Nyhed
Læsetid: 7 min.

Hvor kan man henvende sig, hvis man er blevet ramt af en dansk bombe?

Lukkethed er hovedproblemet i krigen mod IS, men Danmark bør gøre mere for at give civile bombeofre mulighed for at klage, mener Amnesty International, der kræver klare svar fra forsvarsminister Nicolai Wammen
Irakiske soldater inspicerer bombede bygninger i Tikrit, som i den senste tid også er blevet bombemål for den internationale koalition.

Irakiske soldater inspicerer bombede bygninger i Tikrit, som i den senste tid også er blevet bombemål for den internationale koalition.

Scanpix

Udland
30. marts 2015

Hvis pårørende til civile bombeofre mener, at danske kampfly slog deres kære ihjel, kan de »kontakte irakiske, nationale myndigheder, en dansk myndighed eller koalitionen«. Sådan lyder det i et svar fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S) til Forsvarsudvalget.

Men folkeretsjurister vurderer, at det i praksis vil være umuligt for civile ofre for danske bombardementer at sagsøge Danmark. Ofrene vil foruden at skulle bevise, at Danmark stod bag angrebet, også skulle overbevise en dommer om, at angrebet var i strid med krigens regler.

Ministerens svar er en del af en række tilbagemeldinger på spørgsmål stillet af Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Men trods svarene er det fortsat uklart, hvordan irakeres mulighed for at stille Danmark til regnskab i praksis ser ud. Spørgsmålet om civile tab har været centralt for kritikken af lukketheden omkring krigen mod Islamisk Stat, både i Danmark og internationalt. I januar lovede Wammen, at Forsvaret ville offentliggøre, om der er sket civile drab i forbindelse med den danske krigsindsats – hvis Forsvaret bliver bekendt med sådanne tilfælde. Af svarene til udvalget fremgår det, at Forsvaret indtil videre ikke er bekendt med sådanne tab.

»Der er ingen tvivl om, at der bliver gjort en del for at undgå civile tab. Men man gør ikke nok for at lette klageadgangen. Her savner vi handling og konkrete tiltag,« siger Trine Christensen fra Anmesty.

Om det bemærker folkeretsjurist og juraprofessor Frederik Harhoff, der på Informations foranledning har læst ministerens svar, desuden:

»Der foretages kun en grundig vurdering af risici for følgeskader – altså forudgående, hvoraf man kan slutte, at der ikke sker nogen efterfølgende undersøgelse, hvis der forudgående ikke blev konstateret nogen risiko.«

Trine Christensen opsummerer Amnesty Internationals bekymringer: »Kort sagt spørger vi: Gør Danmark nok for at sikre retfærdighed for krigens ofre?«

Lukkethed

Derfor efterlyser organisationen nu konkret handling fra forsvarsminister Nicolai Wammen.

»Først og fremmest bør der være mere transparens. Det er simpelthen et minimumkrav, der bare skal være på plads,« siger Trine Christensen.

Som flere folkeretsjurister påpeger i dagens Information, er lukketheden den første forhindring for civile irakeres mulighed for at opklare, om danske bomber dræbte deres pårørende. Man kan nemlig ikke ud fra de mission updates, som Forsvaret ugentligt udsender, udpege, hvilke konkrete bombeangreb Danmark deltog i.

I et interview med Martin Krasnik i DR2’s Deadline sagde forsvarschef Peter Bartram i december, at det netop »var meningen« af hensyn til piloternes sikkerhed.

»Hvis man tager sit ansvar seriøst, skal det være muligt for eventuelle ofre og deres pårørende at indgive en klage ved en myndighed. Det er vigtigt, at den vej lettes,« siger Trine Christensen.

Forsvarsministeriet siger i et skriftligt svar på Informations opfølgende spørgsmål, at »pårørende anbefales at kontakte koalitionen og/eller relevante myndigheder i de enkelte lande i koalitionen enten via de officielle kontaktoplysninger, der findes på US CENTCOM’s (amerikansk militærs centralkommando, red.) officielle hjemmeside eller via de enkelte koalitionslandes forsvarsministeriers og udenrigsministeriers hjemmesider.«

Information har forelagt ministeriets svar for Amnesty International, der trods ministeriets nye oplysninger stadig mener, at det i praksis vil være umuligt at rejse en sag. 

»Der bør være en konkret aftale med den irakiske regering. Her kan man for eksempel overveje en klageinstans eller et kontor, der er lavet til det formål.«

Nicolai Wammen oplyser i sine svar, at der indtil videre ikke er indgået nogen aftale med Iraks regering om at udbetale erstatning til civile ofre for danske bombardementer.

»Når man samtidig får det at vide, kan man godt bekymre sig for, at sådan en henvendelse vil gå tabt,« mener Trine Christensen.

Debat i flere lande

I takt med, at koalitionen er fortsat med at smide bomber i Irak og Syrien – nu over 10.000 – er spørgsmålet om civile tab og eventuel økonomisk erstatning blevet rejst i flere andre koalitionslande. I Storbritannien spørger Labour-parlamentsmedlemmet Tom Watson den 28. januar den britiske forsvarsminister Michael Fallon, om han vil »introducere en kompensationsordning for civile følgeskader i Irak«. Ifølge Tom Watsons kontor har ministeren endnu ikke svaret på, om Storbritannien vil betale erstatning til civile ofre, sådan som koalitionerne har gjort både i Afghanistan og under den forrige Irak-krig. Ifølge tidsskriftet Foreign Policy har USA ikke planer om at udbetale erstatning til civile ofre.

I svarene til Forsvarsudvalget understreger den danske forsvarsminister, at:

»Hverken Danmark eller de øvrige koalitionspartnere er ansvars- og erstatningspligtige for skader, der er opstået som følge af lovlige kamphandlinger.«

Det er præcis samme svar, som Information fik tilsendt fra forsvarschef Peter Bartram i december sidste år.

Døde libyere og danske angreb

Netop spørgsmålet om, hvorvidt en dansk kamphandling, der koster civile tab, er lovlig eller ej i forhold til krigens regler, vil i givet fald skulle prøves ved en domstol, bekræfter både folkeretsjuristerne og Amnesty International.

»Det er præcis det, menneskerettighederne og folkeretten kræver: At der er mulighed for at lægge sag an,« siger Trine Christensen. Hun understreger, at det alene af praktiske grunde vil være meget vanskeligt at gøre for en almindelig iraker.

»Ofrene kan jo være folk, der for eksempel bor i IS-kontrollerede områder ude på landet, og det kræver jo ressourcer, viden og international indsigt at kunne føre sådan en retssag,« siger hun.

Indtil videre er den juridiske praksis på området da også meget begrænset. Efter Libyen-krigen forsøgte den lokale ngo-leder Khaled al-Hamedi at rejse en erstatningssag mod NATO ved byretten i Bruxelles, hvor alliancen har sit hovedkvarter. Han mistede seks familiemedlemmer i et flyangreb, som NATO fastholder var rettet mod en af den tidligere libyske leder Muammar Gaddafis kommunikationsposter. Men om det lykkes, er indtil videre uklart.

Samme dag, som angrebet fandt sted, kastede danske F-16-fly otte bomber i det område, hvor Hamedis hus lå, men trods adskillige forespørgsler og aktindsigtsanmodninger hos Flyvevåbnet og NATO, har det ikke været umuligt for Information at få af- eller bekræftet, om danske fly var involveret i det konkrete bombardement.

I al-Hamedis tilfælde kunne Information og DR konkludere, at danske fly havde bombet i samme område, fordi Forsvaret hver dag under Libyen-krigen oplyste, hvilke geografiske områder, de danske F-16-fly have været indsat i. Under den igangværende Irak-krig offentliggør Forsvaret kun ugentlige og mindre præcise oplysninger om de danske missioner.

»Vi mener, at der er behov for øget transparens i forhold til, hvornår Danmark har udført luftangreb, og hvad det planlagte mål var, så man har en chance for at følge med i, hvilke koalitionsmedlemmer der medvirker i hvilke angreb,« siger Trine Christensen.

»Det er vigtigt for at kunne vurdere, hvad et planlagt mål var, og hvad de ender med at ramme.«

Hidtil har både Forsvaret og forsvarsminister Wammen afvist at offentliggøre flere detaljer om de danske bombardementer, ligesom Forsvaret nægter at oplyse, om danske fly har bombet på specifikke dage, hvor der har været meldinger om tab af irakiske civile som følge af koalitionens flyangreb.

Spørgsmålene til forsvarsministeren er stillet af Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen på baggrund af en række artikler i Information. Men trods en svartid på næsten to måneder, mener Villumsen ikke, at svarene er fyldestgørende.

»Der mangler helt basalt et klart svar på, hvor man kan henvende sig, hvis man mistænker Danmark eller et andet koalitionsland for at stå bag bombardementer, der har slået ens kære ihjel,« siger han. »Det virker som om, at man forsøger at undgå retssager og retfærdighed for mulige pårørende til civile ofre. Det synes jeg ikke klæder Danmark.«

Auditørkorpset

Forsvarschef Peter Bartram har tidligere forsikret Information om, at Forsvarets Auditørkorps vil blive inddraget i »den videre efterforskning,« hvis der skulle »opstå tvivl eller mistanke om, at danske fly har været involveret i et strafbart forhold i forbindelse med, at der er sket utilsigtede følgeskader.«

Og det kan ifølge Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder være med til at gøre det en smule lettere for eventuelle ofre og deres pårørende at få klarhed over Danmarks rolle i et konkret bombeangreb.

»Auditørkorpset undersøger jo først, om der er grundlag for en straffesag. Og derefter vil en civil sag så kunne basere sig på oplysningerne fra Auditørkorpsets undersøgelse. Det er oplysninger, som en menig iraker ville have haft meget svært ved at fremskaffe selv,« siger han.

I et svar på Informations opfølgende spørgsmål skriver Forsvarsministeriet, at der i »koalitionsregi under US CENTCOM« er »oprettet en særlig instans, som har ansvar for at registrere og behandle alle rapporter om mulige civile tab, herunder sikre alt tilgængeligt materiale, som kan anvendes som dokumentation i sagsbehandlingen, og tage beslutning om en videreundersøgelse skal iværksættes på baggrund af en vurdering af oplysningernes troværdighed«.

Netop CENTCOM meldte kort før nytår ud, at de havde modtaget i alt 18 meldinger om bombardementer, der havde kostet civile liv. Heraf har amerikanerne selv slået fast, at fem af meldingerne er troværdige. De fem sager er nu under efterforskning. Ydermere bliver flere nye meldinger i både Irak og Syrien ifølge CENTCOM undersøgt, hvorvidt de er troværdige og dermed bør danne grundlag for videre efterforskning.

Information kontaktede i sidste uge Forsvarsministeriet for at få en kommentar til folkeretsjuristernes kritik af, at det i praksis ville være så godt som umuligt for en civil iraker at rejse en sag. Til det har Information modtaget følgende skriftlige svar:

»Forsvarsministeren besvarede FOU 58 (spørgsmål nummer 58, hvor forsvarsordfører Nikolaj Villumsen spørger, om forsvarsministeren kan garantere, at irakiske civile har mulighed for at få prøvet ved en domstol, hvorvidt et dansk bombardement var i trit med krigens love – samt redegøre for, hvordan retsprocessen præcist kan gennemføres, red.) med henvisningen til retsplejelovens almindelige regler, idet spørgsmålet specifikt er formuleret i forhold til muligheden for domstolsprøvelse og dermed reglerne herom.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"I al-Hamedis tilfælde kunne Information og DR konkludere, at danske fly havde bombet i samme område, fordi Forsvaret hver dag under Libyen-krigen oplyste, hvilke geografiske områder, de danske F-16-fly have været indsat i. Under den igangværende Irak-krig offentliggør Forsvaret kun ugentlige og mindre præcise oplysninger om de danske missioner."

Åh, javel.

Børge Rahbech Jensen

For det første findes sjældent klageadgang for ofre for krige.
For det andet udfører de danske kampfly sine angreb mod IS på vegne af Iraks regering, så vidt jeg husker. Hvis det er korrekt, må klager stiles til Iraks regering.

Er Amnesty International egentlig ikke bedst kendt for dels støtte til kriminelle og dels rapporter, som USAs skiftende præsidenter har brugt som begrundelser for militære indgreb herunder invasioner?

De krigsliderlige folk i forsvaret har misforstået formålet med krig.

Krig er en god måde at skille os af med overskudshanner. Når vi sender dem ned for at skyde løs efter strubesnittere og bombe landsbyboere, er det sgu ikke meningen, de skal overleve allesammen.

De få overlevende krigs-hanner bliver belønnet med penge af staten og sex af letpåvirkelige hunner, som tak fordi de statistisk set skilte os af med et overskud af hanner.

Hvis de allesammen overlever, og forventer taknemmelighed, og ovenikøbet koster os en ekstraregning for ufuldkomne folkemord, så har de fejlet på alle fronter. Vi er jo i virkeligheden komplet ligeglade med både strubesnittere og landsbyboere, bare de ikke koster os noget herhjemme i lænestolen.

Og der jo altså ikke meget heltemodtagelse, hvis de ikke har løst deres hovedopgave, nemlig at efterlade en masse jenser enten sejrrige eller døde, langt, langt væk fra det danske kontanthjælpssystem.

Thomas H. Pedersen

"De få overlevende krigs-hanner bliver belønnet med penge af staten og sex af letpåvirkelige hunner, som tak fordi de statistisk set skilte os af med et overskud af hanner."

Uffe. hvor mange penge taler vi om? og de let påvirkelige hunner hvordan kommer man i kontakt med dem. For har da totalt overset det i min kontrakt hilsen en af de overlevende krigs-hanner

@Thomas: Det er jo det, der er problemet - systemet virke sgu ikke helt efter hensigten... Spøg til side, så er det da glædeligt, at du overlevede. Jeg ville bare have foretrukket, vi slet ikke investerede i invasioner. Både af hensyn til de udsendte, til de invaderede, og til mine skattekroner.

Herovre vestpå forsøger vi uden meget succes at lappe sammen på traumer og sociale problemer efter en udstationering, men mange af de udstationerede rekrutteres fra ustabile distrikter, og har meget svært ved at finde civilt arbejde bagefter.

Det er bittert at høre annekdoter fra "veteran social workers", der ikke kan gøre den store forskel for de menneskelige rester. Og det er givetvis endnu værre for de invaderede ofre.

Vi skal simpelthen holde op med at invadere andre lande.

Jeg spørger som så ofte før:
"Hvorfor kan vi ikke få billeder dernedefra.."?

@Jagtar: Vores presse opererer kun som "embedded", dvs. støttet, styret, og belønnet af de amerikanske styrker.

Hvis vores tropper ikke har brug for pressedækning, kan pressen de facto ikke operere.

Når "uafhængige" (dvs. anti-amerikanske-hær) journalister prøver selv, kan de blive fanget i krydsilden og henrettet af vores tropper, eller blive taget som gidsler af strubesnitterne, eller hutle sig igennem på egen hånd, uden tolke, uden gode restauranter, uden god transport...

De amerikanske tropper hjælper faktisk journalister rigtig meget, men har naturligvis sikkerhedsmæssige og politiske hensyn, der skal respekteres. Antidemokratisk, ja absolut. Men bedre end at blive skudt eller fanget eller bare strande hjælpeløs.

Derfor!

@Uffe: Alligevel undrer det mig, at lokalt optagede billeder og videoklip ikke finder vej til medierne. Der er et mere end interessant misforhold mellem antallet af flyangreb og manglen på billeddækning selv i den mindst ringe. Mængden af mobiltelefoner og internethastighed i almindelighed taget i betragtning.