Læsetid: 1 min.

Ingen stigning i udledningen af CO2 i 2014

Trods økonomisk vækst steg den globale C02-udledning ikke i 2014. Det er første gang i 40 år
13. marts 2015

Anstrengelserne for at begrænse CO2-udledningen ser ud til at have båret frugt. For første gang i 40 år er den samlede globale udledning af CO2 ikke steget i forhold til året før – selv om der er økonomisk vækst. Det skriver Finansial Times på baggrund af en rapport fra International Energy Agency (IEA). 

»Det er en overraskelse. Vi har aldrig set det her før,« siger cheføkonom i IEA, Fatih Birol. Kun tre gange tidligere er udledningen ikke steget, men det var alle i år med store økonomiske kriser. I 2014 var der en økonomisk vækst på tre procent på verdensplan samtidig med at udledningen af CO2 forblev på 32,3 milliarder ton som i 2013. Det giver grund til optimisme frem mod klimatopmødet COP 21, som finder sted i Paris til december:

»Der kunne ikke komme bedre nyheder forud for Paris,« siger Fatih Birol til Finansial Times.

Kinas kul

Udviklingen er blandt andet drevet af Kina som har mindsket forbruget af kul og er i højere grad gået over til vand, vind og solenergi. Desuden er Kinas samlede energiforbrug ikke steget i samme voldsomme grad som tidligere år. Det skyldes især at man er blevet mere energieffektive i industrien og har lukket nogle de mest forurenende fabrikker.

Også OECD-landene bidrager positivt til regnskabet og ser ud til at være lykkedes med at skabe vækst og samtidig forurene mindre: Over de seneste fem år er OECD-landenes økonomier vokset med næsten syv procent, mens landenes CO2-udledninger er faldet med fire procent, viser IEA-rapporten.

Dette er sket på grund af politiske mål, som regeringerne må bygge videre på i Paris, hvis verden vil undgå den frygtede temperatursting på to grader i forhold til før industrialiseringen, understreger Fatih Birol:

»Ellers vil stagnationen i CO2-udledning blot være et midlertidigt lyspunkt i en ellers alarmerende udvikling.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Oscar Ibrahim

Dejlig nyhed, naturligvis. MEN!
Jeg bliver først glad, når CO2 udslippet fra år 2014 er reduceret med 95 % rundt om kloden. Ikke før det sker, kan jeg være optimistisk.

Aksel Gasbjerg

De seneste mange år er luftens indhold af CO2 steget med ca 2 ppm hvert år og 2014 har ikke været nogen undtagelse i denne skræmmende udvikling. Telegrammet anfører ikke måling i ppm, men måling i gigatons. Man må spørge, hvad er grundlaget for denne måling? Er det landenes indberetninger eller hur?

Den direkte måling af luftens indhold af CO2 i ppm må være den mest troværdige. Jeg har sakset følgende fra co2now.org:

Annual Atmospheric CO2 DataThe 2014 average annual concentration of CO2 in the atmosphere (Mauna Loa Observatory) is 398.55 parts per million (ppm). The 2013 average is 396.48 ppm.
For the past decade (2005-2014) the average annual increase is 2.1 ppm per year. The average for the prior decade (1995-2004) is 1.9 ppm per year. Annual data for 2014 was first posted January 6, 2015, by NOAA-ESRL in the United States.
Since the 1958 start of high-precision instrument measurements of CO2 in the atmosphere, the annual mean concentration of CO2 has only increased from one year to the next. The CO2 data below provide a simple view of the annual trend.
Year CO2 (ppm) Notes
2014 398.55
2013 396.48
2012 393.82
2011 391.63
2010 389.85
2009 387.37 Copenhagen Accord
2008 385.59
2007 383.76
2006 381.90

1997 363.71 Kyoto Protocol
1992 356.38 Earth Summit in Rio de Janeiro
1987 349.16 The last year when the annual CO2 level was less than 350 ppm
1959 315.97 The first year with a full year of instrument data

Source Annual CO2 Data: NOAA-ESRL Data File Created January 6, 2015

Anders Vang Nielsen

"I 2014 var der en økonomisk vækst på tre procent på verdensplan samtidig med at udledningen af CO2 forblev på 32,3 milliarder ton som i 2013. Det giver grund til optimisme frem mod klimatopmødet COP 21, som finder sted i Paris til december."

Såsom at Paris-mødet hurtigt kan overstås ved at hævde at vi allerede er på rette vej, og at der ikke er behov for at tøjle fossilindustrien, beskatte CO2-udledningerne, indføre et globalt udledningsbudget, eller lignende politiske besværligheder?

The Guardian har en noget mere afbalanceret udgave af denne nyhed: http://www.theguardian.com/environment/2015/mar/13/global-emissions-stal... Her fremgår det bl.a. at dataene er midlertidige og først kan bekræftes til juni. Samt at faldet i udledningerne i de 'udviklede' lande i høj grad skyldes outsourcing af forurenende industri til udviklingslandene.

Det havde klædt Information i det mindste at forholde sig kritisk til IEA-udmeldinger som denne.

Anders Vang Nielsen

Og helt rigtigt at målingerne af den atmosfæriske koncentration af CO2 (i ppm) er en langt bedre indikator på hvilken vej udviklingen går. Skulle mængden af udledninger endog begynde at falde, er der lang vej endnu før vi når et niveau som atmosfæren rent faktisk er i stand til at absorbere - det vil sige, før også kurven over akkumulation af CO2 i atmosfæren knækker... og derfra er der lang vej tilbage mod de <350ppm som anslås at være et rimeligt sikkert niveau.

I korte træk er artiklen her ganske misvisende i sit optimistiske budskab.

Søren Ebbehøj

Det er selvfølgelig altid godt at være kritisk, men tit også smart at huske at læse hvad der egentlig står inden man skyder kritiken af.

CO2-udledningerne er vokset år for år siden vi begyndte at udlede CO2. Se forsiden af CO2now.org. Det samme er mængden i atmosfæren, som Aksel ganske rigtigt pointerer. Men det er altså to forskellige ting.
En af de virkelig dystre udsigter har været, at vi på trods af al snakken, forskningen og politiken kun har kunne dæmpe væksten i udledninger. Men ikke knækket kurven og udlede mindre end året før (undtaget i kriseår).

Så det er helt rigtigt, at vi ikke har nedbragt mængden af CO2 i atmosfæren, men tallene tyder på, at vi har knækket udledningskurven for første gang nogensinde. Det er en virkelig god nyhed (hvis den holder). Det kan ingen tage fra os.
Grunden til, at det er en god nyhed frem mod Paris er, at det her viser at det KAN lade sig gøre at påvirke udledningerne samtidig med at økonomien er i vækst.

Men det siger selvfølgelig ret meget om tingenes sørgelige tilstand, at det er en god nyhed at "vi udleder i det mindste ikke mere end vi plejer".

God dag.

Aksel Gasbjerg

Atmosfærens CO2-indhold er fra 2013 til 2014 steget med 2,07 ppm. Det er næsten nøjagtig lig den gennemsnitlige årlige stigning fra 2005 til 2014, der er på 2,1 ppm. Hvis vi forudsætter alt-andet-lige så skulle en afdæmpning i udledningerne i 2014 også have vist sig ved en mindre stigning i CO2-indholdet i 2014, hvilket ikke er tilfældet.

Jeg medgiver dog gerne, at alt-andet-lige forudsætningen langt fra altid er til stede, idet den årlige nettostigning i CO2-indholdet er sammensat af en række modsatrettede bruttobevægelser, der kan "forstyrre" det enkelte års nettostigning i atmosfærens CO2-indhold.

Men det er til syvende og sidst atmosfærens indhold af CO2 målt i ppm, der dels er det mest objektive tal og naturligvis det tal, der er afgørende for klimaets udvikling.

Desuden er jeg ikke enig i, at ovenstående telegrams angivelse af et enkelt års stagnation i CO-udledningen samtidig med øget vækst, skulle være befordrende for Paris-mødet til december. Tværtimod kan det blive en sovepude, således at man på dette spinkle grundlag fortsætter en stigende økonomisk vækst på vores begrænsede planet.

Anders Vang Nielsen

@Søren

Tak for pointeringen, og ja, naturligvis er det forskellige målinger der har at gøre med hhv. de årlige CO2-udledninger og ophobningen af denne CO2 i atmosfæren. Og dermed er det selvfølgelig rigtigt, at det er et udmærket tegn at væksten for førstnævnte ser ud til at være aftagende (selvom vi nok må vente et par år endnu, eller i hvert fald indtil IEA's tal kan bekræftes senere på året, på at vide os sikre på det). Som jeg ser det, går kritikken her ikke så meget på hvad der står i artiklen, men snarere på hvad der er udeladt - og det er problematisk fordi den samlede konklusion ikke er så positiv endda, så snart man inddrager lidt mere af kompleksiteten.

"Grunden til, at det er en god nyhed frem mod Paris er, at det her viser at det KAN lade sig gøre at påvirke udledningerne samtidig med at økonomien er i vækst."

...det er netop noget af det man kan frygte; at statistikker som denne bliver brugt til at forsvare nuværende økonomiske modellers legitimitet, hvor især den evige vækst forherliges, og at der dermed ikke bliver tilstrækkelig politisk opbakning til at ændre mere fundamentalt på systemerne. Som jeg ser det, skal vi bl.a. den neoliberale verdensorden til livs før vi kan forvente en bedre harmoni mellem hensynet til økonomisk velfærd vs. de planetære grænser - et projekt der rækker langt udover årlige COP-møder.

Tak for debatten :)

Søren Ebbehøj

@ Aksel: En måling af CO2 indholdet med en nøjagtighed på 0.1 ppm er en helt vildt upræcis måling, der dækker over meget stor udsving i den absolutte mængde af CO2 (atmosfæren er meget stor). Så selvom det er rigtigt, at det er det vigtige tal, så kan det tal ikke bruges til at afvise en stagnation i udledningerne målt på andre måder (som dog selvfølgelig også er fejlbehæftet).
En stagnation skal i øvrigt ikke vise sig som en mindre stigning men en tilsvarende stigning. Og nej, alt-andet-lige scenariet er ikke særlig troværdigt.

Det er helt rigtigt, at det er mængden af CO2 i atmosfæren og oceanerne, der bestemmer klimaets udvikling, men i forhold til en diskussion om at begrænse CO2 udledningerne er det fornuftige måltal de årlige udledninger (hvis ellers det er gjort op på en troværdig måde). Netop fordi alt andet ikke er lige.

Og til jer begge:
Jeg er helt enig i bekymringerne for at dette kan blive brugt som argument imod nødvendigheden af at gøre op med vækstparadigmet!
Det er måske et spørgsmål om prioriteter eller bare fokus, om man så ser noget positivt i det her. Jeg mener dog ikke, det nogensinde har været givet, at det er klimaforandringerne, der skal være løftestang mod den ubegrænsede vækst, selvom det selvfølgelig ville være smart :-)
Jeg tror dog, det er utopisk at tro at COP-møderne kan løse vækst-problemet samtidig med klimaproblemet. Det sidste er jo tydeligvis svært nok allerede.
Og mon ikke, det i hvert fald bliver (en utroligt lille smule) nemmere at overbevise verden om at gøre noget ved klimaet hvis det ikke skal koste arbejdspladser?

Nå. Nu skal jeg til fest, så I slipper for mig.
Hav en god aften.

Anders Vang Nielsen

Helt enig: COP-møderne er ikke svaret! Det er derfor jeg altid er skeptisk når folk som Fatih Birol eller alverdens ministre lufter deres optimisme omkring Paris. Vi kan højst sandsynligt regne med at man her får nedfældet nogle rammebetingelser for forskellige ikke-bindende mål (de mundrette INDC's), udråber dette til en politisk sejr (=champagne), hvorefter det så bliver op til folkeligt pres i årene fremover, at få de enkelte regeringer til at leve op til deres løfter på nationalt plan. Dybest set en træg, utilstrækkelig proces og en hård kamp - og der er brug for mange flere fronter og langt større folkelig tilslutning.

"Jeg mener dog ikke, det nogensinde har været givet, at det er klimaforandringerne, der skal være løftestang mod den ubegrænsede vækst, selvom det selvfølgelig ville være smart". Naomi Klein har en masse fine tanker om netop denne forbindelse i This Changes Everything - en klar anbefaling værdig, selvom der jo ikke er tale om nogen særligt udviklet, endsige skudsikker strategi.

God fest!

Aksel Gasbjerg

Søren skriver:
"En stagnation skal i øvrigt ikke vise sig som en mindre stigning men en tilsvarende stigning."

Min pointe er, at stigningen fra 2005 til 2014 på årligt 2,1 ppm har en bagvedliggende årlig stigning i CO2 målt i gigatons. Men da telegrammet hævder, at der ikke er en stigning fra 2013 til 2014 målt i gigatons, ja skulle man forvente en mindre stigning end 2,1 ppm fra 2013 til 2014, hvilket ikke er tilfældet.