Læsetid: 4 min.

Tidligere europæiske toppolitikere: ’EU bør investere i mennesker’

Flere tidligere EU-kommissærer opfordrer Kommissionen til at sidestille investering i mennesker med den planlagte investering i infrastruktur. Samtidigt lyder der advarsler om, at hver fjerde europæer nu lever i fattigdom
Fattige – som her i Grækenland – får ikke den nødvendige hjælp i EU’s investeringsplan, siger en række tidligere EU-topfolk, der i stedet efterlyser investeringer i socialpolitik og uddannelse. 

Fattige – som her i Grækenland – får ikke den nødvendige hjælp i EU’s investeringsplan, siger en række tidligere EU-topfolk, der i stedet efterlyser investeringer i socialpolitik og uddannelse. 

Yannis Kolesidis

26. februar 2015

En analysegruppe bestående af flere tidligere EU-kommissærer, akademikere og erhvervsfolk har opfordret EU-Kommissionen til at give »investering i mennesker samme prioritet som investering i infrastruktur, innovation og alle de andre områder, der anses for afgørende for Europas globale konkurrenceevne«. Anbefalingen er hovedkonklusionen i gruppens rapport Det Ulige Europa – Anbefalinger for et mere omsorgsfuldt EU udarbejdet for tænketanken Friends of Europe.

De 27 medlemmer – der bl.a. tæller de tidligere EU-kommissærer Pascal Lamy, László Andar og Anna Diamantopoulou – mener, at de seneste års krise har sat »Europas sociale sammenhængskraft under et enormt pres« som resultat af »voksende ulighed og sociale ubalancer«, og de frygter, at den stort anlagte Juncker-investeringsplan har et for snævert fokus til at modarbejde den voksende kløft.

»Der er en bekymring for, at Juncker-planen vil få en meget traditionel vægtning på infrastruktur, energi, teknologi og intet andet,« siger gruppens formand, den tidligere belgiske vicepremierminister Franck Vandenbroucke til Information.

»Investering i mennesker – i uddannelse, træning, førskoleuddannelse – er nøglen til EU’s langsigtede velstand. I Spanien, Bulgarien, Italien, Grækenland og Portugal har vi set drastiske nedskæringer på uddannelsesområdet. Det nuværende voksende skel i Europa kan kun bremses og vendes, hvis vi holder op med at forsømme uddannelsesområdet,« tilføjer Vandenbroucke, der i dag er professor i socialøkonomisk analyse på Leuven Universitet.

»Det, der er sket i de seneste par år, er tydeligvis i modstrid med alt, hvad vi siger i vores fine Europa 2020-deklaration (EU’s vækststrategi, red.).«

Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor den nyvalgte græske premierminister, Alexis Tsipras, har appelleret til EU om en ny krisestyringsmodel med henblik på at tackle det, han beskriver som »en humanitær krise på tværs af Europa«.

123 mio. fattige europæere

Gruppens appel bliver også bakket op af organisationen Caritas Europe, der netop har udsendt en rapport, der advarer om alarmerende og voksende fattigdom i mange EU-lande – ikke kun de sydeuropæiske. Ifølge en analyse foretaget af en tysk velfærdsorganisation er 12,5 mio. tyskere nu klassificeret som ’fattig’ – det højeste antal siden genforeningen af landet i 1990.

I alt lever 123 mio. EU-borgere i dag i fattigdom, hvilket er næsten hver fjerde. I Grækenland, Bulgarien, Rumænien, Letland og Ungarn er flere end hver tredje borger i risiko for at ende i fattigdom.

»Det, vi hører fra vores folk i landene, er, at krisen fortsætter. Vi ser større ulighed både internt i de enkelte lande og EU-landene imellem, hvilket er meget bekymrende,« siger Thorfinnur Omarsson, talsmand for Caritas Europe, til Information.

Han bakker derfor op om forslaget om at sidestille investering i menneskelig kapital med investering i infrastruktur som del af Juncker-planen – en investeringsfond, der efter planen skal frigøre private og offentlige investeringer til en værdi af 315 mia. euro over de næste tre år, for at sætte gang i væksten i Europa igen.

»Vi ligger på samme linje. Måske ser vi nu en voksende forståelse for disse forslag; at det er virkelig vigtigt at investere i socialpolitik – uddannelse, sundhed osv. – fordi det samtidig vil skabe arbejdspladser,« siger han.

Det er dog ikke kun den konkrete krise, der bekymrer Franck Vandenbroucke. Han mener, at det er afgørende for EU’s succes som institution, at den skifter kurs for igen at blive det positive samarbejde, det var indtil krisen, hvor det »bidrog til at skabe større konvergens mellem medlemsstaterne«.

»Lande, som haltede bagefter, fik mulighed for at komme op på de andres niveau. Der var en opadgående konvergens og en voksende samhørighed mellem og inden for medlemslandene. Nu ser vi større afvigelser mellem landene, i stedet for større lighed,« siger han.

Ligesom sine kolleger – der også tæller den tidligere tjekkiske premierminister Vladimir Spidla, nobelpristager i økonomi Christopher Pissarides og tidligere generaldirektør i BusinessEurope Philippe de Bruck – mener han grundlæggende set ikke, at borgerne i Europa »villigt tolererer ulighed i vores samfund«.

De seneste forhandlinger mellem Grækenland og dets kreditorer har imidlertid ikke budt på solidariske tilbud fra den politiske klasse. Ej heller er der meget i meningsmålingerne blandt de europæiske befolkninger, der tyder på en villighed blandt for eksempelvis nordeuropæere til at betale prisen for, at uligheden mellem nord og syd mindskes.

»Indtil videre går tingene ikke, som de burde. Vi burde ikke blive nødt til at bede en dansker om at ofre noget for det græske folk, men vi bliver nødt til at gå væk fra den nuværende kortsigtede politik. Vi må kunne forhandle nogle rammer på plads, hvor landene får tid til at tilpasse deres økonomier,« siger han.

Caritas Europe uddyber: »Vi har haft en nedskæringspolitik, som ikke har virket, især ikke for de fattigste,« siger Thorfinnur Omarsson, der trods den græske regerings problemer i forhandlingerne om en bedre aftale mener, at der nu er »en større forståelse for, at den hidtidige politik ikke har givet det ønskede resultat«.

Han mener, at politikerne i høj grad har muligheder for at prioritere anderledes.

»Der er stadig håb for Europa. Det handler om, hvilken politik man vælger. Der eksisterer valg for beslutningstagerne,« siger han.

Vandenbroucke er enig og beklager dybt, at valget indtil videre synes at have været at skære i uddannelsesbudgetterne.

»Måske fordi der ikke har været nok fokus på, hvor vigtigt det er. Storbritannien har for eksempel gennemført en finanspolitisk tilpasning. Valget har været at beskytte pensionisterne frem for at sikre uddannelsesbudgettet. Det er et valg, og i Storbritannien mener jeg, at de er gået i den forkerte retning,« siger han, men vælger dog – som Omarsson – at være optimist.

»Politik handler ofte om konflikter og sammenstød, men nogle gange kan de være gavnlige. Måske vil de seneste ugers forhandlinger mellem Grækenland og de øvrige eurozone-medlemmer blive starten på en ny diskussion,« siger han.

– Spørgsmålet er, om det er for sent?

»Der er presserende nu, men Juncker-planen og de græske forhandlinger kan måske blive chancen for at starte en frisk diskussion.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Philip B. Johnsen
  • lars abildgaard
Philip B. Johnsen og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer