Læsetid: 3 min.

Fattige grækere betaler statens kriseregning

Ny græsk-tysk undersøgelse viser, at uligheden stiger dramatisk oven på Grækenlands skrappe sparekur. Især den fattigste del af befolkningen har måttet holde for, mens de rige klarer sig bedre
Et privat drevet gadekøkken i Athen uddeler gratis mad til sultne, forarmede grækere.

Dimitri Messinis

23. marts 2015

Er man blandt den tredjedel af den græske befolkning, der i dag regnes for at leve på og under fattigdomsgrænsen, har de seneste års nedskæringer og stramning af skatteskruen kun fået desperationen til at stige. Skattetrykket er for dem med den laveste løn steget med hele 337 procent. Mens de, der har de bedste lønninger, kun har set skatten stige med ni procent.

Reelt er grækernes disponible indkomster faldet med over en tredjedel fra 2008 til 2012, fremgår det af en ny græsk-tysk rapport fra Hans-Böckler Stiftung, der er støttet af tysk LO. Ud over stigende skatter er lønnen tilsvarende faldet. »Alene i absolutte tal er de græske lønninger faldet med 188 mia. kroner, og det er især sket, fordi konkurrenceevnen skulle i vejret. Men eksporten er i samme tidsrum kun steget med knap 29 mia. kroner. Man har haft et overdrevet fokus på lønningerne,« lød det ved præsentationen af rapporten i Berlin ved økonom Tassos Giannitsis, der også er tidligere græsk socialminister.

En af medforfatterne er cheføkonom Gustav Horn fra det tyske LO, Deutscher Gewerkschaftsbund. Han siger til Information:

»Undersøgelsen viser, at sparepolitikken er en katastrofe, som de ansvarlige må indrømme har slået fejl. Det er ikke tiden til at holde fast i gamle holdninger om, at man gør det rigtige uden tanke for de voldsomme sociale konsekvenser, det har haft.«

IMF: Vi tog fejl

I dag må hver tredje græske husholdning klare sig med en indkomst på 52.500 kr. eller derunder. De hårdest trængte af de fattigste har mistet op mod 86 pct. af deres indkomst, mens de rigeste tilsvarende har måttet vinke farvel til mellem 17 og 20 pct. Op mod 1,3 millioner arbejdsløse får ikke én euro af den græske stat.

Også Den Internationale Valutafond (IMF) har indrømmet, at man tog fejl, da man i begyndelsen af den græske krise skrev, at den græske økonomi ville skrumpe med et par procent, inden den igen ville vokse. I stedet er det blevet til seks års uafbrudt fald i økonomien på mere end 25 pct. 2014 blev så vendepunktet med en vækst på 0,8 procent. Alligevel mener Gustav Horn, at der nu skal tænkes i nye baner.

»Vi skal ikke redde Grækenland permanent, men vi har brug for en græsk økonomi, hvor der investeres, så landet kan redde sig selv, og folk igen kan få penge mellem hænderne.«

Netop de fattigste skal have hjælp, mener venstre/højre-regeringen i Athen, der har valgt at holde fast i et centralt valgløfte: at give gratis el til de hjem, hvor strømmen har været kappet på grund af ubetalte regninger. Samtidig skal der uddeles kuponer til køb af fødevarer. Dette program koster 1,5 milliarder kroner at realisere og er netop vedtaget.

Det sker til trods for, at landets statskasse stort set er tom. Regeringen forsøger med utraditionelle metoder at skaffe ekstra likvider, efter at de græske banker ikke længere må låne staten penge.

Senest har regeringen bedt statslige selskaber inden for vand- og elforsyning samt det statslige teleselskab om at stille deres kontanter til rådighed.

Da regeringen for nogle uger siden pressede de statslige sundheds- og arbejdsløshedskasser til at gøre det samme, blev man afvist. Ingen af de statslige forsikringschefer ønskede at tage den risiko på vegne af deres medlemmer. At låne den græske regering penge er blevet alt for usikker.

Akut har landet brug for op mod 24 mia. kroner, lyder det fra Europa-parlamentets formand, Martin Schulz. Når den græske premierminister, Alexis Tsipras, i dag kommer til Berlin, vil han derfor fremføre et nyt ønske om kontant hjælp. Han sagde for nylig, og lød selv overrasket, at han havde brugt 90 pct. af sin tid som regeringsleder til at bekymre sig om Grækenlands økonomi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Soll Sunde

Al din %-gymnastik i 1. afsnit af artiklen er ret intetsigende.
Fortæl os hvor meget skatten er udgør i % af den laveste løn og i % af de bedste lønninger.

Du behøver ikke kunne regne og skrive på niveau med Hans Bischoff; men dú forvirrer mere ned oplyser.

"De hårdest trængte af de fattigste har mistet op mod 86 pct. af deres indkomst, mens de rigeste tilsvarende har måttet vinke farvel til mellem 17 og 20 pct. Op mod 1,3 millioner arbejdsløse får ikke én euro af den græske stat."

Intet under at støtten til Syriza stiger.