Læsetid: 4 min.

Golfstrømmen taber fart, hurtigt

En stor kold plet i det nordlige Atlanterhav kan være vidnesbyrd om, at Golfstrømmen svækkes foruroligende hurtigt på grund af den globale opvarmning og indlandsisens afsmeltning, siger forskere i nyt studie
Kilde: NatureIllustration: iBureauet

Kilde: Nature

Illustration: iBureauet

27. marts 2015

2014 blev det hidtil varmeste år i de globale temperaturmålingers historie. Overalt på kloden kunne opvarmningen registreres. Bortset fra ét sted. Ude i Atlanterhavet, i et område syd for Grønland, mellem Irland og New Foundland. Der faldt temperaturen markant.

Hvor den globale temperatur sidste år var én grad over gennemsnittet for perioden 1880-1920, så var den i det nordatlantiske havområde en-to grader under. Havet var faktisk koldere end nogensinde før i de 136 år, man har foretaget målinger. En tydelig isblå plet på NASA’s globale temperaturkort, domineret af varme orange og røde nuancer.

»Hvad er det, der foregår i det nordlige Atlanterhav,« spørger den fremtrædende tyske klimaforsker og medlem af FN’s klimapanel Stefan Rahmstorf på forskerbloggen RealClimate. Og Rahmstorf fra Potsdam Institute for Climate Impact Research svarer selv i en videnskabelig artikel, netop offentliggjort i tidsskriftet Nature Climate Change og forfattet sammen med bl.a. to andre ledende klimaforskere, professor Jason E. Box fra GEUS i København og professor Michael Mann, Penn State University.

»De observerede data bekræfter noget, som længe har været frygtet, nemlig at en svækkelse af den atlantiske cirkulationsstrøm nu virkelig er startet for alvor,« siger Stefan Rahmstorf i et videointerview i forbindelse med offentliggørelsen af de nye data i Nature.

Temperaturfaldet og den svækkede atlanterhavsstrøm kan give associationer til katastrofefilmen The Day After Tomorrow, hvor Golfstrømmens pludselige kollaps på grund af global opvarmning udløste en hastigt accelererende istid. Hollywood-scenariet var vildt overdrevet og er ikke nu på vej til virkeliggørelse, påpeger både Rahmstorf og Jason Box. Men det er korrekt, at en svækkelse af den atlantiske cirkulation kan få meget alvorlige konsekvenser, og budskabet fra den ny analyse er ifølge Rahmstorf, at de hidtidige klimamodeller har undervurderet svækkelsen af strømmene som konsekvens af opvarmningen.

»Skønt disse modeller forudser en markant svækkelse i fremtiden, så forventer de det ikke så tidligt, som observationerne påviser det. At strømmene i virkeligheden kan være mere ustabile, end hidtil antaget, vil være dårligt nyt for fremtiden,« konkluderer den tyske klimaforsker.

Hvad sker der?

Mekanismen, der nu forstyrres, er denne:

Den såkaldt thermohaline cirkulation er et globalt system af havstrømme, der som et stort transportbånd bringer varmt vand fra Ækvator mod nord og i form af Golfstrømmen bidrager til det milde klima på vore breddegrader, fordi vandets varme gradvist afgives til atmosfæren.

I farvandet mellem Norge og Grønland møder Golfstrømmens efterhånden knap så varme vand endnu koldere vand fra Arktis og afkøles. Samtidig er vandet blevet mere salt, bl.a. fordi Golfstrømmens varmeafgivelse på vejen mod nord er sket under fordampning. Da koldt og salt vand er tungere end varmt og knap så salt vand, sker der en nedsynkning af dette koldere, mere salte vand, som ved bunden begynder at bevæge sig sydpå.

Denne vedvarende ’dybvandspumpe’ er således motoren, der holder den thermohaline cirkulation, det globale transportbånd, kørende med en varm overfladestrøm mod nord og en koldere og dybere strøm mod syd.

Problemet er, at den globale opvarmning fører til øget afsmeltning af den grønlandske indlandis, som består af ferskvand, der er lettere end saltvand. Det lettere, mere ferske vand synker derfor ikke så hastigt til bunds, men lægger sig som et låg over havstrømmene fra syd. Konsekvensen er, at dybvandspumpen og havstrømmene og dermed hele cirkulationen i Atlanterhavet hæmmes, herunder Golfstrømmens transport af varmt vand nordpå.

Mere end i 1000 år

Det kolde område i det nordlige Atlanterhav, hvor temperaturen er faldet rekord meget, mens den er steget til rekordhøjde på resten af kloden, ses som vidnesbyrd om cirkulationens faktiske svækkelse, en svækkelse, som ifølge klimaforskerne har stået på siden 1975 og nu anslås til 15-20 procent.

Hvad Rahmstorf, Box, Mann og de øvrige forskere bag Nature-artiklen har gjort som de første, er bl.a. at modellere den atlantiske cirkulations styrke 1.100 år bagud i tid ved hjælp af rekonstruerede temperaturdata for samme periode.

»Trods de betydelige usikkerheder ved en sådan rekonstruktion viser det, at svækkelsen af strømmen siden 1975 med 99 pct. sandsynlighed er enestående i mere end 1.000 år,« siger Stefan Rahmstorf.

Samtidig har de dokumenteret de store tab af masse fra Grønlands indlandsis, som er den forventede kilde til lavere saltholdighed i havvandet mod nord og dermed til svækkelse af cirkulationen. I perioden 1970-2000 drejer det sig om 13.000 kubikkilometer smeltevand fra Grønland.

»Hvis cirkulationen svækkes for meget, kan den faktisk bryde helt sammen,« hedder det med henvisning til de kendte klimamodellers forudsigelser af et sådant tipping point for cirkulationen og Golfstrømmen.

Nature-studiet forventer, at svækkelsen af den store havcirkulation vil fortsætte og forstærkes gennem dette århundrede i takt med stigende temperaturer og stadigt større afsmeltning fra Grønland.

»Den svækkelse, vi ser i data, er ikke den samme, som ses i klimamodellerne. Hvis klimamodellerne har undervurderet svækkelsen, kan vi være tættere på et tipping point, end vi troede,« advarer Stefan Rahmstorf i et interview med Vox Media.

Sandsynligheden for at et tipping point rammes, bedømmes til et sted mellem fem og 65 procent, afhængigt af opvarmningen.

»Vi forventer ikke nogen ny istid,« understreger Jason Box, »men betydelige negative konsekvenser er mulige.«

Det handler om mere ekstremt vejr med bl.a. flere kraftige storme i Europa og USA, forhøjede havstigninger langs USA’s østkyst, ændrede økosystemer i havene med konsekvenser for fiskeriet m.m.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Søndergaard
  • Herman Hansen
  • Niels Møller Jensen
  • Alan Strandbygaard
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Holger Nielsen
  • Søren Roepstorff
  • morten Hansen
  • David Zennaro
  • Torben Arendal
  • Benno Hansen
  • Peter Jensen
  • John Fredsted
  • Dorte Sørensen
  • Torben Nielsen
  • Toke Andersen
  • Erik Nissen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Torsten Jacobsen
  • Niels-Simon Larsen
Carsten Søndergaard, Herman Hansen, Niels Møller Jensen, Alan Strandbygaard, Ejvind Larsen, Niels-Holger Nielsen, Søren Roepstorff, morten Hansen, David Zennaro, Torben Arendal, Benno Hansen, Peter Jensen, John Fredsted, Dorte Sørensen, Torben Nielsen, Toke Andersen, Erik Nissen, Jens Thaarup Nyberg, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

.. og så er der nogen, der ikke syntes, at det går lidt langsomt med at få aflivet Golfstrømmen. Derfor vil de hæve fartgrænserne, slå lidt flere ihjel nu og her, og gøre de nordiske lande ubeboelige på sigt. Det er hvad man kan kalde fremtidssikret idioti.

Jes Jessen, Bill Atkins, Carsten Søndergaard, Michael Reves, søren ploug, Rasmus Kongshøj, Ole Hilby, Robert Ørsted-Jensen, Henrik Nielsen, Søren Roepstorff, Kaj Spangenberg, Dana Hansen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Brian Pedersen

vi kan sige, vi høster som vi har sået, og det vil passe fint for mig hvis det er den måde vi udrydder os selv på inden vi slår hinanden ihjel af pga overbefolkning.... Eller det kan vi selvfølgeligt nå når vi alle skal bo ved ækvator hvor der måske er varmest . . :-)

Jeppe Lykke Møller

Ja, det måtte jo ske på et tidspunkt. Godt vi har en masse ansvarlige ledere :)

Egon. Det mest klimavenlige ville være at tage cyklen. CO2 forbruget ved at producere en ny bil er enormt. Og faktisk højere for en elbil end en benzinbil, som i sig selv koster lige så meget CO2 at producere som at køre i. Hvis du får din strøm fra vedvarende energikilder, kan du indhente CO2-forbruget med tiden. Desuden er Lithium (og grafit) en relativt begrænset ressource - vi kan ikke erstatte benzinbilerne med elbiler. Vi må indstille os på at skære ned på mobiliteten.

Troen på at vi kan ændre noget gennem politisk forbrug har jeg svært ved at mobilisere, selvom jeg da også selv prøver (ingen bil, solceller, arbejde i gåafstand, jordvarme, mindre kød, genbrud osv). Imens kommer de andre forældre i børnehaven blæsende i deres store biler.

Jes Jessen, Anette Guldmann, Peter Mortensen, Rasmus Kongshøj, Henrik H. Hansen, Connie Brask, Ejvind Larsen, Preben Haagensen, Henrik Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Søren Roepstorff, Sabine Behrmann, Peter Knap, John Fredsted og Louise Rasmussen anbefalede denne kommentar

Jeg er blot en simpel officer og skibsfører, der blev civiløkonom, så det er Ikke fordi har jeg speciel viden om dette område, men vi har haft ganske tankevækkende forløbere. El Niño-sydlige oscillation i starten af 1990-erne var faktisk, at bl.a. Golfstrømmen ikke blot gik i stå, den bakkede endda, og skabte underlige vejr problemer helt op højt niveau i Andesbjergene.

Michael Kongstad Nielsen

En tanke:
"Dybvandspumpen" forudsætter vel, at der er en strøm i forvejen. Den opstår af fremherskende vinde, jordens rotation og månens om jorden (tidevand). Hvis Golfstrømmen svækkes meget og hurtigt, vil det varme vand blive liggende omkring Ækvator og situationen skabe mere vildt vejr ind mod USA´s østkyst, hvilket vil skubbe gang i strømmen igen, eller afholde den fra at gå helt i stå, eller afholde situationen fra at komme tæt på tipping point.

FORSIGTIGHEDSPRICIPPER

På det økonomiske område skal vi ifølge vore magthavere være forsigtige, så udgifter til velfærd og social stabilitet må rulles tilbage.

På det juridiske område skal vi ifølge vore magthavere være forsigtige, så den enkelte borgers og brede befolkningsgruppers rettigheder må vige til fordel for magternes.

På det miljø- og klimamæssige område har vi derimod ikke råd til at være forsigtige, fordi det vil skade magternes økonomiske ambitioner og rationaler. Og dermed true hele samfundsordenen.

Den uforsigtige forsigtighed, som ikke blot rammer sociale og civilretlige forhold - men også klima og miljø på formentligt aldeles skæbnesvangre måder. Møgvisionært.

Jes Jessen, Michael Reves, søren ploug, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen, Henrik Nielsen, Poul Sørensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar

@peter f. Ja og jeg synes, at det er værd at hæfte sig ved, at global opvarmning ikke nødvendigvis er ensbetydende med lokal opvarmning.

søren ploug, Ejvind Larsen, Preben Haagensen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Michael Kongstad Nielsen
Dybvandspumpen virker derved, at saltet fryses ud af havvandet, når det danner is; saltet optages i det flydende havvand, der bliver tungere og synker tilbunds; her søger det sydpå, som en dyb kold havstrøm.

Henrik Leffers, Ejvind Larsen, Henrik Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Jeg har aldrig været i tvivl om, at klimaforandring vil være selvforstærkende accelererende. Alt på kloden er afbalanceret og sammenhængende. En måske enestående balance i universet, som gør liv muligt. Det får vi sikkert aldrig at vide. Men forskydes balancen har det konsekvenser. Menneskeskabt eller ej.

Som man før i tiden spøgefuldt sagde, så kan en sommerfugls vingeslag i Kina udløse en storm i Danmark.

Christian Holm

Hvis vores journalist gad lave lidt research så ville han hurtigt have fundet ud af at denne undersøgelse er lavet på proxies......

Hvis man kigger på de målinger DER RENT FAKTISK MÅLER Golfstrømmen. Ja så taber den IKKE fart.
Men det er der selvfølgelig ikke en god Headline i.
http://www.nasa.gov/topics/earth/features/atlantic20100325.html

Jens Colding, Torben Nielsen, Kaj Spangenberg, Bo Carlsen og Ole Reslow anbefalede denne kommentar

Det kolde vand skyldes at AMO (Atlantic Multidecadal Ocsillation er ved at skifte fra sin varme til sin kolde fase - et helt normalt fænomen.
Det er ikke kun i et isoleret område syd for Grønland, at vandet er koldt:

http://weather.unisys.com/surface/sfc_daily.php?plot=ssa&inv=0&t=cur

Oceanografen Thomas Rossby, som har studeret Golfstrømmen i 20 år, siger

“The ADCP measures currents at very high accuracy, and so through the repeat measurements we take year after year, we have a very powerful tool by which to monitor the strength of the current,” said Rossby. “There are variations of the current over time that are natural — and yes, we need to understand these better — but we find absolutely no evidence that suggests that the Gulf Stream is slowing down.”

Klimaforskeren Judith Curry sabler d'herrer Mann & Rahmstorf godt og grundigt ned på sin blog:

http://judithcurry.com/2015/03/25/whats-up-with-the-atlantic/

Jens Thaarup Nyberg, Torben Nielsen og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Store økologiske aftryk må formodes at have ditto stor effekt - logik for småbørn. Når dertil lægges, at det stort set er, hvad der vides om effekten : at den er stor, er det evident, at forsigtighedsprincippet fraviges i uhyggelig uforsigtig grad.

Forståelsen af, at alt er forbundet i en helhed, hvis indre og ydre grænser ikke kendes, er først så småt begyndt at trænge igennem det massive fornægtelsesslør, som hjerne-og hjertedøde erhvervsinteresser har investeret i - et stor skala masseselvmord, med en eksponentielt voksende mulighed for en af uvidenhed, dumhed og grådighed menneskeskabt 6. masseudryddelse til følge.

Tak for turen, det var fantastisk at opleve den blå planet og alle dens overdådige muligheder for at være hjem for mennesker - som vel at mærke kan finde ud af at samarbejde i stedet for som nu at konkurrere indbyrdes om og privatprofitere på fællesejet, på naturgrundlaget, på de fælles overlevelsesressourcer.

Det er i hvertfald blevet sagt - højindikeret og med al mulig vægt - igen og igen. Men de, der har ansvaret for en forandring, er for dumme og/eller korrupte til at fatte alvoren, og foretrækker derfor åbenbart en fælles kollaps frem for at slippe midasguldet. Og vi kan alle se frem til at begynde forfra efter en ny tur i kosmos og et håb om, at al indsamlet viden ikke går tabt men lagres i bevidsthedsstoffet - som det udtrykkes i hinduistisk terminologi.

søren ploug, Connie Brask, Ejvind Larsen, peter fonnesbech, Elise Berg, Erik Nissen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Man skal aldrig udføre et GLOBALT eksperiment, hvor sandsynligheden for at det går galt er større end 0. Hvis "eksperimentet" mislykkes, så er der ingen vej tilbage. Dette gælder i særlig grad vores igangværende "klimaeksperiment", fordi jordens klimasystem fra naturens hånd ikke er særligt stabilt (istider etc.)

randi christiansen, søren ploug, Ejvind Larsen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar

Nu kan man diskutere herfra og til kingdom come om Golfstrømmen nu også er blevet langsommere eller hurtigere eller om den muligvis er ved at gå i stå. Som beboer af dette flade land, som ikke kan bebos, hvis der sker afgørende ændringer i Golfstrømmens cirkulationshastighed, vil jeg være af den mening, at her tager vi ingen chancer. Det kan godt være, at der er fluktuationer i Golfstrømmens hastighed, som skyldes naturlige årsager, men ved den mindste mistanke om, at vi også har indflydelse på denne strøm, så klarlægger vi så vidt mulig årsagerne og handler derefter i overensstemmelse med den bedste overlevelsesstrategi - lissom det sker på klimaområdet (ha, ha).

søren ploug, Niels Duus Nielsen, Brian Pedersen, Rasmus Kongshøj, John Fredsted, Ejvind Larsen, Preben Haagensen, Nille Torsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Herregud - Golfstrømmen. Mon det forstyrrer beslutningstagerne ved det 18 hul?
Det hele er vel bare en regnefejl i et Excelark!

Carsten Mortensen, søren ploug, Brian Pedersen, Ejvind Larsen og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvis Golfstrømmen er ved at tabe fart skal man da bare lade DONG bygge en kæmpe vindmøllepark ude i Atlanterhavet - med direkte forbindelse til nogle store piskeris i havet.
Så strømmer strømmen videre, og beskæftigelsen er sikret mange år frem i tiden.

Michael Kongstad Nielsen

Nej ude på 18. hul kan havstrømmes velbefindende næppe være mere uinteressant, men pludselig popper konkrete konsekvenser op, som beslutningstagerne bliver nødt til at forholde sig til - uden 3-er jern. Fx den forgangne Makrelkrig, hvor de små bæster havde besluttet at svømme nye veje, fordi havets temperatur efter gydesæsonen passede dem bedre ved Færøerne og Island, end langs Vesteuropas kyster:
http://www.information.dk/telegram/490284

søren ploug, Connie Brask, Ejvind Larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Godt, at man har fravalgt Solen, som en medvirkende årsag til klimaændringerne. Når det blot drejer sig om Golfstrømmens helt ukorrekte opførsel, skal vi nok få banket den på plads.
Mvh
Ida Auken
Connie Hedegaard m.fl.

Herman Hansen

Nå ja herre Gud. Så længe det ikke er værre. Og løsningen ligger jo lige for ikke sandt. For nu, hvor temperaturen, i hvert fald i første runde, ser ud til at stige for vi tusindvis af tons af vinter vejsalt i overskud. Nu skal vi så bare forhandle med Mærsk om at få det billigst muligt bakset ud i Golfstrømmen syd for Grønland for at øge pumpehastigheden med Grundfos og Danfoss som konsulenter på projektet.

Problem solved.

Jeg skal være den første til at indrømme, at dette er en meget kompleks problemstilling. Jeg er ikke klimaekspert men har dog som forsker i matematik og fysik forståelse for komplekse dynamiske systemer. Det er efter min mening ikke særlig sandsynligt, at vi risikerer ikke-reversible ændringer af klimaet (tipping points) alene på grund af atmosfærens indhold af CO2 og metan. Hvis sådanne tipping points fandtes ville vi højst sandsynligt allerede være stødt ind i dem for millioner af år siden, idet både temperatur og concentrationen af disse gasser har varieret meget over tid.

Det største problem er overbefolkningen. Mennesket har påvirket klimaet allerede i oldtiden ved at fælde de store skove i Sydeuropa og Nordafrika, som fandtes på den tid. Det førte som bekendt til udryddelsen af den europæiske løve.

Markus Hornum-Stenz

En lille perspektivering:

Dette er desværre et ret godt eksempel på hvordan rationalitet og humanisme skalerer dårligt:
Problemet med forstyrrelse af Golfstrømmen er - med ret stor sandsynlighed, må man sige - ikka bare identificeret, men også forårsaget af mennesker, navnligt det forhold at der bliver flere og flere af os.
Og hvordan skal man så kanalisere sin frygt for konsekvenserne hen?
Takket være oplysningstidens rationalisme og moralske idealer, som er det tætteste vi kommer på en fundamental, universel samfundsværdi: at mennesket og det gode argument er helligt.
Det samme tankesæt som giver os redskaberne til at forstå og påvirke verden, fører os til at underlægge os og ødelægge den.

Man forstår godt at religiøsitet er i fremgang, vi opfører os som børn og så er det noget nemmere at forholde sig til en idealiseret og formaliseret forælder som Gud, som siger til os: Her er et overskueligt indiskutabelt lovsæt, gør sådan og lad være med at gøre sådan, ellers er du fredløs.

Som de siger i "A Game of Thrones": Winter is coming

randi christiansen

Frank Hansen - "Hvis sådanne tipping points fandtes ville vi højst sandsynligt allerede være stødt ind i dem for millioner af år siden, idet både temperatur og concentrationen af disse gasser har varieret meget over tid."

Øh, det er vi sådan set også - i flere omgange endda, i form af istider m.v. > de fem store masseudryddelser. Og vi styrer nu direkte mod en sjette, selvskabt een af slagsen, hvis ikke det økologiske aftryk tilpasses biotopen. Storskala eksperimenter uden en fuldt belyst kompleksitet er ikke blot komplet uansvarligt, men også ufattelig dumt.

randi christiansen

Fra tråden om rusland, der forsøger at skyde huller i europæisk missilskjold :

randi christiansen
28. marts, 2015 - 13:15
Russerne flyver med a våben provokeret af usa's psykopatiske hegemoni - kort sagt. Den gamle historie om adam og eva som spiste af kundskabens træ og røg ud af paradis - giver stadig mere mening. Menneskeheden som art er ikke højt nok udviklede til at administrere sine dødbringende våben - det er lig med en debil ved styrepinden på en bombebærende f 16 jager. Hvilken misere, og hvad gør vi, de af os som forstår essensen af og alvoren i problemet?
Fredsmarcher som i 60'erne med slogan og bannere : 'Våbenkapløb er Selvmord' 'A Våben = Død' 'Samarbejde er Liv, Konkurrence er Død'?
Som bill siger : sæt gang i fredsforskning. Og som dan bemærker, så er det den bagvedliggende bevidsthed, vi må arbejde med. En lokal og global fredsbevægelse - det kunne være med udgangs-og samlingspunkt i, at vi opretter et politisk fredslaboratorium i Alternativets regi. Love In 2.0. 60'erne var forpremieren, og beskeden fes ikke rigtig ind på lystavlen dengang, vi må på den igen. Og denne gang har vi med internettet en helt ny og effektiv mulighed for internationalt samarbejde. Vi må opruste på kærlighedsfronten, vi må udvikle en dybere omsorgsforståelse, vi må forsvare vore liv. De, som nu mener at varetage den opgave, er livsfarlige og dybt inkompetente ignoranter. De har hverken forstået hvilken unik mulighed for liv, mennesker har på denne planet - eller hvorfor og hvor tæt på klimatisk, miljø-og socioøkonomisk og - som et ekstra giftigt raffinement - atomar selvødelæggelse, vi også er. I sandhed en djævelsk besættelse og fordrejning af menneskehedens bevidsthed. Vær klar.

I et sådant bevidsthedsudvidende fredsarbejde vil der være basis for at tilgodese det akutte behov for at udvide omsorgsbevidstheden for vores eget eksistensgrundlag, vores biotop/habitat. Uvidenhed dræber.

Philip B. Johnsen

Det er da også frækt af Jørgen Steen Nielsen, at blive ved med, at tale om realiteterne og prisen for vækst, når politikkerne lige står og skal til, at købe forældede kampfly, der skal sikre, fortsatte billige fossil brændstof priser, når USA's fracking bobleøkonomi mister pusten.

Øv!

PS. (Frank Hansen)
"cirkulationens faktiske svækkelse, en svækkelse, som ifølge klimaforskerne har stået på siden 1975 og nu anslås til 15-20 procent." Der var ingen løver i EU, men massere af skatteunddragelse, og sende regningerne til vores børn og børnebørn, vækst på andres bekostning.

leif voetmand

@Bo Carlsen
Tror det vil være godt at suplere med bølgeenergi til at pumpe luft ned og lade boblerene stige op og dermed lave en opadgående strøm

randi christiansen

Leif - og hvad med i samme ombæring ! at opfinde en konvertering for den tikkende bombe, som methangasdepoterne - der i stigende grad detoneres pga permafrostens nedsmeltning - udgør? Hvahvahva allesammen - og især vækstidioterne

Michael Kongstad Nielsen

Jens Thaarup Nyberg (15:12):
du skriver:
" Dybvandspumpen virker derved, at saltet fryses ud af havvandet, når det danner is; saltet optages i det flydende havvand, der bliver tungere og synker tilbunds; her søger det sydpå, som en dyb kold havstrøm."

Tillad mig at problematisere:
- er det ikke sådan, at havis er salt? Hvorimod saltet bliver i vandfasen, når en del af vandet fordamper. Det fordampede vand er derfor fersk, altså er fortættet damp = regn altid fersk, og den regn = sne, der falder over Grønland ligeledes fersk. Når indlandsisen således er fersk, vil afsmeltningen fra den også være fersk, og derfor tilfører afsmeltningen fersk vand til havet. Og det svækker dybvandspumpen. Men hvor bliver vandet så af, hvis pumpen ikke sender det retur?

Michael Kongstad Nielsen

Eller måske er det sådan, at salt kun kan være i vandet i væske-fasen. Det vil sige at i fast form (is) eller i dampform har saltet forladt sin følgesvend.

Menneskeskabt global opvarmning nu også med 'nedkølings' CO2 afgift !!!
Der skal betales CO2 afgift p.g.a. den 'menneskeskabte' globale opvarmning, den påstand kan de jo ikke løbe fra, men vi skal altså så også om ikke så længe bruge CO2 afgiften til nye isbrydere, mere opvarmning og ja nok også hestekaner og seje elektriske snescootere, så...

Herman Hansen

Gad vist, hvad de borgerlige dyder har at sige til Golfstrømmen mister pusten? Måske sæt topskatten ned, ingen varmehjælp, det skal betale sig, at holde varmen. Eller anden form for tågesnak.

Philip B. Johnsen

Det dansk politiske klima hykleri, vil ingen ende tage.

"Det handler om mere ekstremt vejr med bl.a. flere kraftige storme i Europa og USA, forhøjede havstigninger langs USA’s østkyst, ændrede økosystemer i havene med konsekvenser for fiskeriet m.m."

Højrefløjen kan godt svare på, hvad Danmark akter, at gøre med dansk olie og gas i dansk undergrund, i takt med Danmark udfaser og bliver 'bæredygtige'.

Sandheden er at højrefløjens planen går på, at forøge dansk 'salg' af olie og gas, ikke at reducere udvindingen, men drastisk 'forøge, den, ved b.la. dansk fracking gas udvinding.

IPCC 'prøver' at forklare højrefløjen og politikkere og økonomer generelt, at 80% af verdens kendte, også de danske olie og gas reserver, skal 'blive' i jorden, der må overhoved ikke, åbnes for nye reserver, hvis 'ikke' klimaet skal tage, en dramatisk drejning mod kraftigere katastrofer.

Fra link:
"Efter mandagens teknologiske topmøde om skifergas står det klart, at "økonomien alene" vil afgøre, om der skal produceres skifergas i Danmark."

Link: http://ing.dk/artikel/analyse-derfor-siger-danmark-ja-til-skifergas-158705

Med hensyn til brokkeri, over våde fødder i Danmark, efter skybrud og storm nu hvor danskerne går en ny sæson i møde, med forårets komme, 'lev med det', eller forlang en anden udvikling.

Jacob Egeskov

Naturen regulerer jo efter egne algoritmer sig selv... Mennesket synes i den grad at være moden til en grundig regulering..! Det er nu dejligt paradoksalt og i en hvis grad også beroligende, at den selv samme natur/kraft/intelligens vi naivt forestiller os at være betvinger af, vil tegne sig for det endelige møde for en god procentdel af os... Vi er jo på ingen måde på vej mod planeten jordens endelige, blot menneskehedens...

Philip B. Johnsen

Klimaforandringerne og ingen handling på udfordringerne fra USA, skal ses i lyst af, at store dele af amerikanerne, er fundamentalistiske kristne, hvor Gud har givet mennesket jorden og alt på jorden, til mennesket 'Gud skabte mennesket skabt i sit billed'

In God We Trust (Vi stoler på Gud) det er USA's nationale motto, det blev ved lov vedtaget af Kongressen i 1956.

Det er denne tilgang til verden, der vanskeliggør fremskridt og i øvrigt danner det fundamentalistiske grundlag, for den liberale tilgang til kapitalisme, i Danmark, som i USA.

Så Jacob Egeskov, det kan påstås, at udviklingen, er så at sige, lige efter bogen (Biblen).

Jens Thaarup Nyberg

@Michael Kongstad Nielsen
"Tillad mig at problematisere:
- er det ikke sådan, at havis er salt? Hvorimod saltet bliver i vandfasen, når en del af vandet fordamper. Det fordampede vand er derfor fersk, altså er fortættet damp = regn altid fersk, og den regn = sne, der falder over Grønland ligeledes fersk. Når indlandsisen således er fersk, vil afsmeltningen fra den også være fersk, og derfor tilfører afsmeltningen fersk vand til havet. Og det svækker dybvandspumpen. Men hvor bliver vandet så af, hvis pumpen ikke sender det retur?""
Av min arm !
Til det sidste spørgsmål: når pumpen standser - ja, så standser vandet med at flyde til og fra.
Til det første: Jeg kender ikke mekanismen i detailler, men des hårdere saltvand fryses, des mere salt fryses der ud.
Jeg glemmer, at naturligvis har kulden nordpå den funktion at køle vandet, hvilket også gør det tungere, får det til at synke; men ikke nok til at opveje det tab af ekstra salt, der mangler, når ferskvand fra indlandsisen lægger sig øverst i nordatlantens vandmasser.
Her er en god indgang: http://da.wikipedia.org/wiki/Den_termohaline_cirkulation

Michael Kongstad Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
leif voetmand

randi christiansen - Vi lære elefanter at gå på toilet, på den måde får vi samlet
mia og atter mia af tons organisk materiale i "lortebjerge" .
(evt med kaffebønner som økonomisk drivmiddel)
Det vil tage CO2 ud af kredsløbet.
Metan holder mig bekendt "kun" ca 50 år i atmosfæren, så er det nedbrudt,
men bestemt en gas, som forstærker drivhuseffekten.