Læsetid: 5 min.

Rusland forsøger at skyde huller i det europæiske missilskjold

Rusland støtter ivrigt bestræbelserne på at begrænse Irans atomprogram til civile formål i håbet om dermed at undergrave USA’s og NATO’s væsentligste argument for at bygge et europæisk missilskjold, siger forsvarseksperter i USA. Den russiske ambassadørs trussel mod danske krigsskibe er del af Ruslands strategi
Rusland støtter ivrigt bestræbelserne på at begrænse Irans atomprogram til civile formål i håbet om dermed at undergrave USA’s og NATO’s væsentligste argument for at bygge et europæisk missilskjold, siger forsvarseksperter i USA. Den russiske ambassadørs trussel mod danske krigsskibe er del af Ruslands strategi

Ditte Ahlgren

28. marts 2015

Der er en god grund til, at Rusland så aktivt har støttet USA’s og Europas ihærdige bestræbelser på at nå til en rammeaftale tirsdag i næste uge om at begrænse Irans atomprogram til kun at tjene civile mål.

Et Iran uden atomvåben vil nemlig undergrave USA’s og NATO’s væsentligste argument for at bygge et europæisk skjold – at iranske atommissiler udgør en direkte trussel mod det europæiske kontinent.

»Man kan være overrasket over, hvor samarbejdsvillig Rusland har været om at få en atomaftale i stand med Iran set i lyset af de ellers fjendtlige toner fra Moskva,« siger Tom Collina, fagkyndig i missilforsvar fra tænketanken Ploughshares Fund i Washington, D.C.

Der er en grund til Ruslands konstruktive rolle i forhandlingerne.

»Behovet for et europæisk missilskjold forsvinder jo, hvis Iran opgiver at bygge en atombombe. Det argument vil vi nok snart høre fra udenrigsminister Sergej Lavrov,« siger Collina.

Ruslands ’iranske’ kort er kun en del af en flerstrenget strategi, der har til sigte at gennemhulle NATO’s argumenter for at opstille et sø- og landbaseret missilskjold i Europa til forsvar mod såkaldte ’fejlslagne’ stater. Et andet eksempel er trusler – eller ’advarsler’ som Udenrigsministeriet i Moskva torsdag kaldte det over for Berlingske – rettet mod enkelte NATO-lande, der har valgt at tilslutte sig det amerikanske missilskjold.

I sidste weekend blev Danmark genstand for en sådan advarsel, da Ruslands ambassadør Mikhail Vanin i Jyllands-Posten sagde, at danske krigsskibe udstyret med avancerede amerikanske Aegis-radarer »bliver mål for russiske atommissiler«, hvis Danmark tilslutter sig skjoldet.

Ambassadør Vanin begrundede sin udtalelse med, at »Danmark vil blive en del af truslen mod Rusland«.

Det er ikke første gang, at Rusland sender en advarsel mod et NATO-land, der vover at tage aktiv militær del i et europæisk missilskjold.

I 2012 blev Spanien truet, da daværende socialistiske premierminister José Luis Rodríguez Zapatero godkendte udstationeringen af fire amerikanske krigsskibe udstyret med Aegi-missiler ved flådestation Rota på Den Iberiske Halvøs sydspids. Samtidig erklærede Spanien sig villig til at udstyre fire fregatter med radarer og senere med antimissiler, også kaldt ’shooters’.

I 2012 advarede den øverstbefalende for Ruslands hærgeneralstab, general Nikolai Makarov, Norge mod at udstyre dets fregatter med shooters. Hans advarsel var dog ikke forbundet med en trussel om at rette atommissiler mod norske krigsskibe.

Der er således ved at danne sig et mønster: Den russiske regering går efter nogle af de NATO-lande, der planlægger at bidrage militært til det amerikanske missilskjold.

»Jeg vil ikke sige, det er blevet standardprocedure at lægge pres på disse NATO-lande. Men Danmark er altså ikke det første land,« siger Greg Thielmann, der har været våbenekspert i USA’s udenrigsministerium og tilbragt flere år på ambassaden i Moskva.

Thielmann mener, man skal se den russiske ambassadørs kronik i sammenhæng med andre provokerende udtalelser fra præsident Vladimir Putin.

»For nylig sagde Putins f.eks., at Ruslands atomslagstyrke blev sat i alarmberedskab under krisen på Krim-halvøen,« siger Thiel-mann, der i dag er seniorstipendiat hos tænketanken Arms Control Association i Washington, D.C.

Den amerikanske forsvarsekspert opfordrer dog danskerne til at tage truslen med et gran salt.

»Der er jo ikke tale om, at Rusland vil angribe danske fregatter, hvis de udstyres med radarer. Men de bliver naturligvis et mål i en atomkrig mellem USA og Rusland,« understreger han.

»Kendsgerningen er jo, at alle NATO-lande indgår i et samarbejde med USA. Det gør dem til oplagte militære mål i en konflikt. Men hvis Rusland skulle angribe Danmark, er USA forpligtet af artikel 5 i NATO-traktaten til at kommer Danmark til undsætning. Der er virkelig ingen grund til panik.«

Truslen mod Rusland

Men hvorfor føler Rusland sig truet af en amerikansk radar placeret på et dansk krigsskib?

De amerikanske forsvarseksperter mener, det er en overreaktion fra russisk side. Det giver umiddelbart ikke mening, siger Tom Collina fra Ploughshares Fund.

»Russerne siger, at shooters rettet mod Iran let kan vendes mod Rusland, men et begrænset europæisk skjold bestående af i alt 48 shooters har ikke en chance mod flere hundrede russiske langdistance atomraketter.«

Collina tilføjer dog:

»På den anden side er det forståeligt, at Moskva frygter en videre udvikling af et begrænset europæisk missilskjold, der kunne svække den afskrækkende effekt, landets atomarsenal har over for USA. Det kunne forstyrre atombalancen.«

Det er især en torn i øjet på Rusland, at præsident Barack Obamas plan for et europæisk missilskjold indebærer opstilling af Aegis-radarer og 24 shooters i Rumænien dette år. I 2018 skal Polen lægge jord til samme militære isenkram.

»Polen ligger geografisk præcist i den bane, Ruslands langdistance ICBM-raketter skal affyres mod USA. Polens tidligere udenrigsminister Radek Sikorski har åbent udtalt, at han ikke er bekymret over en iransk missiltrussel. Hans bekymring går på Rusland,« siger Collina.

USA og NATO har flere gange forsikret Moskva, at et europæisk skjold ikke er rettet mod Ruslands atomarsenal. Russerne er blevet indbudt til at deltage, men sagde nej tak, da USA afviste at give lovpligtig garanti om, at missilforsvaret aldrig vil blive rettet mod Rusland.

»Set i det lys kan man nok ikke bebrejde russerne for at være opbragte over, at amerikanske antimissiler skal placeres i deres gamle baggård i Østeuropa. Det kunne minde om den cubanske missilkrise,« påpeger Tom Collina.

Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi er enig.

»Jeg kan da godt se, at russerne er bange for, hvordan det ser ud om 30-40 år. Det kan jeg godt følge, selv om det er superlangt at tænke frem i tiden,« siger han.

Den iranske trussel

Trods de gentagne forsikringer fra Washington og Bruxelles opfattes det indtil videre rudimentære missilskjold altså som en militær trussel af Moskva.

Men hvad med den iranske eller nordkoreanske missiltrussel mod Danmark, Polen, Norge og Spanien? Berettiger den et skjold, der ikke alene er dyrt, men også virker destabiliserende på forholdet mellem NATO og Rusland?

USA har under præsident George W. Bush og Barack Obama hævdet, at Iran har planer om at udvikle ballistiske missiler med en rækkevidde på over 2.000 km. Men det er aldrig blevet bevist.

Iran råder lige nu over kort- og mellemdistanceraketter, der ikke kan nå længere end til Tyrkiet og Grækenland.

»Der er absolut intet bevis for, at Iran bygger langdistanceraketter. De har aldrig nogensinde prøveaffyret en,« siger Greg Thielmann fra Arms Control Association.

Hvis Iran i forlængelse heraf samtidig opgiver sin formodede ambition om at blive atommagt, er det svært at forstå berettigelsen for et europæisk skjold, mener Thielmann.

Danske politikere har flere gange nævnt Nordkorea som en trussel. Det afviser Thielmann.

»Det ville være politisk selvmord for Kim Jong Un at indlede et atomangreb mod Sydkorea, USA eller Europa. Alle ved, at Nordkorea ville blive udslettet.«

Collina og Thielmann håber, at USA som et minimum vil forsinke opstillingen af det europæiske missilskjold eller undlade at inddrage Polen, hvis en atomaftale med Iran bliver indgået og holder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Henrik Klausen
Espen Bøgh og Henrik Klausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Hvis man nu udstyrede samtlige parter med et missilskjold, ville problemet være løst.

"»Jeg kan da godt se, at russerne er bange for, hvordan det ser ud om 30-40 år. Det kan jeg godt følge, selv om det er superlangt at tænke frem i tiden,« siger han."

Man kunne indvende; det er supernødvendigt at tænke superlangt ind i fremtiden - og på tide at det bliver gjort.

Dennis Berg, Peter Hansen, Brian Pedersen, Torben Selch, lars abildgaard og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Henning Lögun

Så, at Rusland støtter Irans civile atom program, et program USA også forsøger at få en aftale i stand omkring, er et direkte angreb på USA og Europa? Er det rigtig forstået?

.......

Niels Duus Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Jeg synes de ploughshares fok lyder noget høgeagtige, med tanke på at ideen bag dem er, at omsmelte våben til plovskær.

Henrik L Nielsen

Det er egentligt meget muligt at Russerne har hjulpet med denne aftale af de grunde der siges. Men så må man da sige at Putins pral om at han var lige ved at mobilisere hans atomarsenal på grund af Ukraine var et selvmål. Han har dermed skabt en ny begrundelse for et missilskjold samtidig med at han er i gang med at fjerne en.

Men hvorfor skulle russiske misilers bane nødvendigvis gå over Polen når de har mobile affyringsramper? Er det ikke kortere fra Sibirien over Alaska/Canada? Og fra ubåde i både Atlanten og Stillehavet?

Tyrkiet overvejer at købe et multi-milliard dollar anti-missilforsvarssystem fra Kina. Tyrkiets meddelelse om, at det forhandler et 3,4 milliarder dollars bud fra Kina har sendte chokbølger gennem Nato.

Missilskjold er starten på et nyt hunde dyrt rustningskapløb, der hurtigt kan inddrage satellitvåben i rummet.

Husk missilskjold beskytter kun militære missilanlæg, hvis civilbefolkning og storbyerne skal dækkes så er udgiften astronomisk. Sig nej tak. Sæt gang i fredsforskning.

Benjamin Bach, Dagmar Christiandottir, Morten Lind, randi christiansen, Torben Selch, Peter Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

"Et Iran uden atomvåben vil nemlig undergrave USA’s og NATO’s væsentligste argument for at bygge et europæisk skjold". Det er et absurd "argument" at sige missilskjoldet skulle være vendt mod Iran, det er bare et skalkeskjul for at få os til at tilslutte os til USA krigeriske og aggresive politik som seneste har vist sig ved støtten til kuppet i Ukraine.

Sebastian Sander-Oest, Dagmar Christiandottir, Morten Lind, Niels Engelsted, Brian Pedersen og Eva eldrup anbefalede denne kommentar

"Et Iran uden atomvåben vil nemlig undergrave USA’s og NATO’s væsentligste argument for at bygge et europæisk skjold". Det er et absurd "argument" at sige missilskjoldet skulle være vendt mod Iran, det er bare et skalkeskjul for at få os til at tilslutte os til USA krigeriske og aggresive politik som seneste har vist sig ved støtten til kuppet i Ukraine.

Ib Heinisch

" Det er et absurd "argument" at sige missilskjoldet skulle være vendt mod Iran", - det er der heller ingen der siger, skjoldet er vendt mod "slyngelstater" og oprørsbevægelser som ISIL, der kan tænke sig at have erobret våben, der kan true Vesteuropa og USA.
Det er sgu mærkeligt, at du støtter halvautoritære regimer som Putins Rusland, bare fordi du ikke bryder dig om USA.

Jeg kan huske da diskussionen startede.

Pro-folkene sagde at et missilskjold ville nedkøle våbenkapløbet da det jo virkede imod våben og dermed gjorde det nytteløst at have dem. Der ville derfor være færre våben i spil. Dette ville udløse mere fredelige relationer.

Anti-folkene sagde at et missilskjold ville opmuntre våbenkapløbet da det jo virkede imod våben og dermed gjorde det nytteløst at have dem. Dette betød at der skulle findes nye, andre stærkere våben. Dette ville udløse mere voldelige relationer.

Hvilken af de to lejre har indtil nu vist sig at have forudsagt udviklingen korrekt?

Dan Johannesson

Denne her art burde for fa... se at begynde at arbejde lidt med sin BEVIDSTHED og sine frygt programmerende båndsløjfer i stedet for at sætte misil skjold op. Der har været en fokuseret, bevidst, embargo imod artens evolution af bevidsthed. Så længe denne, fundamentale, kunstigt stimulerede barriere opretholdes kommer vi ikke videre, og primitive debatter omhandlende artens angreb på sig selv vil fortsætte endeløst.

Vi er nødt til at gøre op med frygten, og de medier og magthavere der bevidstløst pumper den ind i den kollektive psyke. Så vi kan blive en mere moden art, i stedet for frygtfyldte aber med maskingeværer og atombomber.

Dagmar Christiandottir, Henrik Klausen, Morten Lind, randi christiansen, Niels Duus Nielsen, Claus Oreskov, Jacob Jensen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg kan heller ikke se det fornufige i at udvikle langtrækkende missiler til brug mod lande, der til overmål besidder evnen til at bombe sig selv.

Herman Hansen

Hvem kommer først, atom krig eller golfstrøm? Hold da kæft!!! Hvem ka, vi mennesker ka. Menneskets handlinger er det bedste bevis på, at der ikke findes nogen klogere civilsation i hele universet eller andre steder for den sags skyld end mennesket. For de har alle effektiv og uden nåde udryddet sig selv.

randi christiansen

Russerne flyver med a våben provokeret af usa's psykopatiske hegemoni - kort sagt. Den gamle historie om adam og eva som spiste af kundskabens træ og røg ud af paradis - giver stadig mere mening. Menneskeheden som art er ikke højt nok udviklede til at administrere sine dødbringende våben - det er lig med en debil ved styrepinden på en bombebærende f 16 jager. Hvilken misere, og hvad gør vi, de af os som forstår essensen af og alvoren i problemet?

Fredsmarcher som i 60'erne med slogan og bannere : 'Våbenkapløb er Selvmord' 'A Våben = Død' 'Samarbejde er Liv, Konkurrence er Død'?

Som bill siger : sæt gang i fredsforskning. Og som dan bemærker, så er det den bagvedliggende bevidsthed, vi må arbejde med. En lokal og global fredsbevægelse - det kunne være med udgangs-og samlingspunkt i, at vi opretter et politisk fredslaboratorium i Alternativets regi. Love In 2.0. 60'erne var forpremieren, og beskeden fes ikke rigtig ind på lystavlen dengang, vi må på den igen. Og denne gang har vi med internettet en helt ny og effektiv mulighed for internationalt samarbejde. Vi må opruste på kærlighedsfronten, vi må udvikle en dybere omsorgsforståelse, vi må forsvare vore liv. De, som nu mener at varetage den opgave, er livsfarlige og dybt inkompetente ignoranter. De har hverken forstået hvilken unik mulighed for liv, mennesker har på denne planet - eller hvorfor og hvor tæt på klimatisk, miljø-og socioøkonomisk og - som et ekstra giftigt raffinement - atomar selvødelæggelse, vi også er. I sandhed en djævelsk besættelse og fordrejning af menneskehedens bevidsthed. Vær klar.

Dagmar Christiandottir, Dan Johannesson og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Jeg ville nu nok være lidt varsom med at basere et fredsprojekt på en frafalden radikal og internettet. De radikale som af grundholdning er så nær Gud som et menneske kan komme, uden fejl og dermed risiko for at lave fejlslutninger (ingen er fejlfri, forskellen på radikale og mennesker er, om man er intelligent nok til at acceptere det) og internettet der svømmer over af had og mobning. Det kan kun gå galt. For øvrigt er nutidens mennesker for dovne til at udøve kildekritik, så freds-modstandere vil kunne bruge nettet mindst lige så effektivt som freds-tilhængere.

Niels Duus Nielsen

Helene Kristensen, at der tale om en frafalden radikal gør da hele projektet langt mere tilidsvækkende. Mig bekendt har tidligere misbrugere stor succes som mentorer og rollemodeller i afvænningsindustrien.

randi christiansen

Helene - det er en dårlig ide misantropisk at forsøge at fiksere uffemanden i fortidige roller. Han har indset nødvendigheden af økologisk omstilling, han forstår, at det begynder med bevidsthedsarbejde, og han har formået sammen med stadig flere at facilitere nye arbejdsrum - politiske laboratorier - for den menneskelige evolution.

Mht internettet ville det være rigtig dumt af bare angst for at skære sig på det tveæggede sværd at undlade at benytte sig af det til fredelige, bevidsthedsudviklende formål.

Ruslands trussel mod Danmark, er et godt udtryk for Ruslands økonomiske svaghed. Rusland kan ikke slås på økonomien, men godt, og kun, på det militære område. Derimod kan Vesten kæmpe mod Rusland på det økonomiske område, hvad Vesten så gør, hvormed man undgår (forhåbentlig) en varm krig med Rusland.

Missilskjoldet er angiveligt vendt mod 'slyngelstater'. Rusland har de sidste par år gjort hvad det kunne, for at blive placeret i den kategori. I alt fald set fra Vestens synspunkt.

Hvad de to parter egentlig er uenige om, aner jeg ikke. Det hele forekommer at være uendelig primitivt. Det er desværre set alt for ofte før i verdenshistorien.

Henrik Klausen

Missilskjoldet går mest ud på, som så meget andet fra USAs militær, at fyre en masse penge af på projekter, der sandsynligvis ikke virker. At et paranoidt og stedse mere fascistisk Rusland bliver provokeret, er USA ret ligeglade med. Budgettet skal bruges.

randi christiansen

Ole Olsen - "hvad Vesten så gør, hvormed man undgår (forhåbentlig) en varm krig med Rusland." Eller også netop ikke, fordi putin og co tydeligvis ser sig nødsagede til at markere, at de ikke er til at spøge med, samtidig med at de åbenbart også har en agenda om at rokere om på landkortet i retning af sovjettiden eller anden for dem at se hensigtsmæssig/nødvendig/berettiget/..... topografi. At nato, usa og co ikke skal tro, at de alene og udenom rusland kan sætte den internationale dagsorden. Det samlede billede er dog skummelt, uklart, komplekst og meget usikkert. At træde varsomt og med optimal opmærksomhed er stærkt tilrådeligt.

Dagmar Christiandottir og Dan Johannesson anbefalede denne kommentar

randi christiansen: Jeg ved lige så lidt som du, hvad Ruslands/Purtins dagsordener (det betyder agenda) er, men det forekommer sandsynligt, at et udtalt nationalistisk mindreværdskompleks spiller ind.

Det russiske folk fik aldrig chancen, efter 70 års ørkesløs fattigdomsskabende såkaldt kommunisme og diktatur, at lave om på det. Det blev istedet lynhurtigt solgt til en flok smarte oligarker. Sidste år tog en del af dem på 'påskeferie' i Israel:

http://jewishbusinessnews.com/2014/04/10/eighteen-russian-oligarchs-desc...

Som denne meddelelse fra den russiske præsidents kontor fra 27.3.15 giver udtryk for, gratulerer Putin Netanyanhu med valget, og 'expressed their mutual desire to continue developing ties in various areas,..':

http://eng.news.kremlin.ru/news/23777

Jeg ser ikke noget 'uklart', 'komplekst' eller 'usikkert' i dette eksempel, men nok noget 'skummelt' - men det er nok ikke det du hentyder til.

Jeg faldt over disse sætninger som jeg syntes var lige lovligt billige:

"
Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi er enig.

»Jeg kan da godt se, at russerne er bange for, hvordan det ser ud om 30-40 år. Det kan jeg godt følge, selv om det er superlangt at tænke frem i tiden,« siger han.
"

Hvori mon det urealistiske ligger; "om 30-40 år", når man ser på udviklingen de sidste 25 år siden Ruslands opløsning, og alle de gamle Warszawa-pagt lande nu er blevet NATO-lande, eller rettere Amerikanske vasalstater med vestlige våben og NATO-tropper på jorden, og nu også raketter, - "imod Irans "fantomatomraketter"(?).

Den russiske fredsmistro til og overfor vesten syntes derfor ikke helt ubegrundet.

Hertil bør det vel tilføjes, at et fortidens spøgelse atter er dukket op i horisonten, - nemlig spørgsmålet om hvis jord krigen med eller uden atomvåben skal udkæmpes på.

En gang tilbage i 70 eller 80erne udtalte de russiske ledere, at en atomkrig ville medføre, at russiske missiler ville blive sendte direkte til Amerika, underforstået at det ikke skulle blive som i den amerikanske militære tanke den gang, - " alene på Europæisk jord", så Amerika selv gik nærmest fri!

Det lader til at være en tanke vi i Vesteuropa helt har glemt militært, - hvor og hvor meget skal krigen på land udkæmpes, og med hvilke våben??

Jeg tvivler virkelig på det vil rage Amerikanerne er fjer hvis det bliver på Europæisk jord, og de selv får fri, - tanken er nok hellere dem end os!

Jeg faldt over disse sætninger som jeg syntes var lige lovligt billige:

"
Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi er enig.

»Jeg kan da godt se, at russerne er bange for, hvordan det ser ud om 30-40 år. Det kan jeg godt følge, selv om det er superlangt at tænke frem i tiden,« siger han.
"

Hvori mon det urealistiske ligger; "om 30-40 år", når man ser på udviklingen de sidste 25 år siden Ruslands opløsning, og alle de gamle Warszawa-pagt lande nu er blevet NATO-lande, eller rettere Amerikanske vasalstater med vestlige våben og NATO-tropper på jorden, og nu også raketter, - "imod Irans "fantomatomraketter"(?).

Den russiske fredsmistro til og overfor vesten syntes derfor ikke helt ubegrundet.

Hertil bør det vel tilføjes, at et fortidens spøgelse atter er dukket op i horisonten, - nemlig spørgsmålet om hvis jord krigen med eller uden atomvåben skal udkæmpes på.

En gang tilbage i 70 eller 80erne udtalte de russiske ledere, at en atomkrig ville medføre, at russiske missiler ville blive sendte direkte til Amerika, underforstået at det ikke skulle blive som i den amerikanske militære tanke den gang, - " alene på Europæisk jord", så Amerika selv gik nærmest fri!

Det lader til at være en tanke vi i Vesteuropa helt har glemt militært, - hvor og hvor meget skal krigen på land udkæmpes, og med hvilke våben??

Jeg tvivler virkelig på det vil rage Amerikanerne er fjer hvis det bliver på Europæisk jord, og de selv får fri, - tanken er nok hellere dem end os!

randi christiansen

Ole olsen - jeg hentyder ikke, jeg peger direkte - på et samlet billede, der er meget komplekst - hvor og hvem er den egentlige magt? Den eneste rettesnor, man har, er pengene. Følg dem, og du finder de ansvarlige - en vej, der kan være meget snørklet og fordækt - og deres afstumpede, kyniske og nådesløse dagsorden, som jo altid handler om penge, magt og brugbare relationer.

Claus Oreskov

@Ole Olsen. Du taler om det russiske folk og om ”70 års ørkesløs fattigdomsskabende såkaldt kommunisme og diktatur”. Sjovt nok skal du lede længe og være grumme selektiv for at møde en fra det russiske folk som vil være enig med denne beton tung stereotyp! Fattigdommen kom med Sovjetunionens opløsning som førte til million emigration fra land til by, massefattigdom og 5. millioner mennesker er forsvundet. De er sandsynligvis døde. Nej livet i Sovjetunionen var for de fleste russere at fortrække fra det nuværende markedsøkonomiske kleptokrati. Jeg følger ofte forskellige debatter på russiske hjemmesider og der er mange og interessante debatter om ”dengang” og nu. Jeg husker en debat hvor folk kommenterede et foto fra en folkefest i sovjet tiden. På billedet ses kvinder og mænd i pelsfrakker der danser på et udendørs arrangement med snevejr og frost. En kvinde kommenterede billedet: ” Vi har mistet vores uskyld”. Livet i Sovjetunionen lære man bedst at kende gennem folk som faktisk oplevede det men skønlitteraturen er også en god og farbar indfaldsvinkel. Skønlitteraturen afspejler hverdagens mikro sociologi og pudsige kareter typer. Er der nogen nysgerrige så kan jeg f.eks. anbefale:
Juri Trifonov: ”Den Gamle”. Forgår som et tilbageblik på borgekrigen og dens menneskeskæbner og dels som en samtidsroman om de konflikter der findes i det moderne sovjetsamfund (udspilles i et kolonihave kooperativ) og om generations kløften i familierne.
Ilja Ehrenburg: ”Tøbrud”. Livet i og omkring et fabriks kollektiv om individualisme og fælleskaber – og den uundgåelige kærlighed. Bogen er forsynet med forklarende noter som skal forhindre læseren i at sympatisere med Sovjetunionens hverdags politiske situation – altså en helt igennem ufarlig bog men meget sigende og underholdende.
Vera Panova: ”Årstiderne”. En meget smuk bog om et års virksomhed i en lille by der er under udvidelse. Vi få indblik i almindelige menneskers glæder og sorger. Vi oplever livet i Sovjetunionen set gennem de unge under uddannelse og med dristige drømme om en 3.værelses og om en moders bekymringer for sin søn. Om kriminalitet og om personer der begår kriminelle handlinger imod samfundet. Det er folk som er højt på strå og romaner er derfor også samfundskritisk. Bogen begynder ved nytår og slutter ved næste nytår.
Irina Grekova: ”Enkernes Båd” er en ualmindelig smuk roman om en gruppe krigs enker der efter krigen bor sammen i en kollektiv lejlighed. Vi har alle hørt om de store omkostninger krigen kostede Sovjetunionen og i denne roman få man historien fra krigens bagland – fra enkerne. Vi få indblik i den proces som de uundgåeligt kastes ud i nemlig vejen tilbage til livet. For nogen lykkedes det delvis, for andre ikke!

Per Torbensen, Dagmar Christiandottir og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar

randi christiansen:

Jeg ved ikke, hvad du mener med 'komplekst'? Jeg synes at det er ret tydeligt. Den russiske præsident sender varme gratulationer, til den højreorienterede nationalistiske premierminister i Israel. Den amerikanske præsident gav ved den lejlighed Natanyahu en kold skulder. Og så de jødisk-russiske oligarker. Hvad blev de mon rige på? Jeg forstår godt hvis nogen, specielt i dette medie, finder det komplekst. Det synes jeg ikke.

Claus Oreskov

@Ole Olsen. Jamen med en sådan mangesidet og kompleks indsigt, er det da klart du ved mere end landets egen befolkning og ligeledes klart at du ikke har behov for den glæde og indsigt man kan have gennem skønlitteratur.

Nic Pedersen, Per Torbensen, Dagmar Christiandottir, Torben Selch, Sebastian Sander-Oest, Michal Bagger og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Benjamin Bach

@Ole Olsen
Så kunne du jo måske dele lidt af din dyrebare visdom her på dette dertil-indrettede medie??

Per Torbensen, Dagmar Christiandottir, Claus Oreskov og Michal Bagger anbefalede denne kommentar
Sebastian Sander-Oest

"Men hvis Rusland skulle angribe Danmark, er USA forpligtet af artikel 5 i NATO-traktaten til at kommer Danmark til undsætning. Der er virkelig ingen grund til panik."

I det tilfælde at Danmark bliver strategisk mål for bombardement med kernevåben unde en konflikt imellem Rusland og USA, så behøver Hr. og Fru. Danmark ikke at fortvivle - Uncle Sam kommer (hvad der nu er tilbage af) Danmark til undsætning.

Nu føler jeg mig sikker igen!

Nic Pedersen, randi christiansen, Dagmar Christiandottir, Torben Selch og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Ole Olsen
29. marts, 2015 - 11:16
Mener du Putin og oligarkerne er Israelske "agenter", der udsuger rusland - eller hvad ?

Diplomaterne på Ruslands diplomatiske repræsentationer i alle NATO's medlemsstater har FRI ADGANG til at tale med alle politikere, embedsmænd, erhvervsfolk, NGO'er, fagforeninger, journalister o s v o s v - så Ruslands ledelse har ingen som helst anledning til at hævde, at EU og NATO (herunder Danmark) har "negative hensigter" i forhold til Rusland.

EU og NATO-landene er tværtimod interesserede i at få bedst mulige samarbejdsrelationer til Rusland og i at udvikle de gensidige handelsaktiviteter.

Det er den nuværende russiske ledelse, der har et "nationalistisk storhedsvanvid", som har gjort livet surt for folkene i bl a Moldova, Georgien og Ukraine - den nuværende russiske ledelse er ikke orienteret mod samarbejde om at bygge op og udvikle, men sigter mod en politik der skaber et russisk imperium med kontrol over nabolandenes politik og økonomi.

Rusland må lære forstå , at små lande ( som bl a Danmark) har 100% ret til at bestemme over sig selv ude at skulle spørge "store naboer" om lov til at gøre noget på egen hånd.

Rusland manøvrer omkring missilskjoldet tyder på, at man fra russisk side ikke udelukker anvendelse af aggressiv "atom-afpresning" af EU / NATO