Læsetid: 4 min.

Kina splitter Vesten med ny udviklingsbank

I Kina ses nyheden om, at førende EU-lande nu tilslutter sig en ny kinesisk-ledet udviklingsbank som en prestigefyldt diplomatisk sejr, der indvarsler et større geopolitisk skifte mod mere indflydelse til Beijing på bekostning af USA
21. marts 2015

Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italiens beslutning om at tilslutte sig en ny kinesisk-ledet udviklingsbank – på trods af amerikansk modstand – bliver i Kina udlagt som en klar sejr for landet. Ifølge statsmediet Globalt Tidende »beviser det, at USA ikke har evnen til at inddæmme Kinas vokseværk«, og avisen fastslår derfor, at »Kina har vundet« slaget om den såkaldte Asiatiske Infrastruktur Investeringsbank (AIIB).

Selv om Kinas regering officielt har forsøgt at underspille konflikten med USA, er flere eksperter enige i, at opbakningen til det kinesiske initiativ fra EU’s fire største økonomier kan vise sig at være en af de mest betydningsfulde diplomatiske sejre for landet i nyere tid.

»Det er et gennembrud og en stor prestigesejr for Kina, der kan vise sig utrolig værdifuld,« siger Shi Yinhong, professor i internationale relationer ved Folkets Universitet i Beijing.

»På trods af amerikansk modstand har Kina været i stand til at tiltrække store europæiske nationer, og det markerer et geopolitisk skifte, som viser, at Kina i høj grad er i færd med at øge sin diplomatiske og økonomiske indflydelse.«

Selv Sydkorea, Japan og Australien – USA’s tre vigtigste allierede i Stillehavsregionen – overvejer nu seriøst, om de også skal støtte op om det kinesiske projekt.

AIIB, der vil få hovedsæde i Shanghai, ses som en del af en større kinesisk indsats for at øge landets internationale indflydelse. Med opbakningen fra først Storbritannien og siden de øvrige tre EU-lande styrkes det kinesiske projekt på trods af protester fra USA, der ser den nye udviklingsbank som del af Kinas forsøg på at udfordre Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og Den Asiatiske Udviklingsbank, hvor Washington har stor indflydelse.

»Den seneste udvikling viser, at USA ikke har været i stand til at udøve et effektivt pres på sine allierede,« siger Shi Yinhong.

Ny magtfordeling

Kina har længe følt sig underrepræsenteret i de internationale økonomiske institutioner, og der er en voksende strid mellem Kina og USA om, hvem der skal definere de fremtidige økonomiske spilleregler i specielt Asien.

Kina klager over, at landets voksende økonomiske magt ikke har givet det større indflydelse i bl.a. Verdensbanken og IMF, der i Beijing ses som amerikansk-styrede institutioner, der har som mål at fastholde Vestens kontrol med det globale økonomiske system. Eksempelvis har USA reelt vetoret ved mange afstemninger i Verdensbanken, og landet har tre gange større stemmemagt end Kina, der på trods af sin langt større økonomiske størrelse har en stemmemagt, som blot ligger lige over bl.a. Tysklands og Frankrigs.

En lignende slagside til fordel for vestlige magter gør sig også gældende i IMF og Den Asiatiske Udviklingsbank. På trods af vedholdende kinesisk lobbyarbejde, så blokerer USA fortsat for en reform af magtfordelingen.

»Det er umuligt for Kina at opnå en ligeværdig position med USA i IMF. Og det er umuligt for Kina at få en større rolle i Den Asiatiske Udviklingsbank på grund af Japans dominans,« siger Yuan Gangming, økonom fra Det Kinesiske Akademi for Samfundsvidenskab.

»Derfor har oprettelsen af AIIB så stor betydning for Kina.«

Bekymring for kinesisk vetoret

AIIB, som blev lanceret formelt af præsident Xi Jinping sidste efterår, har som mål at anspore til investeringer inden for transport, energi, telekommunikation og anden infrastruktur i specielt Asien. Kina har inviteret andre lande til at tilslutte sig som medgrundlæggere af den nye bank inden den 31. marts. Før de fire EU-nationer tilmeldte sig, sagde Kina, at 26 lande, hovedsageligt fra Asien og Mellemøsten, havde takket ja til invitationen.

Banken vil som udgangspunkt operere med en indskyderkapital på 50 mia. dollar. Kina vil angiveligt stå for en stor del af indskuddet, og det har ført til bekymring for, at det vil give Kina vetoret.

Kina i centrum

AIIB er en af flere institutioner skabt eller foreslået af Beijing i det, som nogle ser som et forsøg på at oprette et nyt system med Kina i centrum. Kina fører an i etableringen af New Development Bank, også kendt som de såkaldte BRIKS-landes bank.

Beijing har samtidig foreslået en udviklingsbank, der skal høre under Shanghai Co-operation Organisation; en politisk, økonomisk og militær organisation, der domineres af Kina og Rusland.

Og Kina har annonceret en såkaldt Silkevejs-fond på 40 mia. dollar, der skal støtte projekter, som vil knytte Kina tættere sammen med Centralasien. Desuden kæmper Kina og USA for at opnå støtte til hver deres rivaliserende udspil til en international frihandelsaftale i Stillehavsregionen.

»Jeg tror, at USA oprigtigt er bekymret over, at Kina vil bruge den nye bank til at øge sin strategiske og økonomiske indflydelse, og at Kina er i gang med at ændre på den internationale institutionelle orden på USA’s bekostning,« siger Shi Yinhong, der også er leder af centret for USA-studier på Folkets Universitet.

»Noget af den bekymring er berettiget, da Kina naturligvis kan bruge udviklingen til at øge sin geopolitiske styrke.«

Shi Yinhong siger dog også, at USA’s bekymring omkring den nye udviklingsbank burde blive formidlet af de fire europæiske landes deltagelse, som vil »tvinge Kina til at gøre organisationen mere åben og gennemsigtig og betyde, at Kina er nødt til at gøre bankens beslutningsproces mere konsultativ«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Jensen
  • Stig Bøg
Peter Jensen og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Kun godt, at der kommer lidt mere balance i verdens økonomi, og de fire store vesteuropæiske lande har nok fonemmet, at de ikke kan nøjes med at hælde hovedet mod USA hele tiden. De bliver nødt til at være selvstændigt til stede i Asien. Det kan lægge en dæmper på TTIP-interessen, og hele udviklingen svække virkningen af Vestens sanktioner mod Rusland, der kan Go East.

Herman Hansen

Europa skal have gode relationer til såvel øst som vest. En entydig bøjning mod USA vil på sigt være katastrofal for Europa. Et eksempel er Europas lidt anspændte forhold til Rusland i disse dage som dybest set er en konsekvens af for entydig satsen mod USA's interesse. EU's ekspansion mod øst og ikke mindst Nato's har skabt en interessekonflikt som hverken Europa eller for den sags skyld Rusland kan have nogen nytte af. Tværtimod - Og balladen er jo i behagelig langt væk fra USA på den anden side af Atlanten. Finanskrisen er en sag med samme indhold, hvor en for ensidig satsning fra EU's side mod vest har været en dyr fornøjelse.

Europa skal fortsætte med at udbygge relationer mod øst som vest med menneskerettigheder, bæredygtighed, god købmandskab og alle de andre gode værdier Europa består af. Europa har brug for verden. Men verden har også brug for Europa.

Udbygningen af samarbejdet mod øst er en god nyhed :-)

Herman Hansen

Kina initiativer kan få en meget stor betydning i at hjælpe det afrikanske kontinent på foden. Og det har Europa en meget stor interesse i.