Læsetid: 10 min.

Hjemme hos menneskehandlerne

Mange af de mænd, som vi anser for at være udspekulerede menneskehandlere, er i virkeligheden knægte, som bor hjemme hos deres forældre og ikke har råd til benzin til bilen. Og deres forhold til kvinderne er både komplekst og kærligt. Antropologen Trine Mygind Korsby har tilbragt 10 måneder blandt menneskehandlere og alfonser i Rumænien
Mange af de rumænske menneskehandlere lever et forarmet liv i små toværelses lejligheder uden vand og varme sammen med deres kærester, børn, forældre, søskende og bedsteforældre. Og der er ikke altid penge nok til at sætte mad på bordet, fortæller antropolog Trine Mygind Korsby, som gennem 10 måneder har fulgt  menneskehandlere og alfonser i byen Galaţi i det østlige Rumænien.

Trine Mygind Korsby

21. marts 2015

Menneskehandleren er en af de største skurke, vi kan forestille os.

»Der er noget mytisk over ham. Man forestiller sig en stor og mægtig mafiaboss, som trækker i trådene. En kynisk og kvindeundertrykkende bagmand,« siger Trine Mygind Korsby, som i går forsvarede sin ph.d.-afhandling på antropologi på Københavns Universitet.

I forbindelse med ph.d.en har hun tilbragt 10 måneder blandt menneskehandlere og alfonser i byen Galaţi i det østlige Rumænien. Dermed kan hun som en af de første i verden beskrive det svært tilgængelige miljø indefra.

»Vi har en tendens til at have clear cut-kategorier. Der er nogle onde bagmænd, der gør noget umenneskeligt. Og der er nogle uskyldige kvinder, som er ofre for mændenes handlinger. Men så firkantet er det bare ikke i virkeligheden,« siger Trine Mygind Korsby.

Hun har fulgt 19 personer og deres familier og venner – nogle af de 19 var dømt for menneskehandel og er derfor menneskehandlere i juridisk forstand. Trine Mygind Korsby kalder imidlertid mændene for ’transnationale alfonser’, da man kan diskutere, om de alle er egentlige menneskehandlere. I løbet af de 10 måneder hun tilbragte i Galati, var hun med til fester, hyggearrangementer, højtider og børnefødselsdage. Hun var med, når de snakkede om og planlagde kriminalitet – og hun var med, når de bare hang ud og snakkede om deres liv, hvilket de blandt andet yndede at gøre over en kop kaffe i Trine Mygind Korsbys køkken, som lå i de samme betonblokke i den belastede bydel Micro 50.

Det var svært at komme ind på livet af dem. Først troede de, at hun var fra politiet eller myndighederne. Men efter nogen tid lykkedes det Korsby at komme ind på livet af først én alfons og siden hans venner. Det første, som slog hende, var, hvordan de levede.

»Mange af dem lever et forarmet liv. Nogle bor uden vand og varme. Nogle bor i små toværelses lejligheder sammen med deres kærester, børn, forældre, søskende og bedsteforældre. Der er vitterligt ikke altid penge nok til at sætte mad på bordet, så for mange af dem handler det om at kunne give deres børn mad og bidrage til en familieøkonomi,« siger hun.

Ingen benzin

Mændene tjener penge på flere former for kriminalitet så som kreditkortforfalskning, tyveri, røveri, pyramidespil og scams. Alfonseriet havde dog høj prioritet, da det potentielt kunne indbringe mange penge. Derfor var de altid på udkig efter nye piger. Og når de havde fået et fortrolighedsforhold til en pige og tjent lidt penge på prostitution lokalt, planlagde de som regel rejserne til Vesteuropa, hvor priserne på seksuelle ydelser er langt højere. Men de var små fisk, og de var alt andet end rige. En af dem, Lille Victor, havde været i Tyskland og begå kriminalitet og tjent nok til at komme hjem med det ultimative statussymbol, en Mercedes.

»Men under hele mit feltarbejde stod den bare på parkeringspladsen, for han havde ikke råd til benzin. Den rørte sig ikke ud af flækken i ti måneder og den har sikkert stadig ikke rørt sig,« siger hun. De samledes dog tit ved den:

»Jeg har stået med dem mange gange nede på parkeringspladsen, mens de røg smøger. Den bil fungerede som et minde om, hvad Lille Victor havde opnået i fortiden. Men også som et håb om, hvad de gerne ville opnå igen. Derfor var den god at læne sig op ad,« siger Trine Mygind Korsby.

En slags kærester

Alfonsernes forhold til de kvinder, som tog med dem til Vesteuropa, viste sig også at være noget anderledes, end mange tror.

Information bragte den 28. februar historien om det rumænske par Ramona og Negip. Han blev dømt for at have handlet hende, men i retten sagde de begge, at de var kærester. Trine Mygind Korsby kender ikke den konkrete sag og kan ikke kommentere den. Men hendes forskning viser, at mange af forholdene er kærestelignende.

»Deres relationer er langt mere komplekse, end vi godt kan lide at fremstille dem i medierne og i film og bøger. Der er nogle gange vold involveret, det er rigtigt, men der er også andre ting, som handler om omsorg, kærlighed, beskyttelse. De er måske ikke kærester i en skandinavisk forståelse, hvor der helst ikke skal være penge involveret. Men mange steder rundt om i verden har man andre syn på kærlighed,« siger Trine Mygind Korsby.

Alfonsen skal vinde pigernes hjerte, før det kan lykkes. De var klar over, at der ikke ville komme noget godt ud af at tvinge kvinderne af sted. Derfor er en af de vigtigste egenskaber for en alfons empati. De var gode til at aflæse situationer og mennesker og finde ud af, hvad de tænkte og følte.

»De læste alt og var altid opmærksomme. Jeg oplevede også, at de kunne aflæse ret præcist, hvordan jeg havde det,« siger Trine Mygind Korsby.

De vidste også præcis hvilken vej, de skulle flygte, hvis politiet kom – og de aflæste lynhurtigt situationer som kunne udvikle sig farligt. Den evne brugte de til at vinde kvindernes hjerte. Som en af dem, Alex, fortæller i Trine Mygind Korsbys ph.d.:

»Jeg køber chokolade til pigen og fortæller hende pæne ting. Jeg må forstå hendes sind … hvis en kvinde føler sig smuk, når hun er sammen med dig, så kan hun lide dig. Det er ligesom med blomster, hvis du ikke giver dem vand, gror de ikke,« siger han. Og han fortæller også hvorfor:

»Hvis du kan charmere pigen, så er alt godt, for så ved du, at hun ikke vil fortælle politiet om dig, hvis de fanger hende. Det handler om tillid.« Omvendt siger han også, at han rent faktisk skal kunne lide pigen, før det kan fungere: »Hvis jeg ikke kan lide hendes personlighed, så kan jeg ikke. For så kan jeg ikke sige de ord til hende, som forfører hende … så kan jeg ikke fortælle det fra mit hjerte.«

De gensidige følelser mellem alfonsen og sexarbejderen går igen, fortæller Trine Mygind Korsby:

»Der var megen omsorg i relationerne. Alfonserne holdt ret meget af de piger, som de arbejdede med. De talte i en ’vi er kærester-diskurs’. Nogle af dem sagde også, at det ikke var rigtig kærlighed, men pigerne betød altså noget for dem.«

Af sted sammen

Trine Mygind Korsby har observeret planlægningen af flere af alfonsernes ture til Vesteuropa. Blandt alfonserne i hendes forskning er det hendes indtryk, at de tog af sted som et par – det vil sige, at kvinden frivilligt tog med. Og det kan måske være en del af forklaringen på den undren, der ofte har været over for menneskehandlere og deres sexarbejdere i Vesten. Før sin ph.d. skrev Trine Mygind Korsby speciale om ofrene for menneskehandel på et herberg i Italien. Her oplevede hun, at nogle af kvinderne flygtede fra herberget og opsøgte bagmændene, hvilket overraskede socialarbejderne:

»Da det skete var reaktionen: ’Hvorfor opsøgte du ham? Han er en forbryder, der har udnyttet dig. Vi er her for at beskytte dig og hjælpe dig,’« siger Trine Mygind Korsby.

Det samme gælder ved flere af retssagerne i Vesteuropa, hvor jurister og socialarbejdere til tider undrer sig over, at kvinderne taler pænt om mændene. Ofte ser kvinderne ikke mændene som de store forbrydere, fortæller hun:

»I mange tilfælde ved kvinden udemærket godt, at det var for at arbejde som sexarbejder, at de tog af sted. Tingene gik måske ikke helt som planlagt, men hun føler sig ikke på den måde svigtet.« Og derfor har de også svært ved at se sig selv som ofre.

»Nogle af dem bliver identificeret som ofre for menneskehandel, selvom de ikke kan forholde sig til den kategori: ’Jeg er da ikke et offer for noget’. Det tager ikke de eventuelle elementer af udnyttelse væk, men man ser meget ofte, at kvinderne har et helt andet syn på det.«

Det gælder specifikt for de østeuropæiske sager, som hun har forsket i. Eksempelvis kan de asiatiske sager om menneskehandel ofte være helt anderledes og tvangsprægede. Trine Mygind Korsby har deltaget i høringer om menneskehandel i Folketinget og bemærket, hvordan alle politikere fra venstre til højre taler om mændene som skurke og kvinderne som ofre. Det samme gælder i medierne, hvor mændene ofte beskrives som »ondskabsfulde menneskehandlere«, der holder kvinderne som »sexslaver«.

Trine Mygind Korsby påpeger, at det er interessant, at der opstår disse næsten ikoniske stereotyper af det onde og det gode. Hun anerkender, at der dog er brug for nogle klare juridiske kategorier:

»Det er nødvendigt med juridiske kategorier. Politi og socialarbejdere har brug for dem, og det nytter ikke noget, at vi bare siger, at alt er en stor gråzone. For at kunne lave straffesager skal man have noget konkret at forholde sig til.« Omvendt er det påfaldende, at kvinderne som regel bliver set som ofre, mener hun:

»Man skal bestemt ikke tro, at kvinderne er nogle blåøjede naive piger, der bare siger – ’nu tager jeg med dig til Italien, hvor er det hele godt’. De ved godt, hvad der skal ske, og de ved, at de spiller et ’skuespil’, som de kalder det. Men de har brug for alfonsen. De ser ham som en nødvendig del af det at gøre deres business international.«

Nye roller

Den vold, som opstår i nogle af forholdene, finder som regel først sted, når de er kommet til destinationslandet.

»Det ender ofte i fysisk vold og andre frustrationer. Ofte går det kun godt i nogle måneder hvor de kan få skrabet nogle penge sammen.«

En af forklaringerne på volden kan ifølge Trine Mygind Korsby være, at der sker et skift i det indbyrdes magtforhold, når de krydser grænsen:

»Forskellen er, at hjemme i Galaţi er det ham, der kan få tingene til at ske. Det er ham, der kan åbne dørene, ham der har kontakterne og kan ringe til et bordel i Schweiz. Ham, der kan få sat skub i det hele. Skaffe falske papirer til en mindreårig, så de kan rejse af sted og så videre. Men når de så pludselig står i Danmark, Italien eller Schweiz, så er han ikke længere den magiske og charmerende døråbner, som kan få det hele til at ske,« siger Trine Mygind Korsby.

»Hans funktion er stadig at ordne alt det praktiske, men hvad kan han egentlig gøre mere? Hans rolle forstener i deres relation.«

Det er også det nye samfunds syn på ham, som smitter af: »Alfonserne er gode til at aflæse, så de fanger det selvfølgelig, når vi som danskere går ned ad Istedgade og ser på dem og tænker det, som vi nu tænker – rumænsk menneskehandler er jo tæt på at være det moralsk laveste man kan være. Der er næsten ikke noget, der kan få vores moralske barometer til at slå mere ud,« siger Trine Mygind Korsby og tilføjer: »Jeg siger ikke, at nu er det synd for alfonserne og menneskehandlerne. Men jeg synes, at det er interessant at undersøge den usikkerhed, der er ved den position, han besidder, når han er her. Og måske kan det hjælpe os med bedre at forstå, hvorfor nogle af de her relationer, som startede helt anderledes, bliver voldelige eller endda udvikler sig til menneskehandel.

Eksempelvis kan han ikke lige scanne miljøet og manøvrere lynhurtigt, som han kan derhjemme, hvor han ved, hvor man kan løbe en smutvej mellem to boligblokke, eller hvor det er sikkert at snakke business. I det nye land er han ny i landskabet. Han kan ikke engang tale sproget, og så er det altså svært at charmere nogen. Han skal være kvik og få tingene til at glide let. Men det bliver hurtigt enstrenget og klodset. Og det kan give nogle frustrationer. Identitetsfrustrationer, som kan ende i vold.«

Alene det, at det er manden, der løber den primære juridiske risiko, kan give spændinger i forholdet:

»Hvis det går galt, risikerer manden at blive dømt for menneskehandel og få en langvarig dom for det. Kvinden er i en helt anden position. Hun er et offer. Hvis de er taget til et land, hvor sexarbejde er ulovligt, kan hun selvfølgelig komme i fængsel. Men mange steder inklusive i Danmark, vil der være hjælpetilbud til hende. Hun vil blive tilbudt hjælp til at forlade sexarbejdet eller til at komme væk fra sin alfons,« siger Trine Mygind Korsby og tilføjer:

»Jeg tror, at alfonseri og menneskehandel kan antage mange former. Der er mange versioner af det.«

Hendes håb er, at hendes egen og andres forskning, kan bidrage til en bedre forståelse af fænomenet:

»Der er brug for at få belyst nogle flere lag af kompleksiteten, så vi kan komme bag om stereotyperne. For så tror jeg, at vi kan blive bedre til at hjælpe dem, som reelt har brug for hjælp. Så kan vi forme nogle tilbud til kvinderne, så de får den hjælp de skal have og ikke løber deres vej.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Oreskov
  • Jeppe Petersen
Claus Oreskov og Jeppe Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"»Vi har en tendens til at have clear cut-kategorier. Der er nogle onde bagmænd, der gør noget umenneskeligt. Og der er nogle uskyldige kvinder, som er ofre for mændenes handlinger. Men så firkantet er det bare ikke i virkeligheden,« siger Trine Mygind Korsby."

Vort herskende paradigme har en stærk tendens til at undervurdere fattigdommens betydning og overse strukturelle/fordelingspolitiske årsager til konflikter, forbrydelser og derouter - enig. I stedet præsenteres vi kontinuerligt for idéen om at visse mennesker og/eller grupper er onde, visse er gode, visse er dovne, visse er flittige, andre er dit, nogle tredje er dat, nogle fjerde er dut - som på en barnlig kugleramme i borgerskabets barneværelse ... og at primitiv pottetræning med straf og belønning er den mest 'effektive' måde at 'styre' menageriet på. De mægtige(s repræsentanter) i vort samfund kan derpå slå ud med pegepinde og fordømme/dæmonisere islamisme, Putin/russerne, de arbejdsløse, menneskesmuglere, hærdede kriminelle ... og siden tage bekvemme og (politisk) magtgivende 'initiativer', som ofte vil få karakter af selvopfyldende profeti.

Karla F. Fontane, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Claus Oreskov, lars abildgaard, Brian Pedersen og Kirsten Svejgaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Se Brechts "Laser og Pjalter" eller dens forlæg "Beggars' Opera" - eller læs Ajars "La vie devant soi". Intet nyt under solen, men selvfølgelig interessant at få det grundigt beskrevet - men også forfærdeligt uautentiske liv at byde mennesker i et land, hvor volden er endemisk pga. et aldrig afsluttet opgør med et af de brutaleste styrer, Europa har kendt.

jens peter hansen

Hendes håb er, at hendes egen og andres forskning, kan bidrage til en bedre forståelse af fænomenet.
Ja vi må have forståelse for Informations nye helte, alfonserne. Jeg brækker mig.

ellen nielsen, Vibeke Rasmussen, Anne Rasmussen og Jannik Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg finder det stærkt bekymrende, jens peter hansen, at en tidligere lærer, nu universitetsstuderende har så svært ved at acceptere, at oplysning om et vidensfelt som hovedregel er neutral. At du mener, at man skal tage moralsk eller på anden vis stilling, kan næppe have tjent dig i din tidligere beskæftigelse.

Carsten Wienholtz, Karla F. Fontane, Gert Selmer Jensen, Morten Pedersen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Siden hvornår er en accept af alfonseriet blevet en betingelse for at blive 1. lærer 2. læse på et universitet, Peter Hansen ? For min skyld må folk gøre som de vil, men have FORSTÅELSE for det behøver jeg vel ikke, eller gør jeg ! At have viden om noget er naturligvis alle tiders, men forståelse er ved grød noget andet. Synes jeg. Basta.

Jannik Sørensen, Vibeke Rasmussen og Anne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Til lykke til forskeren. Dette er en god og øjn åbnende forskning som giver de ansvarlige mødigheder flere redskaber at arbejde med og alle os andre et bredere humanistisk grundlag for vores skrøbelige forståelse af sociale fænomener. Jeg glæder mig især over denne forskning, fordi jeg selv i mange debat indlæg for flere år siden, efterlyste en indsigt som tog de såkaldte bagmænd med i stedet for blot at dæmonisere dem! Dengang skrev jeg (i flere forskellige debatter) at en sådan forskning ville afslører at bagmændene lige så vel som kvinderne, var ofre og at indsatsen imod kriminalitet og prostitution skulle omfatte en total indsats på flere områder samtidig. Jeg blev selvfølgelig svinet til især af folk på venstrefløjen!

Karla F. Fontane, Karsten Aaen, Gert Selmer Jensen, ulrik mortensen, Morten Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, jens peter hansen, du forveksler viden med forståelse, måske fordi viden som regel fører til en større forståelse af de herskende forhold - men det er så netop ikke accept, men første skridt til, at tingene kan forandres. Viden er magt.

Peter Knap, Carsten Wienholtz, Karla F. Fontane, Gert Selmer Jensen, Peter Jensen, Claus Oreskov og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg har intet imod viden om incest, alfonseri og meget andet godt, men det er ikke det samme som forståelse. Forståelse kræver som minimum af accept. Når politibataljonerne med små jødiske piger i hånden førte dem ud i skoven , bad dem om at lægge sig på maven for bagefter at skyde dem igennem hovedet, så beklagede de sig over at hjernemassen svinede deres uniformsbukser til. Logisk nok, men jeg er stået af. Eller som moren til Helmuth der beklagede sig over hvor hårdt det var for HAM, at han i Polen måtte skyde så mange civile. En alfons har et nærmest kærlighedsforhold til sin pige, for ikke at sige piger , ak ja. Var luderkarlene i Nyhavn ikke også gode ved deres piger, altså når de ikke lige bankede dem ?og rufferskerne og tøserne havde det sikkert rigtigt sjovt sammen, engang imellem, ok jo. Om nogen ønsker at sælge sex, det er deres egen sag, men når nogen lever af at sælge andres sex så er forståelsen fra min side ikke tilstede. Alfonser er også beskyttere af deres forretning ellers er de simpelthen for dumme. Og jo større afhængighed jo bedre. Jeg ser logikken, men jeg har ingen forståelse.

Hanne Ribens, Vibeke Rasmussen og Anne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, forståelse handler om årsagerne, og de er ofte ganske uacceptable. Det er imidlertid håbløst at stille noget op, hvis forståelsen ikke er i orden, så handler man i blinde.

Peter Knap, Karla F. Fontane, Gert Selmer Jensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

@ Jens Peter Hansen: Forståelse er ikke accept. Det er evnen til at kunne sætte sig ind i en andens person motiver til sine handlinger. Den dag vi er blevet for bange til at gøre den øvelse, er vi for alvor på skideren.

Carsten Wienholtz, Karla F. Fontane, Steffen Gliese, Peter Jensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Anne Rasmussen

Det siges også, at Gørring var en ualmindelig god familiefar. Det samme var Muammar Gaddafi - flinker fyr overfor sin familie. For slet ikke at tale om Suharto og Ferdinand Marcos. Jo jo.
Nogle af de rigtig store mafiabosser skulle også være helt normale familiemennesker, når man først kom tæt ind på livet af dem.

Og hvad kan vi så lære af det? Ikke andet end at man ikke behøver at være verdensfjern antropolog eller lign. for at vide, at selv de værste massemordere og ravende sindsyge psykopater, der har eksisteret i verdenshistorien, kan være flinke guttermænd - og damer, uden at resten af verdenssamfundet behøver at fjerne fokus på, hvad de har begået af uhyrligheder. Det er rundbordsspædagogik af værste skuffe.

Jeg bed lige mærke i, at loverboys - for de søde små drenge er ren og skær loverboys - skal kaldes for transnationale alfonser. Jeg tillader mig lige at trække mig lidt tilbage for diskret at brække mig i lårtykke stråler. Det der ord "transnationale", er åbenbart det nye begreb, der skal gøre ting som menneskehandel og gråzoneprostitution mere spiselig og tilforladelig. Undskyld mig, men det er sgi sygt.

Loverboys er et kæmpeproblem i Holland, og har været det i mange år. Det er et problem i Tysklands enorme sexindustri, i England, USA, osv. Når de her unge piger/kvinder har opbrugt deres værdi på markedet, er Loverboy væk - han er hjemme for at hente en ny han kan tjene penge på.
Der er så talrige eksempler på den kynisme og brutalitet de opererer med, at det skriger til himlen når en antropolog ligefrem vil bagatellisere den vold, der er en del af det. " Der er nogle gange vold involveret, det er rigtigt, men der er også andre ting, som handler om omsorg, kærlighed, beskyttelse. "
"Omsorgen" handler om at varen helst ikke skal se for gennembanket ud. "Beskyttelsen" handler om, at andre alfonser ikke skal snuppe varen. "Kærligheden" er det, der holder en sårbar (skrev hun virkelig mindreårig - ja, det gjorde hun "Skaffe falske papirer til en mindreårig" ) alt for ung dybt manipuleret pige fast i et voldeligt forhold.

At en antropolog ikke engang er i stand til at se, at det er nøjagtig samme mekanisme, der fastholder en ellers veluddannet og normalt selvstændig kvinde i et dybt voldeligt og kontrollerende forhold med en psykopatisk mand, der langsomt piller enhver form for selvstændighed og initiativ ud af hende, er virkelig besynderligt. Vores krisecentre og politiet kan ellers berette om nøjagtig samme mekanisme - hun er blevet gennembanket, hun er endt på hospitalet, politiet er blevet tilkaldt men hun vil ikke anmelde ham.

LOKK fortæller ganske klart i artiklen ’Hvorfor går 'hun ikke bare?’ hvad det handler om: "Den hyppigste strategi er veksling mellem ømhed og vold eller trusler.
Det er en strategi, som vi også kender fra torturofre. Isolationen af kvinden forstærker effekten, fordi kvinden bliver afhængig af manden. Manden er på én gang den, der krænker kvinden, og den, der giver hende trøst og omsorg. Resultatet er, at kvinden til sidst ikke kan skelne mellem vold og kærlighed og ofte sætter lighedstegn mellem. Alle disse strategier efterlader
kvinden svag og med manglende selvværd. Manden opretholder sin forestilling og et selvbillede af den rigtige mand – en mand med overtag og styrke."

http://www.stofbladet.dk/6storage/586/51/stof15.18-22.pdf

Det er nøjagtig samme strategi Trine Mygind Korsbys loverboys benytter sig af. De er menneskehandlere og alfonser - som nu åbenbart skal kaldes for ’transnationale alfonser'.

Hun kunne såmænd have nøjes med at tage til det nærmeste kvindekrisecenter eller have spurgt LOKK.

Dorthe Jørgensen, Christel Gruner-Olesen, Nanna Wulff M., ellen nielsen, Vibeke Rasmussen, Hanne Ribens, Søren Rehhoff, Ingrid Uma, Jannik Sørensen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Evnen til at sætte sig ind i et andet menneskes motiver, har sgu da intet med forståelse for dette menneskes handlinger. Ja jeg forstår motiverne, men jeg har ikke forståelse for handlingerne. Og hermed tror jeg at jeg står af.

Morten Pedersen

Anne Rasmussen, handler det ikke om at måtte forlade et verdensbillede med 100% skurke man rigtigt kan hade. Fordi Trine Korsby har nuanceret billedet af en transnational alfons (hvorfor er betegnelsen brækfremkaldende i sig selv, det er en neutral betegnelse for en kriminel?) så skal hun stå til regnskab for Görings nazi-propaganda og veluddannede kvinder i DK, der forbliver i voldelige forhold….? Man kunne også tage undersøgelsen for hvad den er, en nuancering af og information om de mennesker, der udøver kriminel menneskehandel. Det minder mig om den politiker, der erklærede, at moderne pirater var onde. Hvis en antropolog havde besøgt disse mennesker ville vi få en større forståelse for deres baggrund for deres kriminelle aktiviteter (Salg af områdets fiskerrettigheder mm) og vi kunne derfor blive reelt klogere på denne verdens sammenspil - i stedet for at forblive i et fastlåst dem-os, sort-hvidt verdensbillede

Peter Jensen, Carsten Wienholtz, Karla F. Fontane, Klavs Hansen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Claus Oreskov og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Enig med Anne Rasmussen den "loverboy" strategi er vist rimelig kendt for folk der beskæftiger sig med prostitution og trafficking, men åbenbart ikke for Trine Mygind Korsby.
Der var fornylig en artikel i Infiomation der beskrev et tilfælde, godt nok ikke fra Rumænien.

http://www.information.dk/524300

De sager om trafficking der har været omi Danmark og har involveret rumænere er nok heller ikke noget udtryk for en speciel rumænsk kultur. Der findes også organisationer i Rumænien der forsøger at bekæmpe de her ting. Så når mænd bliver dømt for trafficking i Danmark, er der ikke tale om en kulturkløft, hvor man indenfor det danske retsvæsen ikke forstår den rumænske kærestekultur og dermed uretmæssigt dømmer mændene for noget, der er almindeligt accepteret i Rumænien.

ellen nielsen, Vibeke Rasmussen, Anne Rasmussen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Er det ikke altid en god ting med en bredere vinkling på ethvert fænomen.!
Eller er det noget jeg helt har misforstået.?

Karla F. Fontane, Morten Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne Rasmussen

Morten Pedersen: Grunden til at jeg henviste til de pågældende personer (Gørring etc) var såmænd blot for at illustrere, at det at en person er nok så familiær og fejrer fødselsdag med familien, ikke er nogen hindring for, at man samtidig er en kold og kynisk massemorder og uden at ryste på hånden kan planlægge døden for 1000 vis af mennesker. Så det at Trine Mygind Korsby skriver om deres fødselsdags fest er egentlig fuldkommen ligegyldigt når de samme loverboys uden samvittighedskvaler afleverer mindreårige piger på et bordel i Tyskland eller Holland, for at hun og andre i samme situation kan tjene penge til hans mercedes. Vel vidende, at hun bliver ødelagt af det liv. Det er kold og kynisk manipulation af sårbare unge piger.

Hvor tror du egentlig de ender henne - de unge piger, når de ikke længere kan arbejde på bordellerne? Tror du at de rejser hjem med en stor sum penge og gifter sig med en rig mand og får et dejligt hus og en masse unger? Nix! HVIS de er heldige og overlever, uden et enormt narkoforbrug, så kan de stige i graderne og selv blive enten madam eller menneskehandler. Egentlig ret underligt, at Trine Mygind Korsby ikke også nævner de kvindelige menneskehandlere.

Som Søren Rehhoff ganske rigtigt skriver, er det ikke mere kulturelt betinget end at der er organisationer i Rumænien, der bekæmper loverboys og den enorme skade de gør på de mindreårige piger og unge kvinder.

Søren Rehhoff, Dorthe Jørgensen, Vibeke Rasmussen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Anne Rasmussen

Og så er det jo ikke engang et specielt østeuropæisk fænomen. I England havde de en bande asiatiske loverboys, der fik engelske teenagepiger ind i prostitution. I Holland og Tyskland er det et kæmpeproblem med særligt marrokanske og tyrkiske loverboys.

Henrik L Nielsen

Interessant at se at det ikke nødvendigvis er egentlig organiseret kriminalitet som altid er bag. Nu mangler vi så nogle sociologer der kan fortælle os hvor mange der er af artiklens type og hvor mange der er en egentlig mafia organisation bag.
Den viden vil kunne hjælpe til at finde ud af hvor der bedst sættes ind.
Dernæst kan myndighederne med viden fra denne afhandling forhåbentligt bedre sætte ind og hjælpe pigerne. At møde dem med forståelse for deres reele forhold og omstændigheder og en forståelse for deres følelser for bagmanden vil helt sikkert forbedre sagsbehandlingen.
Brugt rigtigt kan denne afhandling være et skridt på vejen til at løse priblemerne med menneskehandel. Frivilligt eller ej er det et problem hvor ofrene skal hjælpes.
Det viser også at vi har behov for at Europa gør noget ved fattigdommen i de nye EU lande.

@Anne Rasmussen
'...en bande asiatiske loverboys, der fik engelske teenagepiger ind i prostitution.'
Og vi er slet ikke lidt småracistiske her? Bare lidt?
Jeg tror nok Thatcher har fået flere kvinder ind i prostitution end 'asiatiske loverboys'. De kaldte dem Thatcher's girls, de unge kvinder der drog sydpå som prostituerede efter Maggie havde knust minearbejderne og fagforeningerne og fjernet forsörgelsen for mange mennesker i en ikke ubetydelig del af England. Men den historie passer vel ikke ind i feministernes verdensbillede. Maggie tilhörte jo det undertrykte kön. Så det glemmer vi meget bekvemt.

Peter Jensen, Claus Oreskov og Karla F. Fontane anbefalede denne kommentar
Karla F. Fontane

@Anne Rasmussen

Jeg synes vi er helt ude i skoven, hvis vi dæmoniserer en side og aferkender den anden sides del i menneskehandelen. Menneskehandel er ikke kønt, men man er lidt snævresynet hvis man tror at 'mændene' er skyld i det. Kvinderne er også en stor del af problemet.

Det der virkelig ville hjælpe, ville være muligheden for en bedre fremtid nede i Rumænien - ikke kune for vores 'undertrykte køn', som tit anses som ofre der ikke kan handle selv, men for alle. Anden del af løsningen ville være at forbyde menneskehandel, og være bedre til at fængsle eller sende folk tilbage. Måske kunne man lukke grænsen igen og kontrollere?

Du skriver som en feminist som ser os kvinder som det svage køn (som ikke kan handle selv) og mændene som reinkarnationen af fanden selv. F.eks. vælger du at beskrive England med 'asiatiske loverboys', mens du helt vælger at glemme alt om Thatcher - eller andre store kvindelige menneskehandlere. Sandheden er, at der også sidder ret mange bordelmuttere som sørger for en florerende menneskehandel. Men sådan nogle mennesker har måske det forkerte køn til at være forbryddere?

Det eneste som hjælper er, at slå hårdere ned på menneskehandelen i Danmark - og være bedre til at opspore den. Prøve på at forstå, hvorfor menneskehandelen duer, og prøve på at give mænd og kvinder et bedre liv i Rumænienen; vi er jo trods alt med i EU. Kun på den måde kan vi sørge for et bedre Danmark og mindre menneskehandel. Et 'kvinde'=ofre og 'mand'=forbrydere er unuanceret of forkert, det hjælper ikke nogen.

jens peter hansen

Jeg synes det er bekymrende at der er fem personer, hvis erhverv, (hvis noget), jeg ikke kender, synes det er bekymrende at jeg som tidligere lærer og nuværende universitetsstuderende ikke har FORSTÅELSE FOR alfonserne i Rumænien. I min forståelse af udtrykket: forståelse for, er det naturligvis forholdsordet, for, der gør udslaget, således at udtrykket får en positiv ladning som skrevet i ODS:. gensidig tilnærmelse i tænke- og handlemaade; enighed; samdrægtighed; venskab; . Hvis det det derimod drejede sig om indsigt, er det naturligvis noget andet. Da jeg nu skal stå til regnskab for min metier , så ville jeg da gerne have at vide hvad de fem selv laver, således at jeg kan vurdere, om jeg synes at mennesker, der har forståelse for de rumænske alfonser, nu også på betryggende måde kan bestride deres erhverv. Jeg har i øvrigt heller ikke her på tråden skrevet noget som helst om, hvad jeg laver, men er blevet tillagt disse funktioner af Peter Hansen, en temmelig grænseoverskridende handling, som jeg ærlig talt ikke har megen forståelse for.

"Og hvad kan vi så lære af det? Ikke andet end at man ikke behøver at være verdensfjern antropolog eller lign. for at vide, at selv de værste massemordere og ravende sindsyge psykopater, der har eksisteret i verdenshistorien, kan være flinke guttermænd - og damer, uden at resten af verdenssamfundet behøver at fjerne fokus på, hvad de har begået af uhyrligheder. Det er rundbordsspædagogik af værste skuffe."

Måske kan det være udviklende for os at have flere, samtidige foki - hvis vi altså mentalt og følelsesmæssigt magter det? Man behøver jo slet ikke at fortrænge forbrydelserne, selvom man også interesserer sig for hvilke dynamikker som får ellers mentalt raske mennesker (langt de fleste forbrydere i f.eks. nazi-Tyskland var ikke psykisk syge eller patologisk forstyrrede) til at indgå i - og begå - uhyrlige forbrydelser. Og det er jo lige akkurat dét, vi kan lære af de forskningsmæssige fund, som nærværende artikel beskriver; der findes dynamikker og strukturelle forhold i vore samfund, som kan drive mennesker ud i vederstyggeligheder - det er langt fra nogen naturlov at forklaringen skal findes i den enkeltes personpsykologi. Ikke at der egentlig er meget nyt i dette, hvis man ellers har en nogenlunde viden om sociologiske og socialpsykologiske forhold - men for en del danskere, som typisk søger problemer forklaret via banal udpegning af en skyldig (sorteper, som de fleste af os kender fra vore tidlige barneår) vil det være nødvendig supplering af et ellers mørkelagt domæne. For vores samlede, demokratiske udviklings skyld, naturligvis.

Claus Oreskov

@Henrik L Nielsen. Den ”egentlige” mafia en de personer som artiklen beskriver. Trine Mygind Korsby forskning fjerner de stygge stereotyper vi alle går rundt med inde i hovederne. Fantasi konstruktioner som gennemgående stammer fra personer der selv har en fordel i virkeligheds forværring (magt, poletik) og fra sensationelle film og noveller. Her på tråden er der afgjort mange der hellere forholder sig til sådanne selvskabte billeder af den ”kriminelle anden” end til Trine Mygind Korsby banebrydende forskning.

Vibeke Rasmussen

@ Klavs Hansen

Kan du ikke lige forklare, hvad småracistisk du ser i en kommentar om "asiatiske loverboys", hvis der rent faktisk er tale om … asiatiske loverboys?

Og pst, Klavs Hansen, at du pludselig begynder at fable om "feminisme", skjuler ikke for den opmærksomme læser – bl.a. moi :) – at det er kvinder, du har et problem med. Så hvorfor ikke være ærlig og skrive det, du i virkeligheden tænker, nemlig:

"Men den historie passer vel ikke ind i KVINDERNES verdensbillede." Æh? ;)

Esben Harding

For en god ordens skyld: En antropologisk undersøgelse må nødvendigvis være deskriptiv, ikke normativ. Visse kommentatorer vil vist gerne have, at en sådan skal være det sidste.

Søren Kristensen

Det er da bare fint at nogen undersøger disse problemer lidt mere indgående, især hvis målet er bruge fælles midler på at gøre noget ved dem. Men den sidste sekvens undrer mig en smule:

»Der er brug for at få belyst nogle flere lag af kompleksiteten, så vi kan komme bag om stereotyperne. For så tror jeg, at vi kan blive bedre til at hjælpe dem, som reelt har brug for hjælp. Så kan vi forme nogle tilbud til kvinderne, så de får den hjælp de skal have og ikke løber deres vej.«

Efter at have læst artiklen, efterlades man jo med en fornemmelse af at det ikke mindst er mændene (alfonserne), som har brug for en eller anden hjælp - der ligesom kan flytte deres fokus væk fra "det ultimative statussymbol" (en Mercedes - om den så kan køre eller ej) og over til nogle lidt mere beskedne, mindre egoistiske og lad os sige konstruktive drømme. Men det er selvfølgelig svært, så længe Mercedes har et så stærkt brand som tilfældet er og ikke mindst i mænds øjne.

Anne Rasmussen

Klavs Hansen: Om det er racistisk at nævne, at en bande asiatiske loverboys har fået mindreårige engelske piger ud i prostitution. Det ved jeg ikke - er det benævnelsen engelske piger, der er racismen i det eller er det asiatiske loverboys, der er det?
Sagen har stået nævnt i de engelske aviser så klag til dem.

Havde du læst mit indlæg i stedet for kun at hænge dig i et enkelt ord, ville det fremgå, at det ikke kun er et rumænsk problem, det med loverboys men et alvorligt problem i Europa.

Og det er organiseret. Hvilket det altså også er i Rumænien. Ellers har man ikke kontakter til tyske bordeller , falske idpapirer, flytransport osv.
Den slags kræver organisation og penge.
Hvilket selv en antropolog burde vide.

Anne Rasmussen

Og så er det altså 25 år siden at Margaret Thatcher var premierminister i England, så det er næppe særligt relevant at trække hendes politik ind i det her. Og så forstår jeg slet ikke hvorfor feminismen skal svines til. Hvad har feminister med loverboys at gøre?