Læsetid: 3 min.

Politikere: Egypten bør fordømmes hårdere

Danske politikere er rystede over sagen om den egyptiske kvinderettighedsforkæmper Azza Soliman, der selv er blevet anklaget efter at have vidnet om et politidrab i Kairo
27. marts 2015

Myndighederne i Egyptens forsøg på at lukke munden på advokaten Azza Soliman ved gøre hende til anklaget frem for vidne i en sag om et politidrab på åben gade vækker forargelse blandt danske politikere.

»Jeg er meget forbløffet, nærmest helt målløs over det. Det er jo helt kafkask,« siger Yildiz Akdogan (S), der som medlem af Ligestillingsudvalget var en del af Danmarks delegation ved FN’s kvindekommission i New York tidligere på måneden. Her mødte hun og blandt andre regeringspartneren Liv Holm Andersen (R) Azza Soliman på den danske FN-mission, hvor Soliman fortalte om de stadigt trangere kår for kvinder og civilsamfundet i Egypten generelt.

Azza Soliman overværede 24. januar ved et tilfælde maskerede politibetjentes nedskydning og drab på en 32-årig kvinde, Shaimaa al-Sabbagh, der deltog i en fredelig demonstration til minde om dem, der mistede livet under Det Arabiske Forår i Egypten. Efter frivilligt at have vidnet ved den offentlige anklager, er Soliman nu – efter hun i første omgang blev truet med det – officielt anklaget i sagen for bl.a. at bringe den offentlige orden i fare. Hun risikerer op til 15 års fængsel. »Det er dybt forfærdeligt. Her er jo et menneske, der kæmper en god kamp, som jeg tror, alle danskere kan bakke op om. Og det er jo klart, at sådan noget sker, fordi regimet forsøger at få nogle af de nøglepersoner, der kæmper for kvinderettigheder og menneskerettigheder, ud. Det berør mig også personligt, fordi jeg har mødt hende og mærket hendes kampgejst,« siger Liv Holm Andersen, næstformand for Ligestillingsudvalget og medlem af udenrigsudvalget for de radikale.

EU’s fælles stemme

Yildiz Akdogan vil nu bringe sagen for Folketingets Udenrigsudvalg, for at udenrigsminister Martin Lidegaard (R) kan tage sagen op. I gårsdagens interview med Information kritiserede Azza Soliman Vesten og EU for at fokusere for meget på den såkaldte »stabilitet« i Egypten og for at kigge den anden vej, når politi eller andre myndigheder begår overgreb på civilsamfundet.

»Kritikken af, at vi i Vesten snakker om tryghed og stabilitet på bekostning af enhver form for demokratisk udvikling, er en vigtig pointe, som vi ikke skal sidde overhørig,« siger Yildiz Akdogan.

Azza Soliman, der er stifter af kvinderettighedsorganisationen CEWLA, efterlyser blandt andet en mere samlet, fordømmende stemme fra EU, når det kommer til krænkelser af menneskerettigheder i Egypten. Liv Holm Andersen er enig: »Det kunne Danmark godt gøre mere for at fremføre i europæisk sammenhæng.« Både hun og Akdogan fremhæver Det Arabiske Initiativ og andre dele af den danske ulandsbistand, der støtter civilsamfundsorganisationer, herunder CEWLA, som en del af Danmarks bidrag til menneskeretsdagsordenen i Egypten.

Egypten hader kritik

Særligt civilsamfundet har inden for det seneste år været presset i Egypten, og mange organisationer har valgt at dreje nøgle om eller arbejde i det skjulte. I efteråret krævede det såkaldte Ministerium for Social Solidaritet, at organisationerne registrerede sig og dermed underlagde sig regimets kontrol. Men her betød den internationale fordømmelse af regimets planer ifølge Marc Schade-Poulsen, direktør for Euro-Mediterranean Human Rights Network, at kvælertaget på civilsamfundet blev mindre voldsomt end først frygtet.

»Vi ved, at de hader at blive kritiseret internationalt,« siger Marc Schade-Poulsen, der ikke mener, at eventuelle handelssanktioner er realistisk eller nævneværdigt effektivt. I stedet bør EU råbe højere op om Egyptens menneskerettighedskrænkelser, mener han.

»Når amerikanerne taler højt, og når EU taler højt, og når man udstiller Egypten som et menneskerettighedskrænkende land, tror jeg, det har en virkning.«

Ambitionerne om et fælles udenrigspolitisk stemme fra de 28 EU lande har dog alene inden for de seneste par måneder fået mindst én ny klods om benet: at Frankrig netop har underskrevet en handel om 24 Rafale-kampfly til en værdi af næsten 40 mia. kroner. Amnesty International har kaldt kæmpehandlen »alarmerende« på grund af Egyptens omfattende menneskerettighedskrænkelser. Til det konstaterer Liv Holm Andersen: »Det er jo der, hvor udenrigspolitik bliver mega svært, fordi der er så mange dagsordener: handel, økonomi, menneskerettigheder, udvikling. Jeg tror ikke, Frankrig har givet afkald på retten til at sige noget for evigt og altid. Men man må finde en balance.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg vil tillade mig lige at opfordre læserne til at gå ind på Mellemfolkeligt Samvirkes website og se underskriftsindsamlingen for hende.
Den skal afleveres til Martin Lidegaard snart.