Læsetid 6 min.

Hvor meget fossilt brændsel kan vi brænde af?

Tre tal om klima­forandringerne har øget bevidstheden om den enkle kendsgerning, at der er mere fossilt brændsel, end vi kan udvinde og brænde af uden også at øge risikoen for en katastrofe – men de fortæller ikke hele historien
Tre tal om klima­forandringerne har øget bevidstheden om den enkle kendsgerning, at der er mere fossilt brændsel, end vi kan udvinde og brænde af uden også at øge risikoen for en katastrofe – men de fortæller ikke hele historien
iBureauet/Mia Mottelson
1. april 2015

Verden er efterhånden ved at vågne op til klimaforandringernes dilemma, og det er ikke et øjeblik for tidligt. Situationen kan sammenfattes således: Fossile brændsler er utrolig praktiske, værdifulde og politisk vigtige, men hvis vi vil undgå at bringe kloden unødigt i fare, er vi nødt til at lade de fleste af brændslerne blive i jorden – enten for altid, eller i hvert fald indtil der bliver opfundet en økonomisk og praktisk måde at forhindre udstødningsgassernes ophobning i atmosfæren.

Mange har sagt det i årevis – jeg er forfatter til en bog om det The Burning Question – men en stor del af æren for den øgede bevidsthed om behovet for at lade brændstofferne blive i jorden må gå til Bill McKibben, hvis blændende artikel i magasinet Rolling Stone for mange afklarede den enkle og afgørende kendsgerning, at der er meget mere kulstof i de fossile brændstofreserver, end vi kan brænde af – uden at sætte alt på et bræt.

McKibbens artikel har haft så stor indflydelse, at de specifikke tal, som den indeholder, nu ofte citeres som en slags uforanderlig sandhed. Tallene er som følger: for at begrænse den globale opvarmning til det aftalte globale mål om en maksimal temperaturstigning på to grader skal verdens ’kulstofbudget’ begrænses til 565 mia. ton. Det er en femtedel af de 2.795 mia. ton, som ville blive udledt, hvis alle verdens kortlagte olie-, kul- og gasreserver blev brændt af. Fire femtedele af det fossile brændstof skal altså blive i jorden. Men der findes også andre skøn. En forskningsartikel, som for nylig blev offentliggjort i magasinet Nature, hævder, at selv om vi er nødt til at lade det meste kul blive nede i jorden, kan vi roligt brænde halvdelen af gassen og to tredjedele af olien af. I betragtning af oliens centrale rolle i verdensøkonomien gør det en stor forskel.

Så hvilke tal skal vi tro på? Det korte svar er, at alle disse tal skal tages med et gran salt. De fleste af dem er for det første allerede forældede. McKibbens kulstofbudget på 565 mia. ton stammer fra en rapport fra Carbon Tracker fra 2011, som igen bygger på forskning fra Potsdam Institute. Tallene inkluderer således ikke de seneste fire-fem års udledninger, som efter alle skøn har opbrugt omkring en fjerdedel af de 565 mia. ton. Desuden er alle disse tal baseret på et sæt af antagelser, som man må være opmærksom på. De vedrører fire nøglefaktorer.

Udvikling i klimavidenskaben

Ingen ved, hvor megen opvarmning skyldes ophobningen af CO2 i atmo­sfæren, eller hvor meget af det kulstof, vi udleder, bliver ophobet i atmo­sfæren og ikke optaget af havene og planter. Således stiger eller falder den anslåede virkning af hvert udledt ton CO2, efterhånden som den videnskabelige viden forbedres. Den seneste store rapport fra Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) reducerede estimaterne for klimaets CO2-følsomhed en anelse, så kulstofbudgetter voksede. Den videnskabelige udvikling fortsætter.

Accepteret risiko

I betragtning af de iboende usikkerheder kan forskerne kun sige, at et bestemt kulstofbudget med en bestemt sandsynlighed vil medføre et bestemt niveau af global opvarmning. At opstille et budget medfører således at vælge, hvor stor risiko for overophedning af kloden, vi er parat til at acceptere.

Det er uundgåeligt en værdidom, som indebærer, at man vejer udgifterne og besværet ved brugen af fossile brændstoffer op mod risikoen for at overskride målet om en temperaturstigning på maksimalt to grader (der i sig selv skaber splittelse blandt videnskabsfolk: Nogle eksperter mener, at en temperaturstigning på blot 1,5 grader vil være katastrofal, mens andre ikke er nervøse for følgerne af en lille overskridelse af målet på to grader). Carbon Tracker og Bill McKibbens tal er baseret på en accept af 20 procents chance/risiko for en overskridelse af målet på to graders temperaturstigning. Artiklen i Nature er derimod baseret på 50 procents risiko for en overskridelse af kulstofbudgettet, mens den seneste rapport fra IPCC opererer med en risiko på 33 procent. En ændring af den accepterede risiko kan altså gøre en stor forskel i regnskabet.

Flere rentable reserver

Verdens reserver af fossile brændsler er kun en lille del af de samledes brændselsressourcer, som findes. For at tælle som en reserve skal brændslet have en god chance for at kunne udvindes rentabelt.
Brændselreserverne er opdelt i de påviste reserver – normalt defineret som dem med mindst 90 procents chance for at blive udvundet – og de meget større sandsynlige reserver. Eftersom fossile brændsler er en begrænset naturlig ressource, skulle man mene, at de påviste reserver ville skrumpe hvert år, efterhånden som vi alle fylder benzin på vores biler og varmer vores hjem op. Men i virkeligheden er reserverne i de senere år forblevet på samme niveau eller endda vokset lidt, da ukonventionelle energikilder som tjæresand og skifergas er blevet opgraderet til påviste reserver på grund af nye teknologier som fracking og – indtil for nylig – høje energipriser. Men kulstofudledningerne fortsætter, så vores resterende budget bliver mindre år for år og dermed også den del af brændslet, vi kan brænde af.

Forvirrende skøn

Selv om CO2 er den vigtigste drivkraft i den globale opvarmning, er der masser af andre som sod, metan, lattergas og endda dampsporene efter fly oppe i luften. Hvis man hurtigt gjorde noget ved disse andre kilder til opvarmning, vil et kulstofbudget, som er i overensstemmelse med målet om en temperaturstigning på maksimalt to grader, stige, mens en fortsat stigning ville have den modsatte virkning. Som IPCC’s seneste rapport påpeger, vil succes eller fiasko på disse andre fronter gøre en stor forskel på vores kulstofbudget.

Og selv om de fossile brændsler er den vigtigste kilde til CO2-udledning, udleder vi den samme gas ved at rydde skove og producere cement. Jo mere af vores kulstofbudget, vi forbruger på disse andre måder, desto mindre er der tilbage til at brænde fossile brændsler af.

Med alle disse faktorer er der rig mulighed for modstridende, forvirrende og forældede skøn. Jeg ville selv begynde med IPCC’s statistik, som næsten alle regeringer i verden sidste år skrev under på: Et kulstofbudget på 1.000 mia. ton CO2 fra 2011 vil med en sandsynlighed på 66 procent kunne holde temperatur­stigningen under to grader. Så skal man fratrække de omkring 150 mia. ton, som vi allerede har brændt, hvilket giver 850 mia. ton til alle kilder til CO2-udledning.

Hvis vi hurtigt får stoppet skovrydningen og reduceret andre kilder til global opvarmning, kan vi måske strække vores budget for fossile brændsler til 1.000 mia. ton, hvilket svarer til at brænde omkring en tredjedel af de påviste reserver af. Hvis vi derimod lader skovrydningen og andre kilder til opvarmning gå amok, mens vi bestræber os på at øge chancen for ikke at overskride målet om en temperaturstigning på to grader, vil vi kun have 300 mia. ton tilbage til afbrænding af fossile brændsler. Det svarer til en tiendedel af de påviste reserver.

Accept af kendsgerningerne

Så selv om de kendte tal fra Bill Mc­Kibben og Carbon Tracker tal er fornuftige, så er de ikke mejslet i sten. Alt fra vores syn på risikoen til vores bestræbelser på at reducere bilernes nitrogenoxidudledninger og køernes udledning af metangas har indflydelse på, hvor stor en del af verdens fossile brændsler vi er nødt til at lade blive i jorden. Dertil kommer de nye teknologier for kulstofopsamling, som kan hjælpe os til at kunne brænde mere brændstof af, uden at klimaet koger over.

Alt dette er stadig akademiske detaljer. De politiske ledere, som forhandler i FN, er ikke nået til at diskutere et globalt kulstofbudget, mens både statsejede og private energi­selskaber stadig bruger enorme summer på at finde og udvikle endnu flere reserver.

Så selv om det også er godt at forstå, hvilke faktorer der bestemmer vores fremtidige kulstofbudget, er det langt vigtigere at stille krav til politikere og investorer om, at de får styr på spørgsmålet og accepterer de ubestridelige kendsgerninger: Der er langt mere fossilt brændstof, end vi kan brænde af, og jo mere af det, vi udvinder, des større bliver risikoen for en irreversibel klimakatastrofe.

 © The Guardian & Information

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Mette Marie Schultz
    Mette Marie Schultz
  • Brugerbillede for Philip B. Johnsen
    Philip B. Johnsen
Olaf Tehrani, Mette Marie Schultz og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Hansen

Sagen er vel at vi formere os hurtigere end miljøet kan bære.

Alle mennesker forbruger energi og sådan har det altid været. Derfor, jo flere mennesker, jo mere energiforbrug og dermed co2 udslip.

Brugerbillede for Peter Ole Kvint
Peter Ole Kvint

Indstrålingen på jorden er ikke øget i de sidste 50 år, selvom CO2 teoretisk skulle kunne øge ind strålingen på jorden.
I de sidste 15 år er CO2 steget med 10%, uden at man se nogen ændring af betydning. Godt nok stiger temperaturen lidt, men det skyldes at verdenshavene gradvist opvarmes efter en kold periode i 1600 tallet. Først omkring år 2500 er verdens blevet genopvarmet, fordi et gennemløb af næste alle verdenshavene tager 800 år.

Brugerbillede for Nille Torsen

@Ole Hansen: "Alle mennesker forbruger energi og sådan har det altid været".

Jo, men nogen bruger mere energi end andre. Ydermere vil energiforbruget vokse i den tredje verden, alene fordi levestandarden vokser. I et land som Kina har dette langt større betydning end befolkningtilsvæksten.

Brugerbillede for Mads Christensen
Mads Christensen

En lang, men inderligt upræcis, ja nærmest overflødig artikel om et emne, der har været behandlet bedre for kort tid siden: http://www.information.dk/521346

Hvor er den redaktionelle hukommelse henne?
Eller er forklaringen bare, at Jørgen Steen Nielsen er taget på tidlig påskeferie?

Brugerbillede for Per Dørup Jensen
Per Dørup Jensen

Ja, vi er ikke kommet ud af stedet siden den første klimakonference i Stockholm i 1972. Hele tiden abstrakt politisk klima- og miljø-retorik. Og endnu en artikel indeholdende de sædvanlige abstrakte gentagelser af allerede indtrufne risiko-faktorer ved øgede CO-2 udledninger. Alt imens klimatilstanden er blevet stedse værre.
Og naturligvis aldrig konkrete politiske initiativer, der kvalitativt rykker i retning af en genskabelse af klima-balancen.
Er det ikke snart på tide at erkende, at den, ikke engang i bedste fald fastlåste klima-situation, og politikernes konstante forhalings-retorik, simpelthen skyldes, at klima-problemet er uløseligt indenfor en vækstkapitalistisk ramme. At de kapitalistiske og imperialistiske politikeres krav om bestandig vækst er logisk uforeneligt med en faldende CO-2 udslip!
Som en markant indikator på en fortsat klimaforværring, peger samtlige prognoser endda på en fordobling af den globale massebilisme i 2050, og hvad der følger med af en yderligere øget forekomst af lungesygdomme i byerne, m.m.
Men politikere og folk generelt må jo mene, at de er klogere end samtlige seriøse klimaforskere og deres klimatiske forudsigelser!

Jan Jepsen, John Fredsted og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Dørup Jensen
Per Dørup Jensen

Ja, vi er ikke kommet ud af stedet siden den første klimakonference i Stockholm i 1972. Hele tiden abstrakt politisk klima- og miljø-retorik. Og endnu en artikel indeholdende de sædvanlige abstrakte gentagelser af allerede indtrufne risiko-faktorer ved øgede CO-2 udledninger. Alt imens klimatilstanden er blevet stedse værre.
Og naturligvis aldrig konkrete politiske initiativer, der kvalitativt rykker i retning af en genskabelse af klima-balancen.
Er det ikke snart på tide at erkende, at den, ikke engang i bedste fald fastlåste klima-situation, og politikernes konstante forhalings-retorik, simpelthen skyldes, at klima-problemet er uløseligt indenfor en vækstkapitalistisk ramme. At de kapitalistiske og imperialistiske politikeres krav om bestandig vækst er logisk uforeneligt med en faldende CO-2 udslip!
Som en markant indikator på en fortsat klimaforværring, peger samtlige prognoser endda på en fordobling af den globale massebilisme i 2050, og hvad der følger med af en yderligere øget forekomst af lungesygdomme i byerne, m.m.
Men politikere og folk generelt må jo mene, at de er klogere end samtlige seriøse klimaforskere og deres klimatiske forudsigelser!

Brugerbillede for Bo Carlsen

En jammerligt dårlig artikel!
Her op til påske skal der da meget mere svovl og dommedag på drengen.
Hvad er der blevet af kulstofprædikant Nielsen?

Brugerbillede for Jens Colding

" Jeg har længtes mod Skibskatastrofer og pludselig Død", skrev digteren og forfatteren Tom Kristensen. Hvad om CO2-angsten er visse befolkningssegmenters thanatos- dødsdrift? Hvad om man kan sammenligne CO2- flagellantismen med den katolske kirkes salg af afladsbreve i 1500-tallet? " Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer!" Der er intet i vejen med klimaet, som gør, hvad det selv vil. Men der er så mange, der gerne vil styre og herske med den udefinerbare frygt som villigt redskab og så mange mennesker, der ønsker deres angstbehov opfyldt.

Jørn Rasmussen, Henrik Brøndum og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

Spørgsmålet er lidt mere kompliceret end som så.

Diesel kan vi i princippet brænde af så længe der findes fotosyntese sted, idet diesel kan produceres vha. halm + gæring + enzymer + raffinering.

Korte molekyler n 1->8 ; c(n)h(2n+2) er noget mere besværligt at fremstille på denne måde.

Brugerbillede for Nille Torsen

Der tales nogle gange om "the eerie silence of the universe" (~universets ildevarslende tavshed). Fysikeren Fermi spurgte i 1950: "hvis der er nogle derude, hvorfor hører vi så aldrig fra dem?. Francis Drake påpegede i 1961, at den virkeligt begrænsende faktor i, hvor mange der er at tale med derude, er levetiden af en teknologisk civilisation. Det var dengang et provokerende begreb. En teknologisk civilisation lever da lige så længe som moderplaneten, gør den ikke?. Han estimerede, at selv under de mest optimistiske antagelser, er der ingen at tale med, hvis levetiden af teknologisk liv er mindre end ca. 300 år. Fermi burde have overvejet at svaret på hans spørgsmål måske lå i noget så enkelt som at han med velbehag satte sig ind i sin bil og trykkede på speederen.

Der er naturligvis mange andre grunde til at vi kan være strandet alene her i dette mylder af stjerner, men vores ensomhed burde give os stof til eftertanke.

Olaf Tehrani, John Fredsted og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikael Nørregaard Nielsen
Mikael Nørregaard Nielsen

To ting:
1) "men hvis vi vil undgå at bringe kloden unødigt i fare". Jorden er da "ligeglad", det er for vores egen skyld.
2) @ Nille Torsen. Teknologien går jo ikke (nødvendigvis) tabt efter 300 år. Vi bruger jo stadigvæk meget, der er opfundet for mere end 300 år siden. Desuden var den originale beregning på mellem 20 og 1000 andre intelligente civilisationer; i vores egen galakse! Og i dag er de mest konservative bud jo stadigvæk ensbetydende med, at vi ikke er alene grundet "de store tals lov" - altså at sandsynligheden er lille, men der er sgu bare ret mange planeter i universet.

Brugerbillede for Søren Fosberg
Søren Fosberg

Uanset hvilket økonomisk system vi vælger i fremtiden kan problemet med forurening kun løses hvis vi værdisætter forureningen. Vi kan vælge socialisme eller kapitalisme eller hvad vi vil, springbrædtet er værdisætningen af forurening. Vi kan ikke få en bæredygtig teknisk civilisation uden dette. At tro at man kan styre på grundlag af moralske principper er hvis økonomien tilsiger noget andet.

Derfor handler det i første omgang at implementere princippet om at forureneren betaler - dvs at lægge skat og afgifter på forurening. Ikke for at skabe indkomst til staten men for at gøre det økonomisk optimalt at investere på en måde der ikke skader samfundet.

Det er såre simpelt - men en svær opgave. Det hjælper ikke at hænge fast i diskussionen om hvorvidt forureningen er en trussel. Vi burde forlængst have passeret det punkt. Dem der ikke har eller vil forstå det skal ignoreres, vi har ikke tid til deres vås jf Peter Kvint ovenfor. Spørgsmålet er alene hvordan vi etablerer et økonomisk grundlag for den teknologiske overgang der er nødvendig for at stoppe forureningen.

Derfor: Praktiske forslag til hvordan vi stopper for brug af fossiler efterlyses.

Viktor Knudsen, Nille Torsen og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Fosberg
Søren Fosberg

rettelse:
At tro at man kan styre på grundlag af moralske principper er utopi hvis økonomien tilsiger noget andet.

Brugerbillede for Søren Fosberg
Søren Fosberg

rettelse:
At tro at man kan styre på grundlag af moralske principper er utopi hvis økonomien tilsiger noget andet.

Brugerbillede for Søren Fosberg
Søren Fosberg

rettelse:
At tro at man kan styre på grundlag af moralske principper er utopi hvis økonomien tilsiger noget andet.

Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Siden hvornår i historien har mennesket evnet at handle fornuftigt og rationel? Ikke engang Adam og Eva magtede det. Jeg tvivler på en fredelig løsning på de voldsomme udfordringer menneskeligheden står overfor om få årtier - Det bliver blodig, det er nærmest forprogrammeret. Siden 1945 har verden befundet sig i en blodig politisk kamp mellem kapitalisme og kommunisme. Fremover vil det blive en blodig kamp om værdier. Spørgsmålet er bare, hvor i verden slaget vil finde sted.

Brugerbillede for Anders  Barfod
Anders Barfod

Vi er for mange individer med et alt for stort energi forbrug...

Jeg har fulgt klima debatten i USA. Det er jo pinligt når det gang på gang afsløres at skeptikere til den menneskeskabte klima- ændring sponsoreres af big oil... men i grunden burde der ikke være nogen debat.. olien er alt for værdifuld for at brænde den af de næste 40 år.. vi er ikke forberedt på en verden uden billig fossil energi så vi skulle i stedet gøre alt for at spare på den... jo kul findes der en del af men uden hypermoderne kulkraft anlæg så er kul rimmelig beskidt og giver sod og syreregn...
Problemet er at vi som art stadig befinder os i stenalderen mentalt.. vi har ikke udviklet altruisme indenfor arten som ville give mere balance og regulere populationen i forholdet til resurser.

Det skal være slut med at måle en nations udvikling og vækst i bnp.. derimod i livskvalitet pr indbygger pr CO2 forbrug.. hvis CO2 forbruget mindsker pr indbygger uden at livskvalitet forringes er man på ret vej..

Brugerbillede for Anders  Barfod
Anders Barfod

Vi er for mange individer med et alt for stort energi forbrug...

Jeg har fulgt klima debatten i USA. Det er jo pinligt når det gang på gang afsløres at skeptikere til den menneskeskabte klima- ændring sponsoreres af big oil... men i grunden burde der ikke være nogen debat.. olien er alt for værdifuld for at brænde den af de næste 40 år.. vi er ikke forberedt på en verden uden billig fossil energi så vi skulle i stedet gøre alt for at spare på den... jo kul findes der en del af men uden hypermoderne kulkraft anlæg så er kul rimmelig beskidt og giver sod og syreregn...
Problemet er at vi som art stadig befinder os i stenalderen mentalt.. vi har ikke udviklet altruisme indenfor arten som ville give mere balance og regulere populationen i forholdet til resurser.

Det skal være slut med at måle en nations udvikling og vækst i bnp.. derimod i livskvalitet pr indbygger pr CO2 forbrug.. hvis CO2 forbruget mindsker pr indbygger uden at livskvalitet forringes er man på ret vej..

Brugerbillede for Nille Torsen

@Mikael Nørregaard Nielsen:

Ud fra en nutidig optimistisk vurdering, giver Frank Drakes ligning ca. een civilisation at kommunikere med i Mælkevejen, hvis levetiden af teknologiske civilisationer er 200 år. For en levetid på 20.000 år giver den 146 "samtalepartnere". Du kan selv lege med tallene i en interaktiv version af Drakes ligning, på dette site: http://www.bbc.com/future/story/20120821-how-many-alien-worlds-exist

Hvis Jorden løber ind i en "runaway" drivhusgas-effekt, som det er sket for Venus, forsvinder alt liv.

Brugerbillede for Per Dørup Jensen
Per Dørup Jensen

Ja, og selvfølgelig kan den katastrofale klima-situation ændres med et fingerknips i det øjeblik de magtfulde grupper i samfundet, primært i USA, sætter sig i bevægelse.
Grotesk nok, skal man måske, i lyset af den fastlåste handlingslammelse på alle niveauer - som har stået på i årtier, og sandsynligvis vil fortsætte så langt øjet rækker - fæste sin lid til Bilderberg-gruppen, som klimaets redningsplanke.
- Hvem husker ikke en canadisk kvinde, der på sidste møde erkendte, at de rige ikke kan isolere sig fra "storbyernes svinende masser, deres køretøjer og forurening." Og derfor efterlyste forslag til, hvad "vi skal stille op med dem"?
Men hun efterlyste ikke forslag til, hvordan "vi skal kunne undvære disse ´svin´ som lønslaver og skaffedyr!

Brugerbillede for Jens Colding

@Fosberg. Den eneste energikilde med potentiale til at nedbringe brugen af fossile brændstoffer er nu som tilforn a-kraft.

Brugerbillede for Nille Torsen

@Søren Fosberg: "Derfor: Praktiske forslag til hvordan vi stopper for brug af fossiler efterlyses"

Et lavpraktisk tiltag kunne være at transportere vindenergi og solenergi fra de steder, den produceres til de steder, hvor den skal bruges. Dette kan gøres med højspændings jævnstrømskabler (HVDC-teknologi), hvor tabet kun er få procent over afstande på et par tusinde kilometer. Det store problem er Tyskland, hvor transmissionsnettet hører under delstaterne og er en ren katastrofe. Det har været dybt frustrerende for Tysklands nabolande, ikke mindst Danmark, men der er håb forude, for med afviklingen af A-kraft står Tyskland nu i en tvangssituation. Her kunne EU forlængst have gjort sig nyttig, men ak, jeg behøver vel ikke at sige mere.

Brugerbillede for Nils Bøjden

"Et lavpraktisk tiltag kunne være at transportere vindenergi og solenergi fra de steder, den produceres til de steder, hvor den skal bruges. "

I første omgang er det ikke interessant da vi allerede har en bred vifte af teknikker til dette formål. Derimod er lagring af el baseret på diverse naturkræfter en særdeles stor mangelvare. Hvis ikke dette sker vil vi for evigt være nødsaget til at vedligeholde et beredskab baseret på fossile brændsler (egentligt et forkert udtryk. Mere korrekt ville være kul-brinte baserede brændsler da en produktion af diesel uden problemer kan forgå i nutiden med ganske almindelige afgrøder som alger, oghalm samt slagteriaffald som udgangspunkt) eller a-kraft.

Brugerbillede for Nille Torsen

@Nils Bøjden:"I første omgang er det ikke interessant da vi allerede har en bred vifte af teknikker til dette formål"

Ikke over store afstande med små tab.

"Derimod er lagring af el baseret på diverse naturkræfter en særdeles stor mangelvare"

At sende strøm over store afstande udgør en form for "lagring".

Brugerbillede for Nils Bøjden

"Ikke over store afstande med små tab."

Nu ved jeg ikke hvordan du definerer "store afstande" eller "små tab", men 400kv jævnstrøms kablet fra Norge til Danmark (vel en 400 km) har ikke specielt stort transmissionstab, vel en 2%.

Depending on voltage level and construction details, HVDC transmission losses are quoted as about 3.5% per 1,000 km, which is less than typical AC transmission losses

http://en.wikipedia.org/wiki/High-voltage_direct_current

Og allerede nu er man ved at gå over til endnu større spændingsfald, i Kina op til 1000kv med endnu mindre transmissionstab til følge. Her på afstande op til 2000km.

http://en.wikipedia.org/wiki/Ultra-high-voltage_electricity_transmission...

Brugerbillede for Nille Torsen

Siemens skønner at HVDC teknologien betaler sig ved afstande over 600 km (transformerne i begge ender koster 2 mia. kr. stykket). De har et projekt med at sende overskudsstrøm fra vindmøller i Nordtyskland til Sydtyskland (hvor flere A-kaftværker skal udfases), men strømmen kan også sendes den modsatte vej. Når nordtyskerne producerer overskudsstrøm "lagrer" de den hos sydtyske forbtugere. På længere sigt kan man tænke sig at nordtyskerne kan få strømmen tilbage når det er vindstille og solen skinner i Sydtyskland.

Jo større geografisk, man dækker med et transmissionsnet, desto bedre kan man få produktion og forbrug til at passe sammen. I Nordeuropa har man allerede et sådant system, men ideen er at udbrede det til hele Europa, måske endog lave en forbindelse til Afrika. Tyskland har været et problem. At sende strøm gennem Tyskland har været sammenlignet med en ekspedition i Amazonejunglen. Det bliver måske bedre i fremtiden.

Brugerbillede for Nils Bøjden

"Når nordtyskerne producerer overskudsstrøm "lagrer" de den hos sydtyske forbtugere. På længere sigt kan man tænke sig at nordtyskerne kan få strømmen tilbage når det er vindstille og solen skinner i Sydtyskland. "

Ikke når men hvis. Og det er problemet.

Brugerbillede for Søren Fosberg
Søren Fosberg

Det er en udbredt opfattelse at vores problem er teknisk og at løsningen er teknisk - hvilket overstående indlæg vidner om fra Coldings a-kraft belæring og nedefter.

Det er forkert. Problemet er økonomisk og løsningen er økonomisk. Vi har et marked der ikke afspejler de forskellige teknologiers sande omkostninger for samfundet. Især er det katastrofalt at man ikke beskatter forureningen fra afbrænding af fossile brændsler, kul, olie og naturgas (og forurening i det hele taget). Oveni kommer at fossile brændsler modtager 550 milliarder dollars OM ÅRET! i direkte og indirekte subsidier og prisdumping.

Løsninger er at stoppe for subsidierne til fossiler og at beskatte forurening på et niveau der matcher de skader den forårsager. Sker det vil fossile brændsler forsvinde ud af markedet så hurtigt man kan finde erstatninger.

Det sidste er ikke noget problem. Der er masser af tekniske muligheder og ingen mangel på resourcer. Akraft kunne være en af dem.

Problemet er økonomisk.

Viktor Knudsen, Anders Barfod og Thomas Barfod anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"Løsninger er at stoppe for subsidierne til fossiler og at beskatte forurening på et niveau der matcher de skader den forårsager. "

Hmm. Du er også en af dem der insisterer på at bruge betegnelsen "fossiler". Betyder det at du er ligeglad hvis diesel er fremstillet via hanl/gæring?

Brugerbillede for Jens Colding

@Fosberg. Den eneste energikilde med potentiale til at nedbringe brugen af fossile brændstoffer er a-kraft. Vindmøller og solceller er tant, fjas og gøgl, som forslår som en skrædder i helvede og åbner for en afgrund til det totale økonomiske kollaps. Mens vi danser vores rituelle stammedans om vindmølleguden og udfaser den tunge industriproduktion, udbygges a-kraft i stort set hele resten af verden. Sådan er det.

Brugerbillede for Nille Torsen

De fire vigtigste muligheder for at få dækket energiforsyningrn uden brug af fossile brændstoffer er vel energibesparelser, vindkraft, solenergi og a-kraft. Ved vurderingen af deres indbyrdes potentiale indgår ikke blot omkostninger, men også hvor hurtigt de kan implementeres: den korte, den mellemlange og den lange bane. For bemærk at vi er ved at løbe ud for tid. A-kraft er næppe en løsning på den korte og mellemlange bane, dertil er den altfor kapitaltung og ufleksibel. Som eksempel, kan man se på Kina, hvor de smækker et kulfyret værk op hver dag, men hvor det går i snegletempo med a-kraft, og ikke på grund af manglende politisk vilje. Energibesparelser har muligheder allerede på den korte bane, f.eks. besparelser på rumopvarmning (og nedkøling) ved brug af isolering og varmepumper, som man allerede er nået langt med i Danmark. Vindenergi og solenergi kan vel implementeres på den mellemlange bane. De er ikke billige, men både kapitalmæssigt og teknisk mere fleksible end a-kraft. Der er også store muligheder i energibesparelser på den mellemlange og lange bane, men de kræver fortsat teknologisk udvikling.

Brugerbillede for Søren Fosberg
Søren Fosberg

Som eksempel på en praktisk tilgang er her et forslag fra Californiens Guvernør til beskatning af forurening:

http://www.nytimes.com/2015/04/05/us/politics/washington-governor-puts-f...

Pointen er at beskatningen sket for st ned ring luftvejssygdomne for børn og pengene skal bruges på sundhed og uddannelse.

Han håber at det kan bringe fokus væk fra den i USA især meget betændte klima debat selvom resultatet vil blive en reduktion af klimaændringerne forårsaget af afbrænding af fossile brændsler.

Held og lykke.

Colding: Du er helt gal på den. Jeg gider i øvrigt ikke begrunde. Jeg har forstået dig og du behøver ikke gentage våset mere.

Nils: Ja diesel fremstillet af biologiske materialer som halm forurener principielt ikke. Den CO2 der produceres ved forbrænding optages hurtigt i nyt bio materiale, fuldstændig som frigørelse af Co2 ved nedbrydning af dødt biomateriale er i balance med optag af kulstof ved vækst af ny biomasse. Naturligvis under forudsætning at den samlede biomasse er konstant i tid.

Fossiler er biomasse ophobet over meget lange tidsrum i undergrunden. De indgår ikke i et kredsløb i biosfæren men forbliver i undergrunden medmindre vi henter dem op mhp forbrænding. Efter forbrænding vil restprodukterne (bl.a. CO2) ikke søge tilbage i undergrunden men forblive i biosfæren og ændrer dens kemiske balance. Det gælder såvel atmosfæren (drivhuseffekt) som havet (forsuring dvs sænkning af havets pH værdi).

Derfor er biomasse baseret diesel og fossil baseret diesel ikke det samme selvom den kemiske formel er ens. Det ene forurener ikke med CO2, det andet gør. ( jeg ser bort fra partikel forurening som er et andet problem)

Brugerbillede for Jens Colding

Fosberg: Det forholder sig , som jeg siger: Enten a-kraft som en delvis erstatning for fossile brændstoffer. Alternativt: Fossile brændstoffer alene. Beskatning af energikilder er den direkte indgang til fattigdom, sult, elendighed og død. i øvrigt ser jeg intet vås i at gøre opmærksom på, at a-kraft af nævnte årsager udbygges over alt på kloden.

Brugerbillede for Søren Fosberg
Søren Fosberg

Colding: Du kommunikerer dine påstande uden dokumentation. Hvori består din autoritet?

Du aner tydeligvis ikke hvad du snakker om og jeg gider ikke starte på det niveau du befinder dig. Dog en enkelt bemærkning til din stråmand. Jeg taler ikke om at beskatte energi - men forurening.

Retten til gratis forurening er den direkte vej til fattidom for samfundene. Forurening undergraver livs- og produktionsgrundlaget for nulevende og fremtidige gernerationer på bekostning af profit til særinteresser.

Derfor skal forurening beskattes så samfundene tager sig betalt for de skader foureningen påfører dem. Samtidig vil en sådan beskatning danne grundlag for etablering af fair og lige markedsbetingelser hvor omkostningerne ved de forskellige teknologier reflekteres i markedsprisen i stedet for at optræde som eksterne omkostninger som skal bæres af samfundene. Det vil igen betyde at de forurenende teknologier vil blive fravalgt i konkurrencen fordi, per definition, de forurenende - dvs ikke-bæredygtige - teknologier altid vil være de dyreste hvis alle omkostninger inkluderes i prisen.

Det hedder også "forurenenren betaler" princippet, et princip som er generelt accepteret og lige så generelt ikke implementeret, specielt nå det gælder fossilindustrien. Hvis den lille detalje kommer på plads er fossil industrien færdig hurtigere end du kan sige "kul er godt".

På trods af de uklige markedsbetingelser (som inkluderer gigantiske subsidier og andre markedsfordele til fossilerne) er det opsigtsvækkende at VE tordner frem og nu i visse tilfælde kan levere billigere energi end kul, olie og gas - selv uden at tage forureningsomkostningerne i betragtning. Indenfor de sidste 10-15 år har investeringerne i sol og vind været 10 gange større end investeringerne i akraft. ( bemærk at Danmark er verdens førende vindindustriland - både hvad angår installeret effekt og innovation, en industri der globalt er 5 gange så stor som akraftindustrien). I Kina - hvor man er i gang med at bygge 33 akraft værker - er investeringerne i sol og vind langt større end for akraft. I 2014 faldt kulforbruget for første gang i Kina på trods af en økonomisk vækst (BNP) på 7% - og på globalt plan stagnerede kulforbruget. En milepæl?

Prisudviklingen støtter samme tendens. Mens prisen falder dramatisk for både vind og sol stiger den for akraft. Investorerne ved det og reagerer derefter. I Japan lukkede de 54 akraftværker på en gang fordi et af dem røg i luften - de står stadig stille og stort set ingen kommer nogensinde i gang igen. Til gengæld er et af verdens største firmaer og akraft producent Mitsubishi gået i samarbejde med Vestas. Hvad mon det går ud på?

Måske skulle du lukke øjnene op.

Brugerbillede for Søren Fosberg
Søren Fosberg

Re Colding. Jeg glemte at nævne at den relative akraftkapacitet globalt er faldet fra 17 - 11% de sidste 20 år. Yderst beklageligt. Vi har brug for alt der kan sænke kulforbruget - man akraft ser ikke ud til at kunne levere varen.

Brugerbillede for Jens Colding

Lad os nu bare være lidt konkrete. I dette øjeblik forbruger samfundet 3660 MW elektricitet. Heraf producerer sol 0,00 MW og vind 620 MW, men vi importerer 1114 MW fra svenske atomkraftværker. Bare for at sætte realiteterne i relief. Jeg glæder mig også over faldet i Kinas kulforbrug, som ikke skyldes hverken sol eller vind, men mindre forurening fra kulkraftværker og ikke mindst udvidelsen ag atomkraftkapaciteten.

Brugerbillede for Søren Fosberg
Søren Fosberg

Og hvor meget har akraft produceret i Japan de sidste 4 år?

Jeg kan også plukke kirsebær. Men synes det er en latterlig debatform.

Du kan åbenbart ikke forholde dig til noget der ikke passer ind i dit fastlåste verdensbillede. Du vil debattere med mig men ignorerer hvad jeg skriver selvom jeg svarer direkte på dine indlæg. Du agter og magter ikke at begrunde din meninger men fremsætter dem som var du en autoritet der ikke kan anfægtes. Det er jo latterligt. Hvorfor tror du at du kan vinde gehør for dit synspunkt hvis du ikke kan begrunde det?

Jeg betragter debatten med dig som afsluttet.