Det skortede ikke på forventningerne, da Nigeria overhalede Sydafrika og indtog pladsen som Afrikas største økonomi: ’Rising star’, ’en ny økonomisk supermagt’, ’Afrikas håb’, blev landet kaldt. Men nu, et år senere og midt i en intens valgkamp, har især to udfordringer tæret på optimismen. For det første har olieprisens fald ramt den vestafrikanske nation hårdt, for olie udgør mellem 70 og 80 procent af statskassens indtægter. Samtidig udstiller Boko Harams brutale hærgen, hvor lidt regeringen har prioriteret sikkerhedssituationen. Presset er således massivt på præsident Goodluck Jonathan, som i disse uger kæmper for at beholde magten.
»Nigeria står ansigt til ansigt med et sammenrend af hændelser, som samlet set forværrer situationen i landet drastisk. Tilmed er landet midt i en meget anspændt valgperiode, hvor mange spekulerer på, om regeringen kun udsatte valget, fordi de havde meningsmålingerne imod sig,« siger Ernst Jan Hogendoorn, Africa Deputy Program Director hos tænketanken International Crisis Group, med henvisning til at regeringen udsatte det valg, som skulle have fundet sted den 14. februar, med seks uger – officielt fordi Boko Haram truer sikkerheden.
Ifølge Ernst Jan Hogendoorn kan valget for alvor skubbe Nigeria ud i en vidtrækkende krise: »Der er mange grunde til at tro, at regeringen vil sabotere valget og gøre brug af alle tilgængelige midler for at holde fast i magten. Det betyder, at der er en stor risiko for politisk motiveret vold, og man kan derfor sige, at valget lige nu er vigtigere end Boko Haram – for det kan virkelig destabilisere hele Nigeria,« siger han.
Fra glade oliedage til skuffelse
De seneste ti år er Nigerias økonomi – i takt med stigende oliepriser – vokset eksplosivt. Stemningen har været så optimistisk, at regeringen ikke har sparet op til hårde tider, og det betyder, at offentlige nedskæringer nu er uundgåelige.
»De svære beslutninger bliver nødt til at blive taget i løbet af dette forår, hvis man skal have en chance for at balancere statsbudgetterne. Men regeringen trækker det i langdrag for ikke at miste tilslutning inden valget,« siger Ernst Jan Hogendoorn.
Allerede før prisfaldet begyndte, var olie et symbol på befolkningens utilfredshed med regeringen, forklarer Sine Plambech, Nigeria-ekspert og forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS): »Noget af det, som virkelig optager nigerianerne, er spørgsmålet om, hvem der kan sikre dem elektricitet. Strømmen går ofte, hvilket er et stort problem for den voksende middelklasse, som ikke kan køre sine forretninger uden elektricitet. Det kan virkelig få dem op i det røde felt, at et af verdens store energiproducerende lande ikke kan sørge for strøm til dets egen befolkning,« siger Sine Plambech og tilføjer, at middel- og underklassen venter utålmodigt på, at det bliver deres tur til at smage på den velstand, de er blevet stillet i udsigt.
»Præsidenten slår sig op på at have øget væksten betydeligt. Men den fattige del af befolkningen er utilfreds med fordelingen af den. Levealderen er også steget, men hvis man ser på hos hvem, ser man et klart skel mellem det kristne syd og det muslimske nord,« siger hun.
Plambech bakkes op af Henrik Angerbrandt, forsker hos The Nordic Africa Institute: »Selv om Jonathan har haft meget gode økonomiske omstændigheder, så er uligheden vokset betydeligt under hans embede. Tilmed har meget af væksten været koncentreret til de store byer. Så selv om der er en voksende middelklasse i Nigeria, har store dele af befolkningen ikke set noget til væksten eller mærket noget til de stigende oliepriser.«
Ifølge Sine Plambech er korruption et »hot topic i Nigeria«.
»Valgkampen handler i høj grad også om, hvorvidt man kan stole på politikerne. Derfor er det også blevet en del af kampen mellem de to kandidater, hvor oppositionslederen Muhammadu Buhari har haft stor succes med at slå sig op på at være en antikorruptionsmand i modsætning til præsidenten,« siger hun.
»Buhari har italesat lige præcis de kernesager, som bekymrer den nigerianske befolkning, nemlig sikkerhed, korruption, vækst samt forsoning mellem muslimer og kristne,« siger Sine Plambech.
Kan gå begge veje
Buhari er til gengæld lykkedes med at samle en bred koalition af fire oppositionspartier. Og han har i modsætning til Jonathan formået at samle støtter uden for den nordlige region, hvor han kommer fra.
»Hvis Jonathan bliver genvalgt, bliver det mere af det samme. Det, der fungerer for Buhari, er, at han har ry for at kæmpe mod korruption. Da han var guvernør, førte han en meget aggressiv kampagne mod korruption, og det er noget, folk virkelig forventer, at han gør til en prioritet. Han er også en tidligere general, så der er tiltro til, at han måske er bedre rustet til at bekæmpe Boko Haram end Jonathan,« siger Ernst Jan Hogendoorn.
Selvom der i Nigeria hersker udbredt utilfredshed med Jonathan, og selv om Buhari synes at have momentum, mener alle de eksperter, Information har talt med, at valget bliver tæt: »Vi skal huske, at en siddende præsident har aldrig tabt et valg i Nigerias historie. Tilmed bruger Jonathan penge fra statskassen til at finansiere sin kampagne, hvilket giver ham en fordel. Det kan virkelig gå begge veje,« siger Angerbrandt.
