Læsetid: 7 min.

Det kokser i kulkælderen

Kulforbruget har hidtil kun haft én retning: Opad. Men nu afbestilles der globalt flere planlagte kulkraftværker, end der færdiggøres, og i EU og USA falder forbruget. Spørgsmålet er, om udviklingen også er vendt i Kina
En kulminearbejder er færdig med sin vagt i Yichang, Kina. Kina, der er verdens største kulproducent og -forbruger, har stået for 84 procent af væksten i det globale kulforbrug siden 2000, og kul dækker stadig to tredjedele af landets energiforbrug.

Chang W. Lee

24. marts 2015

I december udsendte Det Internationale Energiagentur, IEA, en status og prognose for udviklingen i det globale kulforbrug.

»Kul var fortsat det hastigst voksende fossile brændsel i 2013, både i absolut og relativ forstand, og udgjorde omkring 30 procent af verdens primære energiforbrug,« hed det i statusdelen.

»Den globale efterspørgsel på kul de næste fem år vil fortsætte med at vokse og ryge over et niveau på ni milliarder ton i 2019,« lød den fremadrettede vurdering.

Få måneder senere er spørgsmålet, om IEA har set forkert. Står den globale kulindustri i dag på randen af en uafvendelig nedtur som offer for en grøn omstillingsproces, der vil se investorer trække sig fra kulminer samt kulkraftværker blive droppet til fordel for mere klimavenlige alternativer? Det er vurderingen i flere nye analyser af den seneste globale udvikling.

»Fra 2005 til 2012 boomede den globale kulfyrede kraftværkskapacitet med en vækst, der var tre gange den tidligere hastighed. Tilvæksten i den globale park af kulkraftværker svarede til det dobbelte af hele USA’s eksisterende park. Den optur er nu slut,« konkluderes det i rapporten Boom and Bust, netop offentliggjort af forskernetværket CoalSwarm i samarbejde med Sierra Club, USA’s største miljøorganisation.

Rapporten kigger på planerne for nye kulkraftværker og finder, at »siden 2010 er to værker blevet lagt i mølpose eller afbestilt for hvert værk, der er blevet færdiggjort på globalt plan.«

Globalt betyder denne udvikling, at den samlede kapacitet af planlagt ny kulkraft er faldet med 23 procent i perioden 2012-14.

At mange påtænkte projekter opgives, indebærer dog ikke i sig selv, at kulforbruget og antallet af kulkraftværker er vendt. For trods de mange afbestillinger færdiggøres fortsat nye værker. Og disse værkers nytilkomne kapacitet skal holdes op mod den kapacitet, der fjernes ved den løbende nedlukning af gamle værker.

Nedtur i Europa

For Europa er øjebliksbilledet dog klart: Afviklingen er i gang.

Efter et par år, hvor kulforbruget midlertidigt steg på grund af lavere priser, og hvor nogle begyndte at tale om en europæisk ’kul-renæssance’, er kursen nu tydeligt mod nedtrapning. Ifølge den europæiske brancheorganisation Eurelectric blev der således i 2012 netto fjernet omkring 2.000 megawatt kulkraftkapacitet fra EU’s elnet, fordi flere gamle værker blev lukket, end nye blev startet. I 2013 skrumpede kapaciteten yderligere med omkring 7.000 megawatt, og for 2014 angiver den europæiske vindkraftorganisation EWEA en nettoreduktion af kapaciteten i kulkraftværker på næsten 4.000 megawatt.

At en stribe værker lukkes, skyldes ifølge Eurelectric dels alder og ringe rentabilitet, dels EU’s direktiv om store fyringsanlæg der sætter grænser for udledning af støv, svovldioxid og kvælstofilter, som en række værker ikke kan overholde. Direktivet strammes næste år, og det kan ifølge en analyse fra forskningscentret SSEE på Oxford University tvinge op til 40.000 megawatt ud af dagens 164.000 megawatt kulkraft til lukning inden 2023.

Dette perspektiv og de politiske mål i EU om CO2-reduktioner og grøn omstilling kan forklare, at mange kulfyrede anlæg under planlægning bliver opgivet. Ifølge Boom and Bust-rapporten er der således i perioden 2010-14 annulleret syv gange så stor en planlagt kulkraftkapacitet, som der er blevet realiseret og idriftsat ny kapacitet i EU.

De kulkraftværker, der fortsat er planlagt eller allerede under opførelse, »kan gøre det svært for EU’s ledere at leve op til deres mål fra 2014 om mindst 40 procent af CO2-udledningerne i 2030, målt i forhold til 1990-niveauet«, advarer rapporten.

Flere værker på vej kan med andre ord blive tvunget til skrinlægning, hvis politikerne står fast på målet. Det kan være med til at forklare, at for eksempel et stort energiselskab som det svenske Vattenfall nu søger at sælge hele sin kulforretning i Tyskland, inklusive kraftværker med en samlet kapacitet på 8.000 megawatt. Vattenfall har netop åbnet det store nye Moorburg-kulkraftværk ved Hamburg, som har været undervejs i 11 år og kostet omkring 23 mia. kr. Men allerede inden start erkendte Vattenfall, at projektet er ude af trit med tiden.

»Det er et mislykket projekt. Beslutningen blev truffet i en hel anden markedssituation og har kostet aldeles for meget,« sagde selskabets CEO, Magnus Hall, til Dagens Industri i januar.

Skriften på væggen for kul, der endnu udgør 18 procent af EU’s elkapacitet, kan måske – med usynlig skrift – læses i EU-Kommissionens nylige udspil til en EU Energiunion: Mens ’vedvarende energi’ for eksempel omtales 39 gange i dokumentet, nævnes ’kul’ ikke én eneste gang.

Nye regler bremser kul i USA

I USA er billedet som i Europa. Ifølge den amerikanske energistyrelse, EIA, er kullenes andel af amerikansk elproduktion faldet fra at udgøre 49 procent i 2007 til 39 procent i 2014, samtidig med at vedvarende energis andel er vokset fra otte til 13 procent. Tendensen er mod ’pensionering’ af kulkraftværker, fastslår EIA, der skønner kullenes andel i 2016 til 36,6 procent.

Ifølge analysen fra SSEE vil mindst 15 procent af USA’s kulkraftværker i kategorien ’mindst effektive og mest forurenende’ blive tvunget til lukning i år som følge af nye, skærpede regler for udledninger af tungmetaller og andre skadelige stoffer til luften.

Og »foreslået lovgivning om maksimumgrænser for udledning af drivhusgasser vil reelt udelukke opførelse af kulfyrede kraftværker, som ikke er forsynet med ’carbon capture and storage’,« skriver SSEE med henvisning til den endnu eksperimentelle CCS-teknologi til opfangning og deponering af kulværkers CO2.

Det er stærkt tvivlsomt, om CCS får nogen reel betydning som redningskrans for kulindustrien. Det amerikanske pionerprojekt med CCS, FutureGen i Illinois, er lige blevet lagt i graven, fordi regeringen har lukket kassen for yderligere økonomisk støtte efter at have hældt 200 mio. dollar i eksperimentet siden 2003. Et klart signal om nyorienteringen væk fra kul og over mod vedvarende energi.

EIA vurderer, at en kulkraftkapacitet på 60.000 megawatt vil være trukket ud af produktion inden 2020 som konsekvens af blandt andet de skærpede miljøregler. Ifølge Boom and Bust blev der sidste år startet 99 megawatt ny kulkraftkapacitet, men samtidig lukket en eksisterende kapacitet på 1.562 megawatt.

I lyset af de nye tider droppes også stadig flere værker, som har været på tegnebrættet eller under konstruktion.

»Af 151 foreslåede projekter, som stadig var på listen i 2007, blev kun 41 bygget, og kun meget få er i dag stadig under forberedelse,« hedder det i rapporten.

Udviklingen foregår under stærke protester fra kulmineindustrien i USA og med pr-kampagner for ’clean coal’, men retningen er der ikke tvivl om.

»Uden rigtig at vide det har vi gennem de seneste 10 år indledt verdens største dekonstruktionsprojekt i fredstid,« skriver den amerikanske energijournalist og forfatter Richard Martin i bogen Coal Wars.

Kina er afgørende

Afgørende for den globale trend er udviklingen i lande som Kina og Indien. Kina, verdens største kulproducent og -forbruger, har stået for 84 procent af væksten i det globale kulforbrug siden 2000, og kul dækker stadig to tredjedele af landets energiforbrug. Klimaudfordringen og den voldsomme luftforurening i de kinesiske storbyer får nu imidlertid den kinesiske regering til at lægge kursen om. Der bygges endnu nye kulværker for at dække den vækst i elforbruget, der hidtil er fulgt med BNP-vækstrater over syv procent, men der lukkes også gamle værker, og den resulterende årlige tilvækst i kulkapaciteten er halveret siden 2006. Til gengæld voksede vindkraft- og solenergi-kapaciteten sidste år med henholdsvis 25 og 67 procent.

Realiteten er ifølge Boom and Bust, at Kina har overkapacitet af kulværker, hvorfor de sidste år i snit kun kørte for halv kraft, det laveste udnyttelsesniveau i tre årtier.

Denne nye udvikling reducerer kulbehovet, og i 2014 noteredes for første gang i nyere tid – og til de fleste iagttageres overraskelse – et fald i Kinas kulforbrug på 2,9 procent, afspejlende et fald i elproduktionen fra kul på 1,6 procent.

Det er for tidligt at sige, om udviklingen definitivt vendte i 2014, men det er sikkert, at Kina søger at skifte kurs så hurtigt, man kan.

Indien med høj befolkningsvækst og høje BNP-vækstrater satte for få år siden fuld fart på kulkraftprogrammet. Ikke mindre end 300.000 megawatt ny kulkraftkapacitet har indgået i planlægningen. Nu har økonomiske udfordringer og lokal modstand imidlertid dæmpet udbygningen, og siden 2012 er mindre end 10.000 megawatt ny kapacitet sat i drift.

»For hvert projekt, der er blevet realiseret siden midten af 2012, er seks projekter lagt på hylden eller aflyst,« oplyser rapporten.

Den samlede globale analyse får CoalSwarm og Sierra Club til at konkludere, at kulkraftens »boom er vendt til et flop.«

Om udviklingen vitterlig er vendt, eller kulforbruget vil vokse mindst fem år endnu, som spået af IEA i december, er for tidligt at afgøre. IEA skriver selv i sin prognose, at »der er knyttet betragtelig usikkerhed til rapportens forudsigelser, især hvad angår muligheden for nye politiske strategier, der påvirker kul.«

Ifølge forskergruppen Carbon Tracker Initiative er det imidlertid en kendsgerning, at den globale park af kulkraftværker ikke kan køre deres levetid ud, hvis klimaændringerne skal kunne bremses.

»Kapaciteten i de allerede eksisterende kulkraftværker på globalt plan vil over disses levetid sluge fire femtedele af CO2-budgettet inden for to graders-målet,« påpeger Luke Sussams fra forskergruppen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Denne artikel, har så godt som intet, med virkeligheden, for kul industrien at gøre.

USA's fracking olie og gas, pris douping politik, er årsagen til manglende rentabilitet i kul industrien, men svineriet fortsætter, USA's fracking olie og gas økonomiske bobleøkonomi, hvor regningen sendes til vores børn og børnebørn, den er den samme, det er kun, hvilket fossilbrændstof der er billigst, der er forandret.

Fra artikel:
"Dette perspektiv og de politiske mål i EU om CO2-reduktioner og grøn omstilling kan forklare, at mange kulfyrede anlæg under planlægning bliver opgivet. Ifølge Boom and Bust-rapporten er der således i perioden 2010-14 annulleret syv gange så stor en planlagt kulkraftkapacitet, som der er blevet realiseret og idriftsat ny kapacitet i EU."

Det passer ikke, forbedret politik det er godt, men dette er kun, økonomisk rentabilitet, der er drivkraften, kul bliver den liberale vækst motor igen, hvis ikke politik handling, effektivt stopper udviklingen på sigt.

Der er en meget stærk folkelig bevægelse mod kul og investeringer i kul i store dele af verden. Trenden skal nok fortsætte, da klimaændringer ikke er et akademisk spørgsmål, men en barsk realitet med voldsomme konsekvenser for en stigende del af jordens befolkning.