Nyhed
Læsetid: 5 min.

Rapport fra Stalingade

Chefredaktører bliver presset ud, kritiske journalister bliver overfaldet, sågar dræbt eller fyret, alt imens de statslige medier bedriver sovjetisk hjernevask. De frie medier har det hårdt i Rusland, men 25-årige Olga Prosvirova er stadig ikke bange for at skrive, hvad hun vil
’Det må være redaktørerne, der tænker over, om der er noget, vi ikke kan skrive. Selvfølgelig er vi klar over, at der er et pres, men vi kan ikke tækkes magten,’ siger journalist Olga Prosvirova, der arbejder på Novaja Gazeta. Avisen er et af de eneste kremlkritiske medier tilbage - og seks af dens journalister er blevet dræbt siden 2001.

’Det må være redaktørerne, der tænker over, om der er noget, vi ikke kan skrive. Selvfølgelig er vi klar over, at der er et pres, men vi kan ikke tækkes magten,’ siger journalist Olga Prosvirova, der arbejder på Novaja Gazeta. Avisen er et af de eneste kremlkritiske medier tilbage - og seks af dens journalister er blevet dræbt siden 2001.

Udland
13. februar 2015

»Mediernes tilstand i Rusland kan beskrives meget kort: Den er blevet voldsomt forværret,« siger en redaktør fra radiokanalen Ekko Moskva, inden han høfligt men bestemt afviser at lade sig interviewe.

Jeg sidder stum tilbage i den anden ende af røret. Jeg vidste godt, at medierne i Rusland var under pres. Det har de været længe. De store tv-kanaler gengiver altid magtens billede af verden, og lige siden jeg så min første russiske nyhedsudsendelse i 2003, har Putin været fast inventar i hver eneste udgave. Men der har altid været nogle – mindre – medier, der stadig stillede kritiske spørgsmål.

Da jeg for få år siden talte med samme redaktør på det traditionsrige, uafhængige Ekko Moskva, gættede han på, at de stadig fik lov at eksistere, fordi Kreml trods alt også havde brug for at holde sig orienteret om, hvad der reelt sker i landet. Men nu er emnet for ømtåleligt, siger han lige ud, inden han lægger på.

Ekko Moskva har haft det hårdt det seneste halve år, lyder det bekræftende fra journalist Olga Prosvirova, som jeg i stedet opsøger på avisen Novaja Gazeta. Der findes stadig frie, uafhængige russiske medier, fortsætter hun og nævner navnene på tre netaviser. Men af de traditionelle printmedier er der kun Novaja Gazeta tilbage.

Femtekolonne

Olga Prosvirova har kontor for enden af Stalingade. Navnet står på et blåt gadeskilt i pap, som nogen har hængt op på redaktionsgangen. Nede ad gangen er kontorerne delt op af matterede ruder med avisudklip. De ældre journalister sidder på enkeltmandskontorer midt i høje stakke af papirer, mens de yngre er klynget sammen i grupper af tre. Overalt hænger en stram lugt af årtiers oparbejdet cigaretrøg. Det ligner næsten en kliché på en uafhængig avisredaktion. Men der er ikke nogen potemkinkulisse over Novaja Gazeta.

I 2006 blev avisens journalist Anna Politkovskaja myrdet i sin opgang i Moskva for sine kritiske skriverier om krigen i Tjetjenien. Nu hænger hendes mindeplade på muren ude foran, hvor redaktionen stadig lægger friske blomster hver anden uge. I alt er seks af avisens journalister blevet myrdet siden 2001, og bare i den seneste tid har en journalist været til kammeratlig samtale hos statsanklageren, en anden er blevet jaget væk, da han var ude på opgave, mens andre igen har været nødt til at flytte hjemmefra i en periode af frygt for overfald.

Men 25-årige Olga Prosvirova har ikke noget problem med at tale frit – eller skrive for den sags skyld.

»Det må være redaktørerne, der tænker over, om der er noget, vi ikke kan skrive. Selvfølgelig er vi klar over, at der er et pres, men vi kan ikke tækkes magten,« siger Olga, der selv skriver om geopolitik.

Olgas forældre var til gengæld rædselsslagne, da hun først fik job på avisen.

»Men nu tror jeg, de er stolte over, hvad jeg laver,« siger hun og smiler forlegent.

Hun undgår dog stadig at tale om sit arbejde med sin farfar, der har mere af en sovjetmentalitet.

»Han synes, jeg er en form for femte kolonne.«

Selv bestræber hun sig bare på at skildre begge sider af en sag, så folk selv kan danne sig et indtryk.

»Til forskel fra hvad de viser i nyhederne i fjernsynet. Jeg gider ikke se dem længere, jeg sidder bare og smider ting mod skærmen på grund af deres vrøvl,« siger Olga.

De indirekte slag

Ligesom i Danmark får langt de fleste russere deres nyheder fra fjernsynet. Men i dag er alle de store tv-kanaler statskontrollerede, og mediedækningen er mere end ensidig, mener Orleg Orlov, formand for menneskerettighedscentret Memorial.

»Det er hjernevask, hvad der foregår i fjernsynet. Jeg har aldrig set noget lignende, ikke engang under Sovjet. Måske var det sådan under Stalin eller Khrusjtjov,« siger Orleg Orlov.

På de frie medier er chefredaktører blevet presset ud, redaktioner har mistet deres lejemål, og journalister er flygtet til udlandet.

På Ekko Moskva begyndte den seneste angrebsbølge i november sidste år, hvor en af stationens veteranjournalister blev fyret for i et tweet at lave sjov med, at Putins sekretariatschefs søn var død.

Midt i november fik stationen så en advarsel af den russiske medievagthund Roskomnadzor for et af journalistens seneste radioprogrammer om kampene ved Donetsk Lufthavn, som angiveligt glorificerede de ukrainske styrker. Får et medie to advarsler af Roskomnadzor, kan det blive tvunget til at lukke. Og endelig måtte Ekko Moskva i december indføre et nyt kodeks for, hvordan stationens journalister må opføre sig på de sociale medier.

»Der falder ikke nogen direkte slag, men mange indirekte,« siger Orleg Orlov.

»Jeg tror ikke, at det kommer fra Kreml alt sammen, men de udstikker en trend, og så begynder folk længere nede i systemet selv at handle derefter.«

Advarsel for ekstremisme

Går man fra Olga Prosvirovas kontor og ned ad Stalingade ender man på Gorba-pladsen, som er opkaldt efter den tidligere Sovjet-præsident Mikhail Gorbatjov. Han hjalp i 1993 med at grundlægge Novaja Gazeta med nogle af de penge, han fik for Nobels Fredspris. Senere har han også købt sig ind i avisen, hvor han i dag ejer 10 pct., oligarken Aleksandr Lebedev ejer 39 pct. og medarbejderne de resterende 51 pct. af aktierne.

På den måde er Novaja Gazeta svære at få ram på, fordi de også finansielt er uafhængige, siger Olga.

Derimod er der en del pres på radioen Ekko Moskva netop fra deres hovedaktionær, det statskontrollerede olieselskab Gazprom, der for 10 år siden købte to tredjedele af radiostationen.

»Derfor må man sige, at Ekko ikke er helt frit længere, selv om de stadig har kritiske gæster i studiet,« siger Olga.

Men Novaja Gazeta er ikke usårlig. Avisen har også fået en advarsel fra medievagthunden Roskomnadzor. Det var for en kommentar, der kritiserede den måde, som russiske magthavere taler om en særlig russisk kultur, der står over for europæisk åndløshed.

Ifølge kommentatoren minder det om den måde, som Hitler talte om en særlig nordisk arisk kultur, der stod i modsætning til europæisk skørlevned. Den passage karakteriserede vagthunden som ’ekstremisme’.

Personligt tror Olga dog, at Novaja Gazeta får lov at leve, fordi de har så relativt få læsere. De har et oplag på 30.000 aviser og omkring 200.000 besøgende på netavisen.

Når antallet af frie medier skrumper, skulle man tro, at læsertallet steg. Men de fleste russere føler ikke nødvendigvis et behov for frie informationer, mener Olga.

»Der er mange i Rusland, der har et lavt uddannelsesniveau og ikke søger den slags viden. Det er primært folk fra Moskva og St. Petersborg, der læser os, mens de i regionerne i større grad ser fjernsyn. Mange spørger ikke sig selv, om de tror på det, de ser og hører. Men det er jo godt for magten, når folk ikke søger viden selv.«

De fleste af hendes gamle klassekammerater fra journalistuddannelsen arbejder i dag på statskontrollerede medier eller for myndighederne. Privat diskuterer hun nogle gange journalistik med en af sine tætte venner, der er hos udenrigsministeriet. Det er ikke alt, de er enige om.

»Men der er også nogle af de andre, der ønsker at ændre systemet indefra, så godt de nu kan.«

Selv kunne hun dog aldrig arbejde, hvor de gør, svarer hun prompte.

»Den frihed, jeg har her, kan jeg ikke få andre steder.«

Rejsen er gennemført med økonomisk støtte fra Informations Venner

Serie

Krigen set fra Rusland

Seneste artikler

  • Med hjælp fra Putins maskingeværer

    27. februar 2015
    De færreste på Krim tror på, at de nogensinde bliver ukrainere igen. De fleste ønsker det heller ikke, siger to lokale forretningsmænd. Nu forsøger de bare at indordne sig under russisk bureaukrati – og vestlige sanktioner, der har lagt en finansiel jernring om det daglige liv
  • En dag i Voronezj

    20. februar 2015
    Hvor mange russiske politifolk skal der til at slette ét billede?
  • Kosakker i krig for Putin i Ukraine

    18. februar 2015
    Den eneste forskel fra tsar-tiden er, at hestene er blevet skiftet ud med kampvogne. Og måske nogle fly, fortæller kosakgeneralen Aleksandr Demin hemmelighedsfuldt
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Jørn Pedersen

Det er nok rigtigt, at et papir underskrevet af Rusland ikke er noget værd.

Willy Johannsen

Som gammel journalist får jeg tårer i øjnene, når jeg læser om Olga Prosvirova (det ville jeg få under alle omstændigheder). Kun 25 år og helt uden at gøre noget som helst væsen af sig selv og sit arbejde! Så modig! Nærmest til det dumdristige. Som de andre på avisen.
Rusland er under Putins 15 år blevet et forløjet og fordummet samfund. Man har virkelig lært af Goebbels metoder - og succes - i Nazityskland. Og i Rusland har man haft længere tid og flere ressourcer. Men midt i denne sump af dumhed og forbrydelser, er der åbenbart - heldigvis - en 20-30 millioner russere, statistisk set, som er modstandere af Putin og hans regime. En hel del af de millioner er uden tvivl kvinder. Som Olga Prosvirova. Kvinder som tør stå op. Vi så det efter ulykken med atomubåden "Kursk", som var ved at bringe Putin i tovene. Og vi har set det siden.
Jeg vil foreslå Information, ikke mindst på grund af avisens helt særlig oprindelse - udsprunget af modstand mod en brutal besættelsesmagt - at den giver om ikke andet en symbolsk støtte til Olga Prosvirova og hendes kolleger. Jeg bidrager meget gerne selv med en god bid af min folkepension. Vi må støtte de få lys i det mørke, som har sænket sig over Rusland.

Kim Houmøller, Henrik Bjerre, Søren Kristensen, Nike Forsander Lorentsen, Anne Eriksen, Morten Kjeldgaard, Bo Jørgensen, Gert Romme og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar

Rusland er ondskabens imperium; Putin er dæmonen selv.

En del af den såkaldt nødvendige politik?

lars abildgaard, Rune Petersen, Dagmar Christiandottir, Andrei Korolovskiydvor og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Jeg har ikke noget problem med det da den russiske presse er kendt for at være styret af Putin, derfor er disse, med få undtagelser som er forfulgt af styret i Rusland, ikke nuanceret og reelt set relevant for nyhedsformidling. Der er rig mulighed for at finde andre medier der dækker konflikten med både pro ukrainsk og pro separatist vinkel.
De russiske medier lider vel bare samme tort som de ukrainske der vil have et interview med Putin, og som ville stille spørgsmål under Putins egoafstivningsseance for nylig.
Så intet problem i min optik.

Andrei Korolovskiydvor

@peter

Så er vi blot uenige, jeg mener man skal kæmpe med åben pande.som min farfar sagde og jeg ser et stort problem i dette henseende.

Meget muligt eller også skal man overveje om man ønsker medier tilstede der manipulerer historierne. Overordnet set så er sandheden jo alligevel forvrænget, så det spiller kun en rolle i Rusland at deres medier er nægtet adgang. Dog render de vel helt frit i separatisternes områder hvor de ukrainske medier nok har lidt flere problemer... Så jeg gentager: ligegyldig information og ligegyldig forskelsbehandling.

Andrei Korolovskiydvor

Jeg tror som tidligere insinueret ikke på at man kan kæmpe for demokratiet ved hjælp af antidemokratiske virkemidler, men sådan er vi så åbenbart forskellige.

Søren S. Andersen

Modsat sine forgængere er Putin en stærk præsident, der har trukket en streg i sandet med hensyn til NATOS ekspansion efter Sovjetunionens opløsning. Bl.a. har han ved gentagne lejligheder gjort det klart, at han ikke accepterer, at Ukraine knyttes nærmere til Vesten med henblik på at blive medlem at EU og NATO. Det var derfor naturligt, at Putin støttede det oprør, der udbrød i de østlige dele af Ukraine som reaktion på det vestligt støttede kup mod den demokratisk valgte præsident Yanukovych. Ligeledes var det naturligt, at han imødekom det demokratisk udtrykte ønske fra Krim-halvøens befolkning om at blive en del af Rusland. Dette var i øvrigt også nødvendiggjort af Krim-halvørens strategiske placering ved Sortehavet og forekom yderst rimeligt henset til, at befolkningen på Krim-halvøen altid har været russisk, og udelukkende var kommet under Ukraine, fordi Khrusjtjov i 1954 havde vist ukrainerne den latterlige gestus at forære dem halvøen.

Ligesom befolkningen på Krim-halvøren ønsker befolkningerne i Donétsk-provinsen og Lugansk-provinsen at frigøre sig fra styret Kiev. Denne frihedskamp støttes af Putins Rusland, der ikke vil lade sine landsmænd uden for Rusland slagte af de korrupte magthavere i Kiev. Af taktiske grunde kan Rusland ikke officielt føre krig, men må alligevel betragtes som krigsførende. Olga Prosvirovas journalistiske virksomhed kan derfor vanskeligt betragtes som andet end landsforræderisk aktivitet. Hun støtter sit lands fjender, mens hendes land er i krig.

Olga Prosvirovas hører tydeligvis ikke til blandt de skarpeste knive i skuffen. Det er helt forbigået hendes opmærksomhed, at de vestlige medier fører en enøjede hetz mod Rusland, og hun er gud-hjælpe-mig så dum, at hun forklarer almindelige russeres patriotiske holdning ved at henvise til deres dårlige uddannelsesniveau. Hun har heller ikke forstået, at Putin i kraft den massive støtte han nyder i den russiske befolkning har et helt anderledes stærkt demokratisk mandat end de vestlige statsledere, der for de flestes vedkommende blot agerer som amerikanske marionetter.

I Rusland som alle andre steder er det naturligvis forbundet med en vis personlig risiko at opføre sig på en måde, som de fleste landsmænd forbinder med landforræderi. Tænk bare på, hvordan den danske befolkningsmajoritet under og efter 2. Verdenskrig behandlede de danskere, der støttede tyskerne. Derfor har Olga Prosvirova kun sig selv at takke, hvis nu på grund af sine skriverier udsættes for overlast.

Det usympatiske indtryk man får af Ekko Moska understreges i øvrigt af, at en af bladets journaliser lavede sjov med, at Putins sekretariatschefs søn var død. Intet er øjensynligt for lavt for denne avis.

John T. Jensen, Marina Kasimova, Per Dørup, Michal Bagger, Nic Pedersen, Henrik Leffers, Leopold Galicki, Ture Nilsson, Rune Petersen, Stig Bøg, Bill Atkins og Dagmar Christiandottir anbefalede denne kommentar
Andrei Korolovskiydvor

hvad er der lige sker her? Må man ikke diskutere pressefrihedens vilkår i andre lande end Rusland og perspektivere til udviklingen i Ukraine?

"Splittelsen mellem Vesten og Rusland vokser. Vesten straffer Rusland for krigen i Ukraine, som Rusland beskylder Vesten for at have fremprovokeret."

Gad iøvrigt vide om journalisten har indhentet den særlige tilladelse som er nødvendig for at besøge Krim (området er jo annekteret/besat) fra myndighederne i Kiev (udover den almindelige akkredetering som også er nødvendig), ellers er det jo strafbart forhold efter Ukrainske lov. Er journalisten blevet clearet af SBU til dette?

Andrei Korolovskiydvor

@Søren

Ekko Moskva er en Radio kanal og ikke en avis

Ernst Enevoldsen, Nic Pedersen, Rune Petersen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Og Rusland skal selvfølgelig også have lov til at bestemme hvad Danmark må og ikke må, såvel som det er rimeligt at de gør det i Ukraine. Kan I se hvorfor det skal være rimeligt overfor Ukraine og urimeligt overfor Danmark? Jeg kan ikke.
At lave satire over russiske ledere er da ikke så slemt. De skulle prøve med Muhammed i stedet for.

Søren Andersen, hvis det var så legitimt med besættelsen af Krim og hvis ønsket var så stort blandt Krim indbyggerne, så burde russerne vel kunne have benyttet diplomati, og ikke haft så travlt med at indlemme Krim ved lov.
Russerne mistede deres handskedukke i Ukraine og udnytter alle midler i deres arsenal for at destabilisere Ukraine, men de vinder nok kun på den korte bane.

Kim Houmøller

Gad vide hvornår Putin mener de Baltiske lande behandler sin Russiske befolkning lige så dårligt som i Ukraine, at det bliver legitimt at besætte dem. Undskyldningen med Krim samt øst-Ukraine holder jo ikke. Grænserne i Europa burde være ukrænkelige.
Stol aldrig længere på forhandlinger med Ruslands despot. At Europa bør frigøre sig helt fra import af Russisk gas må selv den mest "tumpede" politiker fra Vesten kunne se.

At våbenhvilen bliver brudt allerede i næste uge er uomtvisteligt. Ukraine får sikkert skylden af Putin, der allerede har sendt massive forstærkninger til oprørerne.

Svaret bliver yderligere sanktioner!

Henrik Leffers

Der er sådan set ikke mangel på kritiske medier i Rusland, de interesserer bare ikke det store flertal af russere, som er temmeligt patriotiske, så deres indflydelse er meget meget lille. -Men vi har ikke meget bedre medier! F.eks. mangler der virkeligt et medie, der repræsenterer lønmodtagere og deres fagforeninger. -Men det er der ikke plads til i DK, fordi højrefløjen med store kapitalfond-ejede medier fuldstændigt har sat sig på medierne, så alle forsøg på etablering af et uafhængigt "lønmodtager" medie forliser af økonomiske grunde (de kan ikke sælge aviser!). Jeg ved godt avisen.dk i høj grad er sådan et medie, men deres gennemslagskraft er simpelthen for lille til, at de kan kongruere med de etablerede "oligark-ejede" medier! Information burde have en chance, men Information bringer stort set de samme nyheder som alle de andre, så det er faktisk svært at se forskellen...

lars abildgaard, Per Torbensen, Peter Jensen, Per Dørup, Helge Sørensen, Leopold Galicki og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Helge Sørensen

hvordan kan man vide at Rusland`s presse er statsstyret ?

Willy Johannsen

Undskyld, at jeg tager til orde igen. Men der er noget, som virkelig undrer mig. Vi har en gruppe prorussere, som skriver den absolutte størstedel af indlæggene her på Informations netavis, og som konstant er efter os andre, hvis vi ikke mener det samme som dem. De har selvfølgelig ret til at mene, hvad de vil. Men forhåbentlig har vi andre også det.
Emil Rottbøll har skrevet en utrolig sober og informativ artikel, som i sin tone nærmest underspiller de overgreb og trusler, som de sidste rester af den fri presse i Rusland oplever. De lever ganske enkelt hver eneste dag i fare for deres liv, fordi de ikke vil bøje sig.
Jeg har ikke oplevet en eneste reaktion fra disse prorussere - uanset at om de så er enige i overgrebene mod denne sidste rest af en fri presse - som i det mindste udtrykker forståelse for, at disse mennesker ikke bør leve i fare for deres eget liv. Men måske beder jeg om for meget. Kan hadet mod frihed og anderledes tænkende virkelig være så voldsomt? Ja, åbenbart...

Willy Johansen, vi husker alle at Berlingske Tidende blev solgt til udlandet og chefredaktørerne fyret da avisen bragte en artikelserie om den A.P. Møller-dominerede danske virksomhed Riffelsyndikatets våbensalg til nazi-regimet.
http://www.information.dk/104801

Hvad der i øvrigt foregår af pression, herunder selvcensur, i de danske kapitaliststyrede medier kan vi der følger den slags her i landet, have en fornemmelse af, men det er svært at bevise. Men at Loge-Danmark er en realitet bliver bekræftet her:
"Den indspiste danske elite er blevet kortlagt"
http://www.information.dk/524388

Iøvrigt synes jeg ikke artiklen er helt så sober som du udlægger den, Willy Johansen. Måske fordi jeg har fulgt problemet med en fri presse i Rusland i en årrække, og jeg har endnu ikke set beviset for den rygende pistol i Kremels gemakker - kun insinuationer. Og det undre mig at Emil Rottbøll i artiklen er nød til at trække nazi-kortet for at skabe den rette stemning, som du og dine meningsfæller Willy Johansen lader jer så villigt rive med af.

PS. Min anbefaling af din kommentar er naturligvis en fejl og må tilskrives Ipadens berøringsskærm.

Michal Bagger, Dagmar Christiandottir, Peter Jensen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar

Bill Atkins
Flot skrevet. Sagen er jo den, at Emil Rottbøll (der mig bekendt, aldrig har skrevet noget positivt om Rusland) er ude i et helt andet ærinde. Da vi muligvis står meget tæt på en krig med Rusland, gælder det om at frame dem som de onde. Glem alt om information og oplysning, folk skal helst mene det rigtige.

Michal Bagger, John T. Jensen, Dagmar Christiandottir, Nic Pedersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Willy Johannsen

Jeg kan forstå på tidligere indlæg, at der åbenbart ikke er problemer med fri presse i Rusland. Det er jeg virkelig glad for at høre.
At Emil Rottbøll aldrig har skrevet noget positivt om Rusland, kan jo - muligvis - være at der ikke er ret meget positivt at skrive om for nærværende - bare en strøtanke...:)

Emil Rottbøll

@stig og @bill
Det er sgu for billigt. I må finde noget konkret at kritisere artiklen og min journalistik for. Hvad er ikke sobert? Hvad er det for et nazi-kort, jeg trækker? Hitler-referencen handler om en artikel/kommentar, som er blevet censureret.
Jeg skriver hverken positivt eller negativt om Rusland. Jeg skriver om Rusland, som det er.

@Emil Rottbøll. Jeg mener ikke jeg overfortolker din hensigt. Du skriver:

...en kommentar, der kritiserede den måde, som russiske magthavere taler om en særlig russisk kultur, der står over for europæisk åndløshed. Ifølge kommentatoren minder det om den måde, som Hitler talte...

Seriøs opklarende journalistik fordre, at vi som læsere får adgang til at vurdere den konkrete kommentar og den konkrete reaktion. Ellers fremstår din passage som et uimodsagt partsindlæg, som vi via din indledning:

Chefredaktører bliver presset ud, kritiske journalister bliver overfaldet, sågar dræbt eller fyret, alt imens de statslige medier bedriver sovjetisk hjernevask.

...ikke skal være i tvivl om omhandler en ganske alvorlig situation.

Og nu lige et ting du måske ikke har bemærket , men min kommentar er til Willy Johansen, som i et tidligere indlæg på tråden - som nu desværre af unævnelige årsager ikke er læsbart - skriver, at Putins ageren minder om Goebbels metoder. ( Hvilket faktisk antydes i min kommentar 02:24)

Michal Bagger, Dagmar Christiandottir og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar

EM skriver:
”Jeg skriver om Rusland, som det er.”
Det mente Hemingway også, men han er død og bort og med ham naiv realisme. Ingen kan overskue verden eller Rusland. Når vi beskriver noget, møder vi op med vores egen historie som forudforståelse. Vi er alle forskellige, derfor er vores beskrivelse af samme ting forskellig. Hvad du beskriver er, hvad du forstår ved Rusland. Hvis du ikke forstår, hvad jeg mener, kan du undersøge, hvad Kant mente med Das Ding an sich og das Ding fur mich.
Noget andet er, at det rent empirisk nogen lunde let lader sig afgøre, om du oftest skriver negativt om Rusland. Den optælling har jeg gjort (og det ved du godt). Derfor skrev jeg som jeg gjorde. Kald det billigt, men hver gang man peger fingre, vender 3 mod en selv.

Emil Rottbøll

@stig Jeg vil elske at se din optælling

@bill Jeg refererer loyalt en kommentar, som laver henvisninger til Hitler. Du kan selv læse den her (med de censurerede passager):
http://euromaidanpress.com/2014/10/13/if-russia-isnt-the-west-then-what-...

Hvad angår underrubrikken, som du citerer, er det en opremsning af fakta plus en vurdering fra en kilde, som er citeret i artiklen. Herunder en faktaboks om angreb på medier, som også stod i papiravisen.

Fakta - Angreb på medier
TV Dozjd, Ruslands eneste uafhængige tv-kanal, blev i januar 2014 trukket ind i en udmattelseskrig, efter de i et program om belejringen af Leningrad spurgte seerne, om man hellere skulle have overgivet byen til tyskerne for at redde nogle af de 1,2 mio. civile, der sultede ihjel. Pludseligt kunne TV Dozjd ikke længere få plads i kabel-pakkerne, de mistede deres studie og måtte i en periode sende fra en privat lejlighed. De er først netop ved at installere sig i et nyt studie.

Erhvervsavisen Kommersant mistede sin chefredaktør i november 2014 efter en artikel om, at det statsejede olieselskab Rosneft angiveligt arbejdede på en plan for at svare igen på de vestlige sanktioner. Ifølge TV Dozjd skete det efter pres fra Kreml-eliten.

På Lenta.ru, engang Ruslands mest populære web-avis, blev chefredaktøren fyret i marts 2014 efter en advarsel fra medievagthunden Roskomnadzor for 'ekstremisme' i et interview med et medlem af en ukrainsk nationalistisk gruppe. Dagene efter fyringen sagde 60 ud af de 84 ansatte op i protest. Syv måneder senere åbnede chefredaktøren og omkring 20 af journalisterne en ny russisk web-avis, Meduza, fra den lettiske hovedstad Riga.

@Emil Rottbøll du skriver:

Jeg refererer loyalt en kommentar, som laver henvisninger til Hitler

BA: Og jeg lader mig foranledige til at kommentere - hvilken min kommentar du åbenbart finder "for billig" - på Willy Johannsens indledningskommentar 13. februar, 2015: Rusland er under Putins 15 år blevet et forløjet og fordummet samfund. Man har virkelig lært af Goebbels metoder - og succes - i Nazityskland. ...og jeg tilskriver så på din foranledning hans associationer dit brud på Godwins lov - 15:28. Det er dog dig der vælger citatet. Jeg mener; der må jo udfra de beskrevne tilstande for journalistik i Rusland være nok at tage af, eller??

I den forbindelde ville en mere seriøs præsentation i artiklen af Roskomnadzor have været på sin plads, men i artiklen får institutionen lov at fremstå, som er der tale om et nyt KGB ...som dog ved nærmere selvstudie ikke væsentlig overgår den pression vi ser fra de monopolistiske medieejere her i Vesten. Jfr. min kommentar 15. februar, 2015 - 02:24.

Roskomnadzor: http://en.wikipedia.org/wiki/Federal_Service_for_Supervision_of_Communic...

ER, du skriver: underrubrikken, som du [BA] citerer, er en opremsning af fakta plus en vurdering fra en kilde, som er citeret i artiklen.

BA: Det er så sandt som det er sagt, ...eller rettere; det er en tautologisk sandhed.

Det undre mig iøvrigt, Emil Rottbøll, at du kan rejse i Donbas og skrive seks artikler, uden at komme ind på de kulturelle, økonomiske og samhandelsmæssige forhold. Vi taler jo rent faktisk om det postsovjetiske Ruhr-distrikt, der er blevet delt mellem to lande, Ukraine og Rusland.

http://en.wikipedia.org/wiki/Donets_Basin