Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forsker efterlyser internationalt samarbejde mellem fagforeninger

De faglige konflikter i flybranchen udfordrer det faglige system, fordi konflikterne går på tværs af landegrænser, vurderer arbejdsmarkedsforsker, som ser et større internationalt fagforeningssamarbejde efter arbejdskonflikterne i Norwegian og SAS som en løsning på luftfartens faglige udfordringer
De rejsende i Københavns Lufthavn har været hårdt ramt af strejker i både SAS og Norwegian i denne uge. Og hvis fagbevægelsen skal have en chance i forhandlingerne med de internationale flykoncerner, må de samarbejde på tværs af grænser, mener Jørgen Stamhus, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

De rejsende i Københavns Lufthavn har været hårdt ramt af strejker i både SAS og Norwegian i denne uge. Og hvis fagbevægelsen skal have en chance i forhandlingerne med de internationale flykoncerner, må de samarbejde på tværs af grænser, mener Jørgen Stamhus, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

Scanpix

Udland
7. marts 2015

Hvis piloter, kabinepersonale og flyselskaberne i fremtiden vil undgå faglige konflikter, som dem vi i den seneste uge har set i både SAS og Norwegian, må personalet organisere sig på tværs af landegrænser. Det vurderer Jørgen Stamhus, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

»Tidligere havde man en fagforening, som havde monopol på at levere piloter og kabinepersonale. Det har holdt deres priser oppe, fordi fagforeningerne har haft noget at forhandle med arbejdsgiverne om. Men i dag er konkurrencevilkårene helt anderledes. Fagforeningerne har svært ved at vride noget ud af flyselskaberne, fordi de er så pressede på deres indtjening. Derfor er fagforeningerne nødt til at monopolisere arbejdskraften på tværs af landegrænser, så flyselskaberne ikke blot kan hente nyt personale ind, når det danske personale eksempelvis gør oprør over de løn- og arbejdsvilkår, der bliver tilbudt dem,« siger Jørgen Stamhus.

Torsdag meldte Serviceforbundet i Danmark sig som det første forbund, der er parat til at sympatistrejke sammen med piloterne i Norwegian, og fredag meldte Danmarks største fagforening, 3F, sig også under fanerne. Medlemmerne i 3F varetager blandt andet bagagehåndtering, påfylder brændstof og leverer catering til Norwegian.

»Det er ikke hverdagskost, at en konflikt mellem ansatte og en virksomhed i et andet nordisk land kan brede sig til Danmark. Men ansatte i luftfarten er i øjeblikket udsat for et særdeles hårdt pres, når det gælder deres løn og ansættelsesvilkår. Og det kan hurtigt blive ansatte i danske selskaber, der får brug for sympati og bistand fra norske og svenske kolleger,« siger Jan Villadsen, formand for både 3F’s Transportgruppe og formand for Nordisk Transportarbejder Føderation, den nordiske paraplyorganisation på transportområdet, til Ritzau.

Ifølge Jørgen Stamhus er der dog visse udfordringer ved at etablere og organisere sig fagligt på tværs af landegrænser.

»I flybranchen er man ved at udvikle et globalt vikarbureau, hvor man har datterselskaber rundt omkring i verden, som så kan flyves ind og levere services i andre lande. Den situation er ikke gunstig ud fra et fagforeningsperspektiv. Og derfor er en international fagforening for flypersonalet, som jeg ser det, eneste løsning på disse udfordringer. Men det er jo en teoretisk løsning, fordi det er tvivlsomt, om parterne har nogen interesse i at indgå en aftale med en international fagforening. Arbejdskraften er eksempelvis godt organiseret i Norden, mens den ikke i samme grad er organiseret i Sydeuropa,« forklarer han.

Homogene arbejdsopgaver

Jørgen Stamhus kalder flybranchen »et lærebogseksempel på et konkurrencemarked«.

»Det er sværere for flyselskaber at differentiere sig fra hinanden, fordi det eneste, kunderne kigger på, er prisen. I andre brancher har virksomhederne mulighed for at differentiere sig på være dygtigere til at tilpasse sig kundebehov eller kortere leveringstider. I andre brancher kigger kunderne på flere faktorer end blot prisen. Når kunden kun kigger på pris, er der et omkostningsræs nedad, hvorimod man kan differentiere sig som producent i andre brancher,« siger Jørgen Stamhus.

Men ifølge arbejdsmarkedsforskeren behøver andre brancher ikke frygte lignende vilkår og udfordringer, som flybranchen oplever i øjeblikket.

»Der er mange specifikke forhold i flybranchen, som gør sig gældende ved disse konflikter. Vi har at gøre med, hvad jeg vil kalde en homogen type arbejdskraft. Altså, en pilot, der styrer et Boeing-fly, er en pilot, der styrer et Boeing-fly, uanset om han kommer fra Spanien eller Danmark. En håndværker er eksempelvis ikke det samme, hvis vedkommende er fra Polen eller Danmark, fordi der er forskel i kvalifikationer – de kan noget forskelligt og er vant til at arbejde med forskellige materialer. Så globaliseringen påvirker brancherne forskelligt, og her er flybranchen særlig udsat, fordi teknologi og arbejdskraft er meget ens i branchen,« forklarer Jørgen Stamhus.

»Det er nemt at flyve kabinepersonale fra Spanien ind til at flyve ruter i Skandinavien, mens det er mere besværligt at skulle have et sjak af bygningsarbejdere fra Polen til at bo og leve i Danmark, fordi deres ydelse ganske enkelt tager længere tid at levere, end det tager at levere en ydelse under en flyvning. Derfor er der forskellige omkostninger ved at udnytte de muligheder, et internationalt arbejdsmarked giver, og her er flybranchen også særlig, fordi der er så lave omkostninger ved at udnytte arbejdskraftens frie bevægelighed.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Skriver

En internationalisering af arbejdsmarkedet, det vil jo så også indbefatte arbejdsgiverorganisationerne. Og så har den globale kapitalisme opnået sit ønske.
Man kunne også: bevare de selvstændige stater med deraf følgende nærdemokrati, samt fortsætte den tradition vi har haft i over 100 år og som har skabt tryghed og velstand til arbejderne. Så kunne organisationerne blokere de udenlandske firmaer, der trykker lønnen, når de sender fly mv. Til Danmark.
Men det ville næppe tjene EU's interesser.

Lene Christensen, Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist og Arne Hornborg anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Jeg synes, at jeg ser det overalt.

Der, hvor arbejdstempoet kan sættes op, samtidig med at lønningerne og andre rettigheder forringes, vil det ske for at sætte driftudgifterne ned og profitten op.

Og dem der ikke makker ret trues med fyring.

Samfundet må nødvendigt betale for alle udgifterne ,når folk i stribevis går ned med stress og andre følgesygdomme, så derfor må politikerne og fagforeningerne på banen og stoppe dette vanvid.
Det handler grundlæggende om et værdigt og trygt arbejdsliv.

Internationale har vist fået nogle nye dimensioner her i sidste årtier.

Torben K L Jensen, morten Hansen, Lene Christensen, Espen Bøgh, Anne Eriksen, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Estermarie Mandelquist, lars abildgaard, Arne Hornborg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

God kamp derude , til lands til vands i luften og på nettet.

Kim Houmøller, morten Hansen, Lene Christensen, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Steffen Gliese og Arne Hornborg anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ihærdige tiltag for at ændre dagsordenen fra pris til sikkerhed,
tror jeg ville gøre en forskel.

Det handler sgu ikke om pris undtagen for meget dumme mennesker.
- Hvem pokker lægger livet i hænderne på personale i en metalspand 5 kms højde,
som er trætte, mismodige og overarbejdede?
Det er helt vildt åndssvagt. I mine øjne.

Men det kræver altså at personalet kommer til orde og er med til at sætte dagsorden.

Bjarne Andersen, Ruth Gjesing, Lene Christensen, Sabine Behrmann, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Arne Hornborg og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er lige præcis fokus på profit, der jo kan siges at være den mest overflødige del af et output. Siden man begyndte at godtage den tåbelige påstand om, at virksomheders eneste rationale var profit, er det gået helt galt med værdierne i vores samfund. Og det passer jo heller ikke. Virksomheders eneste rationale er at sikre tilgængeligheden af efterspurgte produkter.

Lene Christensen, Anne Eriksen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet med arbejdsmiljø kontra sikkerhed er noget andet - for det viser sig jo, at lavprisselskaberne har en meget fin uheldsstatistik - formodentlig fordi personale og passagerer i den grad er i samme båd 8 km oppe i atmosfæren.

Lise Lotte Rahbek

Peter Hansen
Jeg er for så vidt enig, men statistikkerne varer lige til det øjeblik, der kommer lig på bordet.
Og ifølge min bedste overbevisning er det et spørgsmål om tid med den nutidige luftfarts-fokus på pris alene. Det er jo ikke kun personalet i luften men også dem på jorden, der spares på.

Bjarne Andersen, Lene Christensen, Sabine Behrmann, Morten Lind og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Jeg har gentagne gange ført frem, at den danske regering ikke har visioner, mål eller konkrete handlingsplaner for blot den nærmeste fremtid. Men det har LO og arbejdstagerorganisationer heller ikke. De snork sover medens arbejdsmarkedet er i - endda ret hastig forandring som følge af konkurrencen udenfor Europa.

Det er ikke Norwegian, der er klemt af Ryan Air, for det er alle Europas luftfartselskaber, der er klemt - også SAS. Og det kan man se ved, at der gennem de seneste 2-3 år har været vilde strejker i bl.a. Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien, der rummer luftfartens giganter. Hele den etablerede branche er under kraftigt pres fra selskaber i Mellemøsten og Fjernasien, hvor løn, ansættelsesvilkår og sikkerhed er helt anderledes. Og det kan man ikke gøre noget ved på kort sigt, og slet ikke på det lange sigt.

Dette er kun en start på et helt nyt arbejdsmarked, hvor virksomherderne hyrer de medarbejdere, man skal bruge. For blot 5-6 år siden var dette marginalt, og fandtes kun i få EU-lande, men nu ser man det rundt i Europa i større og større omfang. Det ses i rengøringsbranchen, på byggepladser, i hytterne på lastbiler, landbrug, skovbrug, fiskeri, gartneri, lossearbejdere i havne, og nu ses det også i industrien. Og i visse EU-lande er man nu oppe på, at 15-22 % af alle ansatte, er hyrede fra et bemandingsfirma. Desuden er nyeste trend, at den enkelte "arbejdstager" skal være selvstændigt erhvervsdrivende, for på denne måde kan man omgås en masse regler, spare alle de sociale omkostninger, og have en fleksibel arbejdsstyrke man kan presse på lønnen.

Med det tempo, dette uvæsen kører frem, vil jeg tro, at det man kalder den danske-, svenske-, norske- osv. model er helt borte om blot 10 år. Derfor kræver det, at LO og de faglige organisationer går sammen - også sammen indenfor EU, så man kan være på forkant med fælles hensigtsmæssige løsninger på dette problem.

Måske fører dette til regelrette EU-overenskomster med mindsteløn. Men uanset dette kræver denne løsning også et enormt lobbyarbejde, som ingen faglig organisation i EU kan gøre selv.

Torben K L Jensen, Lene Christensen, peter fonnesbech, Sabine Behrmann og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

"Forsker efterlyser internationalt samarbejde mellem fagforeninger"

Sikke noget vrøvl, nordiske fagforeninger går i sympatistrejke og IFALPA, Internationalt pilotforbund opfordrer til global boykot af Norwegian. det er sgu da internationalt samarbejde så det vil noget.

Henrik Leffers

Angrebet på "middelklassens" lønninger stopper ikke med lav-prisflyselskaber! Det vil komme til at ramme stort set alle lønmodtagere inkl. offentligt ansatte! Niels Engelsted lagde et link ud, som jeg virkeligt vil anbefale (http://newleftreview.org/II/87/wolfgang-streeck-how-will-capitalism-end); det er ikke en gammel socialist der udtaler sig (!), men en Max Planck direktør som bl.a. rådgiver tyske politikkere! -Og titlen dækker ikke vejen til socialisme, men et oligarkvælde, som vil reducere langt de fleste danskernes levestandard, på en niveau vi aldrig har set før!

Bjarne Jensen, Bjarne Andersen, Lars Jorgensen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Freddy Andersen

Det er jo ikke noget nyt at man forsøger at spille folk ud mod hinanden, og lave individuelle aftaler, det var jo derfor man dannede fagforeningerne i sin tid, det havde man da fundet ud af, og at det eneste modtræk var sammenhold og sådan er det stadigvæk, ikke noget nyt under solen.

Anders Kristensen, Bjarne Jensen, Bjarne Andersen, Lene Christensen, Lise Lotte Rahbek, Espen Bøgh og Arne Hornborg anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

En rigtig effektiv måde hvorpå at undgå faglige konflikter, er gode og ordnede arbejdsforhold, og
fravær af den "elskede" løndumpning, igen og igen.!!! Og så må chaterturisterne betale den pris
tingene nu engang koster. Og det var vel ikke nogen katastrofe for forbrugerdyrene, at skære en anelse ned på deres, (iøvrigt meget miljøbelastende), turistaktivitet.!? Som langt hen ad vejen blot er en "sutteklud, for en elendig dagligdag. Get a life.!

Den nedadgående spiral for løn og overenskomster sænker primært velstandsfordelingen for alle arbejdere, og desuden undergraver det respekten for medarbejderne som disse mange nye lavprisselskaber står for.

Jeg hørte/læste Bjørn Kjos direktør for Norwegian havde udtalt at en løn på 1 mio. om året til en pilot ikke var nogen sulteløn, og det lyder jo meget rigtigt, men han talte bare ikke om ansvaret, ligesom man kan tillade sig at spørge til; "om 5 mio. til en direktør om året er en sulteløn"?

Indflyvningen af personale fra f.eks. Spanien som det nævnes, og det har SAS prøvet i Skandinavien, - og fundet ud af det er en vanvittig udgift, at flyve mennesker frem og tilbage mellem Stockholm, Oslo og København, og det billiggør bestemt ikke udgifterne for flyselskaberne.

Er disse boligselskaber så billigere og bedre, for det er nemlig ikke sikkert, alle de tilkøb der siden skal betales for kan hurtigt bringe prisen på linje med de andre selskaber, - og så har vi slet ikke snakket om sikkerheden for flytrafikken.

Når der nemlig skrues på indtægtsnøglen - håndtaget, så får den alle steder hvor der kan hentes mønt til selskabet og deres aktionærer, så sikkerheden kan blive overtrådt, hvilket vi har set fra bl.a. Amerika, hvor en del selskaber har brugt deres helt engen sikkerheds vurdering for flyenes vedligeholdelse, og som også har ført til helt unødvendige flykatastrofer med dræbte passagerer.

Når de rejsende bliver irriterede på piloterne, kabinepersonalet osv. skal de i stedet tænke på det også er deres egen velstand der bliver gnavet i på længere sigt!

Freddy Andersen, Lene Christensen, Gert Selmer Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

"Forsker efterlyser internationalt samarbejde mellem fagforeninger"

Det er ikke kun forskere der efterlyser det. Jeg, sammen med en masse masse andre gør det ligeledes. Den eneste sikringslinje mod verdens økonomiske magt elite er fagforeningerne. Og det er netop derfor fagforeninger bliver bekæmpet af denne økonomiske magt elite med næp og klør ofte begrundet og undskyldt med en kamp mod djævelen selv - Kommunismen. Men det er det slet ikke. Hele øvelsen går som så meget andet udelukkende ud på, at beskytte den økonomiske magt elites interesse. Og "vi" hopper jo gang på gang på den.

Mange, især TV journalister, mestre kunsten at sparke nedad og slikke dem over sig i anus. De tror så at den smag de får i munden er magtens sødme, men det er arbejdsgiver-gylle. Og så råber de "I tager gidsler, er det rimelig??"
Men strejkende tager ikke gidsler. Strejkende er frontkæmpere. De kæmper for fællesskabet, for ordentlige løn og arbejdsforhold. For familieværdier, for os.
Når bryggeriarbejdere strejker, er vi ikke tørstige gidsler.
Når pædagoger strejker, er vi og vores børn ikke gidsler.
Men anusslikkerne prøver at bilde os det ind.
Og vi får dårligere løn, dårligere arbejdsforhold, dårligere pension, mens magtens folk får store lønstigninger, kæmpe bonusordninger, og fabelagtige pensionsforhold.
Og kræver vi blot at få en brøkdel af kagen kommer alle spytslikkerne frem og råber gidseltagere.

Kim Houmøller, Lars Jorgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lars Jorgensen

Meget mere internationalt og især Europæisk samarbejde mellem fagforeninger er den eneste sande og logiske vej til en bedre fremtid.

Det sjove ved det er at også arbejdsgiverne har fordel af det, ens konkurrencebetingelser er rigelig grund til denne påstand. De skal så ikke længere bruge lønnen som parameter, men selve produktet.

Nogle, hvis vi taler om flyselskaber, vil for eksempel kunne konkurrere om madens kvalitet og servere kandiserede edderkopper, medens andre servere tissemyrer i eget tis.