Læsetid: 8 min.

Er Islamisk Stat en stat?

Mere end noget andet handler Islamisk Stat om at opbygge en stat. Men islamisterne agerer hovedsageligt som en parasitisk stat, der er helt afhængig af den eksisterende infrastruktur, viser en analyse af organisationens egne dokumenter. Samtidig er IS et klart tilbageskridt for den enkelte borger – i hvert fald i Irak
Islamisk Stat lovede den irakiske sunniminoritet bedre forhold, end de havde under præsident Maliki, men de har ikke kunnet levere. ’Folk har oplevet deres levestandard falde drastisk siden IS’ ankomst, og det er grunden til, at de irakiske styrker faktisk har en fair chance i deres nye offensiv mod Tikrit,’ siger Renad Mansour, der forsker i Islamisk Stat.

Ali Abbas

9. marts 2015

Det er en organisation, der hovedsageligt er blevet kendt for sine ekstreme og spektakulære udfoldelser af vold: hovedafhugninger, menneskeafbrændinger, massemord og slaveri. Men for Islamisk Stat (IS) og dets leder, Abu Bakr al-Baghdadi, er henrettelserne, de territoriale erobringer og tvangskonvertering sådan set bare skridt på vejen mod et større mål, som de ikke skjuler for nogen; genskabelsen af en islamisk stat, som den så ud i de første generationer efter profeten Muhammed.

Men spørgsmålet er, om det, Abu Bakr og tusindvis af andre lokale og tilstrømmende jihadiske salafister er i færd med at skabe, reelt er en stat eller begyndelsen på en. Et spørgsmål, som på sigt kan være afgørende for, om projektet har nogen overlevelseschancer, eller om det blot er en kortsigtet eksplosion af vold, bygget på en utopisk forestilling om et islamisk idealsamfund. Er Islamisk Stat kort sagt en stat?

Den tyske sociolog Max Weber definerede en stat som den menneskelige sammenslutning, der med held opretholder et legitimt voldsmonopol inden for et givet territorium. Men for at en stat kan fungere i praksis, kræver det også, at magthaverne på en række andre områder gør sig fortjent til den legitimitet ved at levere et skelet og en række ydelser til dets borgere, hvis samfundet ikke på sigt skal kollapse af interne udfordringer og manglende opbakning fra dets befolkning.

Et fungerende sundhedssystem, et socialsystem, infrastruktur og elektricitet for eksempel. Selv for rettroende er det vigtigt at have strøm og at kunne tage på hospitalet, når ens barn bliver sygt.

»Der er ikke nogen tvivl om, at det er uhyre vigtigt for IS at udgøre en stat, og noget af det værste, man kan gøre, er faktisk at undlade at kalde dem dawlat – stat,« siger Renad Mansour, en irakisk-britisk forsker, der netop forsker i IS, og hvordan de strukturelt passer ind i regionen.

»Man kan sige, at der er to definitioner af, hvad en stat er. Webers minimalistiske og en anden, som handler om legitimitet. Om at folk skal tro på staten og på dens ledere. At de skal føle, at de repræsenterer dem. IS agerer i en region, hvor man måske kan tale om juridisk suveræne stater, men hvor staterne i vid udstrækning er blevet udhulet, og hvor begrebet ’empirisk suveræne stater’ i stigende grad er blevet relevant – stater, som måske ikke er anerkendte, men som reelt fungerer som uafhængige stater,« forklarer han.

»Det har IS udnyttet meget bevidst. Det, der adskiller dem fra andre grupper, er netop, at de gik ud i de områder, de erobrede og sagde, at de ikke var al-Qaeda. At de kom med noget andet end bare vold. De sagde til stammelederne, at de ville komme med penge, spurgte, hvad de manglede. Lovede en decentraliseret stat, hvor lokale folk og ikke fremmede krigere skulle administrere,« forklarer han. »Det er i udstrakt grad der, deres appel har ligget for lokale, hvis velvilje de er afhængige af.«

Tidligere regimers infrastruktur

Og der er mange indikationer på, at IS tager deres statsdannelse ganske alvorligt. Mens økonomien bag organisationen er blevet analyseret tidligere, har den praktiske omstrukturering af organisationens besiddelser i Irak og Syrien fra en moderne stat til et idealsamfund bygget på profetens forskrifter været mere uigennemskuelig.

Men det er faktisk muligt at stykke et billede sammen af, hvordan organisationens version af en idealstat hænger sammen. Både i sin grundstruktur, der er relativt veldokumenteret med kaliffen som overhoved, et shura-råd der tager de overordnede politiske beslutninger i samråd med kaliffen, afdelinger med mere specifikke ansvar som krigsførelse, mediestrategi, finansiering og sharialovgivning – og et net af lokale emirer, der er ansvarlige for organisationens daglige forvaltning i hver deres udvalgte provins.

Gennem disse lokale administrationer har den britisk-irakiske grundforsker Aymenn Jawad al-Tamimi samlet og analyseret bunker af administrative papirer fra organisationen – leveret af en lang række forskellige kilder i Irak og Syrien.

»Papirerne giver indtryk af en regulær stat – men mere i Syrien end i Irak,« konstaterer han, samtidig med at han dog også betegner IS’ stat som »parasitagtig af natur«, bygget på en afhængighed af tidligere regimers infrastruktur uden at vedligeholde eller udbygge denne.

Papirerne er samlet og affotograferet af en række irakiske og syriske borgere uden IS’ indblanding, og de afslører en organisation med en nidkær og pedantisk interesse for detaljer og et overvældende fokus på religiøse forordninger. Men også en organisation, der kæmper for at tilpasse kravene til en moderne stat til en model dikteret i det syvende århundredes Arabien og en militsgruppes begrænsede administrative knowhow.

Papirerne indeholder alt fra prisfastsættelse af forskellige former for fødselshjælp (530 kroner for et kejsersnit, 370 kroner for en regulær fødsel), tilladte profitmarginer hos apotekere (20 procent) til lovgivning omkring fiskeri (det er hverken tilladt at fiske med dynamit eller elektricitet, der »kan skade fiskenes evne til formere sig«) og regulativer for opsamling af affald til omvendelse eller halshugning af vantro og shariaomskoling af undervisere, der tidligere har undervist på skoler og andre uddannelsesinstitutioner før IS’ magtovertagelse.

De religiøse forordninger fylder klart mere end de praktiske, har al-Tamimi noteret.

»Det er ret tydeligt, at især sharia-omskolingen er det, der fylder mest i deres administrative praksis og bliver behandlet mest grundigt. De ser det som nøglen til deres overlevelse at ændre psykologien, uanset om det er gennem omskoling af undervisere eller ved for eksempel at fjerne økonomiske temaer som renteberegninger – som er forbudte i islam – fra børnenes lærebøger eller forbyde undervisning i kristendom, menneskerettigheder og moderne filosofi,« siger Aymenn Jawad al-Tamimi om de nye lærebøger, som trods alt også bliver udgivet som en del af organisationens omstrukturering.

Samtidig fylder de praktiske aspekter i det at få en stat til at fungere imidlertid også meget i det samfund, papirerne beskriver. IS lægger selv i deres propaganda stor vægt på sociale aspekter, og dele af den moderne struktur søger de også at vedligeholde.

»De har åbnet et sundhedscenter i Raqqa i Syrien, som de prøver at gøre til en kopi af Mosul i Irak. De tilbyder faktisk nogle steder vacciner, som ikke er tilgængelige i regimekontrollerede områder, og et af de punkter, der gør dem anderledes end andre jihadgrupper, er, at de ikke bare søger krigere internationalt, men også tekniske specialister. For eksempel har de en ingeniør fra Sudan, der har erklæret bayya til IS, som vedligeholder Mosul-dæmningen for dem.«

Hjerneflugt er et problem

Organisationens dogmatiske forhold til den moderne verdens dårligdomme er i det hele taget mere pragmatisk, når man går i detaljer, viser hans forskning. Grundlæggende bevarer IS den eksisterende samfundsstruktur.

»Særligt i Syrien har de søgt at bevare det gamle regimes strukturer i de områder, de har overtaget. Busser, lastbiler og forretningsmænd får i vid udstrækning lov til at fortsætte deres praksis og til at krydse over krigens grænser, mens også mobilselskaber fra regimet får lov til at operere og reparere sendere og master i IS’ områder.«

Alligevel har IS svært ved at opretholde det serviceniveau, som i forvejen var en af hovedårsagerne til folkelige opstande mod de gamle regimer i de IS-kontrollerede områder i både Irak og Syrien. En del af IS-opslagene er efterlysninger af uddannet arbejdskraft af forskellig karakter, og det er er ikke tilfældigt, vurderer al-Tamimi.

»De har helt klart et problem på det område; der sker et tydeligt brain drain fra de områder, IS kontrollerer. En hjerneflugt, som de prøver at modarbejde, men som de har meget svært ved at stoppe,« forklarer han og nævner f.eks. et opslag fra Nineweh-provinsen i Irak, hvor IS beordrer læger og uddannet sundhedspersonale til at vende tilbage til deres jobfunktioner og giver dem frit lejde til det, men til gengæld truer med at beslaglægge deres ejendom, hvis de bliver væk.

»Der er ikke nogen tvivl om, at de prøver at etablere et slags niveau for offentlige tjenester i deres områder, men at de har meget svært ved det, fordi de også har en pariastatus, som gør det umuligt at tiltrække det, de har brug for,« forklarer han.

De lækkede administrations- papirer er langtfra de eneste vidnesbyrd, der eksisterer om IS’ track record i statsopbygning. Dels eksisterer der IS’ egen propagandaindsats, når bl.a. journalisten og IS-gidslet John Cantlie har rapporteret om IS via organisationens egne kanaler, og det alternative medie VICE har fået en rundtur, ligesom den tyske aktivist Jürgen Todenhöfer har besøgt IS.

Et andet vidnesbyrd indefra er twitterkontoen og hjemmesiden Raqqa is being slaughtered silently, som samler vidnesbyrd fra IS-hovedstaden, og som rapporterer om en verden, der hele tiden skrumper. På grund af religiøse og sikkerhedsmæssige påbud, men også fordi de privilegier, der følger med at være en borger i et moderne samfund, ganske enkelt forsvinder.

»Hvis man bor i Mosul, kan man stadig tage på hospitalet, men det er kendetegnende for IS, at jo længere væk, du kommer fra deres centre, jo mindre stat findes der. En by som Tikrit er i dag stort set en spøgelsesby. Jeg har ikke set indikationer på nogen former for offentlige tjenester i Tikrit,« forklarer Aymenn al-Tamimi, som i det hele taget har svært ved at pege på områder, hvor niveauet af offentlige tjenester er steget som følge af IS’ ankomst.

Befolkningernes behov

Og mens spørgsmålet om offentlige tjenester kan synes irrelevant i en situation, hvor mennesker brændes levende, og afhuggede hoveder spiddes på pinde, er det langtfra tilfældet, understreger begge forskere.

»I Irak var sunniminoriteten så frustreret over Malikis manglende hensyn til sunniernes behov og udsigten til mange år med ham ved magten efter hans genvalg til præsident, at de grundlæggende var parate til at sige ja til hvem som helst, som kunne tilbyde dem noget andet og bedre end det, han præsterede,« forklarer Renad Mansour.

»Det gjorde IS. Men de har ikke levet op til det, de lovede. Folk har oplevet deres levestandard falde drastisk siden IS’ ankomst, og det er grunden til, at de irakiske styrker faktisk har en fair chance i deres nye offensiv mod Tikrit – hvis de undgår sekteriske massakrer. Fordi den sunnitiske lokalbefolkning har mistet deres tro på, at IS kan etablere en bedre stat end centralregeringen i Bagdad,« siger han, mens Aymenn al-Tamimi understreger forskellen på Syrien og Irak.

»Der er ingen tvivl om, at den irakiske civilbefolkning i IS’ område har oplevet et drastisk fald i deres levestandard i forhold til tiden under Maliki. Deres liv er ganske enkelt blevet meget værre,« siger han og betegner IS’ historie i Irak som en »socioøkonomisk fiasko«.

»I Syrien er situationen lidt anderledes. Her var områderne tidligere kontrolleret af forskellige oprørsgrupper, regimekontrollen ligger langt tilbage, og kaos herskede i vid udstrækning. IS’ ankomst har for mange betydet mere sikkerhed, orden og en slags forudsigelighed. Derfor bliver det også væsentligt sværere at fordrive IS fra Syrien end fra Irak. Fordi de ganske enkelt fremstår mere tiltrækkende som stat her,« mener al-Tamimi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rasmus Kongshøj
  • David Zennaro
Rasmus Kongshøj og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Spændende hvordan is løser den store udfordring forbundet med at tilgodese deres undersåtters fundamentale behov.

Lennart Kampmann

IS er en dødskult, der blot formår at ødelægge.
Som ideologi bidrager den med intet.
Verden er bedst tjent med at bortvaske dens eksistens.
med venlig hilsen
Lennart

Carsten Wienholtz, Rasmus Kongshøj, Jan Kauffmann, Viktor Knudsen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

2716 bombetogter!

Er det vigtigste for danskerne Islamisk Stat (IS), eller er det, den danske sekteriske krigsdeltagelse og hvad det betyder for udviklingen i området.

Danmark yder luftstøtte til Shiamuslimske ortodokse ekstremister, der sværger på, at de vil dræbe 'alle vantro danskere', der betræder Irak, hvis det bliver dem muligt, de Shiamuslimske ortodokse ekstremister militser dræbe, mishandler og voldtager Sunnimuslimer, på nøjagtig samme måde som IS, hvis Shiamuslimske ortodokse ekstremister, skal belønnes, efter en nedkæmpelse af IS, hvad er så vundet, med sådanne venner og allierede, har Danmark overhoved brug for fjender i Irak?

Pointen er, man kan ikke vinde en krig, kun gå sejrrigt ud af den, krig bygger på den ultimative intolerance, men man skal altid vinder freden ved, at inkludere de besejrede i en fælles fremtid uden krig.

Hvem støtter de USA'ske, efter krigen, hvem er inkluderet og er der nogen, der er ekskluderet, hvis det er tilfældet, hvem skal sikre det og kan de det?

Det er bydende nødvendigt, at få belyst, hvorfor danske politikkere, slet ikke har forsøgt, at forklare befolkningen, de konflikter, hvor politikkere har besluttet militæret, skulle indsættes.

Det der sker, når politikkere slipper for retfærdiggørelse, af danske krigshandlinger, hvor Danmark 'ikke' direkte er truet, af fremmede magter, men får lov ukritisk, at lægger sig i slipstrømmen, af verdens eneste supermagt USA's og for mig at se, deltager i ikke liggetime bevæggrunde for krig, hvilket jeg anser for udemokratisk og det er tab af dansk suværenitet.

curt jensen, Preben Haagensen, Laurids Hedaa, Torben Selch, Michael Kamp og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Salem Nabulsi Buur

Naturligvis er de parasitter. Alle som overtager fra et tidliger system suger på patten. Nu når Venstre vinder i Danmark suger de på den socialistisk bund der er lagt.

Super fin artikel

curt jensen, Rasmus Kongshøj og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Hvis man lige ser bort fra, HVAD de har tænkt sig at gøre ved dynamitfiskere, så må man som minimum lade dem, at de har en nogenlunde fornuftig fiskeri-politik. Hvem skulle have troet det?

Christian Harder, Rasmus Kongshøj og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Lige nu ser det nærmest ud som om IS vil erobre hele mellem østen og det nordlige Afrika.

Herman Hansen

Der er jo også dem, som har smadret den halve verden for at holde kommunismen i stang og indføre demokrati. Jeg siger ikke hvem ;-)

Magten er staten - uanset hvad vi mener om den. Endeligt ved vi det ikke før, kampene stopper og grænserne respekteres - fra begge sider.
Hvordan var det Israel blev til en stat !

Lennart Kampmann

@ Leo Nygaard
Kampene stopper aldrig. Stater er i flux.
For de civile består verden af fred afbrudt af krig, og for soldater består verden af krig afbrudt af fred.

IS er en af den slags konstellationer, hvor alle har en interesse i at fjerne den, så man bagefter kan genoptage gamle stridigheder.

Med venlig hilsen
Lennart

henrik hansen, Rasmus Kongshøj og Viktor Knudsen anbefalede denne kommentar

Min bemærkning var generel - som definition. Den ene side er os - vesten, som blander os i lokale forhold - borgerkrig om du vil. Når vi bakker ud, dannes stater, måske med nye grænser.
Jeg tror at det tager lang tid og muligvis har du ret på den måde, at de folk er permanent uenige - i deres middelalderlige kultur - og fortsætter "gamle stridigheder".
Netop derfor er det nødvendigt, at vesten trækker sig ud hurtigst muligt.

Young Geon Bae

Er ....en stat ? Nation ? Et fredsbevarende elskende stat ?

Fakta..Udpluk fra .... meddelelser indsamlet af ...

Spionage imod UAS, I repeat UAS ( Not to be confused with SUA or USA ).. naeppe piskeslag. Maaske et ophold i AVKSOM .

Maaske en tur i et totur kamre, belligned i et eksotisk land
Spionage for de vantro. .. doeden.
Frafald fra Vestlige veerdier.. hmm
Det lyder bekendt.

Lennart Kampmann

@ Leo Nygaard,
og hvad, bare slipper det og lader dem slagte hinanden?

Skal vi bare sige " det er ikke vores bord?" og hegne det ind, for så at lade myrderierne fortsætte? Det kommer til at dukke op på vores dørtrin, hvis vi ikke gør noget.

Passivitet er ikke rar. Spørg hollænderne om Srebrenica.

Men ok, en høj mur og bevæbnede vagter kan måske holde IS væk en stund.....en stund...

Med venlig hilsen
Lennart

Viktor Knudsen

Loretta Napoleoni foreslår at verdenssamfundet anerkender IS, bl.a. baseret på nogle svage forlydender om at IS på et tidspunkt fik opstillet et suppekøkken. Det fremgår af Charlotte Aagaards: IS er et moderne projekt.

Med andre ord så går historien om suppekøkkenet imod denne her fortælling om at IS stort set ikke evner andet end det de har vist at de er gode til: voldtage, ødelægge, slå ihjel, true og det der er værre.

Kunne være rart at få noget konkret viden om IS, evt. ved at Loretta Napoleoni besøgte IS højborg i hhv. Irak og Syrien på en såkaldt fact finding mission. Jeg vil godt levere det hvide flag som viser at hun har fredelige hensigter når hun rejser rundt dernede ;-)

Salem Nabulsi Buur

En ting som man skal tænke på er at IS bliver gjort større og stærkere end de er. Det gjorde man også da jeg var barn med USSR. Vi var skræmte for at de røde skulle rulle ind over grænsen.

Det er klassisk scare tactics fra magthavere at gøre en fjende stor for så vil reaktionen blandt borgere være at tilføre mere magt til magthaverne.

Det sjove er nu at vi støtter shia-muslimske militser mod IS. De samme som vesten vil bekæmpe i Israel, Libanon,Iran

Kampmann, 00.04. Ja til dit forslag.
Lad dem slås i hundegården. Hjælp de fredelige, der slipper ud gennem hegnet.
Stop næringen og kampene stopper - indtil næste slagsmål.
De sidste årtiers mislykkede indblanding i Irak, Syrien og Libyen bekræfter fremgangsmådens rigtighed.

Poul Sørensen

IS er ude på at ændre menneskers tankegang. Vi ved IS er fokuseret på lovgivning, indoktrinering og IS soldater der bliver taget til fange fortæller at de bliver fyldt med drugs, der gør dem ligeglade med om de dør..... Kampen imod IS er en kamp om folks psyke og der er ingen tvivl om, at IS ved meget om hvordan man fremmer gruppe psykopati, så derfor er IS en ny slags fjende ... Det hjælper ikke, at benægte at IS er islamisk, hvis dem der søger IS er betaget mere betaget af den vold og kontrol, som IS reklamere med at de udøver.... men dette viser endnu en gang, at vesten forsøger at føre de krige, som de har ført i fortiden og ikke den krig de står i...

Preben Haagensen

Er Islamisk Stat en stat spørges der, men mere interessant ville det være, hvis man så på tankerne om det såkaldte Kalifat, og hvorfor de er så vidt udbredte, her næsten 100 år efter Frankrig og Storbritannien fik gjort en ende på det sidste Kalifat og opdelte Mellemøsten, selv i Danmark har vi jo en lokal aflægger i et parti der går ind for Kalifatet.
Islamisk Stat er ikke de eneste der går ind for Kalifatet, i Tyrkiet er der næsten gjort op med Kemalismen, altså det såkaldte sekulære samfund, og det bliver mere og mere islamisk for hvert år. Tyrkiet har ind til nu ikke haft stor succes med sine bestræbelser, dette på grund af dets alliance med Det Muslimske Broderskab, så de arabiske lande ser med stor mistænksomhed på Tyrkiet, og dets bestræbelser for et nyt Kalifat.
Så har vi det andet store land Iran, som dirigeres af Mullaher of Imamer, som er ude på, at skabe en Shia muslimsk akse i Mellemøsten, og deres instrument er den Iranske revolutionære garde. Foreløbig går det jo meget godt, Iran har indflydelse i Irak og deres Shia muslimer, videre vestpå i Syrien hos Assad og Alevi muslimerne, som også er en slags Shia muslimer. Så er der Hezbollah og Shia muslimerne i Libanon, og til sidst Shia muslimerne i Yemen. Til sidst må man ikke glemme Iran og Shia muslimernes specielle tro, der går ud på 12 Imamer hvor den sidste er skjult til stede og rådgiver Irans Mullaher og Imamer, og snart vil komme frem, hvorefter den sidste store kamp vil starte og muslimerne vil få verdensherredømmet, altså en apokalyptisk tilgang til verden.
Hvis man ser på Islamisk Stat og deres specielle filosofi, er den meget lig Irans i det de også har en apokalyptisk tilgang til verden. Det at de bruger sort tøj og sorte faner, viser at apokalypsen er startet, hvor muslimerne vil erobre hele verden. Hvis man er interesseret i deres islamiske filosofi, kan man gå ind på internettet, og downloade deres fire farve magasin DABIQ som foreløbig er udkommen 7 gange, og forklarer alt om deres verdenssyn. DABIQ har navn efter en dal i det nordlige Syrien, og har næsten samme betydning som HARMAGEDDON i Johannes åbenbaring. I DABIQ vil den store Mahdi komme frem sammen med Jesus som er bleven muslim og sammen vil de starte den store kamp hvor alle de vantro kristne bliver dræbt og muslimerne får verdensherredømmet.
Det er ikke mine fantasier, men deres egne tanker, og en ting er sikker, selv om amerikanere og danskere bomber Islamisk Stat sønder og sammen, og ødelægger Syrien mere end det allerede er lykkes for diktatoren Assad, ja så vil deres tankeunivers ikke forsvinde, det er allerede godt i gang i hele Nordafrika.

Denne fortælling er jo frygteligt forudindtaget og totalt ubrugelig som dokumentation for noget som helst. Selvfølgelig er levestandarden faldet indenfor IS' territorie, der er jo i krig mod hele verden.
Er her virkelig folk der er så blåøjet at de tror på at de snart 3000 bombetogter mod IS kun rammer militære mål?
Hvis man sammenligner det med tidligere aktioner fra vores vestlige alliancer, så er det først og fremmest infrastrukturen man går efter. Et kraftværk eller en olieraffinaderi er trods alt meget nemmere at ramme end en bunker med 5 soldater i, og de brænder også meget sjovere. (føstenævnte)
Artiklen maler et billede af en forfejlet stat med middelalderlige værdier men nævner intet om hvordan den civilie virkelighed er ramt af krigshandlingerne og ikke mindst vores bombetogter.

Mit sympati for IS (ligesom for alle andre over-idealistiske tosser) er totalt fraværende, men jeg kan heller ikke døje denne helt forblændede enøjethed man ser på IS med. De kunne lave verdens bedst idealsamfund, så ville historierne om dem, som denne artikel, ikke være en dyt anderledes, fordi det er sådan vi maler VORES virkeligheder. Vi har brug for at se os selv som de gode mens de er monstre der brænder mennesker levende, mens virkeligheden er, med snart 3000 bombetogter måtte vi have vi brændt mange gange flere mennesker levende end IS nogensinde ville kunne gøre, og her mener jeg slet ikke de få militære mål vi ikke kan undgå ar ramme plet indimellem.

Men til forskel fra IS, så gør vi det jo i den gode sags tjeneste, ikke?

Det retfærdiggør jo alt, og de værste massakre bliver til ædle, ritterlige dyder, i den gode sags tjeneste. Den rette tro skal belønnes, vantroen straffes, det er hvad det hele drejer sig om. Lige meget hvilken side man ser det fra.

Ironisk nok, ligesom vores bombetogter gør det af med de sidste rester af sympati for vestlige værdier, så vil IS' hærgen gøre det af med sympatien for de Islamistiske værdier. Ofrene for denne krig bliver derved ikke kun troen på den vestlige demokratis fortræffeligheder, men også troen på at Islam er svaret på de mange spørgsmål som den vestlige, kapitalistisk-materialistiske livsanskuelse lader ligge ubesvaret.

På den måde er der på sigt måske en chance for at noget godt alligevel kan vokse ud af det lort vi er med til at lave i hele regionen - kan man da håbe, i hvert fald.

randi christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Poul Solrart S...
sjovt ad du nævner det med drugs man fylder de islamistiske krigere på. Igen, er det noget der kendetegner IS?
Jeg tør vædde på at de drugs der er tale om er udviklet i Pentagons laboratorier. Hvad tror du mon vores bombe-piloter kører på? Kaffe?
Eller hvad tror du man fylder på amerikanske tanks-mandskaber for at undgå at de slagter hinanden i et hysterisk anfald efter et par timer indeni blikkassen, selv om de nyeste af slagsen sikkert er udrustet med aircondition. Listen kunne fortsættes i en lille stund endnu.
Moderne krig ville slet ikke være mulig uden moderne drugs. Igen, det er enøjetheden der irriterer mig.
Vågn do op, folks!

henrik hansen

Hov, jeg kan se, at min besked med kritik af information er blevet fjernet. Det er nemt at kritisere andre for manglende ytringsfrihed, når man ikke selv kan tåle kritik. Det er ikke til at se skoven for bare træer!