Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tsipras: ’Europa står ved en korsvej’

Efter valgsejren er frontfigurerne i den nye græske regering på rundrejse til de europæiske hovedstæder for at vinde opbakning til et opgør med sparepolitikken. Der er brug for en systematisk løsning på en systemisk krise, hævder grækerne
Syrizas støtter fejrer valgsejren. Siden er den nye regerings ledere taget på tur rundt i Europa for at argumentere mod den europæiske sparepolitik.

Angelos Tzortzinis

Udland
4. februar 2015

Allerede til sommer kan Europa begynde at se en ende på krisen. Sådan lød den optimistiske vurdering fra Grækenlands nyudnævnte finansminister, Yanis Varoufakis, da han i går var i Rom for at møde sin italienske kollega, Pier Carlo Padoan. Men for at den spådom skal gå i opfyldelse, kræver det indrømmelser fra EU-partnerne. Forudsætningen er en bred erkendelse af, at den græske gæld på 321 mia. euro eller 175 procent af landets bruttonationalprodukt er uholdbar, og at den ikke er et lokalt problem, understreger Varoufakis:

»Det er på tide at sige, at der ikke er en græsk krise, en italiensk krise og en irsk krise, men en systemisk krise, som skal løses på systematisk vis, hvilket Europa ikke har gjort, men kun ladet som om, at man gjorde.«

Besøget i Rom var tredje stop på den græske finansministers diplomatiske rundrejse i Europa efter besøg i Paris og London. Senere på ugen skal han mødes med lederen for Den Europæiske Centralbank, italieneren Mario Draghi, og Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble. Situationen i Italien, som har en statsgæld på omkring 2.160 mia. euro svarende til 137 procent af landets BNP, er ifølge Varoufakis et bevis på, at eurokrisen er blevet håndteret på irrationel vis med moralske dogmer i stedet for en seriøs analyse af tingenes tilstand.

For selv om italienerne lever op til alle eurozonens budgetkrav, bliver landets statsgæld ved med at stige.

»Når det sker, vil det sige, at der er noget galt med eurozonens arkitektur. Hvis I har det sådan, så har Grækenland ikke en chance,« siger Varoufakis.

Risikabel lærestreg

Hvis grækerne skal have en chance, kræver det ifølge landets nye regering et opgør med de seneste års krisestyringspolitik. Ifølge Financial Times’ Wolfgang Münchau ser Tyskland dog ingen grund til at give efter for den venstreorienterede regering i Athen. I tyskernes optik vil en græsk udtræden af euroen første og fremmest være »en ulykke for grækerne, et mindre chok for eurozonen og en ikkebegivenhed for verdensøkonomien«, skriver Münchau.

Det var nogenlunde det samme ræsonnement, der lå bag den amerikanske regerings beslutning om at lade investeringsbanken Lehman Brothers gå konkurs i 2008. Men det, der var ment som en nyttig lærestreg uden store konsekvenser for økonomien, endte med at udløse en global finanskrise. Således udtalte den britiske finansminister, George Osborne, efter sit møde med Varoufakis mandag, at spændingerne mellem Grækenland og de stærkeste lande i eurozonen udgør »den største risiko for verdensøkonomien«. USA’s præsident, Barack Obama, blander sig også i diskussionen:

»Man kan ikke blive ved med at klemme lande, der befinder sig midt i en økonomisk nedtur. På et tidspunkt bliver man nødt til at lave en vækststrategi,« sagde Obama søndag i et interview på CNN og tilføjede, at det er svært at skabe positive forandringer, når almindelige grækere oplever et dramatisk fald i deres levestandard.

»På sigt kan det politiske system og samfundet ikke holde til det.«

Slut med trojkaen

På hjemmefronten nyder venstrefløjspartiet Syrizas og højrepartiet Uafhængige Grækeres usædvanlige koalitionsregering foreløbig bred opbakning. Ifølge en ny meningsmåling støtter 67 procent af den græske befolkning regeringens ivrige bestræbelser på at ændre situationen. Afspærringerne foran parlamentet i Athen er blevet fjernet, og politiet har fået besked på kun i helt ekstreme situationer at bruge tåregas mod demonstranter. Samtidig har regeringen hyret den amerikanske investeringsbank og konsulentvirksomhed Lazard som rådgiver i forbindelse med forhandlingerne om håndteringen af den græske gæld. En eventuel omstrukturering vil kun vedrøre den græske stats gæld til offentlige kreditorer. Hvis denne del af gælden bliver nedskrevet med omkring 50 procent, vil den græske statsgæld blive bragt ned på et tåleligt niveau på mellem 100 og 120 procent af BNP, hævder Lazard. Samtidig er den græske regering tilsyneladende ved at vinde lydhørhed for sit krav om et opgør med den såkaldte trojka, som består af repræsentanter for EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond. Grækerne slår på behovet for en politisk løsning på krisen. Til den tyske erhvervsavis Handelsblatt udtaler EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, at trojkaens tid måske er forbi, og at han er indstillet på at finde et alternativ. Det vil regeringen i Berlin dog ikke høre tale om.

»Trojkaen er en del af den aftale, som Grækenland har underskrevet med kreditorerne, som har lånt landet 240 mia. euro, så Juncker har ikke ret til at aftale inspektionernes ophør med regeringen i Athen,« udtaler Schäuble.

Kritisk refleksion

Samtidig med Varoufakis’ besøg hos sin italienske kollega var Grækenlands nye premierminister, Alexis Tsipras, i Rom for at mødes med Italiens ministerpræsident, Matteo Renzi. Det skete på en ganske særlig dag i den italienske hovedstad, da republikkens nye præsident, Sergio Mattarella, få timer tidligere var blevet taget i ed:

»Syrizas succes er baseret på håb og ikke på frygt,« sagde Renzi under de to sydeuropæiske regeringslederes fælles pressemøde. Den interne opposition i Renzis parti, PD, havde inden mødet skrevet et åbent brev med en opfordring til den italienske regering om at støtte grækernes forslag:

»Vi bør gribe denne politiske mulighed for at reformere euroens indretning, der har vist sig at være uholdbar såvel økonomisk som demokratisk,« hedder det blandt andet i brevet, der også opfordrer Renzi til at gøre sig til talsmand for »en dyb, kritisk refleksion« hos de europæiske socialdemokrater: »Det er uomgængeligt for at ændre på en kulturel og politisk struktur, som har vist sig at være underlegen og magtesløs over for det liberalistiske paradigme hos de konservative europæere og over for de stærkeste landes interesser.«

Tsipras understreger, at europæerne ikke bør frygte den nye regering i Athen, men snarere »den blindgyde, der har ført til, at gæld bliver refinansieret med nye lån fra europæernes lommer«:

»Der er brug for et skift i Europa; i stedet for angstens og usikkerhedens politik har vi brug for social sammenhængskraft og vækst,« siger Tsipras og tilføjer:

»Europa står ved en korsvej, og Grækenland har tænkt sig at bidrage til den politiske forandring.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Gæld er vel gæld, og stiger vel KUN på grund af renter - eller hvad?

Advarsel:
Eurozonens brist er, at der mangler en overstatslig regering som kan handle på UNIONENS vegne!

NEJ TIL EU-UNION nu og i fremtiden.
BEVAR DEMOKRATIET som knytter sig til Nationalstaten.

EU er og bliver et kapitalistisk projekt, som først og fremmest varetager monopolernes og ikke folkenes interesser! DERFOR!

God dag der ude

Steffen Gliese

Kapitalismen kan ikke fungere, for det er altid de mest idiotiske ting, der er værd at fremstille på markedet for at tjene mange penge.
Hvis man i stedet lægger produktionen an på først og fremmest at tilgodese de første behov - også i udvidet, moderne forståelse - kan man redde samtlige lande i Europa ud ad den farlige idé om at finansiere alting med pant i fremtiden.

tine koed thomsen fragkiskatos, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Jens Falkesgaard, Herman Hansen og Lars Lundberg anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@John Christensen

Den græske gæld stiger dels med de påløbne renter, som grækerne ikke betaler; og dels med det løbende underskud på statsbudgettet, som er ca 10% af BNP.
Grækerne forventer, at de øvrige Euro-lande løbende skal finansiere det græske statsunderskud.
Det er mageløst.

Preben Haagensen, Kristian Rikard og Ole Olsen anbefalede denne kommentar
Thorbjørn Thiesen

I øjeblikket er Grækenlands gæld og afviklingen af den et af de store emner i medierne.
Dette har fået mig til at undersøge sagerne lidt mere og også gået tilbage i historien. Her viser det sig, at er der nogen der har fået hjælp til at komme på fode efter en alvorlig krise så er det Tyskland. Fra 1953 til 1963 skabte de hvad der idag kaldes wirtschafwunder. Dette kunne Konrad Ardenauer og Ludwig Erhardt ikke have skabt uden en meget stor indsprøjtning af penge i den tyske økonomi. Der blev etableret gælds nedskrivning og oven i dette fik tyskerne også Marshall hjælp. Således kom den tyske økonomi igang og tjente penge til afbetaling af den resterende gæld. Det resulterede i at den tyske økonomi blev en af verdens stærkeste. Hvad kan vi så drage ud af dette? Jo, vi kan konkludere at styrker man en svag økonomi, det var hele den europæiske økonomi efter 2. verdenskrig så kan den selv med rettidig omhu bringes tilbage på fode. Dette er ikke skrevet for at piske tyskerne; men for at gøre neoliberalisterne og nedskærings politikerne opmærksomme på, at de er på den gale vej. Det lærer historien os. Så kære politikere tag styringen tilbage fra finansverdenen og skab et bedre samfund.
Den græske finansminister har også udgivet et beskedent forslag til løsning af Euro kriserne.
https://varoufakis.files.wordpress.com/2013/07/a-modest-proposal-for-res.... Det er sammen med to økonomer af meget høj validitet og ikke ødelagt af neoliberalismen.

Holger Madsen, tine koed thomsen fragkiskatos, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Torben K L Jensen, Erik Jensen , Leif Høybye, Jens Falkesgaard, Niels Duus Nielsen, Herman Hansen, randi christiansen, Britt Kristensen, Britta Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

I grunden er jeg lidt modstander af politiske kandestøberier, men her forsøger jeg alligevel lidt på bedste beskub (velbegrundede kommentarer velkomne).
Den rette kur mod de deflatoriske tendenser i Europa (såvel i eurozonen som udenfor) er så vidt jeg kan se at slække på finanspolitikken. Det kan man f.eks. på dansk grund i øjeblikket gøre ved at staten giver flere penge ud end den får ind i skat, idet nationalbaken dækker differencen ved at udstede mere dansk valuta uden at bruge pengene til opkøb af udenlandsk valuta eller udenlandske værdipapirer . Eksempelvis kan man fremskynde offentlige investeringer i vedvarende energi, uden at dere skal kompenseres herfor med højere skat eller besparelser andre steder. Derved vil man naturligvis opnå en beskæftigelsesfremmende effekt. Man kunne også med et slag rulle dagpengereformen tilbage og dermed her og nu redde en hel del menneskers privatøkonomi, som ellers ville være tvunget "fra hus og hjem", som det så malende hedder.

Rasmus Kongshøj, Ole Henriksen, Jens Falkesgaard, Herman Hansen, Britta Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Men det, der var ment som en nyttig lærestreg uden store konsekvenser for økonomien, endte med at udløse en global finanskrise.

Vås. Det er den ammehistorie vi skal tro.

Også finanskrisen er en systemisk krise. Lehmanns' kollaps var muligvis den dråbe der fik bægeret til at løbe over, men sammenbruddet af finansmarkederne ville være kommet før eller senere uanset hvad.

Og i lighed med håndteringen af de sydeuropæiske landes situation har vi kun set uduelige lappeløsninger efter finanskrisen, hvorfor krisen bliver værre og værre uanset midtertidlige opsving "lige om hjørnet".

Reguleringen af finansmarkederne er aldrig sket, skattely er mere populære end nogensinde og det er stadig mere lukrativ at gamble penge på valuta- og anden destruktiv spekulation end investere i realøkonomien. Alt er ved det gamle, rådne politikere holder hånden over verdens værste forbryderorganisationer og dag for dag, 24/7 bliver der trukket penge ud af den ikke formuende del af befolkningernes lommer, verden rundt, mens de samme folk tålmodigt venter på nye løgne fra deres kære ledere.

Menneskedyrets dumhed er uden grænser.

Preben Haagensen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Torben K L Jensen, Erik Jensen , Brian Larsen, Leif Høybye, Peter Günther, Jens Falkesgaard, Morten Larsen, Herman Hansen, randi christiansen, Britt Kristensen og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar

Torben Lindegaard:
Sjovt nok bliver det sværere og sværere for Grækenland at gøre ved f.eks. statsbudgettet, fordi de hårde nedskæringer resulterer i depression, hvilket igen undergraver skattegrundlaget, hvilket giver færre skatteindtægter. Og nu vil man låne landet endnu flere penge, som det skal betale renter af - endnu et dræn på statskassen og budgettet - selvom det allerede nu er umuligt at betale, hvad der allerede skyldes? Det er simpelthen en dødsspiral, som landet ikke kan komme ud af af sig selv.
Grækenlands gæld er lige nu på 175% af BNP og vil stige væsentligt med næste lånepakke. Argentinas gæld i 2001, da landet gik bankerot, var kun 167%.

Dåsen skal samles op nu. Den kan simpelthen ikke sparkes ned ad gaden længere, så nemt er det.

Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Erik Jensen , Morten Rasmussen, Jens Falkesgaard og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kunne man ikke låne grækerne pengene til den gældende rente? Den er negativ, så hvis man forrentede de minus o,5% én procent over det, vi kalder diskontoen, ville renten blive minus 1,5 - og på den måde kan man læsse Europas valutaoverskud hen et sted, hvor det ikke går til spilde.

Jens Falkesgaard, Herman Hansen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Grækenland minder om en person der købt alt på afbetaling i Leasy og først senere forstår hvad renteudgifter er...

jens peter hansen

Tyskland fik meget lidt Marshallhjælp og mest i form af fødevarer.( Danmark brugte Marshallhjælpen til at nedskrive sin gæld). 90 % af Tysklands produktionsapparat stod parat efter krigen, på trods af at 45 % af alle bygninger var beskadigede. Takket være Korea-krigen og den kolde krig fik Vest-Tyskland hurtigt gang i produktionen. Europa kunne ikke undvære Tyskland som lokomotiv.Men fede var de tyskere nu ikke de første 5- 10 efter krigen.

Steffen Gliese

Europa skylder grækerne alt, så det er vel på tide, at vi betaler dem for det.

@Thorbjørn Thiesen: Og så mangler der stadig reparationsydelser efter WWII! De efterfølgende artikler foreligger desværre kun på tysk, men de giver stof til eftertanke:

'1953 verschob die Londoner Schuldenkonferenz die Frage deutscher Reparationszahlungen auf die Zeit nach einem Friedensabkommen - das es auch aus diesem Grund offiziell bis heute nicht gibt.' (I 1953 udskudte Gældskonferencen i London spørgsmålet om Tysklands reparationsydelser til tiden efter en fredsaftale, som - også af denne årsag - ikke er blevet indgået indtil i dag.)

http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/griechische-reparationsforderu... (nederst)

Og i denne artikel betegnes Tyskland som den største gæld syndere i det 20. århundrede

http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/euro-krise-deutschland-ist-der...

Rune Petersen, Olav Bo Hessellund og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Muligvis 'symbolpolitik', Louise Karlsen, men indtil videre har den nye regering i Grækenland sat hele sin limousine park til salg! En af dem til en pris på 750.000 Euro (5,65 mill DKK).

http://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/tsipras-regierung-in-griechenl...

Vi skal såmænd bare finde ud af, hvordan vi fortsat i fremtiden kan bruge flere penge end vi tjener. Hvor svært kan det være? Bare spørg grækerne.

Hvis du pga. af finanskrisen mister dit arbejde og dit overbetalte hus købt i 2006 går på tvangsauktion og du står tilbage med en gæld på 2.000.000 kr. mere eller mindre uforskyldt og du efter 2 år mister din dagpengeret, så er du økonomisk færdig for resten af dine dage. Og hvem vinder lige på det, at du aldrig igen vil kunne komme på foden og blive en produktiv medborger? Nemlig, ingen. Det eneste der kan komme på tale er en gældssanering, så du igen kan blive en produktiv borger og bidrage til det store samfund.

Det samme gælder Grækenland og andre syd Europæiske lande tynget af stor arbejdsløshed. Europa skal se fremadrettet og ikke bagud for at få gang i hulene igen. Et økonomisk ødelagt og uproduktivt Grækenland uden udsigt til genrejsning gavner ingen. Tværtimod.

Rasmus Kongshøj, Ole Henriksen, Dennis Berg, Jens Falkesgaard, Morten Larsen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Torben Strømgaard Hansen

Jeg så et program med en arbejdsløs græsk lastbilchauffør og hans - også arbejdsløse - kone, som havde børn og som ikke havde set en euro i et helt år, og jeg tænkte "er det virkeligt ham, der er skyuld i den græske gæld". Men det er det jo ikke - det er bare ham som vi tvinger til at tilbagebetale gælden med sin velfærd - uden rabat.

Samtidig ser vi, at danske landmænd, som har spekuleret sig en vanvittig gæld til, nu er ved at få hul igennem til bankerne om at få nedskrevet DERES gæld.

Det virker helt urimeligt.

tine koed thomsen fragkiskatos, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Leif Høybye, Dennis Berg, Jens Falkesgaard, Morten Larsen, peter fonnesbech, Herman Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

systemisk krise = ureguleret ultra liberalistisk grådig og grisk psykopatisk finansverden

Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Jens Falkesgaard anbefalede denne kommentar
michael andersen

Uanset hvad jeg synes om EU og alle flommeeuropæerne/eliten på vores avisredaktioner(Politiken har brugt angrebet på kronen til endnu engang at belære de dumme nejsigere om deres modstand mod euroen), så er det et udbestridt faktum, at grækerne stadig, hverken før eller nu har gjort noget ved deres gennemkorrupte skattesystem, hvor store grupper af befolkning kan unddrage sig skattebetaling på de mest utrolige måder. Og selvom EU kunne havde forhindret grækernes adgang til EU, ved at have set papirerne lidt bedre igennem, så har de altid haft mere travlt af lande som Danmark, Sverige og England, hvor der altid har været stor EU-skeptis, man stiller jo aldrig spørgsmål til dem som slikker en op af en hvis legemsdel. Men som vi har set, selvom grækerne har gjort forbedringer i forhold til mere ordnede forhold, så har ikke fået gjort noget ved det vigtige, nemlig skattesystemet.

Den tyske finansminister Wolfgang Schäubles hårdnakkede holdning til gælds spørgsmålet minder mig om Anders Fogh Rasmussens håndtering af Muhammed krisen, hvor han totalt afviste så meget som at tale med ambassadøre fra den muslimske verden.

Søren Blaabjerg
04. februar, 2015 - 09:18

Problemet er at politikerne har bidt sig fast i at liberalisme og kapitalisme er den nye Gud, som kan styre alting når bare den sættes fri.

Kristian Rikard

Hele øvelsen (som Ole Olsen også er inde på) består blot i at overbevise de dumme
nationaløkonomer om, at man langsigtet kan bruge flere penge end man tjener!

Peter Hansen
04. februar, 2015 - 09:37

Næsten lidt komisk ikke? I Grækenland er de ved at dø af tørst efter penge, mens vi i Danmark tilsyneladende er ved at drukne i penge ifølge de seneste dages udmelding fra nationalbanken ;-)

Steffen Gliese

Årsagen til problemet er produktiviteten, der er for effektiv til at give folk løn nok til at forbruge. Omsætningen saboteres af formuetilvæksten i toppen.

peter fonnesbech

Allerede nu har den nye græske regering vundet en stor sejr, fordi de eftertrykkelig har sat en ny dagsorden i Europa, som i løbet af det kommende år vil kunne slå igennem i Sydeuropa, og som måske vil blive udslagsgivende fremover, eksemplevis ved valget i Spanien senere på året.

JE SUIS SYRIZA.

tine koed thomsen fragkiskatos, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Leif Høybye og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Når lande med elendig regeringsførelse ( masser af skattesnyd, nepotisme , korruption o s v) kommer i uføre, så skal man lade dem sejle deres egen sø.

Hjælpes med lån ( penge opkrævet fra skatteydere i andre lande) risikerer man ( som i det græske eksempel ) bare, at de pågældende fallitboer " forfalsker historien" og beskylder de naive hjælpere og långivere for at hele deres ulykke.

At eksempelvis grækerne i årevis på demokratisk vis har valgt elendige politikere og italienerne i flere omgange syntes , at Berlusconi " var sagen" forpligter ikke os andre til at punge ud, når det som forventeligt går galt.

Ulandshjælp er fint og det bør vi yde med rund hånd, men at feje op efter demokratisk valgte regeringers inkompetence i andre lande er lige i "overkanten " - noget andet er så, at man måske ikke passivt kan sidde og se på en menneskelig katastrofe i Grækenland uanset at landet stadig er rigt sammenlignet med de traditionelle ulande ( som vi pt ikke så gerne vil hælde penge i).

Søren Blaabjerg

Jeg vil mene, at der i øjeblikket faktisk er brug for en global gældssanering. Indfrielse af den eksisterende gæld (bl.a. kapitaliseret som gigantiske pensionskasseformuer) gennem vækstforanstalninger og/eller barsk nedskæringspolitik med henblik på at eliminere gældsforpligtelserne, vil derimod være katastrofal i sine konsekvenser, ikke bare socialt, men også miljø- og klimamæssigt. Det er tragikomisk, men ikke desto mindre sandt, at en stor del af alle disse disse indbildte papirværdier, der jo er veksler på fremtiden, realøkonomisk faktisk er absurde.

Det er en grundlæggende fejltagelse, som rigtigt mange gør sig skyldige i, at mene, at penge er lig med værdi, selv om man vanemæssigt nok så meget sætter "rig"og "velstand" lig med på bundlinien at have mange penge eller besidde værdier, der kan veksles til penge. I øvrigt er der vel at bemærke en afgrundsdyb forskel på økonomi i hverdagslig betydning og så økonomi i makroøkonomisk forstand.

Tænkeboblecitat af Onkel Joakim i en Anders And historie fra Anders And & Co. september 1951:

- Jeg ville ønske, folk ikke var så tossede efter penge . Det gør mig helt nervøs. Det er noget andet med mig. Jeg ved nemlig, at penge ikke er andet end papir og metal og papir -

lars abildgaard, Holger Madsen og Helge Rasmussen anbefalede denne kommentar
Søren Blaabjerg

undskyld "papir" en gang for meget!

Helge Elbrønd Jensen

Dette er mere et spørgsmål til dem, der ved mere om sagen end mig: Hvorfor erklærer den græske stat sig ikke bankerot?

Det forekommer, trods alle gigantiske problemer hermed, at være den eneste logiske løsning. Hvis altså trojkaen ikke ganske alvorligt ændrer opfattelse. For der synes at være rimelig enighed om, at på de nuværende præmisser kan Grækenland ganske enkelt ikke tilbagebetale sin gæld.

Hvis man erklærer sig fallit, mister kreditorerne deres penge. Det er selvfølgelig skidt, men i et kapitalistiske samfund er det jo ikke usædvanligt. Den danske bank tabte eksempelvis 33 milliarder på sit eventyr i Irland - og dem forventer man vist ikke at Irland betaler tilbage.

Alt tyder på, at trojkaens beregninger om Grækenlands muligheder for at betale gælden tilbage, beror på nogle økonomiske forudsigelser, der igen, igen, igen har vist sig at være forkerte. Og så længe hele dette økonomiske tankesæt får lov at dominere de politiske beslutninger, har grækerne vel reelt set ikke så mange muligheder.

At den græske stat har forgældet sig langt ud over rimelighedens grænser, er naturligvis dumt og pinligt. Men man må da også undre sig over dem, der har givet alle disse lån. At de får en over snuden er vel ganske naturligt i en markedsøkonomi.

tine koed thomsen fragkiskatos, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Peter Günther

Grækenland skal finde en græsk løsning. En samling korrupte græske politikere og kapitalister har raget pengene til sig. Hvor er pengene mon forsvundet hen? Den alm. grækerne er vel stærkt interesseret i at landet politiske og finansielle apparat ændrer sine korrupte vaner? Ellers gentager historien sig vel snart igen.....

Har grækerne ikke nogle aktiver, som de kunne sælge og dermed nedbringe gælden? Der må være nogle solbeskinnede øer, som kunne sælges til højestbydende. De ville naturligvis stadig være græske, blot ejet af en udlænding. Lidt ligesom når en tysker køber et sommerhus på den jyske vestkyst. Nå nej, det må de jo ikke.

Jeg er ikke helt utilbøjeligt til også at mene der skal grundlæggende reformer til i hele EU og også i den måde EU parlamentet fungerer på, men det ændrer dog det grundlæggende problem hos grækerne, at de endnu ikke har et ordentlig fungerende græsk skattesystem, og viljen hertil syntes at være lysår borte, og så hjælper et jo ikke at ville eksponere sine egne problemer udad mod hele EU for forsvar herfor.

Det er ikke særlig produktivt eller iderigt for fremtiden hverken for EU eller for Grækenland og dets økonomi eller økonomien i hele Europa.

Grækerne må gribe hårdt i egen barm først, og samtidig gøre op med korruptionens deltagere, og det der måtte være tilbage heraf, så også dette punkt bliver løst i den græske økonomiske omstilling, - for det kan ikke jo køre videre uden forandringer, og lade resten af EU's befolkninger betale for dette i evigheder!

Det Italienske problem bliver heller ikke løst uden italienske politikere tager sig sammen, og tager fat om væsentlige ting omkring deres økonomi, så der rettes op på den økonomiske ubalance, der i øjeblikket blot forøger landet gæld i stedet for at formindske denne!

Først derefter er det på tide at tale om systemiske problemer, og dem er der uden tvivl nok af, som skal kigges efter i sømmene indenfor hele EU.

Blandt de store EU problemer er alle de fattige Østeuropæiske lande, som EU så rask væk har indlemmet i EU primært båret frem af geopolitiske årsager efter Sovjetunionens sammenbrud, men som reelt intet har a byde på EU, udover deres fattigdom og gæld, men som ved alene skulle tjene geopolitiske interesser, der også indebar et hurtigt medlemskab af NATO, så den kolde krigs grænser blev genoprettet helt tæt på Sovjetunionen, for at tilfredsstille de mest højreorienterede krigshøge i såvel Europa som Washington, så den kolde krig og dens retorik kunne opretholdes, hvilket vi da også kan se i dag.

Når Den Europæiske Centralbank, italieneren Mario Draghi nu lader pengepressen køre rødglødende og helt vildt i øjeblikket, så ændrer det ovehovedet ikke ved det grundlæggende problem for Grækenland, Italien eller nogen andre steder i hele EU, for det ændrer nemlig ikke ved forholdet mellem BNP, indtægter og lån og renter for disse lande til det bedre, - derimod forværrer det situationen for hele EU, men øger blot ustabiliteten i hele EU området og sender regningen til de mange hårdtarbejdende mennesker om har arbejde i dag, og som via dette arbejde skal betale gælden der skabes herved.

Pengesedlernes, EUROen, værdi forringes ved udsendelse af disse pengesedler, der skal bruges til at stifte mere gæld med i form af opkøb af statsobligationer, som igen skal forrentes, og senere købes tilbage/indløses, hvilket kun kan ske vis nye skatter til de arbejdende i hele EU.

Det er det rene roulettespil fra centralbankens side, og som hele EU sidenhen skal, og ikkemindst vil, tabe penge på, men det viser også eliten ligegyldighed overfor den arbejdende befolknings daglige indsats, når de så arrogant blot udsteder nye arbejdsveksler til dem udi fremtiden, og samtidig selv kræver ind i rigt mål til sig selv for deres indsats.

D Europæiske arbejdere kan godt vinke farvel til velstands- og velfærdsforøgelse i mange generationer fremover, og vil samtidig kunne se misundeligt på elitens og parnasset livstil i luksusklassen, som den "eneste fornøjelse" de fik fra den kant!

- Det er tid til forandringer i hele EU-systemet, og ikke mindst til den førte økonomiske politik, så der kommer bedre sammenhæng i økonomien, velstanden og velfærden for dem der udfører arbejdet, der indtjener pengene ved deres dagligt arbejdsindsats!

Herman Hansen, Preben Haagensen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Man er nødt til at finde en fornuftig model for en græsk statsbankerot, hvor de letsindige långivere, der blev ved at låne de korrupte græske politikere flere penge, må bære tabet selv, i stedet for som nu at sende regningen for deres fejlslagne spekulationer videre til Europas skatteydere. Grækenland kommer aldrig til at kunne betale den astronomiske gæld tilbage på de nuværende vilkår.

Og de nuværende betingelser, som dikteret af EU, IMF og det økonomiske establishment, er direkte vanvittige, hvis målet er at få afviklet gælden og bragt Grækenland på fode igen. Ethvert børnehavebarn vil kunne forstå, at det er direkte forrykt at tro man kan løse et gældsproblem ved at låne flere penge end nogensinde før (de såkaldte "hjælpepakker"), og endda gøre det på betingelse af at man sænker sine indtægter (austerity).

Den nuværende politik overfor Grækenland trækker kun landet dybere ned i det økonomiske morads, og har medført en humanitær krise, med tusinder af nye hjemløse, pensionister der leder efter mad i skraldespande, et kollapset sundhedsvæsen og en arbejdsløshed langt over 25%. Den europæiske og financielle elite har vist sig ude af stand til at løfte deres ansvar. Der er brug for nye kræfter som SYRIZA i Grækenland og Podemos i Spanien.

peter fonnesbech, lars abildgaard, Holger Madsen, Rune Petersen og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Lad os nu se, hvad SF's søsterparti i Grækenland reelt kan præstere...

Husholdningsregnskaber for nationalstater er noget uforudsigeligt noget. I 80erne var Danmarks udlandsgæld vokset til 715 milliarder kroner målt i 2013-priser, svarende til at hver dansker skyldte 143.000. Kun få troede dengang på at Danmark kunne blive gældfri igen - snarere ville vi komme under administration af Den Internationale Valutafond. 18 år efter var gælden væk, og Danmarks formue voksede fortsat. I 2013 var den helt i den modsatte grøft med et plus på tilsvarende 725 milliarder kroner.

Dette anviser naturligvis ikke en løsning for Grækenland, for den danske politik siden 80erne var ikke en målrettet kamp for at ende så hårdt i plus. I stedet har tilfældighedernes politik drevet af sted på internationale konjekturer, der tilfældigvis førte til det nævnte plus. Der nu er så højt, at overskuddet er et problem. Danskerne forbruger for lidt, og regeringen forbruger for lidt. Så nu har vi arbejdsløshed, stagnation og nulvækst, hvilket hurtigt kan udløse værre problem end gælden - og så kan jeg ikke huske mere fra mine økonomitimer...

Simon-Matti Hørlyck Campbell

Det er tydeligt at der er mange der udtaler sig tankeløst og også utroligt kynisk.
Grækenland har et problem med korruption, et problem den afgående regering ikke har gjort noget forsøg på at konfrontere, det bliver selvfølge heller ikke nemt for Syriza, når det er så indgroet i magtapparatet, og det er selvfølgelig noget de skal bevise først. Syriza har dog gjort det meget klart at det for dem er fundamentalt at få løst dette problem. Syriza virker som sande idealister, og det virker faktisk troværdigt når de siger det, tiden vil vise om det lykkedes.
Der er også mange der ikke forstår hvor lånet er blevet af.
75% er direkte eller indirekte gået til den finansielle sektor, resten til den rigeste del af befolkningen. Derfor virker det utrolig arrogant når folk anklager den samlede græske befolkning for at ødslet pengene, og at de efter nogens opfattelse, derfor kan sejle deres egen sø. Især når man tager de nedskæringer som var kravet for lånene i betragtning. 1975 skoler er blevet lukket, de står med et totalt ødelagt sundhedssystem, mindstelønnen er blevet sænket fra 6.500 kroner til lige over 5.200 kroner, og for unge under 25 er den endnu lavere. Offentlige ansatte gik 40% ned i løn, hvis de da ikke er fyret.
Konsekvenserne burde man efterhånden være lidt bekendt med, en arbejdsløshed på 27%, som stiger til over 60% for unge. Over 20% er hjemløse. Selvmord steg med 45% fra 2007 til 2011, spædbørnsdødeligheden steg 43% fra 2008 til 2010. Det var jo ikke sådan er grækerne var rige før krisen, og uden Goldman Sachs var de aldrig blevet en del af Eurosamarbejdet.
Man kan måske sige at hvis det ikke var for korruptionen ville økonomien have vokset, men det ændrer ikke ved at Grækenland oplever en humanitær krise, hvilket virker uvirkeligt at det skulle ske i det "højtudviklede" Europa. Selvom Spanien nu begynder at opleve vækst, er de heller ikke i tvivl om hvor de vil sætte deres kryds. De samme tendenser ses i Italien og Irland, og selv i højtbesungne Tyskland, har succesen langt fra været uden ofre. Når man for alvor har følt hvad det vil sige at skabe et samfund ala Liberal Alliance, så går det op for en at en stor stat, ikke er så dårligt endda. Herhjemme bruger regeringen også regnemetoder som automatisk favoriser det private marked, man opjusterer i cost-benefit-analysen de offentlige udgifter i forhold til private udgifter ved at gange førstnævnte med en faktor 1,2. det såkaldte skatteforvridningstab. - "Faktoren skal ses som et udtryk for, at der var bred politisk konsensus om at holde skattetrykket og de offentlige udgifter nede." Det er ikke så mærkeligt at Anders Samuelsen var glad for at få deres skatte politik efterset af selv samme analyse.

Som jeg ser det afhænger Europas fremtid af Grækenland, hvis de bliver tvunget til at fortsætte the Nyliberlistiske eksperiment bliver det nok Gyldent Daggry der overtager magten næste gang. Så hvis man ikke kan finde en smule sympati for den græske befolkning, så er må det da være et rationelt argument.
Jeg tror at den yderste højrefløjs succes i Europa bunder i et afsavn, et ønske om en menneskelig politik, som det blev bemærket af en journalist på the Guardian; så kunne man næsten tro at Pediga og moddemonstranterne mente det samme. En masse positive begreber få ville være uenige i, forskellen lå mest i hvem der fik skylden. Venstrefløjen må blive bedre til at formidle deres alternativ, at mennesket skal i centrum, ikke økonomien. Syriza har klogeligt ophøjet det at handle om meget mere end Grækenland, det skaber muligheder som man ikke må forpasse.

Herman Hansen, Ture Nilsson, lars abildgaard, Holger Madsen, Rune Petersen, peter fonnesbech, Erik Pedersen, Rasmus Kongshøj, Niels Engelsted og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Frank Hansen:

Du gør forhåbentlig grin med os! Det er selvfølgelig the end game, det kan vel ikke have undgået nogens opmærksomhed?

Her er lidt at byde på, Akropolis er vist stadig på markedet, hvis ikke Syriza nu får forpurret det hele.

http://www.ibtimes.co.uk/greek-government-firesale-greece-bailout-eu-isl...

http://www.theguardian.com/world/2014/mar/16/greece-protests-sell-off-hi...

Jens Thaarup Nyberg

De har stoppet salget af Piræus.

Henrik Plaschke

Torben Lindegaard skriver – med anbefalinger fra Kristian Rikard og Ole Olsen - at den græske gæld stiger med det løbende underskud på statsbudgettet, som er på ca. 10 procent af BNP.

Havde TL nu ulejliget sig med at undersøge tallene i en af de databaser, der nemt kan findes på nettet (OECD, Eurostat osv.) ville han nemt kunne konstatere, at det ikke forholder sig således. Grækenland har p.t. ikke et 10 procents underskud, men derimod et par procents overskud på deres primære budgetbalance (der således ikke indbefatter rentebetalinger på tidligere gæld). For ganske få år siden var underskuddet på denne balance endog overordentligt stort, men det er på meget kort tid blevet vendt til et overskud. Eller har TL måske kendskab til andre databaser med andre oplysninger?

Det er selvfølgelig dejligt nemt at fyre sine uangribelige meninger af fra hoften uden at bekymre sig om den slags petitesser. Men jeg er nu af den mening, at det måske ligefrem kunne højne niveauet på disse debatsider en smule hvis man også tog hensyn til tilgængelige statistiske opgørelser.

Philip B. Johnsen

Hvad er chancen, for EU erkender det fulde omfang, af strukturelle problemer i EU, der er årsagen til, at eliten i Grækenland kunne plyndre ECB.

EU tager formodentlig klimaforandringer alvorligt, før egne strukturelle problemer, hvilket iøvrigt også er helt usansynligt.

Syrizas vil forsøge, at få den græske elite til at betale, men vi ved om Lux-gate mafia, at eliten vil blive beskyttet.

Preben Haagensen

I Grækenland gentager historien sig igen og igen. Siden den moderne græske stats oprettelse, er så vidt jeg ved, Grækenland gået statsbankerot 3 gange. Al ære værd hvis Zyrisa kan gøre noget ved Grækenlands problemer, men jeg er bange for, det ender som under Pasok, der var også stor begejstring da de kom til magten, men det endte altid i den samme suppedas.

Hvis man låner penge for at redde ens overforbrug så er det vel kun rimeligt at man betaler tilbage med renter. Man kan måske forhandle en længere afdragsordning, men grækerne har haft en offentlig sektor og et socialt system som Mam ikke turde eller ville reformere. Nu forlanger långiverne at man så reformer er selvom det gør ondt. Enten skulle grækerne have sagt nej tak til lånene, eller også må de forstå at det koster penge når Man låner penge, eller at man som minimum skal betale tilbage.
Deres tidligere trusler om t forlade euroen ville ramme dem hårdere end resten af verden.
Sammenligningen med Marshall hjælpen til Tyskland og græsk tragedie er forkert fordi tyskerne bare er meget mere ihærdige og klarsynede. Grækerne har pallet rundt i årtier så kollapset kom vist kun som et chok i Grækenland. Portugal Spanien og Irland forstod budskabet og tog de nødvendige beslutninger.

Og trods den massive hjælp udelukker grækerne i deres retorik de indlysende fordele der er for deres stat i de krav som EURO landene har stilet til dem, bla. forbedring af skattesystemet, effektivisering af staten og lovgivningsapparatet, reduktion i korruptionsniveauet.

Alt det der til stadighed gør at det ligner scenen fra Life Of Brian med det retoriske spørgsmål :

Reg:
All right... all right... but apart from better sanitation and medicine and education and irrigation and public health and roads and a freshwater system and baths and public order... what have the Romans done for us?
Xerxes:
Brought peace!

Men det er jo nok derfor de ikke har lyst til at forlade EU/EURO samarbejderne.

Torben Lindegaard

@Henrik Plaschke

http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&plugin=1&language=en...

Ovenstående er en henvisning til Eurostat.
Sidste tal vedrører 2013 hvor underskuddet på statsbudgettet er 12.2% af BNP.
Der findes ikke nyere tal for Grækenland - eller Danmark - for den sags skyld.

Så sådan er det bare.

Niels Bøjden:

Mener du 'retorik' som denne:

"Situationen i Italien, som har en statsgæld på omkring 2.160 mia. euro svarende til 137 procent af landets BNP, er ifølge Varoufakis et bevis på, at eurokrisen er blevet håndteret på irrationel vis med moralske dogmer i stedet for en seriøs analyse af tingenes tilstand.
For selv om italienerne lever op til alle eurozonens budgetkrav, bliver landets statsgæld ved med at stige."

Noget andet er, at det nok ikke ville være tilrådeligt for dig at opgive dit nuværende job og satse på karrieren som filmfortolker.

Torben Lindegaard:

Jeg vil nødig sige I har begge ret, men I har begge ret. I taler om to forskellige ting. Grækenland står fint i forhold til bailout-målet og mange af de andre positive ting, besættelsesmagten har forlangt (ikke indført eller bygget selv, som romerne gjorde, Niels Bøjden), men underskuddet stiger alligevel under gældsbyrden, ligesom det også gør for italienerne.

http://www.reuters.com/article/2014/10/04/us-greece-budget-idUSKCN0HT0OJ...

Torben Lindegaard

@Claus Jensen

Dit link henviser til prognoser for 2015. Det skal vist tages med et gran salt.

Diskussionen bør føres på basis af realiserede data, ikke prognoser. Vi kan alle opstilles gunstige prognoser baseret på luftige forudsætninger.

Selv Eurostats reviderede tal har vi grund til at være skeptiske overfor.

Grækerne indrapporterede skamløst forfalskede data i forbindelse med optagelsen i Euro'en.
Grækerne nåede en foreløbig højdepunkt i svindlen ved at købe hjælp til forfalskningerne af ingen rigere end Goldman Sach helt tilbage fra 2002.

Læg mærke til, at underskuddet i % af BNP for Grækenland ikke er opført for årene 2002, 2003, 2004 & 2005 i Eurostats statistik. De af grækerne oplyste tal har ved revision vist sig at være forfalskede:

http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&plugin=1&language=en...

Torben Lindegaard

Claus Jensen

Dit link henviser til prognoser for 2015. Det skal vist tages med et gran salt.

Diskussionen bør føres på basis af realiserede data, ikke prognoser. Vi kan alle opstilles gunstige prognoser baseret på luftige forudsætninger.

Selv Eurostats reviderede tal har vi grund til at være skeptiske overfor.

Grækerne indrapporterede skamløst forfalskede data i forbindelse med optagelsen i Euro'en.
Grækerne nåede et foreløbig højdepunkt i svindlen ved at købe hjælp til forfalskningerne af ingen ringere end Goldman Sach helt tilbage fra 2002.

Læg mærke til, at underskuddet i % af BNP for Grækenland ikke er opført for årene 2002, 2003, 2004 & 2005 i Eurostats statistik.
De af grækerne oplyste tal har ved revision vist sig at være forfalskede:

http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&plugin=1&language=en...
Stødende kommentar
Jeg accepterer spillereglerne

Toben Lindegaard:

Artiklen er fra oktober 2014 og indeholder også prognosen for 2014:

."Based on current data, the primary surplus (of 2014) is estimated at around 2 percent of GDP, considerably higher than the target," he said.

Jeg valgte den artikel fordi den giver et meget godt overblik over Grækenlands hidtidige vilje og evne til at efterkomme alle de men Bøjdens ord 'indlysende fordele', som Trojkaen har påtvunget dem. Selvom prognoser har en vis usikkerhedsmargen, er det næppe i omegnen af 15 procentpoint :-) Og nu har vi jo også Plaschkes ord for det.

Der var i øvrigt også overskud i 2013, men som man kan se her, er der forskellige mellemregninger, der gør det hele lidt mindre ligetil:

http://blogs.wsj.com/brussels/2014/04/23/greek-primary-surplus-statistic...

Ikke desto mindre var Troikaen tilfreds.

Sider