udenigsministers CV (blond, selvfölgelig): Afrikanske kvinde skal beskyttes, de bliver voldtaget i krige og er generelt ofre som skal beskyttes.
Tillad mig at oversätte: Afrikanske mänd er dyr som skal holdes i skak så de ikke begår forfärdelige forbrydelser mod andre mennesker.
White man's burden er blevet udskiftet med white woman's burden.

Dennis Jacobsen

Jessica BN

"Vi er midt i en kønskrig,og medmindre den ik blir udkæmpet ,sker der ingenting..."

SÅLEDES var ordene fra en rødstrømpe i slut 70,erne/start 80,erne...og læg så mærke til hvilke kommentarer der liige pludselig kom i en artikel som denne..Jessica...Det kom da ik bag på dig ,vel...?

Klavs Hansen - det er ikke syrligt ment - måske mere opgivende...

"bortset fra en implicit besked om at de er irrelevante, fordi de er afsendt af mänd".

Jeg kender mænd med humor, som ikke falder i den grøft.

Lennart Kampmann

Kæden falder af når man forsøger at generalisere de mest ekstreme handlinger hos nogle få og tilskrive dem som latente sider hos de fleste.

Mænd og kvinder har travlt med at pege fingre af hinanden i denne tråd. Det giver artiklen ikke basis for.

Med venlig hilsen
Lennart

Erling Lindkvist, Nille Torsen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

"Har du nogensinde spekuleret på hvordan det påvirker en person som altid har forsögt at opföre sig ordentligt at höre at man er at femmicidal/racist/homofob/whatever svin?"

Klavs Hansen, jeg tror de fleste danske muslimer har det lige som dig.

Og med baggrund i dette er det rigtig interessant at læse kommentarerne til denne artikel, hvor det ikke er svært at få øje på det uretfærdige i, at mænd bliver fordømt for noget andre mænd har begået - udelukkende med baggrund i at de har samme køn.

Vibeke Svenningsen

Helt ærligt, man er virkelig et påtaget offer af værste skuffe, hvis man gør sig selv til offer som mand grundet en artikel om kvinder, der bliver slået ihjel af deres partner.come on. Hvad fanden er det for en tid, vi lever i?! Ofrene er altså dem, der mister livet. Ikke dem, der føler sig krænket eller under imaginær anklage under debatter - her om drab på kvinder i forhold. De sidste 10 år er 68 kvinder blevet myrdet af deres partner eller eks i Dk. Og det er vel og mærket 68 drab begået af etniske danskere. Det er altså ikke blot et problem blandt andre kulturer. Og det er altså rigtig mange drab rent relativt ift vores absolutte antal drab i samme årrække.

Vibeke Rasmussen, Majbritt Nielsen, Hanne Victoria Robinson, Anne Eriksen, Hanne Ribens og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Erling Lindkvist

Artikelen er for mig interessant, dels ud fra dens egne præmisser og fokus, og dels ud fra pointen:

"Vi er nødt til at holde op med at se på mænds drab på kvinder som isolerede hændelser. Vi skal sætte dem i sammenhæng og se mønstre for at kunne erkende, hvor stort et problem det er. "

Hermed tænker jeg videre, at der er god grund til at gennemføre en sociologisk/socialpsykologisk undersøgelse, der forhåbentlig kunne klarlægge de faktorer, der objektivt kan være styrende for visse mænds volds- og drabshandlinger.

Dette ikke nævnt for at generalisere over på mænd generelt, men mere for at blive klogere på, hvad der objektivt producerer dysfunktionelle mænd, og hvor man derved kan etablere forebyggelse og dermed igen et bidrag til et (lidt) bedre samfund på dette felt.

Personligt synes jeg, at det kunne blive interessant at blive klogere på, hvilke dybder der er i en mands evne til vold, og hvad der frembringer den - udover en eller anden form for reaktion, vredesytring, had etc. Jeg vil meget gerne have mere forskningsbaseret viden om mit eget køn og de skyggesider, der findes i os som mennesker .

Nu ved vi ikke meget om selve undersøgelsens design, begrebsafklaring, operationalisering mv., men jeg håber meget på, at undersøgelsesprojektet i artikelen vil kunne frembringe en indsigt og forståelse, der rækker ud over den altid dominerende kønskampsproblematik, og som måske/forhåbentlig kunne frem til nogle nutidige og relevante levekårs- og socialiserings-problemstillinger, der så i denne omgang omhandler visse, voldelige mænd.

Dette antager jeg, at kvinderne for den sags skyld også kan være interesserede i.

Klaus Brusgaard

Det var da fan til polarisering og argumentation for noget der bare ikke er ok! Der er vel ingen tvivl om at det i højere grad er mænd end kvinder der dræber - helt generelt. Og der er nok ingen tvivl om at en del af årsagen alene skal findes i vor biologi: høje testosteron niveauer. Hvad der var værd at vide i relation til ovenstående artikel var om det er "dominerende" eller "svage" mænd, der dræber kvinder. Testosteron er godt for meget men i høje niveauer i kroppen på en der er ude at hænge på den ene eller anden måde er det nok ikke helt heldigt. Måske ligger det for begge parter dybere end som så. Er der ikke noget med at nogle kvinder bare søger en meget "dominerende" mand? Er der også noget i kvinders biologi der fremmer mænds vold? Hvad der er helt tydeligt er at der ikke er de helt store kulturelle forskelle; mænd af hinduistisk, muslimsk eller kristen observans/kulturel baggrund siår, voldtager og dræber kvinder. Men tydeligvis er der også sociale mønstre som beskrevet ovenfor med Thatchers England. Et andet vigtigt spørgsmål er om disse mænd dybest set ønsker vold, hvor stor en del af deres/vor natur det er?

Søren Sørensen

Men at man i statistikkerne højt og tydligt kan se at det er kvinder som er voldsofre

Skal vi lige trække vejret, se på danmarks statistik og erkende at 2/3 af alle voldsofre er mænd?

Vold er et problem i samfundet, uanset hvilket køn det er rettet imod.

Men det er måske værre når volden går ud over kvinder fordi de jo er det svage køn? ;-)

Søren Sørensen

Argh, jeg hader man ikke får to minutters rettetid efter et indlæg er sendt.

Sætningen "Men at man i statistikkerne højt og tydligt kan se at det er kvinder som er voldsofre "

skulle have været i kursiv....

Vibeke Svenningsen

Nej, her er emnet partnerskab, og det er overvejende mænd, der dræber kvinder. Andre typer drab må man jo forhold sig til på deres eget grundlag og ikke forplumre debatten på den måde. Nan kan vel godt se forskel på, om en mand dræber din kone eller en bandemedlem dræbes i omstændighederne, der er omkring forskellige typer drab, eller er det for svært?

Søren Sørensen

Vibeke Svenningsen

Nej, emnet er nemlig ikke "mord i partnerskab" - hvilket man godt kunne diskutere neutralt.
(Som den undergruppe af mord denne problemstilling er i forhold til asamfundets problemer med drab.)

Men her bliver udgangspunktet "mord i partnerskab" lige så stille gjort til et "samfundsproblem", og implicit er det igen mændene der er de store syndere.
Selv om mændene med afstand er en langt større gruppe ofre for mord.

Lennart Kampmann

Pointen er at de allerfleste IKKE dræber hinanden. Det gælder både mænd og kvinder. (Vi ved dog ikke om de er fristede...)

Med venlig hilsen
Lennart

Vibeke Svenningsen

Sådan er det med alt. De fleste gør det ikke. Nen helt ærligt, det er da underligt,meet er så svært at debattere partnerdrab uden at skulle pointere dette, somom det så gør det ikke relevant eller noget. Det er virkeligt en underligt reaktion, synes jeg.

Morten Balling

Man slår ikke på piger! (Kvinder)

Der skal nok være feminister som kan få det til at lyde som urimelig forskelsbehandling, men det gør man altså bare ikke! Derudover er det helt generelt forkert at slå.

Hvis nogen er i tvivl om at mænd biologisk er stærkere end end kvinder kan de se filmen "Man On The Moon", om Andy Kaufman. Kaufman tilbød, bevidst stupidt og provokerende, som en del af hans show, 1000$ til den kvinde som kunne vinde over ham i en brydekamp. Så vidt jeg ved var der aldrig nogen kvinde som inkasserede pengene.

Til alle jer mænd, som kommer med kommentarer om at kvinder også er voldelige: Synes i ikke det er bevis nok at stort set al statistik på området viser at mænd er mere voldelige end kvinder?

Og nej, "psykisk terror" er ikke vold, og berettiger ikke vold. Vold er en fysisk handling. Psykisk terror kan være ubehagelig, men der er en markant forskel på psykisk terror og at svinge koteletten.

Det burde være til at forstå, for selv den mest øllede testosteronfyldte bodegahjerne.

@Vibeke Svenningsen.
Nu har Søren rettet dig een gang. Alligevel gentager du det drejer sig om partnerdrab. Det kan selvfølgelig skyldes flere ting. f.eks.
1. Du diskuterer på dine egne præmisser. Det er for så vidt OK, men så gør tydeligt opmærksom på det. Og lad være med at forvente andre automatisk overtager dine præmisser.
2. Du har misforstået FC-projektet. Det er såmænd OK. Men så erkend det, i stedet for at forsvare det.
3. Artiklen har misforstået FC-projektet. Det er ikke OK, men så bedes du argumentere for din sag. Gerne med kilder.

Der er andre muligheder, men ovennævnte er vist de tre mest sandsynlige.

Lennart Kampmann

Lad os antage at der er 1 million mænd i partnerskaber. 25 af dem slår deres partner ihjel. Det svarer til at en ud af fyrre tusinde har gjort dette. Vil man acceptere efterfølgende at man tillægger alle mænd tendensen til mord, fordi en ud af fyrre tusinde har gjort det? Vil man påstå at mænd har 0,0025 procent tilbøjelighed til at slå ihjel baseret på denne statistik?

Det er ikke i orden at slå nogen ihjel. Det er ikke i orden at generalisere ud fra ekstreme forekomster.

Med venlig hilsen
Lennart

Tobias Petersen

Ud af Storbritanniens 30.000.000 mænd har denne Karen Ingala Smith fundet 126 mandlige mordere. På den baggrund hævder hun, at de 126 IKKE er "isolerede tilfælde" og at vi skal lægge mærke til de "mønstre", der er. De 126 slår ihjel, fordi de er mænd, mener Smith - også selv om de 29.999.874 andre britiske mænd ikke slår ihjel.

Både hun og den ligesindede Polly Neate er eksempler på, hvad had kan udarte sig til. Sætninger som: "Nogle mener, at man stempler alle mænd som voldsmænd ved blot at anerkende, at mænds vold har en epidemisk natur" og "Vi er nødt til at holde op med at se på mænds drab på kvinder som isolerede hændelser" bør få enhver til at reagere med væmmelse og afstandstagen.

Smith og Neate benytter sig af de samme essentialistiske greb som andre hadprædikanter og skal behandles som sådan. Jeg har i min artikel om deres påstande, som jeg ikke kan linke til her, oversat flere af deres citater ved at udskifte 'mand' og 'kvinde' med 'sort' og 'hvid. Jeg kan kun anbefale, at andre gør det samme. Det tydeliggør, hvor væmmelig en tankegang, man har med at gøre. Et enkelt eksempel:

"Nogle mener, at man stempler alle sorte som voldsmænd ved blot at anerkende, at sortes vold har en epidemisk natur. Vi opfordrer regeringen til at gå forrest ved at indsamle og offentliggøre statistikker om hvide ofre for sortes vold, så debatten kan blive til en målrettet søgen efter løsninger."

Vibeke Svenningsen

Anders:
Rettet i hvad? Er I dumme eller hvad? Det handler om partnerdrab. At I så føler jer ramt, må I selv rode med. Jøsses . I alle drabssager er motivet væsentligt i forståelsen af drabet - herunder ogs i partnerdrab, der har en meget høj andel af drab i det hele talt.
Jeres ramtes og aggressivitet på emnet gør, jeg på ingen måde gider forsætte debat om emnet. Det er dybt primitivt at gå i forsvar og gøre sig til offer i så alvorligt et emne, som visse mænd gør her.

Hanne Victoria Robinson, Majbritt Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Kort og kontant, mange mænd lider af sociologisk blindhed i forbindelse med både voldtægt, vold mod kvinder og drab Det gør de så også her i denne debat. Det er et faktum at kvinder i langt højere grad myrdes, udsættes for vold og chikane især forbindelse med jalousi, parforholds brud og skilsmisser. Problemet tages efterhånden relativt alvorligt. I Danmark har man bl.a. oprettet en tværfagliggruppe på tværs af kommuner, hospitaler mv. og med politiet, der handler om vold og jalousidrab. Mange kvinder lever i angst i årevis, må gå under jorden eller tage ophold på kvindehjem. Mange mænd får i øvrigt polititilhold. Så for os der arbejder med disse sager er der ingen tvivl, rigtigt mange kvinder fremstår dybt traumatiserede og ofte også deres børn. Der er også rigtigt mange mænd der har brug for hjælp, som Ulrik Mortensen påpeger. Desværre er tilbuddene til mænd stadig små.

Karen Melchior, Majbritt Nielsen, Hanne Ribens og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Klaus Brusgaard
28. februar, 2015 - 11:19
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på at konklusionen af dit indlæg er:
At kvinder er selv ude om det, de opsøger mænd der ikke kan styre dem selv.
Og mænd kan ikke gøre for det, de bliver styret af deres biologi....

Så det ligesom sat på plads?

Vibeke Rasmussen

Nogle ret skræmmende tal fra den originale artikel, udeladt i oversættelsen:

"Women’s Aid points to the increasing pressure on help services for victims of domestic abuse – its survey found that more than 74,000 women sought help in 2013-14. The same report said that on just one day in 2014 112 women and 84 children were turned away from refuges because they could not be accommodated and 369 women were denied help from outreach services in the community because of a lack of capacity*. The charity believes lives are lost every year because there is no national network of women’s refuges."

* [i løbet af en uge!]

Rapporten fra Women's Aid med flere skræmmende tal.

Karen Melchior, Hanne Ribens og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Og som 'læserservice' til de mandlige debattører, som tilsyneladende ikke har ulejliget sig med at læse artiklen først, inden de fløj til tastaturet; fra artiklen:

"… Og til dem, der efterlyser en hjemmeside for dræbte mænd, siger hun, at de burde lave en:

»Men man kan ikke ændre på den kendsgerning, at det overvældende flertal af ofre for vold i hjemmet er kvinder.«

Officielle tal viser, at mellem 2002 og 2012 var 6,1 procent af de voksne, der var dømt for mord, kvinder. Mændenes andel er altså 93,9 procent. Smith erkender, at kvinder også udøver vold, og at det bør tages alvorligt, men betragter det ikke som et stort problem:

»Folk falder for det der med, at kvinder også kan være voldelige,« siger Smith og fortsætter: »Mænd dræber selvfølgelig også andre mænd. Men når en kvinde dræber en mand, har hun næsten altid selv været offer for vold eller overgreb. Når mænd dræber kvinder, er der en tendens til, at de i årevis har været voldelige mod den pågældende kvinde eller andre kvinder. Det kan heller ikke bare overlades til politiet. De er helt sikkert blevet meget bedre til at tackle vold i hjemmet. Men selv om vi havde en perfekt politistyrke, ville mænd stadig dræbe kvinder.« …"

Hvor ville det dog være forfriskende, hvis man bare en gang imellem kunne debattere et indlæg, der handler om kvinder, uden at man allerede fra allerførste kommentar skulle læse om, hvordan mænd har det mindst lige så slemt om ikke meget værre end kvinder, og at kvinder bare skal tørre øjnene. Det er givetvis ikke tilfældigt, at The Guardian på deres hjemmeside ikke giver læserne adgang til at kommentere artiklen. :-/

Karen Melchior, Jessica Buhl-Nielsen, Hanne Victoria Robinson, Anne Eriksen, Hanne Ribens og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

@Vibeke Svenningsen
Suk. Din sprogbrug siger vist alt. I stedet for at forholde dig til argumenter kalder du mig dum og aggressiv. Men helt præcis hvor, er det du synes jeg er dum ? og hvor synes du jeg er aggressiv ?

Argumenter nu i stedet for at være fornærmet og tale udenom.

Hvor i artiklen står der f.eks. det udelukkende drejer sig om partnerdrab ?

Efter min mening drejer artiklen og FC sig ikke om partnervold. Og heldigvis for det, for så skulle man til at tage hensyn til homoseksuelle par. Og det er vist begrænset hvor mange kvindelige ofre der er i bøssepar. Der er nok lige så mange, som der er mandlige gerningsmænd blandt de lesbiske.

Du ville også skulle have en meget bred definition af partner. De dræbte i de eksempler der nævnes til venstre for selve artiklen er f.eks. ikke partnere til gerningsmanden. Det vil i al fald være nyt for mig, at jeg er partner, ikke blot med min hustru, men også med hendes søster og veninder.

Partnerdrab er en del af den samlede mængde. Lidt ligesom det ikke er alle kvinder der hedder Vibeke ;)

Anders Jensen

@Vibeke Svenningsen
Men i øvrigt er jeg dybt enig med dig i at :

Det er dybt primitivt at gå i forsvar og gøre sig til offer i så alvorligt et emne....

Sider