Nyhed
Læsetid: 5 min.

EU: Brug tidligere radikaliserede i kampen mod ekstremisme

Personer, der har forladt radikaliserede miljøer, bør anvendes i det forebyggende arbejde mod ekstremisme og radikalisering. Det anbefaler et netværk under Europa-Kommissionen, som dermed bakker op om et nyligt forslag fra SF. De borgerlige er skeptiske
Udland
5. marts 2015

Unge mennesker, der har forladt radikaliserede miljøer og er motiverede til at arbejde for at afradikalisere andre unge, bør bruges i det forebyggende arbejde mod ekstremisme. Det anbefaler det såkaldte Radicalization Awareness Network (RAN), der er et netværk under Europa-Kommissionen bestående af organisationer og forskere, socialarbejdere og andre aktører, som er involverede i forebyggelse af radikalisering.

»Vi råder medlemsstaterne til at implementere tidligere radikaliserede i indsatsen,« siger Steven Lenos, der er særlig konsulent ved den politiske og forebyggende del af RAN.

Han forklarer, at tidligere radikaliserede har lettere ved at relatere til unge mennesker på vej ind i de ekstreme miljøer og forstå de specifikke problemstillinger, der gør sig gældende.

»Det er vigtigt ikke kun at behandle de her mennesker som gerningsmænd og som en samfundsrisiko, men også at sætte sig ind i, hvorfor de bevæger sig i den givne retning og forsøge at hjælpe dem ind på en anden vej,« siger han og peger på, at tidligere radikaliserede på baggrund af egne erfaringer på en overbevisende måde kan give et indblik i de negative konsekvenser forbundet med at bevæge sig i retning af ekstreme miljøer og radikalisering.

Politisk skepsis

Anbefalingen fra RAN giver opbakning til SF, der i sidste uge netop opfordrede til at inkludere tidligere radikaliserede i den forebyggende indsats mod radikalsering. SF argumenterede for, at de tidligere radikaliserede skal lette kontakten til miljøerne og støtte det forebyggende arbejde. Forslaget har fået opbakning fra flere eksperter, mens Dansk Folkeparti har udtrykt bekymring for, om man vil lade »ræve vogte gæs«.

Også Konservatives retsordfører Mai Mercado er bekymret over den praksis, som hun frygter kan blive misbrugt.

»Tænk, hvor meget skade det kan gøre, hvis man bruger en, der stadig er radikaliseret til at ’afradikalisere’ andre. Religiøs fanatisme er svært at slippe af med, så det er ikke noget, jeg er vild med at tage i brug,« siger hun.

Men det er ifølge retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, en overdreven fare.

»Selvfølgelig skal man være opmærksom på det, men det sker kun meget sjældent i eksempelvis bandemiljøet, og man kan omgå det ved at have flere mentorer på samtidigt,« siger hun og henviser til, at man i Sverige typisk benytter to mentorer ad gangen, hvoraf den ene er tidligere radikaliseret.

Ifølge RAN begynder radikaliseringsprocessen ofte med udforskning af grundlæggende identitetsspørgsmål som ’hvem er jeg?’, ’hvilken gruppe tilhører jeg?’ og ’hvordan skal jeg dyrke min religion?’ Det kan i visse tilfælde udvikle sig i en farlig retning, hvis svarene er af ekstrem karakter, og den enkelte samtidigt bliver mere og mere overbevist om deres rigtighed. Og det er blandt andet her, myndighederne bør sætte ind, hvis radikaliseringen skal standes i opløbet.

»Det er enormt vigtigt, at også Danmark fortsætter med den forebyggende indsats. Hvis ikke der sættes ind med præventive tiltag, stiger presset på politiet og fængslerne,« siger Steven Lenos fra RAN, der roser det danske SSP-samarbejde og den såkaldte Aarhus-model.

Når afradikaliseringsprocessen skal sættes i gang, foregår det typisk ved at bryde den radikaliseredes overbevisning og få taget de grundlæggende spørgsmål og svar op til revision. Det er en svær proces, der ikke fungerer ved blot at møde de opfattelser, personen har, med direkte modargumenter. Tvivlen på den radikale ideologi skal komme indefra og bliver igangsat af diskussion og udfordring af de argumenter, der er i spil.

»Individuelle problemer skal have individuel hjælp. Eksempelvis skal en dybt religiøs person tale med nogle, der har stort kendskab til religionen og andre fortolkninger af teksterne, mens et tidligere bandemedlem kan have brug for en stærk rollemodel,« siger Steven Lenos og understreger, at tidligere radikaliserede, der evner at påbegynde den proces er et stærkt redskab.

»Dygtige tidligere radikaliserede, der vil det her og kan samarbejde, er konstant en mangelvare, og vi leder altid efter dem,« siger han.

Exit og modfortælling

RAN peger særligt på to områder i indsatsen mod radikalisering, hvor tidligere radikaliserede kan spille en rolle: I exitfasen, og når potentielle Syriens-rejsende skal overtales til ikke at tage afsted.

Eksempelvis kan modfortællinger fremskynde afradikalisering, og at den enkelte begynder at fjerne sig fra de ekstreme miljøer. Men for at de virker pålidelige på modtageren, der i så fald lader sig overtale til ikke at rejse til eksempelvis Syrien, skal de komme fra troværdige og indflydelsesrige budbringere såsom tidligere radikaliserede. RAN skriver i en artikel fra en konference i Haag sidste år, at modfortællingerne blandt andet kan »fjerne rejsemyter og reducere glorificeringen af kampene«, åbne den radikaliseredes øjne op for »alternative måder at støtte Syrien på, såsom humanitær bistand« og levere stærke argumenter imod, »at gode muslimer behøver at kæmpe i Syrien«.

Ligeledes kan tidligere radikaliserede, i samarbejde med de adskillige andre myndigheder, bidrage positivt til afradikaliseringsprocessens senere faser, der omhandler det egentlige exit fra miljøet.

»Exitprogrammer, der har vist sig at være effektive, kan skræddersyes til målgruppen eksempelvis ved at ansætte tidligere radikaliserede som acceptable mellemled eller mentorer,« skriver RAN.

I den internationalt roste Aarhusmodel benytter man sig endnu ikke af tidligere radikaliserede i indsatsen med de unge. Men chefen for Fritids- Og Ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune, Toke Agerschou, som er en af lederne af Aarhus-modellen, mener, at motiverede tidligere radikaliserede kan være et stærkt værktøj i kampen mod radikalisering og ekstremisme.

»Med tiden kommer vi også til at bruge dem, men der kommer til at gå nogle år,« siger Toke Agerschou og forklarer, at eksempelvis de Syriens-rejsende, der er taget fra Aarhus, først kom hjem sidste år, hvorfor de ikke har lagt tidsmæssigt og psykisk nok afstand til det, de har været igennem, til at kunne hjælpe andre også. »Mange har travlt med at få retableret deres eget liv, indgå i trosfællesskaber, som er samfundsacceptable, få et andet netværk, genetablere relationen til familien og en masse andet. Det er en voldsom ting, de har været igennem,« siger han.

Men han er ikke i tvivl om, at tidligere radikaliserede kan have en »klar motivation« til at udfylde rollen som mentor og hjælpe andre ud af den situation, de er havnet i. Og også Toke Agerschou peger på, at tidligere radikaliserede som mentorer kan være gode til at skabe en troværdig kontakt.

»Både i henhold til kontakten med højreorienterede og med de meget religiøse er en stærk relation uhyre vigtig. Og det er noget, man med hjerte og sjæl skal gå ind i,« siger Toke Agerschou.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

En ikke-nyhed, nu på forsiden.

Hverken SF eller EU, eller Information har opfundet den dybe tallerken her.

Det er en kendt metode som anvendes overfor utilpassede kriminelle unge. Spørg Aa
Det er en kendt metode som anvendes overfor misbrugere, spørg AA
Det er en kendt metode som anvendes overfor socialt udsatte, spørg Zorning.

Hvorfor fortsætte med at fylde medierne op - med historier der marginaliserer/stigmatiserer muslimer?

Involver da vores egne krigsveteraner overfor de radikaliserede- og skab dialog om hvad der er så fedt ved krig, at vi selv ofrer milliarder af kroner og en eller flere ungdomsgenerationer på det!
Det vil være nytænkning!
Sæt

Sæt tidligere bandemedlemmer og krigsveteraner både de radikale og ikke-radikale til at styre trafiklegepladsen.
Arbejdet skal jo gøres.
Carsten Jensen har for nylig berørt emnet om de unge krigere, i begge lejre, spørg også ham.

Advarsel, sarkasme kan forekomme.

God dag der ude

Jens Jørn Pedersen

Mit indtryk er, at de mennesker, der bliver sat til at arbejde med disse ungen, intet menneskekundskab har.
Der skal en videnskabelig rapport til. Problemet kan meget vel være, at de videnskabsfolk, der skal skrive den rapport heller ingen menneskekundskab har.
Jeg ha lige talt med en landmand, der gennem flere år har haft børn/unge med problematisk baggrund til at hjælpe sig i deres fritid.
Han blev udsat for en ulykke, og straks var der 18 af disse problematiske børn, der tog ansvar for driften. Han har ingen pædagogisk uddannelse, men han holder af disse børn/unge.
Vi er efterhånden blevet utrolig bornerte.
Begreberne er kærlighed og omsorg!!!

Jens Jørn Pedersen

Det ser ud til, at Danmark efterhånden er blevet gennemsyret af Dansk Folkeparti og deres manglende empati.

Jens Jørn Pedersen,
Du har ret i den manglende praktiske og dermed værdifulde egenskab mangler i det, vi betegner som eksperternes bidrag.
Håndens folk, men også andre, der ikke er i besiddelse af eksamener og videregående udd. er ofte meget mere potente i problemløsninger.
Det lykkes, fordi de er ægte og accepterer børn/ unge uden at overføre uddannelsernes lukkede kredsløb og stolthed til opgaven.
Det er selvfølgelig en form for generalisering, men jeg opfatter det nærmest som en selvopfyldende problematik!

Jens Jørn Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Jørn Pedersen

Jeg har i mange år hadet psykologien, fordi den objektgør mennesker. Og jeg ved ikke noget mere destruktiv end at tale med mennesker, der vil forstå det jeg siger bagom. De lytter ikke til det jeg siger, men forsøger bagom at forstå meningen med det jeg siger.
Det er nedværdigende at analysere et menneske man taler med.

DET JEG SAVNER, ER AT MENNESKER ER SAMMEN MED MENNESKER. FORSØG AT FORSTÅ DET MENNESKE DU ER SAMMEN MED/TALER MED I DEN FREMTRÆDELSESFORM VEDKOMMENDE NU HAR. RESPEKTER HINANDEN GENSIDIG!

Nu er det en dårlig psykolog, der objektgør eller også er vedkommende nybegynder.
Men selvfølgelig rammer tiden ind her også som i alt andet.
"Vores" gamle Kirkegaard har jo sagt:

"Hvis det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest passe på at finde ham der hvor han er, og begynde der".

Vi objektgør alle hin anden, kontinuerligt - på tværs af uddannelser og fag (afgørende er vel ofte hvad vi stiller op med alle disse indre objekter i vore ydre, sociale sammenhænge). Det hører mig bekendt med til vor perception at vi også identificerer hinanden via objektivisering ... og jeg vil tro at en terapeuts opgave er at anvende sine uvilkårlige objektiviseringer (som let kan være modoverføringer, jf. Jens Jørn Pedersens kritik af det mellemmenneskeligt bedømmende antrit ). til bl.a. at undersøge og sammen reflektere mulige sammenhænge mellem oplevelse og fakta, som disse udspilles hos den anden.

Jens Jørn Pedersen

Anne Eriksen
Jeg taler ikke om en psykolog, men om psykologi. Det betyder jo læren om menneskets psyke. Det er ikke læren om mennesket!

ellen nielsen

Ved vi/man noget om at det virker,
når eks. narkomaner, alkoholikere, kriminelle ta'r rundt og holder foredrag i skoler og foreninger om deres tidligere liv,
andet end for dem selv?
Den danske eks-islamist, som alle vist kender,
er Akkari, som lever i eksil i Grønland
fordi han er forfulgt af de såkaldte fredelige muslimer.
Ved bare at læse hans bog, får man god indsigt i mangt og meget.

Kim Øllgaard

Hvornår ved man så, om en person har forladt sin radikaliserede tankegang eller blot lader som om?

Niels Duus Nielsen

Det er et rigtig godt spørgsmål, Kim Øllgaard. Hvordan ved jeg, om du er terrorist, eller blot foregiver ikke at være det?

Jens Kofoed og Simon-Matti Hørlyck Campbell anbefalede denne kommentar