Læsetid: 6 min.

Danmark bad USA klappe i om krigsindsats

Danmark har givet USA besked om ikke at omtale de danske flyangreb i Irak. Det fremgår af en aktindsigt, som Information har fået. Den viser, at Forsvaret koordinerer sin kommunikation tæt med både USA og Storbritannien
På et foto offentliggjort af den amerikanske hær ses en irakisk soldat under træning af amerikanske soldater på Ain al-Assad-basen. Her holder danske styrker holder også til, men på grund af Forsvarets nuværende pressepolitik er det ikke muligt at finde et billede af dem.

AP Photo

4. marts 2015

Danmark satte i efteråret en effektiv stopper for USA’s omtale af danske flyangreb i Irak. Det fremgår af en aktindsigt i Forsvarets pressepolitik i forbindelse med krigen mod Islamisk Stat (IS), som Information har fået.

I forbindelse med de danske F-16- flys udsendelse til Kuwait i oktober 2014 stillede det danske forsvar således en række klare betingelser til U.S. Central Command, CENTCOM, der dagligt informerer verdensoffentligheden om udviklingen i koalitionens krig mod IS. Om det militære hovedkvarters pressemeddelelser hedder det i et notat udarbejdet af Flyvertaktisk Kommando den 17. oktober 2014, at:

»Dansk deltagelse må ikke kunne sættes i forbindelse med angreb på bestemte mål eller præcise geografiske områder. Hverken direkte eller ved udelukkelsesmetoder … Det betyder, at det danske bidrag ikke skal omtales i koalitionens pressemeddelelser, hvis mindre end tre nationer nævnes i forbindelse med den pågældende aktivitet.«

Som Information tidligere har påvist, ændrer CENTCOM kort efter Danmarks aktive indtræden i koalitionen politik med hensyn til oplysninger om de enkelte landes flyangreb. Fra midten af oktober sidste år har CENTCOM systematisk undladt at oplyse, hvilke lande der har deltaget i dagens bombninger. Nu hedder det i stedet blot, at »US- og koalitionsstyrker har gennemført fem flyangreb i Irak …«

Tæt koordination

Det fremgår i det hele taget af Informations aktindsigt, at Danmark koordinerer sin kommunikation om krigen i Irak med CENTCOM i Tampa, Florida, og med det tilsvarende britiske hovedkvarter, Permanent Joint Headquarters, PJHQ, i London.

Utallige gange i de mere end 25 dokumenter om Forsvarets pressepolitik, som Information har fået aktindsigt i, står der, at »budskaber og offentliggørelse koordineres af VFK-presse med CENTCOM, Tampa og PJHQ, London«. Andre gange står der, at »VFK pressesektion har koordineret med UK PJHQ og US CENTCOM (hvor en planner er embedded)«. VFK er forkortelsen for det danske forsvars ledelse, Værnsfælles Forsvarskommando.

Hvilke budskaber, de tre allierede koordinerer, fremgår ikke af aktindsigten, hvor såvel USA’s som Storbritanniens »vigtigste budskaber« er streget over »af hensyn til forholdet til andre lande«.

Hos Værnsfælles Forsvarskommando ønsker presseofficer Torben Mahler Kjeldsen heller ikke at svare på, hvad det mere præcist er, pressesektionen koordinerer med samarbejdspartnerne i Tampa og London. Helt generelt vil han sige, at:

»Forsvaret har en række forbehold i vores kommunikation. Et af disse forbehold er hensynet til vores samarbejdspartnere. Det er derfor helt naturligt, at vi informerer koalitionen, om den overordnede ramme, som vi kommunikerer i for de danske bidrags vedkommende.«

Centralisering

Det fremgår desuden af Informations aktindsigt, at Forsvarets kommunikation med omverdenen om krigsindsatsen i Irak er meget topstyret. Flere gange pointeres det, at pressekontakt skal godkendes af pressesektionen i Værnsfælles Forsvarskommando, ligesom en række officielle talsmænd er udnævnt og godkendt.

Derudover fremgår det, at Forsvarsministeriet konstant holdes opdateret om pressepolitikken. En række af de dokumenter, Information har fået aktindsigt i, er således mailvekslinger mellem Værnsfælles Forsvarskommando og Forsvarsministeriets presseafdelinger om mediernes adgang til at besøge de danske styrker.

I aktindsigten, understreger Forsvarsministeriet ellers, at ministeriet »ikke har eller har haft nogen pressepolitik i forbindelse med Danmarks deltagelse« i krigen mod IS. Men af et notat fra 17. oktober 2014 fremgår det, at forsvarets ugentlige ’Mission Updates’ om de danske bombninger i Irak skal »godkendes« af både Flyvevåbnets chef og Forsvarsministeriet (FMN).

Og i en mail fra Værnsfælles Kommando den 9. januar 2015 spørger presseofficer Torben Mahler Kjeldsen, om »FMN« har noget imod, at Danmarks Radio eller andre medier får lov at besøge de danske styrker i Irak.

»Vi afklarer selvfølgelig muligheder ... for pressebesøg, men har jo også brug for FMN-stillingtagen til mediebesøg i missionen,« hedder det i mailen, som presseofficer Torben Mahler Kjeldsen har sendt til ministeriets presseafdeling. Kjeldsen selv afviser over for Information, at mailen skal forstås som en forespørgsel til forsvarsminister Nikolaj Wammen (S) om at godkende mediebesøg i Irak.

»Nej, det er der ikke tale om. FMN henviser ikke til forsvarsministeren, det henviser til Forsvarsministeriet,« siger han. »Der kunne for eksempel være diplomatiske hensyn, som påvirker vores mulighed for at tage medier med til Irak. Det har vi brug for at vide, og kommandovejen er, at jeg spørger Forsvarsministeriet, ikke Udenrigsministeriet.«

Medier på venteliste

Det fremgår i øvrigt af aktindsigten, at det danske forsvar oprindelig havde en plan om at lade medierne komme på besøg, både hos de danske F-16-piloter i Kuwait, hos de danske soldater, som indtil 1. februar trænede kurdiske peshmerga-styrker i Nordirak, og hos de danske styrker, som nu træner den irakiske hær i Anbar. Og en lang række danske medier har forespurgt sådanne besøg, men indtil videre har ingen af dem fået adgang. Torben Mahler Kjeldsen var selv i Kuwait for at undersøge mulighederne, men måtte give op, da Kuwait nedlagde forbud mod mediebesøg på Ahmed Al-Jaber-basen. I går fik Berlingske som det eneste medie tilbud om at interviewe blandt andre lederen af F-16-indsatsen, oberst Lars Smedegaard Møller, og en anonym pilot via videolink. Men besøg hos styrken er fortsat udelukket. Og det samme gælder besøg på Ain Al-Assad-basen vest for Bagdad, hvor 120 danske soldater er indsat.

»Det er i øjeblikket ikke muligt af logistiske grunde. Al flykapacitet anvendes i øjeblikket til transport af mandskab og udstyr til basen,« siger Torben Mahler Kjeldsen og tilføjer, at »muligheden for pressebesøg desuden altid vil bero på en konkret sikkerhedsvurdering«.

Ifølge aktindsigten har Forsvaret ellers en klar interesse i medieomtale.

»Det er målet med den samlede kommunikationsindsats, at befolkningens og beslutningstagernes forståelse for samt støtte til de militære bidrag styrker«, hedder det blandt andet i et notat udarbejdet af Værnsfælles Forsvarskommando den 28. november 2014.

For eksempel er det målet, at »de dominerende danske medier omtaler forberedelserne til de militære bidrag positivt mindst tre gange i løbet af forberedelsesperioden«.

Til gengæld fremgår det, at Forsvaret forsøger at undgå »særskilt« omtale af Forsvarets åbenhed eller mangel på samme. Den skal »forudsættes som en selvfølge«, hedder det.

Andre lande er mere åbne

De fleste andre lande, som deltager i koalitionen, er væsentligt mere åbne om deres krigsindsats. Heriblandt Canada, der har seks kampfly stående ved siden af de danske fly på Ahmed al-Jaber-basen i Kuwait og ligesom Danmark deltager i træningen af de irakiske styrker.

Ud over at udsende pressemeddelelser om de canadiske flyangreb afholder det canadiske forsvar ugentlige pressemøder, hvor de for eksempel viser kort over, hvor de canadiske styrker har bombet på givne datoer samt videooptagelser af de enkelte angreb. Herudover fortæller de også åbent om de canadiske specialstyrker, som blandt andet laver avanceret GPS-måludpegning for koalitionens fly og flere gange har været i åben kamp med IS.

Information har spurgt det canadiske forsvars pressetalsmand, kaptajn Mélina Archamnbault, hvordan det er muligt at fortælle så mange detaljer om de canadiske operationer i Irak, uden at kompromittere de canadiske styrkers sikkerhed.

»Det canadiske militær ønsker at stille så megen information til rådighed for offentligheden som muligt,« siger hun. »Vi har en forpligtelse til at informere den canadiske befolkning, men vi informerer selvfølgelig under hensyntagen til både soldaternes sikkerhed og operationssikkerheden.«

Hos Værnsfælles Forsvarskommando siger Torben Mahler Kjeldsen, at det er det canadiske forsvars valg, hvor detaljerede oplysninger de vil give offentligheden om de angreb, hvor canadiske styrker har deltaget.

»For det danske forsvar er det vigtigt at være så åbne som muligt under hensyntagen til de særlige forhold, der er i denne mission. Det betyder, at vi har valgt en løsning, hvor vi i vores ugentlige Mission Updates oplyser de geografiske områder, hvor vi har opereret og de typer af mål, vi har bombet, men altså ikke de præcise lokaliteter.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Jørn Pedersen

Jeg tror, at det er på tide, at vi få detaljeret viden om indsatsen mod IS.
IS får/har fået utrolig pressedækning, som dog på det senest ser ud til at stagnere.
Det er en god ide at redegøre for, hvor præcist man kan ramme ved hjælp af bl.a. GPS.
Ingen tæppebomber, men præcisions bombning.

Forhåbentlig er IS snart til at snakke med og blot en selvopfyldende profeti, der har en selvforståelse af urørlighed.

Torben Nielsen

Vil Dansken i verden fægte, men dølger åsyn og navn.
Jeg ved hans ånd ej er ægte, jeg tager ham ej i favn.

uffe hellum, Preben Haagensen og Morten Schulze anbefalede denne kommentar

Hvor er det dejligt at vores skatteindbetalinger til statskassen bugner, således vi kan rende rundt og være med til at lege global-politi - alt imens de overfede arabiske sheiker kan bygge babelstårne i det rene guld, rende på casino i Monte Carlo - og må grine deres røv i laser over vores naivitet.

Rune Petersen, Preben Haagensen, Lykke Johansen, Jacob Jensen, Torben Nielsen, Carsten Mortensen, Helene Kristensen, Anne Eriksen, Benny Larsen, Arne Hornborg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Tor Jensen

Det slår mennesker ihjel på vores vegne og i vores navn.

Når det sker, så bør vi vide hvem de dræber.

uffe hellum, Benjamin Lau Jensen, Rune Petersen, Torben Selch, Preben Haagensen, Lykke Johansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Én ting i det her kongerige kan vi vide med sikkerhed: Vi får kun de faktiske begivenheder, hvis de er belejlige!

Rune Petersen, Jacob Jensen, Niels Duus Nielsen, Benjamin Lau Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Kjeldsen selv afviser over for Information, at mailen skal forstås som en forespørgsel til forsvarsminister Nikolaj Wammen (R) om at godkende mediebesøg i Irak.

Det lader til at Nikolaj Wammen har skiftet parti. Det er den eneste nyhed i den historie.

Freddy Andersen

Jeg ved nu ikke om det er nogen nyhed, at partiet har skiftet parti, Nikolaj Wammen er vel bare fulgt fulgt med, der er vel disciplin, overbevisning er kun noget man har i skåltaler.

Hvprdan kan bogerne udøve sin demokratiske kontrol, når det intet ved hvad som forgår. Svaret er selvfølgeligt, at demokratiet har været sat ud kraft i lang tid. Regering må selvfølgelig gå af, efter denne afsløring.

I min naivitet troede jeg, at det var Iran og Irak, der lavede arbejdet.
A crisis of trust in Iraq
We will never get to know what painful thoughts raced through the soldierly mind of Gen. Martin Dempsey, chairman of the US Joint Chiefs of Staff, when he testified before the US senators in Washington on Tuesday, but it certainly wouldn’t have been easy for him to bring himself to compliment Iran’s “most overt conduct… in the form of artillery and other things” in the military operation currently going on to retake the northern Iraqi city of Tikrit from the control of the Islamic State.
For sure, Gen Dempsey knew he was actually complimenting an Iranian general who has been in the American-Israeli ‘hit list’ from time immemorial – Gen Qassem Suleimani, commander of the elite Quds Force of the Islamic Revolutionary Guards Corps [IRGC] of Iran.
To make the point a lit bit clearer still, let me digress for a moment to bring out from my archive a profile of the elusive, charismatic, devastatingly brilliant IRGC general that the New Yorker magazine once had featured in September 2013 in a riveting story entitled “THE SHADOW COMMANDER”. Read it, here, and you will understand why Gen. Dempsey would have been swallowing hard during his testimony yesterday.
But what option would Gen. Dempsey have been left with but to compliment Tehran and distract attention from the central issue – namely, that Baghdad kept Washington in the dark about the Tikrit operations and simply chose to follow Suleimani’s command? The New York Times has an insightful account by Anne Barnard reporting from Baghdad as to what has gone wrong between the Iraqi government and the Americans. As she put it, the Iraqis are frustrated with the “sluggish American pace and pessimistic American estimates of how long it would take to drive the Islamic State from Mosul and the western province of Anbar.” Barnard quotes a close aide to the Iraqi Prime Minister Haider al-Abadi as saying, “The Americans continue procrastinating about the time it will take to liberate the country,” he said in an interview. “Iraq will liberate Mosul and Anbar without them.”
Now, one option open to Washington will be to sit on the fence and hope against hope that the Iraqi-Iranian joint operation would at some point solicit help from the US forces. But that seems increasingly unlikely and the field reports are increasingly concluding that the IS faces a crushing defeat in Tikrit.
A second option for the Americans would have been to plead that this is a Shi’ite operation and the US cannot identify with sectarian conflicts. But then, the latest reports suggest that thousands of Sunni Iraqi fighters have also been participating on the side of the Iraqi government forces and Iran’s IRGC cadres. In short, this is a classic war on terror – pure and simple.
For sure, President Barack Obama has some answering to do. Why has the US-led “international coalition” been twiddling its thumbs and marking time by needlessly exaggerating the potency of the Islamic State fighters? Baghdad and Tehran have exposed the US and its coalition partners – ranging from the Australians to the Gulf Arabs – and shows them in a very poor light as cowardly or dissimulating (or both.) In fact, there is a deafening silence on the part of Saudi Arabia even as its erstwhile progenies are facing massacre.

Stig Bøg

Man må spørge sig selv hvorfor skulle vesten der har født IS også slå det ihjel nu? Det Amerikanerne og Arabiske stater drømmer om er at hverken IS eller Iran/Irak vinder krigen, at de skal kæmpe for al evighed. Det er derfor de skabte IS.

De må ryste på hovedet nede i NATO. Forstår danskerne med Nikolaj Wammen i spidsen slet ikke at det ikke er de bombetogter vi udfører, der er det vigtigste. Det der er rigtig vigtigt er, at vi viser verden hvor stolte vi er af at bombe sammen med USA og NATO.