Læsetid: 4 min.

Egypten søger milliarder i skyggen af terrorbølge

Et økonomisk topmøde i Sharm el-Sheikh skal rejse milliarder, der kan stimulere Egyptens nødlidende økonomi, men ikke skabe politisk stabilitet, så længe islamisterne i det Muslimske Broderskab er fredløse
Egyptere hjælper en mand, der er blevet skadet under en terrorbombe i Kairo. Det er uvist, præcis hvem der står bag bølgen af eksplosioner i Egypten.

AFP Photo

13. marts 2015

Når den egyptiske præsident, Abdel-Fattah el-Sisi, i dag åbner et stort anlagt økonomisk topmøde i badebyen Sharm el-Sheikh, sker det utvivlsomt med tilkæmpet optimisme. Han kan henvise til, at arbejdet på en udvidelse af Suez-kanalen er indledt, og at andre infrastrukturprojekter enten er igangsat eller på tegnebrættet.

Hans ambitiøse mål er at rejse 60 milliarder dollar de næste fire år igennem udenlandske investeringer, primært fra Golfens oliemonarkier med Saudi-Arabien, Kuwait og Forenede Arabiske Emirater som hovedsponsorer. Golfmilliarderne ses som udbetaling af taknemmelighedsgæld til el-Sisi for hans kup i juli 2013 mod Mohammed Mursi, Det Muslimske Broderskabs folkevalgte præsident, hvilket lindrede oliesheikernes bekymring for brødrenes politiske eksempel i regionen.

Derimod kan el-Sisi ikke forvente velvilje fra USA, hvis udenrigsminister, John Kerry, godt nok deltager i topmødet, men ikke har intentioner om at genoptage den suspenderede støtte til Egypten, hverken økonomisk eller militært. Ikke med mindre el-Sisi gør det nødlidende egyptiske demokrati ’mere inklusivt’, som det udtrykkes: at el-Sisi igen inddrager de forstødte islamister i den politiske proces, hvilket amerikanerne anser for nødvendigt for stabiliteten ikke kun i Egypten, men i Mellemøsten generelt.

Det har næppe heller hjulpet på det amerikanske gavehumør, at el-Sisis reaktion på præsident Obamas dollarbegmand var at invitere Ruslands Vladimir Putin, der ankom til Kairo med en delfinansiering af Egyptens første atomkraftværk i dokumentmappen. Og som takkede for invitationen med et forgyldt AK47-stormgevær, kendt som Kalashnikov’en, til den tidligere general.

Endelig har el-Sisi udsat det parlamentsvalg, der var fastsat til 21.–22. marts, efter en egyptisk domstol opdagede, at den nyligt vedtagne valglov er i strid med forfatningen på flere punkter. Der gættes nu på valg i september, hvilket indebærer, at præsidenten fortsat kan lovgive pr. dekret.

Politisk terrorklima

Alle disse snubletråde skal det økonomiske topmøde i Sharm el-Sheikh overkomme, men om målet på 60 milliarder dollar nås er også ifølge egyptiske økonomer usikkert i et politisk klima med regelmæssige terrorangreb. Ikke kun i udkantsområdet Sinai, hvor jihadgruppen Ansar Beit al-Maqdis, en egyptiske filial af Islamisk Stat, længe har angrebet militære mål, men også de seneste måneder civile mål i de større byer, hvor hjemmelavede bomber nærmest dagligt rettes mod udenlandske banker og multinationale foretagender som Kentucky Fried Chicken, Carrefour og teleselskabet Vodafone. Ingen ved præcist, hvem der står bag angrebene – de egyptiske myndigheder peger på medlemmer af Det Muslimske Broderskab, der har været forbudt siden december 2013, andre mistænker revolutionære unge, frustrerede af den mislykkede revolution i 2011. Som en særlig bizar detalje er to jihadgrupper, ’Folkets Modstand’ og ’Revolutionær Straf’, der har taget skylden for nogle attentater, tilsyneladende inspireret af en amerikansk jihadist og islamkonvertit, der kalder sig Shahid King Bolsen (Shahid: Martyr, red.).

Denne person, der siges at operere fra Istanbul, blev i 2006 idømt syv års fængsel i Forenede Arabiske Emirater for manddrab på en tysker, hvis lig han puttede i en kuffert og efterlod på en landevej. Efter sin løsladelse i 2013 har han på en række arabiske jihad- sider og i de sociale medier opfordret egypterne til at angribe vestlige multinationale virksomheder under parolen ’Jeres business, vores blod’. Angrebene på civile indledtes i februar, da en bombe på et toilet i Kairos største indkøbscenter, City Star, blev opdaget og demonteret: Siden er større og mindre bomber dels detoneret, dels uskadeliggjort over hele Egypten, senest et dusin i Kairo og Alexandria i den forløbne uge – med få civile ofre, men en angstfremkaldende effekt, der i sidste uge medførte fyring af seks ministre, herunder indenrigsminister Mohamed Ibrahim, der er ansvarlig for politiet. Han er dog ikke ude i kulden, men overført til præsidentens kontor som ’rådgiver’.

I sin åbningstale til det økonomiske topmøde vil præsident el-Sisi givet bagatellisere terroren, hvis den overhovedet nævnes, men sandsynligvis citere de positive meldinger fra IMF, Den Internationale Valutafond, der i en rapport fra februar roser el-Sisis regime for »reformer, der giver øget vækst, skaber jobs og genetablerer økonomisk stabilitet«.

IMF-økonomerne skønner, at Egyptens vækst vil stige fra to til 3,8 procent i 2015 bl.a. som følge af nedskæringer i statstilskud til brændstof og brød, øget kontrol med priser og avancer, omlægning af momsreglerne, mere effektiv indkomstskat og selskabs-beskatning, det hele sukret til med forhøjelse af pensionerne. Desuden bidrager fald i oliepriserne til forbedring af budgettet, men som IMF-rapporten også noterer, er økonomien »fortsat skrøbelig i lyset af både regionale og indenrigspolitiske sikkerhedsrisici«. De vil fortsat være til stede også efter topmødet i Sharm el-Sheikh, og som den egyptiske økonom og tidligere vicepremierminister, Ziad Bahaa-Eldin har påpeget, ser det flot ud med lempelser i investeringslovgivningen og spektakulære megaprojekter, mens reformer, der fremmer social retfærdighed og reducerer fattigdommen, der er på 25 procent, stadig er på venteliste.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu