Analyse
Læsetid: 4 min.

Ukraine stilles over for uspiselig fredsaftale

I et overraskende initiativ rejser Merkel og Hollande til Kijev og Moskva med et fredsforslag efter signaler fra Washington om mulige våbenleverancer til Ukraine
Udland
6. februar 2015

Fem måneder efter indgåelsen af en våbenhvile i Minsk og genopblussede kampe i det sydøstlige Ukraine mellem regeringsstyrker og prorussiske oprørere er den tyske kansler Merkel og den franske præsident Hollande nu overbevist om, at tiden er moden til at indgå en fredsaftale. I går indfandt de to ledere sig hos præsident Petro Porosjenko i Kijev, og i dag er de muligvis hos præsident Vladimir Putin i Kreml.

Det er ikke første gang, at Angela Merkel og François Hollande søger at overtale den ukrainske og russiske præsident samt oprørerne til at nedlægge våbnene og finde en fredelig løsning på den snart et år gamle konflikt.

Frankrigs præsident talte i går på en pressekonference i Paris om de to europæiske lederes gentagne og forgæves forsøg siden markeringen af 70-års-dagen for D-dag i Normandiet i juni, hvor både den russiske og den ukrainske leder deltog.

I sidste måned havde Hollande og Merkel planlagt at tage til Kasakhstan for at mødes med Putin og Porosjenko, men afblæste det i sidste øjeblik. De mente, at Putin ikke havde rykket sig nok.

Hvad har ændret deres opfattelse siden? Flere forskellige ting. Ifølge NATO’s efterretninger har Rusland leveret T-80 tanks, pansrede mandskabsvogne og nye langdistanceraketter af typen Grad til oprørerne. Antallet af russiske officerer og trænere i Ukraines Donbass-region skal være steget.

Hertil kommer oprørernes fremrykning og erobring af nyt terræn samt stigende civile tab, ikke mindst ved angrebet for to uger siden på den strategisk vigtige havneby Mariupol ved Det Azovske Hav, der krævede 30 menneskeliv.

Fra den russiske præsidents synsvinkel kan ’smertepunktet’ være nået søndag, da en amerikansk avis rapporterede, at præsident Barack Obama »alvorligt overvejer« at forsyne Ukraine med panserværnsmissiler og diverse defensive våben i lyset af de seneste russiske militære leverancer til oprørerne.

Obama er under et voldsomt pres fra sine rådgivere og førende republikanere i Kongressen for at sende militært isenkram til Ukraine. De hævder, at den mest effektive måde at tvinge Putin til forhandlingsbordet på er at ruste Ukraines militær til at slå igen mod oprørere og russiske styrker.

Det ville være en streg i regningen for den russiske præsident, der indtil nu havde regnet med, at Ukraines vestlige allierede ville begrænse sig til sanktioner.

Putins vision

I begyndelsen af denne uge skal Putin have sendt Hollande og Merkel nogle noter med sine ’visioner’ for det sydøstlige Ukraines fremtid.

Ifølge vestlige diplomater foreslog Putin bl.a. at ’fastfryse’ den militære stilling i Donbass-regionen og indsætte russiske fredsstyrker. Den idé er uacceptabel for Ukraine. Det ville svare til at genskabe situationen i Transnistrien og Abkhasien, to russiske enklaver i Moldova og Georgien. Men Hollande og Merkel så en åbning og besluttede at udarbejde et forslag til en ’helhedsløsning’ for konflikten i Ukraine, som de forelagde for Porosjenko i Kijev i går.

Hvis ukrainerne siger ja – og det er langtfra sikkert – vil den franske og tyske leder bringe fredsplanen videre til Moskva, måske med Porosjenko som medpassager.

Süddeutsche Zeitung kunne i går løfte sløret for de væsentligste punkter i planen, der skulle bygge på våbenhvileaftalen indgået i Minsk i september. Der skal straks indgås en våbenhvile, oprørerne vil få et mere udstrakt selvstyre end tilstået i Minsk-aftalen, der vil blive taget et vist hensyn til nyligt erobrede områder, alle tunge våben skal trækkes langt tilbage fra frontlinjen, og Kijev skal gå med til at forhandle direkte med oprørsledelsen.

Det kan blive en ordentlig mundfuld for præsident Porosjenko. Utvivlsomt vil et ja til en sådan fredsaftale vække protester og undergrave hans indflydelse til fordel for mere nationalistiske politikere. Selv har han for nylig udtalt, at Ukraine med en økonomi på randen af bankerot ikke er i stand til at iværksætte en militær offensiv.

En fredsaftale, der i realiteten fastfryser den territoriale situation, betyder ikke, at Ukraine opgiver suverænitet i de dele af Donbass-regionen, som styret har mistet militær kontrol med. Men de facto vil landet ikke længere føre kontrol med en del af grænsen mod Rusland. Det vil de prorussiske oprørere.

Det springende punkt bliver, om den ukrainske stat fortsat skal forsyne Donbass med elektricitet og gas og betale social bistand, eksempelvis folkepensioner, eller om det ansvar overdrages til Rusland.

Både økonomisk og militært befinder Ukraine sig i en så svækket position, at det er svært at se, hvordan Kijev-styret kan afvise at skrive under på den fredsaftale, som Hollande og Merkel har udarbejdet.

Det er en national ydmygelse. Men vestlige ledere kan henvise til, at de i august opfordrede Porosjenko til at bremse hærens offensiv ved Donetsk; ellers ville Putin gribe ind, lød advarslen. Det blev afvist. Rusland satte en brigade ind og vendte slagets gang. Nu betaler Ukraine en høj pris for denne fatale fejlbedømmelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Det er en skændsel, hvis Porosjenko tvinges til at acceptere et så vidtgående kompromis - hvis det overhovedet er et kompromis.
Ukrainerne skal selv slås mod Rusland - eller lade være. Men vi bør støtte dem med militært isenkram, hvis de vælger at slås.
Putin holder sig da ikke tilbage.