Læsetid 3 min.

Industrilobbyister lovede 10 gange for stor TTIP-gevinst

Efter kritik fra ngo’er har tysk industris brancheorganisation og det tyske metalarbejderforbund måttet erkende fejl og rette deres information om en transatlantisk frihandelsaftale
Tysk industris branche-organisation BDI erkender, at man har overvurderet de positive effekter af en transatlantisk frihandelsaftale.

Tysk industris branche-organisation BDI erkender, at man har overvurderet de positive effekter af en transatlantisk frihandelsaftale.

MARIJAN MURAT
17. marts 2015

»En analyse udført for EU-Kommissionen vurderer, at EU og USA hver kan regne med omkring 100 milliarder euro pr. år i økonomisk vækst.«

Sådan stod der indtil forleden på hjemmesiden tilhørende tysk industris brancheorganisation, BDI, under overskriften: »Vækst og arbejdspladser via et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP)«.

I dag er sætningen fjernet. For budskabet var forkert, erkender BDI.

BDI deltager ligesom sin danske søsterorganisation Dansk Industri aktivt i bestræbelserne på at sikre den transatlantiske frihandelsaftales realisering. Både via sin hjemmeside og andre aktiviteter fremhæver industriorganisationen de store gevinster for vækst og beskæftigelse, som man mener følger med fjernelse af toldbarrierer og harmonisering af standarder og regler i EU og USA.

Argumentet om en gevinst ved TTIP på de to gange 100 mia. euro pr. år baserer sig på en analyse, som det britiske Centre for Economic Policy Research (CEPR) har lavet for EU-Kommissionen, men som fra flere sider er blevet kritiseret for at bygge på økonomiske ligevægtsmodeller med forenklede antagelser om virkeligheden.

Forleden henvendte den tyske leder af organisationen Foodwatch, Thilo Bode, sig i et åbent brev til BDI’s formand, Ulrich Grillo, hvori Foodwatch beskylder industriorganisationen for at sprede »misinformation« om TTIP.

Thilo Bode skriver om CEPR-analysen, at den »kommer til det resultat, at et meget ambitiøst TTIP-scenarie – dog kun et sådant – kan hæve EU’s bruttonationalprodukt med 119 milliarder euro. Denne effekt kan indtræde 10 år efter aftalens ikrafttræden – ifølge analysen i år 2027«.

»Det drejer sig altså her om en engangsforhøjelse af niveauet« for BNP, understreger Thilo Bode.

Derfor er det ifølge Foodwatch forkert og manipulation, når BDI taler om en årlig forøgelse af EU’s – såvel som USA’s – BNP med »omkring 100 mia.« Det er tilsvarende vildledning, når BDI ikke gør opmærksom på, at dette skønnede engangsløft af BNP først nås 10 år efter en TTIP-aftales ikrafttræden.

Bode påpeger, at BDI-formand Grillo også personligt har viderebragt den forkerte information ved interview i tysk radio.

Tilbagetog

Dagen efter det åbne brev fra Foodwatch svarede BDI i et brev underskrevet af industriorganisationens udenrigschef og TTIP-kyndige, Stormy-Annika Mildner:

»Det er korrekt, at der nogle steder i vor mangesidede kommunikation kan opstå det indtryk, at effekten på omkring 100 mia. euro kan ventes hvert år. Det handler imidlertid på ingen måde om en bevidst fejl- og misinformationskampagne, sådan som De forudsætter.«

I konsekvens af indrømmelsen har BDI rettet formuleringen på sin TTIP-hjemmeside. Nu står der således, at CEPR-studiet vurderer, at »EU’s bruttonationalprodukt 10 år efter færdiggørelse og ikrafttræden af en vidtgående aftale såvel som efter økonomiske tilpasninger vil være 120 mia. euro større, end det ville have været uden TTIP«.

BDI oplyser i brevet til Foodwatch, at dette engangsløft vil svare til en forøgelse af EU’s BNP på 0,48 pct. efter de 10 års indfasning, dvs. en gennemsnitlig ekstra vækst under indfasningsperioden på blot 0,048 pct. pr. år som TTIP-gevinst. Eller en tiendedel af det, som den oprindelige formulering måtte give indtryk af.

CEPR »beregner også væksteffekten af et mindre ambitiøst forhandlingsresultat. Vækstimpulsen bliver tilsvarende ringere«, tilføjes det i BDI-brevet.

Industriorganisationens Stormy-Annika Mildner leverer samtidig en bemærkelsesværdig beskrivelse af, hvor usikre den slags modelbaserede scenarieberegninger i virkeligheden er.

»Den nøjagtige størrelse af væksteffekten kan man udmærket være uenige om. Talrige videnskabelige studier forsøger at kvantificere væksteffekten. Resultatet af disse studier afhænger af antagelser om økonomiens åbenhed (Hvor høj er tolden? Hvor store er de tekniske handelsbarrierer?), af antagelser om aftalens ambitionsniveau (Hvor meget liberaliseres med aftalen?) samt af beregningsmetoden. Disse studier giver et holdepunkt – de præcise virkninger kan derimod ikke forudsiges. Derfor overrasker det ikke, at resultaterne af studierne afviger fra hinanden,« erkender BDI-eksperten.

Dermed lyder man næsten som en af CEPR-analysens kritikere, økonomen Jeronim Capaldo, forsker ved Tufts University i Massachusetts, som siger, at præcisionen af denne type modelanalyser er »ret begrænset«, og at CEPR’s resultater ikke afspejler virkeligheden.

Capaldo præsenterede forleden ved en høring arrangeret af De Grønne i Europa-Parlamentet en alternativ modelanalyse, der når frem til, at TTIP kan have negative konsekvenser for bruttonationalproduktet og beskæftigelsen i EU.

Metals fejl

Den tyske industris organisation er ikke den eneste, der har viderebragt forkerte informationer om TTIP-aftalens formodede virkning på væksten i EU. Det tyske metal- og elektronikarbejderforbunds lobbyorganisation Initiative Neue Soziale Marktwirtschaft (INSM) skrev indtil forleden på sin hjemmeside, at »TTIP ifølge CEPR vil give begge handelspartnere betydelige gevinster. Tilvæksten i EU’s bruttonationalprodukt kan udgøre op til 119 milliarder euro pr. år«.

Efter kritikken og opmærksomheden om BDI’s formulering har nu også INSM justeret sin formulering – nu lyder den centrale sætning:

»EU’s bruttonationalprodukt kan årligt ligge op til 119 milliarder euro højere.«

Så må man håbe, at hjemmesidens læsere kan se forskellen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Laurids Hedaa
    Laurids Hedaa
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for Poul Simonsen
    Poul Simonsen
  • Brugerbillede for Jens Falkesgaard
    Jens Falkesgaard
  • Brugerbillede for Torben Selch
    Torben Selch
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
  • Brugerbillede for Lars Jørgensen
    Lars Jørgensen
  • Brugerbillede for Bill Atkins
    Bill Atkins
Laurids Hedaa, lars abildgaard, Peter Jensen, Poul Simonsen, Jens Falkesgaard, Torben Selch, Steen Sohn, Lars Jørgensen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Europas politikere må besinde sig på at tjene den almene europæiske befolkning i selvstændige, demokratiske samfund. Det betyder, at USA måske nok er vores partner i forsvarspolitikken, men er en modstander indenfor handel og produktion.

Laurids Hedaa, Preben Haagensen, Lene Christensen, Torben Arendal, Karsten Aaen, Thorbjørn Thiesen, Toke Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Hvis noget lyder for godt til at være sandt,
så er det det oftest også.

Torben Nielsen, lars abildgaard, Rune Petersen, Lene Christensen, Bjarne Andersen, Peter Jensen, Helene Kristensen, Peter Taitto, Thorbjørn Thiesen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Selch

Ville være tåbeligt at starte en TTIP/ISDS med USA alene på dets reelle indhold og konsekvenser - for mennesker, miljø og velfærdsstaten. Desuden - hvorfor skulle vi støbe vores fødder ned i en cementblok sammen med en partner, som forsøger at fragmentere en verden, hvor fremtidens vækstmuligheder i højgrad ligger udenfor denne klub.

Laurids Hedaa, Torben Nielsen, Bjarne Andersen, Dan Johannesson, Toke Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Petersen
Henrik Petersen

Patenter har været en del af USA's handelsaftaler. En af de negative konsekvenser er, at vi vil få dyrere medicin. Industrien vil få bedre beskyttelse af deres patenter og patenter kommer til at løbe i længere tid.

Lene Christensen, Torben Nielsen, Gert Romme, Toke Andersen og Troels Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Larsen
Troels Larsen

https://stop-ttip.org/

Er en udmærket side, hvis man ønsker at ytre sin modstand mod TTIP - uanset ens årsager for modstanden.

Sus johnsen, Bjarne Andersen, Peter Jensen, Dan Johannesson, Michal Bagger, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Torben Selch og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard
Michael Borregaard

Jamen for #$*!, hvad andet havde man forventet. Apoteosen om, at TTIP, skulle være til gode for den almindelige familie, har fra dag 1, været “r……..” egoisme. Sådan er det jooooooo. Er der her tale om en skrive fejl, nej, det TTIP og deres forsvarer beskriver som skabelse af job, er joooooob, og hver og et af o’erne, mellem j og b, repræsenterer, for ikke alene arbejdstageren men også den marginaliserede, forringede vilkår, dette viser de mange læk. Og man kan da heller ikke andet end krydse fingre for, at TTIP, ligesom det var tilfældet med ACTA, bliver nedstemt, og ikke ratificeret.

Laurids Hedaa, Lene Christensen, Torben Nielsen, randi christiansen og Troels Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

EU-Kommissionen Jean-Claude Junckers og Luxemburg fintens, skatteunddragelses elitære faders, egen elite EU-Kommissionen, skriver det eliten vil høre og der kan gøre eliten rigere, det er fint, eliten bliver afsløret i deres skadelige virke, imod muligheden for, medlemslandenes nationale demokratiske kontrol, med en samfundsskadelig EU frihandel aftale med USA.

USA's fracking gas og olie boble økonomi, spreder ustabilitet, til den voksende, gældstyngede middelklasse, der bliver stadig mere bobleøkonomi og klima følsomme, i den globaliserede ustrukturelle samfundsundergravende kapitalismens vold, hvor regningerne konsekvent ubetalte, sendes til vores børn og børnebørn.

Link: http://www.boston.com/bigpicture/2012/10/hurricane_sandy_the_superstorm....

Brugerbillede for Torben Selch

Selve ideen bygger "markedføringsmæssigt" på overfor befolkningerne, at den lille nybygger virksomhed - skal have nemmere adgang til patentmarkedet, nemmere afsætnings muligheder, nemmere adgang til de 1000 dollars/timen advokater til at rådgive mulighederne i den overjordiske forretningsdomstol ISDS, som ville kunne sætte selv hele nationer på plads mht. behørig hensyn til miljø etc.
Er der overhovedet et fornuftigt hoved i DK der kan bilde sig selv det ind?

GMO og især kemikalie sprøjte giganterne Dupont og Monsanto står på spring med et trefork combi-produkt:
Ejerskab af GMO korn (bonden kan sælge kornet til maling men ikke til salg som såsæd)
Kornet kan kun beskyttes med fabrikanternes eget sprøjtemiddel
Sprøjtemidler der dræber alle insekter og ukrudt - skaber en dødsspiral af muterede ukrudt og insekter og kræver til stadighed hårdere og hårdere kemikalie-sammensætninger. Sprøjtemidler der nu bruges i USA er idag umådelig tæt på den kemiske sammensætning af "orange agent" - som blev brugt under Vietnamkrigen til at udrydde jungler og tæt bevoksning, og som stadig skaber misskabninger af nyfødte børn generationer af generationer senere.

Fracking olie industrien - som ligesom Monsanto står på spring på at snige sig ind i - eller allerede er der- i Europa via bl.a. svage stater som Ukraine - oplever uvurderlig kræftfremkaldende forurening af undergrunden og drikkevandet - flere og flere steder i USA - bl.a. i Californien. Som oven i købet løber tør for drikkevand om et år - såfremt mirakler ikke sker.

Vil du holde disse virksomheder ude af Europa? Vil du opfordre dine politikere på at prøve en sag ved ISDS? Glem det - hvis men kender lidt til hvilke metoder og midler disse virksomheder bruger til at "eje" politikerne inden de når ind i senatet.

Jeg siger bare NEJ tak - og tak for kaffe!

Laurids Hedaa, Lars Lund, Preben Haagensen, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Lene Christensen, Bjarne Andersen, Peter Jensen, Torben Arendal, Helmut R., Michal Bagger, Troels Larsen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Robin Frederiksen, randi christiansen, Thorbjørn Thiesen, Philip B. Johnsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Leffers
Henrik Leffers

Jeg forstår ikke, at indførelse af TTIP ikke skal til folkeafstemmelse! -ISDS er jo en meget direkte begrænsning af folketingets magt, fordi en afgørelse i ISDS jo vil kunne afvise et folketingsflertals beslutninger. Da grundloven klart siger, at Folketinget er den højeste beslutningsmyndighed i DK, så må TTIP da være i strid med grundloven!

Laurids Hedaa, Torben Nielsen, Lene Christensen, Bjarne Andersen, Torben Arendal, Dan Johannesson, Troels Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Simonsen
Poul Simonsen

Kapitalen har fået voldsom magt over bureaukratiet og politiske tjenestepiger. Meget tyder på, at deres magt er så stor, at der virkelig skal store og aktive folkelige kræfter på banen - hvis demokratiet skal have en renæssance ?

Laurids Hedaa, Lene Christensen, Bjarne Andersen, Michal Bagger, Torben Nielsen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Afsløret - i tide, eller mon vi ser lobbyisterne lykkes med at manøvrere sig ud af fadæsen?

Brugerbillede for Lars Jørgensen
Lars Jørgensen

TTIP er den rene og uhæmmede neoliberalisme, dvs. deregulering - og undertrykkelse af demokrati, sikkerheds- og arbejdsforholdsregulering mmm.

Psst... kære læser: Lagde du mærke til, at Capaldo nåede frem til en beregning af TTIPs konsekvenser, der medførte en nedgang i vækst og øget arbejdsløshed i Europa?

TTIP vil være dybt, dybt skadeligt for velfærdsstaterne (og dens medarbejdere og alle de offentlige institutioner), for borgerne generelt og arbejderne specifikt ligesom aftalen er den rene gift for demokratiet. Da man enten nu eller senere (hvis man ikke lykkes med det nu...) får skrevet ind, at virksomhederne kan anlægge sag mod stater, der laver lovgivning, der kan ødelægge virksomhedernes 'forventede og beregnede' provenu. Det vil dermed blive praktisk talt umuligt at lave en lovgivning, der forbedrer miljø og arbejdsforhold mv., da regeringerne i så fald også skal godtgøre virksomhederne for de meromkostninger, der kan følge af en sådan lovgivning. Samt for de tab der kan komme af, at det så ikke længere er rentabelt for virksomhederne at fortsætte deres produktion mv.

De eneste der har gavn - enorm gavn af dette projekt, er: Erhvervslivets lobbyer i Europa og USA der arbejder massivt for dette projekt - hvor de kan få deres interesser gjort endnu mere gældende end idag. Det har fx for nylig vist sig, at aftalen kan indebærer, at man fremover ikke kan lave offentlig service. Da private virksomheder kan stævne staten for mistede indtægter, hvis man fx ønsker at føre offentlige ydelser tilbage og gøre dem til statslig virksomhed. På den måde kan aftalen altså indebære, at spørgsmålet om fremtidig privatisering versus offentlig virksomhed bliver låst fast, så det ikke længere udgør et politisk spørgsmål. Dermed låser den neoliberale aftale simpelthen demokratiet fast som et aftalespørgsmål - til virksomhedernes gunst.
linkhttp://www.dagensarena.se/innehall/ttip-hotar-aterkommunalisering-av-val...

Det er uden tvivl mest korrekt at betegne TTIP som 'en gave til virksomhederne': „TTIP ist ein Geschenk an die Konzerne“ https://www.freitag.de/autoren/der-freitag/ttip-ist-ein-geschenk-an-
die-konzerne

Det er langt værre end en blanko check til virksomhederne! Ifølge verdens måske skarpeste økonom Joseph Stiglitz: “It’s much worse than a blank check about trade," Stiglitz said, "because the trade agreement has provisions that would affect a whole set of regulations that would affect the environment, worker safety, consumer safety and even the economy." TPP "would not only become the law of the land, but every other law would have to adapt to it ... and our Congress would have given up all authority in those areas.

“What are they trying to hide?” he asked.

Without naming names, Stiglitz explained that members of the business community have been privy to the agreement and have negotiated on the behalf of private interests rather than the public good.

Academics, he said, generally see it differently “even among those who were earlier supporters of free trade. ... There is an increasing recognition that today in the American economy, ... we are in a situation where the job-destroying aspects of these agreements is assured to be greater than job-creating aspects.”

He explained that the content of the TPP does not emphasize the traditional concepts of trade agreements, such as lowering tariffs and increasing imports or exports. Instead, the TPP seeks to undermine regulations in sectors like food safety, medicine and intellectual property, rendering governments and the citizenry that elects them inept in their ability to meaningfully regulate those sectors. By entangling such provisions with an agreement on international trade, the Obama administration would open up sovereign countries to unprecedented levels of interference by multinational corporations.

Se hele Stiglitz' kritik her - hvor det også forklares, at fagforeninger og andre demokrater i Obamas parti er stærkt, stærkt kritiske overfor aftaler af denne art. Ligesom det forklares hvorfor Obama arbejder for sådanne 'frihandelsaftaler'. Behøver jeg at forklare den indlysende pointe: At alle amerikanske præsidenter er købte? http://inthesetimes.com/working/entry/17732/joseph_stiglitz_on_the_trans...

Det forudses, at vi får dårligere fødevarer og fødevaresikkerhed: http://otherwords.org/this-trade-deal-will-make-you-sick/

Man kan finde mange andre artikler fra anerkendte økonomer, der er dybt kritiske overfor det spin, som lobbyerne og politikerne i USA og Europa pakker TTIP ind i. Men lad mig nøjes med et par stykker her - først fra den anerkendte amerikanske økonom Dean baker som var en af dem der først og mest klart forudså finansboblen pga. opskruede huspriser i USA, i 2002...http://bulletin.swarthmore.edu/bulletin-issue-archive/index.html%3Fp=382...

Hvad siger Dean Baker om TTIP? At det slet ikke handler om handel - men om at få dereguleret markederne, så politikerne fremover vil have mindre indflydelse på produktion, produktions- og arbejdsvilkår mv. Og så man samtidig sikrer virksomhederne overskud - nærmest skrevet ind i 'handelsaftalen'. http://www.atlantic-community.org/-/ttip-it-s-not-about-trade

Robert Reich tidligere økonomisk rådgiver for Præsiden Ford, Carter og Clinton er mindst lige så kritisk overfor TTIP - se fx dette videoklip: The Worst Trade Deal You Never Heard Of
http://robertreich.org/post/109593544790

Se den anerkendte jura professer fra New Zealand Jane Kelsey, der i årevis har været stærkt, stærkt kritisk overfor denne form for 'frihandelseaftaler' med hendes kontinent. Se fx hendes meget interessante ting omkring lækkede ting i den tilsvarende aftale TTPA Transpacifik 'frihandelsaftale', hvor hun fx gør opmærksom på, at aftalen også indebærer en plan om 'masseovervågning'. http://thedailyblog.co.nz/category/bloggers/professor-jane-kelsey/

Hvorfor går 375 europæiske institutioner og organisationer, der repræsenterer arbejdere og miljøorganisationer mv. imod aftalens indhold? The TTIP Power Grab: Handing The Corporate Thieves The Key To Your Home http://www.globalresearch.ca/the-ttip-power-grab-handing-the-corporate-t...

LO varnar: Tröga förhandlingar om TTIP kan sinka arbetares rättigheter
Publicerat 12 mars, 2015 av Johanna Senneby http://www.dagensarena.se/innehall/lo-varnar-troga-forhandlingar-om-ttip...

What is TTIP? And six reasons why the answer should scare you
LEE WILLIAMS Tuesday 7 October 2014 http://www.independent.co.uk/voices/comment/what-is-ttip-and-six-reasons...

Kort sagt: Vi behöver en debatt om TTIP – nu! - Publicerat 27 februari, 2015 av Håkan A Bengtsson Med TTIP riskerar vi att få en internationell juridisk överdomstol som förpassar politiken till ett ingenmansland. http://www.dagensarena.se/opinion/vi-behover-en-debatt-om-ttip-nu/

Ib Heinisch, Torben Selch, Laurids Hedaa, Ole Lund Petersen, Preben Haagensen, lars abildgaard, Torben Arendal, Dan Johannesson, Rasmus Knus, Helmut R., Michal Bagger, Karsten Aaen, Robin Frederiksen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Den slags "jubel" optimisme er ikke det papir værd det er skrevet på. Regnestykket har ikke til formål, at frembringe en præcis analyse, men udelukkende at få "folket" overbevist. Det er det rene reklamestunt. Præcis som så meget andet vi er blevet præcenteret for gennem nyere tids historie af borgerlige lyksalige fremtidsvisioner.

Men alt har sine omkostninger og hvem der kommer til at betale TTIP gildet melder historien intet om. For der er en pris at betale ved kasse et og den kommer først og fremmest til, at gå ud over lønmodtagerens arbejdsbetingelser og indkomst niveau fordi hovedformålet med TTIP er først og fremmest, at sænke omkostningsniveauet gennem effektivisering. Intet andet end igen at fylde lommerne på de mest velhavende.

Laurids Hedaa, Torben Nielsen, Preben Haagensen, John Hansen, Lene Christensen, Karsten Aaen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Mafiøse tilstande spreder sig som ringe i vandet. Det er så indlysende korrupt, at det er ufatteligt og dybt inkriminerende, hvis nogen folkevalgt repræsentant supporterer denne kannibalisering af fællesejet, dette diktatoriske overgreb på fællesskabet. Dumhed og/eller korruption.

Laurids Hedaa, John Hansen, Lene Christensen, Torben Arendal, Karsten Aaen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Brugtbilforhandlerne er også ganske gode til at skrue forventningerne godt i vejret hos kunderne,
- men oftest står realiteterne slet ikke mål med virkeligheden, og når virkeligheden bliver lagt 10 - 20 år ud i fremtiden, - så har alle forhåbentlig glemt alt om det, og ingen behøver stå til ansvar for det længere.

Politikere, kan vi konstatere, er ikkeklogere end andre mennesker, - men måske snarere ikke så lidt dummere, men derimod snu, og lader sig alt for let underløbe af falske udsagn fordi det oftest sælger sædet i parlamentet godt og sikrer pladsens i næste periode, - så skidt med om sandheden ligger ude i Langtbortistan!

John Hansen, Lene Christensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar