Læsetid: 9 min.

Jeg blev solgt som sexslave

På en ferietur i Grækenland blev den kun 14-årige Megan Stephens forelsket i en albansk mand. Han viste sig at være menneskehandler og solgte hende til en alfons – derpå fulgte seks års sexmisbrug og udnyttelse
Megan Stephens troede, at hun skulle flytte til Athen og arbejde på en café. I stedet havnede den forelskede teenager hos alfonser og menneskehandlere og blev tvunget ud i prostitution.

Megan Stephens troede, at hun skulle flytte til Athen og arbejde på en café. I stedet havnede den forelskede teenager hos alfonser og menneskehandlere og blev tvunget ud i prostitution.

Peter Eastland

13. februar 2015

For et par uger siden steg Megan Stephens ind i en bus. En mand sad på den anden side af midtergangen overfor hende. Han var iført solbriller og havde overskæg. I et frygteligt øjeblik troede hun, at hun genkendte ham.

»Mit blod frøs til is, og jeg glemte at stå af,« siger Megan. »Jeg brugte min telefon som spejl for at se, om det var ham.«

Manden i bussen havde samme ansigtstræk som en person fra hendes fortid. For 11 år siden blev Megan offer for menneskehandel og tvunget til at arbejde i sexindustrien.

Hun var en af de anslåede 2,4 mio., som ifølge FN hvert år handles verden over, og som for 80 procents vedkommende ender som sexslaver. Her kan en kvinde indbringe en menneskesmugler mellem 5.000 og 10.000 kr. om ugen og kan blive tvunget til sex med flere partnere på en enkelt dag.

Manden, Megan flygtigt mødte i bussen, mindede om hendes egen menneskehandler: »Jeg blev mere bange, end jeg troede, jeg kunne blive,« siger hun.

»Jeg befandt mig i en bus fuld af mennesker midt i byen, og jeg var rædselsslagen.« Men det var ikke ham.

Megans historie handler om, hvordan en sårbar teenagepige på ferie i Grækenland med sin mor, bliver kapret og tvunget ind i sexindustrien, hvor hun må tilbringe seks år som prostitueret – på gaden, bordeller og snuskede hotelværelser – før det lykkes hende at flygte fra sin tilværelse med ubarmhjertigt fysisk og seksuelt misbrug. Den er ikke blot gruopvækkende på grund af den sadistiske vold, hun blev udsat for. Men også på grund af den lethed, hvormed hun gled ind i en spiral af fordærv, som det voldte hende enormt besvær at komme ud af igen.

»Hele din identitet bliver stjålet fra dig,« siger Megan. »Ingen, der ikke selv har prøvet det, vil kunne forstå det.«

Megans ord virker mærkeligt løsrevne fra det neutrale tonefald. Det føles, som om jeg ser hende gennem en glasrude – hendes øjne tilslørede, ansigtet bevidst lagt i folder, der ikke udtrykker for stærke følelser. Som om den eneste måde, hun kan få sætningerne ud, er ved at være så rolig og nøgtern som muligt.

»Da jeg kom ud af det (sexslaveriet, red.), havde jeg ingen at tale med,« siger hun.

»Jeg havde ingen tillid til andre mennesker. Jeg har fået diagnosticeret posttraumatisk stresssyndrom af en psykolog, der taler om, hvordan jeg mentalt har brudt alle bånd til min fortid. For mig er det, som om det skete for en helt anden person.«

Ikke noget at komme tilbage til

Megan havde en problematisk opvækst. Hendes forældre blev skilt, da hun var fire, og både hendes far og mor var alkoholikere. Hendes barndom var kaotisk og præget af slagsmål: »Der var aldrig nogen, der satte grænser eller definerede regler for mig.« I en alder af 14 tog hun med moderen på ferie til Grækenland. Hun husker, hvordan hun »hungrede efter at blive elsket«.

Så da hendes blik – en aften på en lokal bar i en kystby – blev fanget af Jak, en smuk albansk mand, og han gengældte opmærksomheden, gjorde det indtryk. Inden for få dage følte hun sig dybt forelsket. Og inden for få uger havde Megan overtalt sin mor til ikke at ville vende tilbage til England, men flyttede i stedet sammen med sin nye kæreste.

I Megans erindringsbog Bought & Sold beskriver hun, hvordan hendes mor samtidig indledte et forhold til en lokal barejer. Grækenland gav dem chancen for en ny tilværelse. Hendes mor flyttede ind hos barejeren, og Megan flyttede ind hos Jak.

»Da vi rejste fra England, efterlod vi virkelig vores gamle jeg. Der var ikke noget at komme tilbage til for os,« siger Megan.

Dybt naiv

Jak, mørkhåret og med mørke øjne, var venlig i starten, men sprogbarrieren gjorde det svært at kommunikere. Megan indrømmer, at hun var »dybt naiv«.

»Han behandlede mig godt,« siger hun. »Jeg troede på ham. Jeg elskede ham, og han var charmerende. Det var han virkelig«.

Men som tiden gik, blev ’charmen’ til kontrol. Jaks humør skiftede uden varsel. Han talte nu om, at hans mor lå syg af kræft, og familien havde brug for flere penge for at få råd til hendes behandling. Han fortalte Megan, at han drømte om at få børn med hende og om en fremtid, hvor de skulle leve sammen i et dejligt, stort hus. Men det ville kræve, at de flyttede til Athen, hvor hans fætre kunne skaffe dem arbejde på en café. Megan gik med til dette, selv om hun så måtte skilles fra sin mor.

’Café-arbejdet’ viste sig at gå ud på noget ganske andet: Ikke så snart var de kommet til Athen, før Megan befandt sig i kløerne på et netværk af alfonser og menneskehandlere. Hun anede først uråd, da Jak gav hende en papkasse, satte hende af ud for en kontorbygning og bad hende om at aflevere den til en mand på øverste etage.

En mand åbnede døren for hende, bød hende inden for i et lille værelse uden vinduer med en enkelt seng. Ved fodenden var et videokamera monteret på et stativ.

»Og det var det,« siger Megan. »Han ... voldtog mig bare. Virkelig. Han filmede det hele, og jeg var lammet, fordi jeg var så chokeret.«

Bagefter var der blod på sengetøjet. Manden gav hende et bundt euro-sedler. Før Megan tog derfra, så hun, at papkassen, hun var blevet bedt om at levere, indeholdt pakker med kondomer. Det var første gang, hun nogensinde havde haft sex.

Det holdt aldrig op

Megan flygtede ikke. Hun begyndte at dyrke sex med fremmede mænd for penge – op til otte ’klienter’ om dagen. Hun var stadig forelsket i Jak, og ville »gøre noget for ham«. Han forklarede hende, at kun ved ’eskortarbejde’ kunne de skaffe penge nok til at flytte sammen. Han kunne overøse hende med hengivenhed det ene øjeblik for så i det næste at ydmyge hende offentligt. Hvis hun sagde, at nu ville hun ikke mere, truede han med at dræbe hendes mor. Efterhånden var hendes selvtillid væk, og hun blev afhængig af Jak og hans netværk i underverdenen, der sørgede for at skaffe alt: tøj, mad, transport.

I et stykke tid var hun gadeluder i Italien (»Det var forfærdeligt ... Jeg var bange for de andre kvinder og for kunderne. Der var nogle meget hårde typer imellem«), og derefter blev hun tvunget til at arbejde på bordeller, hvor mænd ville betale 20 euro for et tominutters knald. »Det var den måde, de kørte det på,« siger Megan. »De (mændene, red.) stillede sig op i kø udenfor. Der var 10 til 15 værelser samme sted, og det var bare ... det holdt aldrig op ... «.

På en bestemt nat, siger hun, havde hun sex med 110 mænd og blev derpå voldsomt syg. Ejeren af bordellet lukkede tidligt, da han så, hvor syg hun var. »Jeg tænkte, at det var sødt af ham,« skriver Megan, »hvilket bare viser, hvor forvrænget min følelse af normalitet var blevet.«

I sine erindringer synes Megans fortælling at eksistere uden for normal kronologi, som om hun befandt sig i en mental tåge. Hun var syg, undervægtig og udmattet. Hun pådrog sig syfilis og salmonella seks gange. Og opførte hun sig ikke, som fik besked på, fik hun tæv. Jak gav hende knytnæveslag i ansigtet.

»Den slags ting skete hele tiden. Selv lige nu kan jeg smage blodet,« siger hun.

På et tidspunkt overlod Jak hende til en alfons ved navn Christoph, som flyttede hende rundt, alt efter hvor der var arbejde – fra hoteller og bordeller til private lejligheder. Hele tiden gav hendes vogtere Megan besked på at sende postkort til sin mor (som stadig boede sammen med den græske barejer), hvor hun fortalte, at hun arbejdede på en café og var tilfreds med sit nye liv i Athen.

»Disse menneskehandlerne er virkelig snu,« siger Megan.

»Jeg vil gerne have, at folk forstår, at det ikke er let at flygte. Det burde jeg selvfølgelig have gjort, men jeg gjorde det ikke på grund af deres mentale magt over mig. Den var virkelig stærk. Det er næsten, som om de overtager din identitet og gør dig til deres ejendom, som de kan styre. Jeg følte mig som en robot.«

Dresseret til det

Megan blev samlet op et par gange af politiet, men var for bange til at fortælle dem sandheden, hvis de skulle være i ledtog med hendes alfonser. Hun havde ikke tillid til myndighederne.

»Jeg var så paranoid. På det tidspunkt var jeg også bange for at blive dræbt.«

Til sidst fik hun et psykotisk anfald og blev indlagt på et græsk hospital i tre måneder. Gradvist følte hun sig tryg nok til at betro sig til nogle af sygeplejerskerne om, hvad der var sket med hende. De kontaktede Megans mor, der, skønt hun boede få timer derfra, ikke anede, hvilket liv hendes datter førte. De blev begge genforenet kort efter.

»Faktisk var jeg zombificeret, fordi jeg var på så meget medicin. Alt, hvad jeg havde lyst til, var at tage ud og drikke. Jeg ville absolut ikke tale om, hvad jeg havde været igennem.«

Megan og hendes mor tog tilbage til Storbritannien. En læge ordinerede antidepressiva til hende. I lang tid kæmpede hun med hverdagen. Hun var bange for folkemængder. Høje lyde skræmte hende. Hun kunne ikke finde ord til at forklare, hvad hun havde været igennem. Hun søgte tilflugt i alkoholen som krykke, brugte for mange penge og indledte tvivlsomme forhold.

»Indeni følte jeg mig som et tiårigt barn. Jeg kæmpede med sex. Jeg vidste ikke, hvad det var ’at elske’. Bare ... den ... på den måde ... det ... « – hun famler efter de rette ord – »det føles så underligt for mig, så unormalt. Der er relationer, jeg har været i, hvor jeg måtte drikke mig fuld, før jeg kunne lade en mand se mig nøgen og gøre, hvad han ville. Jeg kæmpede for at sige nej til sex, fordi jeg troede, at det var det, alle mænd ønskede. Jeg hader det faktisk. Jeg kan ikke værdsætte sex overhovedet.«

Til sidst fik hun selvtillid nok til at finde et job som ekspedient, og fortalte dele af sin historie til en kollega, som kontaktede en ngo, der bekæmper menneskehandel, som tog kontakt til Megan.

I dag er Megan forsigtigt ved at genopbygge sit liv. Hun har ambitioner om selv at oprette en ngo, der skal hjælpe ofre for menneskehandel. Hun er i terapi og har været tørlagt i syv måneder, og hun er ved at genopbygge forholdet til sin mor.

»Jeg ønsker ikke at sidde her og sige: ’Jeg giver min mor skylden’. Jeg tror min opvækst kunne have været bedre, og jeg burde have været mere beskyttet som barn, men jeg forstår også, hvorfor det ikke kunne være sådan.«

Det er interessant, at hun ikke peger fingre ad sine overgrebsmænd – måske et tegn på den blanding af kærlighed og frygt, hun oplevede i hænderne på de mænd, der udnyttede hende. Hun indrømmer, at hun kort efter at være vendt tilbage til England ringede til sin tidligere alfons, Christoph, »fordi jeg bare ... jeg faktisk følte, jeg var forelsket i ham, det gjorde jeg. Når jeg ser tilbage, er det jo frygteligt. Jeg følte mig dresseret til det.«

© The Observer og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu