Baggrund
Læsetid: 7 min.

Venezuela – en olieøkonomi presset helt i bund

Historisk høje oliepriser har holdt hånden under Venezuelas regering igennem 16 år, men på blot seks måneder er prisen på olie faldet til under det halve. Iagttagere frygter for et politisk sammenbrud, da landet lige nu befinder sig i en økonomisk nedsmeltning med hastig øget fattigdom til følge
Udland
3. februar 2015
I Venezuelas hovedstad Caracas er der lange køer uden for dagligvarebutikkerne, og en helt ny forretning er opstået på fortovet foran butikkerne: At stå i kø for andre mod betaling.

I Venezuelas hovedstad Caracas er der lange køer uden for dagligvarebutikkerne, og en helt ny forretning er opstået på fortovet foran butikkerne: At stå i kø for andre mod betaling.

Meridith Kohut

Lange køer foran supermarkeder, apoteker og købmænd er for længst blevet hverdag i Venezuela, hvor almindelige varer som toiletpapir, bleer, sukker, kaffe, mælk, kød og medicin med stadig større hyppighed mangler på hylderne.

Endda i så høj grad, at der er så meget rift om varerne, at en hel ny forretning er opstået på fortovet foran butikkerne: At stå i kø for andre mod betaling.

Ifølge oppositionen i Venezuela skyldes de store mangler en kombination af ekstrem korruption, nepotisme og kammerateri i en regering, der langsomt er ved at tage livet af både det venezuelanske demokrati og landets økonomi.

Mange kritikere mener, at den økonomiske styring i Venezuela – hvor man forsøger at kopiere en form for statslig planøkonomi tidligere kendt fra Sovjetunionen og resten af Østeuropa før murens fald – er gået helt og aldeles galt. Sammensmeltningen af økonomi og politik har kun betydet, at korruptionen er galopperet, de uddannede flygter og investeringerne falder.

Venezuelas regering forsøger derimod at forklare både den økonomiske nedtur og manglen på varer i supermarkederne med alt fra en »økonomisk krig«, hvor ejerne af supermarkeder bevidst holder igen med at udbyde varer for politisk at destabilisere landet, til mere nøgterne forklaringer om, at landet er truet af voldelige bander, der ødelægger de økonomiske muligheder (Venezuela har en af verdens højeste mordrater) til igen at forklare de interne problemer med udefrakommende magters økonomiske pres på Venezuela. Her er det i særdeleshed USA, der er skurken.

I sin nyligt afholdte årlige tale til nationen berørte Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, således problemet med de lange køer og mangel på almindelige basisvarer, ligesom han bebudede, at de tider, hvor olien kostede omkring 100 dollar, ikke kommer tilbage – men at det intet betyder, fordi Venezuela ikke behøver pengene: »Gud vil sørge for os. Venezuela vil aldrig mere komme til at mangle noget.«

Efterfølgende – i tre forskellige pressemeddelelser – gentog præsident Maduro forrige tirsdag sit budskab om, at landet befinder sig i en ’økonomisk krig’, og at det nu gælder om at mobilisere masserne for at gå i offensiven imod det ekstreme højre, der spekulerer i at destabilisere landet for at »kunne retfærdiggøre en fremmed invasion«.

Og i weekenden blev fronterne i den ’økonomiske krig’ trukket endnu skarpere op, da præsident Nicolás Maduro greb til handling og fik arresteret ejere og en række ansatte i den nationale apotekerkæde Farmatodo, der har eksisteret i 96 år. De er nu anklaget for at skabe kunstige køer på fortovene foran deres butikker og dermed skubbe til forestillingen om, at der er mangler i det venezuelanske samfund.

»I går kunne vi observere, at en kendt butikskæde konspirerer imod os (... ) Men vi kom, og vi har nu normaliseret salget igen. Vi har fået fat i ejerne, vi har arresteret dem og de er nu tilbageholdt for at genere folket,« annoncerede præsident Nicolás Maduro.

Antallet af fattige stiger

At krisen kradser, kan direkte aflæses i FN’s tal over fattigdomsudviklingen i Latinamerika. I sin seneste rapport fra december 2014, der bærer titlen ’Panorama Social de América Latina’, viser CEPAL (FN’s kommission for økonomi og udvikling i Latinamerika), at Venezuela som det eneste land i Latinamerika oplevede en stigning i antallet af fattige fra 2012 til 2013.

Således steg andelen af den venezuelanske befolkning, der lever i fattigdom, med 6,7 procent eller med omkring to mio. personer på blot et år.

Andelen af befolkningen, der lever i ekstrem fattigdom, steg ligeledes med 2,7 procent fra 2012 til 2013. CEPAL’s konklusioner er baseret på tal fra det venezuelanske nationale institut for statistik, INE.

Udsigten for den venezuelanske befolkning er på i hvert fald kort sigt ikke meget bedre. Ifølge den Internationale Valutafond, IMF, forventes det venezuelanske bruttonationalprodukt at falde med hele syv procent i 2015. Venezuela har i forvejen oplevet 12 måneder med konstant recession, og i den seneste vurdering fra Moodys nedgraderes Venezuelas statsgæld fra Caa1 til Caa3 – altså til et godt stykke lavere end betegnelsen ’junk’.

Ifølge Moodys skyldes nedjusteringen, at de anser det for »usandsynligt, at myndighederne i den nærmeste fremtid vil være i stand til at få styr på de makroøkonomiske forstyrrelser og ubalancer«.

Men at tro, at Venezuelas problemer skyldes de faldne oliepriser alene, eller at det hele handler om, at den nuværende præsident Nicolás Maduro – der overtog magten i 2013 efter den folkekære og ekstremt populistiske Hugo Chávez – har drejet landet i en radikalt ny retning, er nonsens. Det mener Carlos Malamud, professor i latinamerikansk historie og leder af departementet for Latinamerikanske studier ved det spanske universitet Instituto Universitario Ortega y Gasset.

I en analyse for Infolatam skriver han, at »at størstedelen af de problemer, som Venezuela i dag står overfor, rodfæstede sig i præsident Hugo Chávez’ regeringstid.«

»Hans ultrapersonfikserede lederstil, en evig underminering af landets institutioner og lovgivning, ideen om at gøre det nationale olieselskab, PDVSA, til den vigtigste og stort set eneste indtægtskilde for staten, er indiskutable fakta, der forklarer en god del af det, der sker. Inflationen, det voksende underskud, subsidiering af benzin og de mange mangler var også en del af virkeligheden før 2013.«

Verdens største oliereserver

Alligevel springer det i øjnene, at Venezuela – landet med verdens største oliereserver og en daglig produktion på omkring 2,5 mio. tønder råolie – økonomisk er presset helt i knæ.

Venezuela får omkring 95-96 procent af statens eksportindtægter fra salg af olie, og med et for de fleste uforudset stort fald i prisen på olie fra ca. 100 dollar pr. tønde i juni 2014 til i dag omkring 40 dollar pr. tønde, betyder det, at det venezuelanske statsbudget naturligvis går i rødt. Statens budget er beregnet efter en forventet oliepris netop omkring de 100 dollar pr. tønde. Mange eksperter hævder endda, at Venezuela er afhængig af en pris på omkring 120 dollar for at få budgetterne til at hænge sammen.

Og den venezuelanske stats udfordring er netop, at den stort set ikke har andre indtægtskilder. Når prisen på olie falder, så rammer det statens indtjening i et næsten ét til ét forhold. Det forklarer økonomiprofessor Ricardo Hausmann, der er tidligere udviklingsminister i Venezuela fra 1992 til 1993, samt tidligere bestyrelsesmedlem i Venezuelas centralbank. Han peger ligeledes på, at den venezuelanske ruin blev grundlagt under daværende præsident Hugo Chávez’ styre, og det vi ser i dag, blot er kulminationen på »mange års elendig politisk administration«.

»Venezuela er ved at implodere. Nedturen begyndte allerede, da olieprisen stadig var på 100 dollar pr. tønde – nu er prisen på venezuelansk råolie nede på under 40 dollar,« konstaterede Ricardo Hausmann blandt andet i et interview under dette års økonomiske topmøde i Davos.

Farlige kinesiske lån

»Resultatet er,« siger han, »at der er enorme køer, hvor folk venter for bare at kunne købe mad. Landet er ramt af verdens højeste inflation (på 63,6 procent de seneste 12 måneder, red.) og en faretruende høj udlandsgæld. Og forholdet mellem de officielle vekselkurser og det sorte marked er verdens højeste, så situationen er virkelig alvorlig,« advarer Ricardo Hausmann.

Han forklarer videre, at Venezuela ikke bare er tynget af statsbudgetter, der ikke hænger sammen, men også af en voldsom udlandsgæld til i særdeleshed Kina, som dagligt sluger en stor del af landets indtægter. Lån, der blev givet til Venezuela i en periode, hvor olieprisen var over 100 dollar pr. tønde, og den venezuelanske regering burde have sparet op og afdraget på udlandsgælden.

Siden 2007 har Venezuela samlet lånt 46 mia. dollar af Kina – hvoraf de 20 mia. er blevet tilbagebetalt. Det seneste lån blev givet i juni 2014, da Kinas præsident, Xi Jinping, var på statsbesøg i Venezuela. Her fik Venezuela en yderligere kredit på 5,69 mia. dollar.

Og kineserne har nok været smarte, men også uansvarlige, mener Ricardo Hausmann. Smarte, fordi næsten ligegyldigt hvor dårligt det går for Venezuela, er Kina sikre på at blive betalt. Også i tilfælde af en eventuel bankerot. Afdrag på de kinesiske lån tilbagebetales i noget, som Venezuela altid har – nemlig råolie, der skibes direkte til Kina.

»Kina hiver deres betaling hjem, inden Venezuela overhovedet har solgt olien,« siger Ricardo Hausmann, der samtidig noterer sig, at det er første gang i nyere historie, at et lands gæld og vej mod bankerot direkte involverer Kina. Og derfor kalder han den kinesiske lånepolitik over for Venezuela for direkte uansvarlig.

»I forhold til det her økonomiske rod (i Venezuela, red.), har Kina et medansvar,« lyder det fra Ricardo Hausmaan, der er alt andet end optimistisk i forhold til den umiddelbare fremtid i Venezuela:

»Jeg tror, at Venezuela står foran en meget, meget vanskelig situation såvel socialt, som økonomisk og politisk. Det er utrolig svært at forudsige, hvad der kommer til at ske.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Og kineserne har nok været smarte, men også uansvarlige, mener Ricardo Hausmann. Smarte, fordi næsten ligegyldigt hvor dårligt det går for Venezuela, er Kina sikre på at blive betalt. Også i tilfælde af en eventuel bankerot. Afdrag på de kinesiske lån tilbagebetales i noget, som Venezuela altid har – nemlig råolie, der skibes direkte til Kina."

Hvad er det farlige i det?

Nic Pedersen, Karsten Aaen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Det farlige kunne jo være set fra et amerikansk synspunkt, at Kina har fået pant i et land, som ligger inden for Monroe doktrinets grænser!

Nic Pedersen, Karsten Aaen, curt jensen, Rasmus Kongshøj og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

Det farlige er at Kina har fået pant i råvarer. Så Venezuela hænger på kineserne og kan ikke engang gå fallit for at få gældssanering. Vanvittig pantsætning af et lands fremtid, men typisk kinesisk...

ellen nielsen, Svend-Erik Hansen, Jan Mogensen, Morten Pedersen, Preben Haagensen, Mads Kjærgård og Morten Rasmussen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Det virker bare, det der socialisme.

Peter Nielsen, Ahmed Mannouti, Helge Andersen, Anders Hede og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Rigtig mange, der har råd til det, flygter nu ud af landet, der er brug for international forståelse, for den humanitære alvor af situationen i Venezuela, det bliver farligere for, hver dag olie pris dumpingen fortsætter.

Når nu udfasning af olie, pga. den skadelige virkning på klimaet, resultere i global forøget udvinding og endda fornyet opsøgende virksomhed i nye olie resurser, forekommer det mærkelig destruktivt, når man nu ved, at klimaforskning viser, at man for, at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader, må lade allerede kendte olie forekomster blive i jorden.

Det er ikke forkert, at der er internationale, uønskelige og skadelige kræfter på spil imod Venezuela.

Troels E. Lund

Der er ingen grund til at pege på udefra kommende kræfter for at bortforklare problemer der tydeligvis skyldes de socialistiske lederes korruption og inkompetance.
Som mange gange før er socialisterne igen ved at løbe tør for andre folks penge, de penge der som subsidier skal købe folket, og give indtryk af at det socialistiske paradis fungerer.
Nu arresterer man så nogle flere og tager deres penge, så showet kan køre videre et par dage mere.
Men stadig flere kan se at idealerne og de sociale forbedringer er borte med blæsten, det der nu sker, sker blot for at berige de socialistiske magthavere og deres venner.

Peter Nielsen, Helge Andersen, Bent Nørgaard, Thomas Andersen, ellen nielsen og Svend-Erik Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Der er ingen tvivl om at amerikanerne virker i Venezuela. Hvor meget ved vi først om 50-60 år.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Carsten Mortensen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Morten Rasmussen

Torben Nielsen,
Da jeg besøgte Venezuela i 2012, mødte jeg et par expat'er som arbejdede for Royal Deutch Shell. De sagde at der var godt gang i boreriggerne i landet (den ene var olie-geolog). De ledte stadig efter nye forekomster. Som jeg husker vores samtale, sagde de, at de det største udenlandske firma i Venezuela.

Royal Deutch Shell kan vist kun betragtes som et multinationalt firma, men det udelukker ikke USA'nske interesser.

Nogle 'ikke så pålidelige kilder' tildeler Rothschild dynastiet ejerskab.

Flere lande er truet af den lave oliepris.

Carsten Mortensen

Om man "hænger på" Kina eller Goldmann Sacsh kommer vel ud på et?
Begge vil malke til "klienten" får yverbetændelse...og et stykke forbi ☺

Lise Lotte Rahbek, curt jensen, Svend-Erik Hansen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Chavez var en socialistisk klovn der ruinerede landet, og hans efterfølger er en ditto klovn, bare uden Chavez's karisma.

Peter Nielsen, Ahmed Mannouti, Helge Andersen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

Man skal ikke glemme at en lang række af Informations mest flittige debattører i årevist har lovprist Venezuelas politik, og anbefalet det til efterfølgelse.
Må de til evig tid blive holdt uden for indflydelse.

Ahmed Mannouti, Jan Mogensen, Niels K. Nielsen, Bent Nørgaard, Anders Hede og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

Martin Lund og Jan Mogensen. Et land hvis økonomi den grad er baseret på olie, og hvor indtægterne er basis for den sociale politik, der føres i landet, bliver naturligvis hårdt ramt af et prisfald på olien til 40%. Er der nogen der tror det bliver bedre for de fattige, hvis kapitalmagterne for rådighed over Venezuelas olie?

Per Dørup, Lise Lotte Rahbek, Holger Madsen, Karsten Aaen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Henning Egholk

Det er da nogle sjove kommentarer synes jeg... Hvis lande KUN kan få økonomien til at hænge sammen ved tårnhøje oliepriser, så er der da noget galt! USA og Canadas kraftigt øgede skiffer-olieproduktion, som nu gør USA til verdens næststørste olieproducent, har presset priserne globalt. Udbud og efterspørgsel simpelthen. Det næste bliver at interessen og investeringerne i oliesektoren begynder at vige..
Mht Venezuela. Staten må vel da få nogle skatteindtægter? Der må da også være nogle firmaer som kan eksportere varer el.lign? Jeg tror at landets problemer bunder i korruption. Og der er med garanti multimillionærer som ikke bidrager med så meget som en Peso til statskassen... Eller hva?

Hvis man var interesseret i en mere objektiv debat om emnet, kunne man nævne at ALLE olieeksporterende lande med undtagelse af de få europæiske har som fællesnævner at olierigdommen bliver sluset forbi befolkningen og går til nogle få klaner og de store multinationale samt børsmafiaen bag dem. Ikke nok med det, bliver befolkningerne holdt i skak enten igennem tyranniske diktaturer eller det kaos dysfunktionelle statsapparater fører med sig.

Situationen i Venezuela ville derfor næppe være bedre end så, hvis den sædvanlige alliance af finansmoguler og multinationale olieselskaber under USA's paraply havde kontrol over olien.

Venezuela trænger til en mere alsidig udvikling frem for ensidig fokus på råolie.
Med gæld til Kina i stedet finansmarkederne og USA har Kina en chance for at vise at det er bedre til at leve op til sit ansvar end de Tuxedo-klædte banditter i habitter.

Men det man må frygte for Venezuelas vedkommende er, at landet nu pga. manglende olie-kontanter bukker under for en indædt økonomisk og psykologisk krig mellem de to supermagter, og mon ikke denne krig for længst er i gang?
Er de uvirkeligt lave oliepriser et produkt af markedskræfterne eller et USA-styret masseødelæggelsesvåben i kampen om herredømmet på oliemarkedet?

Indsatsen er så høj som den kan blive, det drejer sig om verdens største oliereserver og om faren for dollaren mister grebet om disse. Set med US-udenrigspolitiske øjne er det absolut afgørende: Det må bare ikke lykkes for Venezuela.

Man må derfor frygte for at USA hellere vil smadre landet end overlade det til Kineserne. Det ville ikke være første gang. Muligvis er nogle af de bander der terroriserer landet ikke andet end den latinamerikanske udgave af ISIS...

Desværre er det meste overladt til spekulation. Ægte og sand information kan vi ikke regne med vi får.

Claus Jensen, Rune Petersen, Bill Atkins og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Bill Atkins - et prisfald på 40% ?

Mon ikke dine regnekunster trænger til en opgradering? :-)

Når en kommunist som Hugo Chavez kan komme til magten i det 21. århundrede, i USA's baggård, og på trods af USAs stod vagt ved døren, så er det ikke fordi folkene har haft det så godt at de kunne sætte pris på Chavez' X-faktor.
Der var meget galt før Chavez og der er stadig meget galt efter Chavez.
At man ikke længere har haft tiltro til den kapitalistiske verdensorden skyldes vel også at erfaringerne, både for Venezuela og nabolandene, ikke har været for gode, vel?

Det "jævne folk" er i virkeligheden ligelad med blok- og værdipolitik, så længe de bare kan have et nogenlunde tåleligt liv. Folk som Chavez kan kun komme til magten når systemet har svigtet både arbejder- og middelklassen.

At påstå at landet nu er i opløsning på grund af Chavez er for billigt til at være sandt.

curt, næh, men til gengæld trænger din læseevne til et brush up: et prisfald på olien til 40%. :-))

ups!

men, curt jeg var selv opmærksom på at jeg sprang over hvor gærdet var lavest :-)

Endnu et kuldsejlet socialistisk eksperiment. Vi har til gode at se, om utopien nogen sinde realiseres. Vi har endnu ikke set det bortset fra den første, kristne kirke og muligvis de første, israelske kibbutzer.

Bo, den realiseres hele tiden. Hver gang kapitalismens undertrykkelsesmekanismer tilbagevises. Fænomenet hedder klassekamp, og den slutter først når fælles ejendomsret hersker.

@Bill,

Klassekamp! Det er da vist kun religiøse sekter på venstrefløjen, som har et forhold til dette begreb. For den brede del af den danske befolkning er det et tomt begreb.

Det er ikke et tomt begreb for grækerne.

Bent Nørgaard

Kan kun give Bo j. ret. Skønne teorier, over en god flaske rødvin i venners lag - helst uden nogle arbejdere.

nå! Bent du fik ikke læst Claus Jensen 22:02 inden du absolut skulle give dit skæve besyv med ?

Louise Karlsen

@Philip
Se det forstår jeg godt. Når man så har smidt nogle på porten og finder ud af, at afløserne (også) er helt håbløse, så bliver man rigtig desillusioneret og i Venezuelas tilfælde fattige som kirkerotter, når man har sat alt på et brædt økonomisk. Hvad gør man så ?

Det er ikke ganske rigtigt, som det hævdes i kommentatorsporet, at Venezuelas olieindtægter ledes udenom befolkningen og kun kommer nogle slemme kapitalister til gode. Benzinprisen ved tanken i Venezuela er 19 øre literen. Det er en fantastisk subvention af den almindelige forbruger, som i andre lande ville lede til stor velstand generelt i befolkningen.

Hvis det var energiprisen i Danmark, så ville vi kunne oversvømme hele Europa med både økologiske produkter og andre landbrugsprodukter. Det ville ikke være nødvendigt at importere kunstgødning, idet vi rentabelt kunne fremstille den selv. Det ville endda være muligt at bygge store aluminiumssmelterier i udvalgte kystbyer og tage konkurrencen direkte op med Islændingene, som ellers nyder godt af billig geotermisk energi.

I Venezuela må der være nogen, som har siddet på deres flade og ikke udnyttet de gunstige muligheder. Man kan ikke tørre hele ansvaret af på George Bush og Pia Kjærsgaard.

Claus Jensen,

Vil du virkelig påstå, at det kun er lande som Danmark, der kan udnytte en lav energipris? Hvad så med USA, hvor økonomien buldrer derudaf ikke mindst på grund af lavere energipriser? Selv her i Japan er der ved at komme gang i den efter det store prisfald på olie.

Men efter nærmere eftertanke har du måske ret. Det er naturligvis socialismen, som gør befolkningen ude af stand til at udnytte ellers gunstige muligheder. Hvis man først har vænnet sig til at leve af andres penge og lært på den hårde måde at initiativ straffes, så fører det til en passivitet, som det er svært at forestille sig udefra.

Frank Hansen:

Venezuela var vist ikke et olieslaraffenland for den almindelige befolkning, før Chavez kom til og ødelagde det hele med sine femårsplaner. Måske har venezuelanerne bare passive nassergener uanset det økonomiske system. Eller hvad?

Bent Nørgaard

Kære Bill.
Jeg arbejdede i tidernes morgen på Helsingør skibsværft. Dengang var der adskille, KAP SAP ect, der ville rede de stakkels arbejdere fra de fæle kapitalister. De kunne deres teorier - men sælge dem eller gøre dem brugbare. Nej, akademisk berøringsangst. Men det er da godt med disse tråde - så fanen stadigvæk kan luftes. Mangler stadigvæk at se et land hvor det fungere - og uden et hav af undskyldninger på at det denne gang alligevel går galt. Ser ud til at olieprisen er det nye mantra - forsat god dag.

Bent Hansen, hvad har det du skriver, at gøre med klassekamp i international sammenhæng, specielt med fokus på Venezuela??

Ahmed Mannouti

Som min venezualanske kollega siger med et forpint smil - Venezuela er det eneste land i verden har har formået at forsøge sig med de værste sider af såvel USA'sk røverkapitalisme og cubansk idiot-planøkonomi inden for et enkelt årti... ;)

Ahmed Mannouti, jeg har også i min vennekreds nogen, der tror, man kan mixe de to sider af klassekampen på en måde så ulemperne elimineres - klassiske liberalister kalder de sig. Men deres mix er altid noget med at give op overfor kapitalisternes trusler, trusler som også artiklen fremhæver:
»økonomisk krig«, hvor ejerne af supermarkeder bevidst holder igen med at udbyde varer for politisk at destabilisere landet [også kendt fra bl.a Chile] ...voldelige bander, der ødelægger de økonomiske muligheder... interne problemer med udefrakommende magters økonomiske pres på Venezuela.

Ahmed Mannouti

Bill Atkins

Nu skal man også være meget naiv for at tro blindt på de officielle venezualanske regerings-bortforklaringer....

Ahmed Mannouti, forklaringerne er - som jeg skriver det - i god overensstemmelse med hvad verdens befolkning har været vidne til mange andre steder på kloden, og jeg har eksv. i en fransk doku, som bestemt ikke var Chavez-venlig, hørt et narkobandemedlem fortælle, at de nærmest fik foræret deres hypermoderne automatvåben af højreorienterede militsgrupper.

Men Ahmed Mannouti, det ville være interessant hvis du bibragte diskussionen noget substans nu du har venezuelanske venner ...og ikke bare leverede dine aftenkaffeformodninger!!

Ahmed Mannouti

Bill

Jeg tror ikke Venezuela adskiller sig fra andre lande på det punkt, at der er lige så mange billeder af det som der er venezuelanere. Hvis jeg dog skal uddrage kernen er det at opbakningen til den bolivianske revolution var utroligt stor (større end vest-medierne giver kredit for), men at systemet røg ind i samme blindgyde som fx den tidlige russiske revolution. Alle problemer blev forklaret med "sabotage", hvad enten det var reelt eller ej, og mere og mere magt blev samlet centralt. Det gik så længe Chavez sad ved roret fordi han nød så stor agtelse, men nu sluger folk det ikke længere. Problemet er (som jeg ser det) at personlig karisma kan (mis)bruges til at dæmpe og aflede rimelig kritik indtil et styre blive så paranoid og samtidigt monokromatisk at al oppostion bliver mistænkeliggjort.

Lidt kynisk kan man "heldigvis" sige at Chavez døde før han nåede at lave en Stalin, Mao eller Castro, så Venezuela undgår nok den monokrome dødsspiral etpartistyre er. Jeg tror stadigt at et mere åbent og demokratisk Venezuela kan overleve og blive et reelt alternativ. Men det kræver at man dropper paranoid og undskyldninger.

Ahmed Mannouti

Jeg skal tilføje at billedet af Venezuela er broget. Chavez angreb jo tit USA, men samhandlen mellem USA og Venezuela var aldrig større end under Chavez. Mange nuancer i et kompliceret billede.

Bill Atkins, var det den samme franske doku, der viste at Chávez nåede at blive Venezuelas største jordejer før hans alt for tidlige død?

Steffen Gliese

Det går aldrig med en enehersker, der skal demokrati til - et demokrati, der vel at mærke bygger på, at man ikke både kan have magt og formue i samfundet.
Et demokrati kræver en systematisk bekæmpelse af den enkeltes mulighed for at opkaste sig til leder på længere sigt og en vilje til at lægge beslag på samfundets værdier til fælles formål.

@Mannouti. Kronologi betyder tidsmæssigt rækkefølge.
@Sietam. Kildeangivelse.
@Hansen. Platons demokratiske model med kandidaternes mangeårige oplæring, afgivelse af personlig formue, og et liv blandt underklassen, er vist gået af mode. Chavez parti har overlevet kupforsøg både i 2002 og i 2014 og blev senest genvalgt 56%.
@Alle tre. Fattige arbejdsløse jordløse mennesker har nogle andre værdier i et demokrati end småborgerlig ærgelse over at olierigdommen ikke får lov at forgylde eliten.

Andrei Korolovskiydvor og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen:

Det glæder dig uden tvivl, at både EU og US støtter venezuelanske demokratiske kræfter i form af højreorienterede partier og NGO'er, som for det meste er "virtual organizations with no offices or staff", med mange millioner dollars årligt:
http://directaction.org.au/issue24/american_european_agencies_fund_venez...

USA planlægger heldigvis at øge deres noble støtte til den demokratiske kamp i Venezuela på trods af forbud: http://bigstory.ap.org/article/us-funds-political-groups-venezuela-despi...

Og på trods af, at formørkede demokratihadere med Chomsky i spidsen kritiserer ideen, forstærker de nu den gode kamp med sanktioner:
http://afgj.org/88-organizations-and-individuals-oppose-us-sanctions-aga...

Mannouti: den såkaldte revolution i Venezuela var ikke boliviansk, hvilket ville være lidt sært, men bolivariansk.

Ahmed Mannouti

Bill

Fattige arbejdsløse jordløse mennesker har krav på en del af kagen, men også krav på et gennemsigtigt politiske system og pluralisme. Jeg er opvokset - de første 10 år af mit liv - i et stærkt autoritært land, hvor alle problemer blev bortforklaret på samme måde vi ser i Venezuela og hvor enhver kritik eller åbenhed blev afvist med henvisning til "fattige jordløse menneskers" ret. I længden er det en dødsspiral hvis et styre ikke tåler andet end sig selv, uanset hvor gode gerninger det end gør.

Steffen Gliese

Platon har sgu da ingen demokratisk model - han var fascist, Bill Atkins.

Peter Hansen:

Det går aldrig med en enehersker, der skal demokrati til - et demokrati, der vel at mærke bygger på, at man ikke både kan have magt og formue i samfundet.
Et demokrati kræver en systematisk bekæmpelse af den enkeltes mulighed for at opkaste sig til leder på længere sigt og en vilje til at lægge beslag på samfundets værdier til fælles formål.

Lad os prøve igen, hvad har ovenstående med Venezuela at gøre?

Steffen Gliese

Det nytter ikke med den dovenskab, der synes at hylde den socialistiske enehersker, fordi hans idealer er bedre end den fascistiske enehersker. Det er stadigvæk en enehersker og derfor i familie med den dårligste tradition fra den tidlige arbejder- og fagbevægelse, hvor man i manglende tiltro de rå og uddannede masser følte et behov for at beskytte sine beslutninger igennem en indirekte afstemnings- og repræsentationsform. Det er bare ikke socialisme! Den kommer fra neden og dikterer magthaverne, hvad de skal arbejde for til gavn for i det mindste flertallet, men nok også, hvis arbejdet er gjort ordentligt, langt flere, til hvem hensyn er indarbejdet i forslagene.

Steffen Gliese

Der er ikke andre lande at beundre i Latinamerika end Uruguay.

Ahmed Mannouti

Peter

Vinden er ved at vende. Færre og færre falder heldigvis for myterne om stærke mænd og deres "nødvendighed". Fremtidens socialisme bliver uden livstidsførere som Castro og Chavez.

Steffen Gliese

Jeg forstår ikke, hvordan socialister nogensinde har kunnet få den idé, at det var stærke mænd eller politbureauer, der skulle lægge kursen.

Peter Hansen, min beskrivelse af Platons model for statens styre, specielt "vogterenes udvælgelse", omtales i filosofihistorien faktisk som 'kommunistisk', men det ændre ikke ved at min kommentars primære hensigt er at påvise at din påstand om, at Chavez skulle være diktator, er baseret på uvidenhed. Chavez er valgt med overvældende flertal hele tre gange. Det var mit hovedbudskab. Peter.

Sider