Læsetid: 3 min.

Jeg er allermest bange for, at vi ikke får taget hånd om klimaforandringerne

Hvis vi vælger at tro på, at der ikke sker noget, hvis vi ikke tager hånd om klimaforandringerne, kan vi lige så godt vælge at tro på, at det bliver dobbelt så slemt
25. marts 2015

For ikke så længe siden spurgte et venligt menneske mig, hvad jeg var mest bange for i livet. Det er ikke noget, jeg normalt tænker meget over, så jeg måtte tygge lidt på den.

Jeg kom frem til, at det, jeg er mest bange for, er, at vi ikke får taget hånd om klimaudfordringerne i tide. Dels fordi vi ikke forstår dem, dels fordi vi ikke kan blive enige. Der er jo meget andet, man kan være bange for, men det var der, den landede.

Årsagen er, at konsekvenserne af klimaforandringerne kan blive fuldstændig uoverskuelige. Der vil ikke være ret meget af det, der i dag står i aviserne, som der vil være nogen grund til at snakke om – og måske vil der slet ikke være nogen aviser. Men det går vel heller ikke så galt? Svaret er, at det ved vi reelt ikke. Vi har FN’s klimapanel, IPCC, hvis modeller bliver bedre og bedre – men der er stadig masser af ting om den globale klimadynamik, som vi ikke ved.

Vi ved dog, at klimaet ikke kun handler om atmosfæren, men i høj grad også om havene, biosfæren og – i de længere tidsperspektiver – om litosfæren, det vil sige selve jordskorpen.

Vi ved også, at der er meget af dynamikken i det globale klimasystem, som vi ikke kender. Modellerne er derfor stadig meget usikre, hvilket betyder, at der er betydelige risici for fejl.

Ved ikke, hvad vi ikke ved

Da vi ikke ved, hvad vi ikke ved, er det svært at vurdere størrelsen og karakteren af disse fejl – vi ved blot, at der er betydelige usikkerheder i alle beregninger og forudsigelser. Samtidig er IPCC’s vurderinger af tingene formentlig blevet bedre med årene, og de er ikke blevet mere optimistiske – således var den seneste overordnede rapportering relativt kontant og stærkt fokuseret på, at handling er nødvendig og haster. Men hvis de nu tager fejl, og der slet ikke sker noget særligt? Hvor stor er risikoen mon for det? Det ved vi heller ikke, men hvis vi antager, at risici er symmetriske – det ved vi heller ikke, men det er en normal og robust antagelse, når usikkerhederne er store og i høj grad ukendte – så ved vi, at hvis risikoen for, at der stort set ikke sker noget er for eksempel 25 procent, så er risikoen for, at det bliver dobbelt så slemt, som IPCC vurderer, også 25 procent. Hvis vi altså vælger at tro på, at der ikke sker noget, kan vi lige så godt vælge at tro på, at det bliver dobbelt så slemt, som IPCC på nuværende tidspunkt vurderer.

Rationelt

Det lyder kryptisk, men er ret rationelt – og det gør mig bange. James Lovelock, manden bag den såkaldte Gaia-teori, der har haft stor betydning for IPCC’s klimaarbejde, har i en bog for få år siden skitseret følgende scenarium på baggrund af egne modelberegninger med en anden tilgang end IPCC’s: Hvis CO2-indholdet i atmosfæren kommer over 500 ppm – det har for nylig passeret 400 ppm og var under 300 ppm, før vi begyndte at rode – vil havenes overfladevand bliver så varmt og let, at de næringsrige havstrømme fra dybhavene kun vil kunne komme op til overfladen helt tæt ved polerne.

Resten af havene vil dermed blive ørkener uden liv, hvilket vil reducere den globale primære bioproduktion med tæt ved 50 procent. Dette vil drastisk reducere CO2-optagelsen i biosfæren og dermed føre til kraftige stigninger af CO2 i atmosfæren og dermed en yderligere stigning i den globale middeltemperatur på cirka fem grader over ret kort tid.

Det er selvfølgelig lige så usikkert som alt det andet, men måske et meget illustrativt scenarium for en ’dobbelt-så-slem-situation’.

En meget stor del af Jordens landområder kan dermed blive ørkener, hvor intet kan gro, og vores planet kan måske herefter kun understøtte overlevelse for 10-20 procent af verdens befolkning. Selv om risikoen herfor måske kun er fem procent, gør det mig bange – men indtil videre kan vi jo glæde os over, at CO2-indholdet i atmosfæren ikke steg i 2014.

Henrik Kærgaard er udviklingschef på tværs i ingeniør- og rådgivningsfirmaet Niras

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu